29.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 197/108


RÅDETS AFGØRELSE 2009/570/FUSP

af 27. juli 2009

om ændring og forlængelse af afgørelse 2008/901/FUSP om en uafhængig international undersøgelsesmission vedrørende konflikten i Georgien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 13, stk. 3, og artikel 23, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det Europæiske Råd erklærede den 1. september 2008, at Den Europæiske Union er parat til at forpligte sig til at støtte alle bestræbelser på at opnå en fredelig og varig løsning på konflikten i Georgien og er rede til at støtte tillidsskabende foranstaltninger.

(2)

Den 15. september 2008 gav Rådet sin støtte til tanken om en uafhængig international undersøgelse af konflikten i Georgien, og den 2. december 2008 samme år vedtog det Rådets afgørelse 2008/901/FUSP (1) om en uafhængig international undersøgelsesmission vedrørende konflikten i Georgien for perioden fra den 2. december 2008 til den 31. juli 2009.

(3)

Den 3. juli 2009 anbefalede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité at forlænge undersøgelsesmissionen med yderligere to måneder —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse 2008/901/FUSP ændres således:

1)

Artikel 2, stk. 1, affattes således:

»1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med gennemførelsen af undersøgelsesmissionen er på 1 600 000 EUR for perioden fra den 2. december 2008 til den 30. september 2009.«

2)

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»Den anvendes indtil den 30. september 2009.«

Artikel 2

Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juli 2009.

På Rådets vegne

C. BILDT

Formand


(1)  EUT L 323 af 3.12.2008, s. 66.