14.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/79


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 13. februar 2009

om EF-tilskud til finansiering af et program til bekæmpelse af skadegørere på planter og planteprodukter i de franske oversøiske departementer for 2009

(meddelt under nummer K(2009) 801)

(Kun den franske udgave er autentisk)

(2009/126/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 af 30. januar 2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder (1), særlig artikel 17, stk. 3, første afsnit, første punktum, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Dyrkningsvilkårene i de franske oversøiske departementer kræver særlige foranstaltninger for den vegetabilske produktion. Disse foranstaltninger omfatter blandt andet omkostningstunge plantesundhedsforanstaltninger.

(2)

Ved Kommissionens beslutning 2007/609/EF af 10. september 2007 om fastlæggelse af, hvilke foranstaltninger der er berettigede til EF-tilskud inden for rammerne af programmerne til bekæmpelse af skadegørere på planter og planteprodukter i de franske oversøiske departementer samt på Azorerne og Madeira (2), er det fastlagt, hvilke foranstaltninger Fællesskabet kan finansiere under programmer til bekæmpelse af skadegørere på planter og planteprodukter i de franske oversøiske departementer samt på Azorerne og Madeira.

(3)

De franske myndigheder har forelagt Kommissionen et program for 2009, som omfatter plantesundhedsforanstaltninger i de franske oversøiske departementer. I programmet beskrives det, hvilke mål der skal nås, hvilke delresultater der forventes, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, hvor længe disse skal løbe, og hvor store udgifterne til dem bliver, med henblik på eventuelt EF-tilskud. De i programmet beskrevne foranstaltninger opfylder kravene i beslutning 2007/609/EF.

(4)

I henhold til artikel 3, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (3) finansieres plantesundhedsforanstaltninger af Den Europæiske Garantifond for Landbruget. Finansiel kontrol af de pågældende foranstaltninger sker efter artikel 9, 36 og 37 i samme forordning.

(5)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Tildelingen af et EF-tilskud til Frankrig til finansiering af det officielle program til bekæmpelse af skadegørere på planter og planteprodukter i de franske oversøiske departementer for 2009, jf. del A i bilaget, godkendes.

Tilskuddet er på højst 60 % af de samlede støtteberettigede udgifter, jf. del B i bilaget, og højst 246 660 EUR (ekskl. moms).

Artikel 2

1.   Der udbetales et forskud på 100 000 EUR senest 60 dage efter modtagelsen af en betalingsanmodning fra Frankrig.

2.   Restbeløbet af EF-tilskuddet udbetales under forudsætning af, at Kommissionen senest den 15. marts 2010 modtager en endelig gennemførelsesrapport i elektronisk form.

Rapporten skal indeholde:

a)

en kortfattet teknisk evaluering af hele programmet, herunder af, hvor langt man er nået med gennemførelsen af de fysiske og kvalitative mål, og hvilke fremskridt der er gjort, samt en vurdering af de umiddelbare plantesundhedsmæssige og økonomiske virkninger, og

b)

en udgiftsopgørelse med angivelse af de faktisk afholdte udgifter opdelt efter delprogram og foranstaltning.

3.   Hvad angår det vejledende budget, jf. del B i bilaget, kan Frankrig justere fordelingen af finansieringsmidlerne mellem forskellige foranstaltninger under samme delprogram med højst 15 % af EF-tilskuddet til det pågældende delprogram, forudsat at det programbeløb, der svarer til de samlede støtteberettigede udgifter, ikke overskrides, og at programmets hovedmål ikke dermed bringes i fare.

Frankrig underretter Kommissionen om alle justeringer.

Artikel 3

Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2009.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Den Franske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. februar 2009.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 42 af 14.2.2006, s. 1.

(2)   EUT L 242 af 15.9.2007, s. 20.

(3)   EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.


BILAG

PROGRAM OG VEJLEDENDE BUDGET FOR 2009

Del A

PROGRAM

Programmet består af fire delprogrammer:

1)

Tværdepartementalt delprogram:

a)

Foranstaltning 1.1: udvikling af metoder til påvisning af skadegørere baseret på kvantitativ polymerase-kædereaktion (PCR)

b)

Foranstaltning 1.2: støtte til overførsel af citrusplantemateriale

2)

Delprogram for departementet Martinique:

a)

Foranstaltning 2.1: plantesundhedsundersøgelser og etablering af redskaber til integreret forvaltning af plantesundhedsspørgsmål

3)

Delprogram for departementet Fransk Guyana:

a)

Foranstaltning 3.1: forvaltning af et landbrugsvarslingssystem vedrørende plantesundhed inden for risproduktion

4)

Delprogram for departementet Guadeloupe:

a)

Foranstaltning 4.1: forvaltning af et netværk for undersøgelser af bananfluer

b)

Foranstaltning 4.2: styring af risikoen for indslæbning af skadegørere via turister.

Del B

VEJLEDENDE BUDGET

(I EUR, med angivelse af de forventede delresultater)

Delprogrammer

Resultaternes art

(S: levering af tjenesteydelser, R: forskningsarbejde/undersøgelser)

Støtteberettigede udgifter

Nationalt bidrag

EF-tilskud

Tværdepartementalt delprogram

Foranstaltning 1.1

Kvantitativ PCR-metode (R)

120 000

48 000

72 000

Foranstaltning 1.2

Forskning i plantemateriale af Citrus (R)

50 000

20 000

30 000

Subtotal

 

170 000

68 000

102 000

Martinique

Foranstaltning 2.1

Plantesundhedsundersøgelser og nye metoder til bekæmpelse af skadegørere (S)

95 600

38 240

57 360

Subtotal

 

95 600

38 240

57 360

Fransk Guyana

Foranstaltning 3.1

Forvaltning af et landbrugsvarslingssystem vedrørende plantesundhed (S)

112 000

44 800

67 200

Subtotal

 

112 000

44 800

67 200

Guadeloupe

Foranstaltning 4.1

Forvaltning af et netværk for undersøgelser af bananfluer (S)

18 500

7 400

11 100

Foranstaltning 4.2

Information af offentligheden om risikoen for indslæbning af skadegørere (S)

15 000

6 000

9 000

Subtotal

 

33 500

13 400

20 100

I alt

 

411 100

164 440

246 660