1.12.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 314/73 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 13. december 2007
om gennemførelse af artikel 9C, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 205, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde dels mellem den 1. november 2014 og den 31. marts 2017 og dels fra den 1. april 2017
(2009/857/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Der bør vedtages bestemmelser, der giver mulighed for en smidig overgang fra systemet med beslutningstagning med kvalificeret flertal i Rådet — som defineret i artikel 3, stk. 3, i protokollen om overgangsbestemmelser, der fortsat skal finde anvendelse indtil den 31. oktober 2014 — til afstemningssystemet i artikel 9C, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 205, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der skal finde anvendelse fra den 1. november 2014, herunder i en overgangsperiode indtil den 31. marts 2017 specifikke bestemmelser som omhandlet i nævnte protokols artikel 3, stk. 2. |
(2) |
Der mindes om, at det er Rådets praksis at gøre alt for at styrke den demokratiske legitimitet af retsakter, der vedtages med kvalificeret flertal — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
AFDELING 1
BESTEMMELSER GÆLDENDE MELLEM DEN 1. NOVEMBER 2014 OG DEN 31. MARTS 2017
Artikel 1
Mellem den 1. november 2014 og den 31. marts 2017 gælder det, at hvis medlemmer af Rådet, der repræsenterer:
a) |
mindst tre fjerdedele af den befolkningsandel, eller |
b) |
mindst tre fjerdedele af det antal medlemsstater, |
der kræves for at udgøre et blokerende mindretal ved anvendelse af artikel 9C, stk. 4, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union eller artikel 205, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, tilkendegiver, at de modsætter sig Rådets vedtagelse af en retsakt med kvalificeret flertal, drøfter Rådet spørgsmålet.
Artikel 2
Under disse drøftelser gør Rådet sit yderste for, inden for en rimelig tidsfrist og uden at dette berører obligatoriske tidsfrister, der er fastsat i EU-retten, at finde en tilfredsstillende løsning, der skal imødekomme ønsker fremsat af de medlemmer af Rådet, der er omhandlet i artikel 1.
Artikel 3
Med henblik herpå tager Rådets formand med bistand fra Kommissionen og under overholdelse af Rådets forretningsorden de nødvendige initiativer med henblik på at skabe et bredere grundlag for enighed i Rådet. Rådets medlemmer bistår formanden hermed.
AFDELING 2
BESTEMMELSER GÆLDENDE FRA DEN 1. APRIL 2017
Artikel 4
Fra den 1. april 2017 gælder det, at hvis medlemmer af Rådet, der repræsenterer:
a) |
mindst 55 % af den befolkningsandel, eller |
b) |
mindst 55 % af det antal medlemsstater, |
der kræves for at udgøre et blokerende mindretal ved anvendelse af artikel 9C, stk. 4, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union eller artikel 205, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, tilkendegiver, at de modsætter sig Rådets vedtagelse af en retsakt med kvalificeret flertal, drøfter Rådet spørgsmålet.
Artikel 5
Under disse drøftelser gør Rådet sit yderste for, inden for en rimelig tidsfrist og uden at dette berører obligatoriske tidsfrister, der er fastsat i EU-retten, at finde en tilfredsstillende løsning, der skal imødekomme ønsker fremsat af de medlemmer af Rådet, der er omhandlet i artikel 4.
Artikel 6
Med henblik herpå tager Rådets formand med bistand fra Kommissionen og under overholdelse af Rådets forretningsorden de nødvendige initiativer med henblik på at skabe et bredere grundlag for enighed i Rådet. Rådets medlemmer bistår formanden hermed.
AFDELING 3
AFGØRELSENS IKRAFTTRÆDELSE
Artikel 7
Denne afgørelse træder i kraft på datoen for Lissabontraktatens ikrafttrædelse.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2007.
På Rådets vegne
L. AMADO
Formand