|
27.2.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 55/40 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 26. februar 2009
om ændring af beslutning 2005/51/EF for så vidt angår den periode, hvor jord forurenet med pesticider eller persistente organiske miljøgifte må indføres i Fællesskabet med henblik på rensning
(meddelt under nummer K(2009) 1174)
(2009/162/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 15, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Uanset direktiv 2000/29/EF bemyndiger Kommissionens beslutning 2005/51/EF af 21. januar 2005 om bemyndigelse af medlemsstaterne til midlertidigt at dispensere fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF for import af jord forurenet med pesticider eller persistente organiske miljøgifte med henblik på rensning (2) medlemsstater, der deltager i FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisations (FAO) program for forebyggelse og bortskaffelse af forældede og uønskede pesticider, til i en begrænset periode at tillade indførsel af jord forurenet med sådanne pesticider til Fællesskabet til behandling på særlige forbrændingsanlæg til farligt affald. |
|
(2) |
Da gennemførelsen af programmet er blevet forsinket, bør den periode, hvor forurenet jord må indføres, jf. bemyndigelse i beslutning 2005/51/EF, forlænges yderligere. |
|
(3) |
Beslutning 2005/51/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(4) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
I artikel 1, stk. 2, i beslutning 2005/51/EF ændres »28. februar 2009« til »29. februar 2012«.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. februar 2009.
På Kommissionens vegne
Androulla VASSILIOU
Medlem af Kommissionen