30.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/19

(1)

I henhold til traktatens artikel 104 skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og for en stærk og vedblivende vækst, som fører til øget beskæftigelse.

(3)

I henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud efter traktatens artikel 104, der er uddybet i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (1) (der indgår i stabilitets- og vækstpagten), skal der vedtages en beslutning om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten, indeholder yderligere bestemmelser om gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 (2) indeholder detaljerede regler og definitioner med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol.

(4)

I 2005 blev stabilitets- og vækstpagten ændret for at gøre den mere virkningsfuld og styrke dens økonomiske fundament samt sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Ændringen tjente især til at sikre, at der blev taget hensyn til hele den økonomiske og budgetmæssige baggrund i alle faser af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. På den måde bliver stabilitets- og vækstpagten en ramme, der kan benyttes som støtte for politiske initiativer, med henblik på en hurtig tilbagevenden til sunde budgetstillinger, hvor der er taget hensyn til den økonomiske situation.

(5)

I henhold til traktatens artikel 104, stk. 5, skal Kommissionen afgive en udtalelse til Rådet, hvis den finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat. Med henvisning til sin egen rapport udarbejdet i henhold til artikel 104, stk. 3, og Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse i henhold til artikel 104, stk. 4, konkluderede Kommissionen, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Frankrig. Kommissionen afgav derfor en sådan udtalelse til Rådet vedrørende Frankrig den 24. marts 2009 (3).

(6)

I henhold til traktatens artikel 104, stk. 6, skal Rådet tage hensyn til de bemærkninger, som den pågældende medlemsstat måtte ønske at fremsætte, inden det efter en generel vurdering fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. For Frankrig fører den generelle vurdering til følgende konklusioner.

(7)

I henhold til de tal, som de franske myndigheder indberettede den 6. februar 2009, udgjorde det offentlige underskud i Frankrig 3,2 % af BNP i 2008 (4) og overskred således referenceværdien på 3 % af BNP. I henhold til Kommissionens rapport efter artikel 104, stk. 3, lå underskuddet tæt på referenceværdien på 3 % af BNP, men overskridelsen af referenceværdien kan ikke betegnes som exceptionel i traktatens og stabilitets- og vækstpagtens forstand, idet BNP-væksten blev skønnet til at udgøre 0,7 % af BNP i 2008 efter 2,2 % i 2007. Overskridelsen af referenceværdien kan ikke betegnes som midlertidig. I henhold til Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009 forventes det offentlige underskud at stige til 5,4 % af BNP i 2009 og med uforandret politik at falde blot en anelse til 5 % i 2010, efterhånden som den budgetmæssige effekt af genopretningsplanen aftager. Traktatens underskudskriterium er derfor ikke opfyldt.

(8)

I henhold til artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 kan der kun tages hensyn til »relevante faktorer« i de faser, der munder ud i Rådets beslutning om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i henhold til artikel 104, stk. 6, hvis den dobbelte betingelse, nemlig at underskuddet forbliver tæt på referenceværdien, og overskridelsen af referenceværdien er midlertidig, er fuldstændig opfyldt. I Frankrigs tilfælde er denne dobbelte betingelse ikke opfyldt. Derfor tages der ikke hensyn til relevante faktorer i de faser, der fører frem til denne beslutning —