3.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 33/41


RÅDETS AFGØRELSE 2009/88/FUSP

af 22. december 2008

om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Djibouti om status for de EU-ledede styrker i Republikken Djibouti i forbindelse med Den Europæiske Unions militæroperation Atalanta

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 24,

under henvisning til formandskabets henstilling, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De Forenede Nationers (FN) Sikkerhedsråd vedtog den 15. maj 2008 resolution 1814 (2008), hvori det anmoder staterne og de regionale organisationer om at træffe forholdsregler til at beskytte de fartøjer, der deltager i transport og leveringen af humanitær bistand til Somalia og i de aktiviteter, som FN har godkendt.

(2)

FN’s Sikkerhedsråd vedtog den 2. juni 2008 resolution 1816 (2008), der bemyndiger de stater, der samarbejder med Somalias føderale overgangsregering, til i en periode på seks måneder fra resolutionens vedtagelse at sejle ind i Somalias territorialfarvande og anvende alle nødvendige midler til at bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier til søs i overensstemmelse med gældende international ret. Anvendelsesperioden for disse bestemmelser blev forlænget med yderligere 12 måneder ved FN’s Sikkerhedsråds resolution 1846 (2008), der blev vedtaget den 2. december 2008.

(3)

Rådet vedtog den 10. november 2008 fælles aktion 2008/851/FUSP om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (1) (operation Atalanta).

(4)

Ifølge artikel 11 i den fælles aktion skal status for de EU-ledede styrker og deres personel, som er udstationeret på tredjestaters landområder eller opererer i tredjestaters territorialfarvande eller indre farvande, fastlægges efter proceduren i traktatens artikel 24. Ved skrivelse af 1. december 2008 til generalsekretæren/den højtstående repræsentant har Republikken Djiboutis regering meddelt, at den giver sin tilslutning til deployering af en europæisk styrke på dens område, og at den agter at indgå en aftale om status for styrkerne i forbindelse hermed.

(5)

I forlængelse af Rådets bemyndigelse af 18. september 2007 har formandskabet, bistået af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, i henhold til artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Union forhandlet en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Djibouti om status for de EU-ledede styrker i Republikken Djibouti.

(6)

Denne aftale bør godkendes —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Djibouti om status for de EU-ledede styrker i Republikken Djibouti i forbindelse med Den Europæiske Unions militæroperation Atalanta godkendes hermed på Den Europæiske Unions vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den (de) person(er), der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Den Europæiske Union.

Artikel 3

Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2008.

På Rådets vegne

B. KOUCHNER

Formand


(1)  EUT L 301 af 12.11.2008, s. 33.



3.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 33/43


OVERSÆTTELSE

AFTALE

mellem Den Europæiske Union og Republikken Djibouti om status for de EU-ledede styrker i Republikken Djibouti i forbindelse med EU’s militæroperation Atalanta

DEN EUROPÆISKE UNION (EU),

på den ene side, og

REPUBLIKKEN DJIBOUTI, i det følgende benævnt »værtsstaten«,

på den anden side,

i det følgende tilsammen benævnt »parterne«, ER —

bekymrede over det stigende antal piratangreb og væbnede røverier mod fartøjer, der transporterer humanitær bistand, og fartøjer i farvandet ud for Somalias kyst,

UNDER HENSYN TIL FØLGENDE:

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1814 (2008), 1838 (2008) og 1846 (2008)

skrivelsen fra Republikken Djibouti af 1. december 2008, hvori den navnlig accepterer tilstedeværelsen af elementer af EU’s flådestyrke på sit område

Rådet for Den Europæiske Unions fælles aktion 2008/851/FUSP af 10. november 2008 om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (operation »Atalanta«)

denne aftale anfægter ikke de rettigheder og forpligtelser, som parterne har i henhold til internationale aftaler og andre instrumenter om oprettelse af internationale domstole, herunder statutten for Den Internationale Straffedomstol —

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Anvendelsesområde og definitioner

1.   Bestemmelserne i denne aftale finder anvendelse på de EU-ledede styrker og disses personel.

2.   Denne aftale finder kun anvendelse på værtsstatens område, herunder dens indre farvande og dens territorialfarvand og luftrum.

3.   I denne aftale forstås ved:

a)

»EU-ledede styrker (EUNAVFOR)«: EU’s militære hovedkvarter og de nationale kontingenter, der bidrager til operationen, samt deres fartøjer, fly, udstyr og transportmidler

b)

»operation«: forberedelse, fastlæggelse, gennemførelse og opretholdelse af militærmissionen på baggrund af det mandat, der følger af FN’s Sikkerhedsråds resolution 1814 (2008) og 1816 (2008), alle senere relevante resolutioner vedtaget af FN’s Sikkerhedsråd og FN’s havretskonvention af 10. december 1982

c)

»øverstbefalende for operationen«: den øverstbefalende for denne operation

d)

»øverstbefalende for EU-styrken«: den øverstbefalende i operationsområdet

e)

»EU’s militære hovedkvarter«: det militære hovedkvarter og dets elementer, uanset disses placering, som er under kommando af EU-officerer, der har ansvaret for den militære kommando eller ledelse af operationen

f)

»nationale kontingenter«: enheder, fartøjer, fly og elementer, navnlig udstationerede beskyttelsesstyrker og militære elementer om bord på handelsskibe, som tilhører Den Europæiske Unions medlemsstater og andre stater, der deltager i operationen

g)

»EUNAVFOR-personel«: civilt og militært personel, der er udstationeret ved EUNAVFOR, personale, der er deployeret til forberedelse af operationen, samt personale på tjenesterejse og politifolk, der ledsager personer, som EUNAVFOR har pågrebet, for en udsenderstat eller en EU-institution som led i operationen, og som, medmindre andet er bestemt i aftalen, befinder sig på værtsstatens område, dog ikke lokalt ansat personale og personale ansat af internationale kommercielle entreprenører

h)

»lokalt ansat personel«: personel, der er statsborgere i eller har fast bopæl i værtsstaten

i)

»faciliteter«: alle bygninger, kvarterer og områder, der er nødvendige for EUNAVFOR og EUNAVFOR-personel

j)

»udsenderstat«: en stat, der stiller et nationalt kontingent til rådighed for EUNAVFOR

k)

»farvande«: værtsstatens indre farvande og territorialfarvand samt luftrummet over disse farvande

l)

»officiel korrespondance«: al korrespondance vedrørende operationen og dens funktioner.

Artikel 2

Almindelige bestemmelser

1.   EUNAVFOR og EUNAVFOR’s personel skal overholde værtsstatens love og forskrifter og afstå fra enhver handling eller aktivitet, der er uforenelig med operationens mål.

2.   EUNAVFOR underretter i forvejen regelmæssigt værtsstatens regering om størrelsen af det EUNAVFOR-personel, der rejser i transit igennem eller er stationeret på værtsstatens område, og om identiteten af de fartøjer, fly og enheder, der opererer i værtsstatens farvande eller anløber dets havne.

Artikel 3

Identifikation

1.   EUNAVFOR-personel, der befinder sig på værtsstatens landområde, skal altid have pas eller militære identitetskort på sig.

2.   EUNAVFOR’s køretøjer, fly, fartøjer og andre transportmidler skal være forsynet med EUNAVFOR-kendingsmærker og/eller nummerplader, som i forvejen meddeles værtsstatens relevante myndigheder.

3.   EUNAVFOR har ret til at opsætte EU’s flag samt anvende mærker, som f.eks. militære emblemer, navne og officielle symboler, på sine bygninger, køretøjer og andre transportmidler. Der skal på EUNAVFOR-personellets uniformer bæres et særligt EUNAVFOR-emblem. Nationale flag eller insignier for de nationale kontingenter, som deltager i operationen, kan anvendes på EUNAVFOR’s faciliteter, køretøjer og andre transportmidler samt på uniformer efter afgørelse truffet af den øverstbefalende for EU-styrken.

Artikel 4

Grænsepassage og bevægelser på værtsstatens område

1.   EUNAVFOR’s personel kan kun indrejse på værtsstatens område ved forevisning af et gyldigt pas eller, ved første indrejse, undtagen for besætninger på EUNAVFOR’s fartøjer og fly, en individuel eller kollektiv marchordre udstedt af EUNAVFOR. De er undtaget fra indrejse- og toldkontrol ved indrejse i, udrejse fra eller ophold på værtsstatens område. Besætninger på EUNAVFOR’s fartøjer og fly er undtaget fra visumbestemmelserne.

2.   EUNAVFOR’s personel er undtaget fra værtsstatens bestemmelser om registrering af og kontrol med udlændinge, men opnår ikke ret til varigt ophold eller bopæl på værtsstatens område.

3.   Værtsstaten modtager til orientering en generel liste over de EUNAVFOR-aktiver, der indføres på dens område. Disse aktiver forsynes med et EUNAVFOR-identifikationsmærke. EUNAVFOR er fritaget for at skulle medføre enhver anden tolddokumentation samt for kontrol.

4.   EUNAVFOR’s personel kan føre motorkøretøjer, sejle fartøjer og flyve fly på værtsstatens område, hvis det har gyldigt nationalt, internationalt eller militært henholdsvis kørekort, skibsførercertifikat eller pilotcertifikat udstedt af en af udsenderstaterne.

5.   Med henblik på operationen sikrer værtsstaten EUNAVFOR og EUNAVFOR’s personel bevægelses- og rejsefrihed på sit område, herunder også i sine farvande og i sit luftrum. Bevægelsesfrihed i værtsstatens territorialfarvand skal omfatte standsning og opankring.

6.   Med henblik på operationen kan EUNAVFOR i værtsstatens farvande gennemføre afsendelse, landing eller ombordtagning af fly eller militært materiel.

7.   Med henblik på operationen kan EUNAVFOR og de transportmidler, den chartrer, benytte offentlige veje, broer, færger, lufthavne og havne uden betaling af afgifter og lignende. EUNAVFOR er ikke fritaget for at betale økonomisk godtgørelse for bestilte og modtagne ydelser.

Artikel 5

Privilegier og immuniteter, som værtsstaten indrømmer EUNAVFOR

1.   EUNAVFOR’s faciliteter, fartøjer og fly er ukrænkelige. Værtsstatens repræsentanter har kun adgang til dem med tilladelse fra den øverstbefalende for EU-styrken.

2.   EUNAVFOR, dens ejendom og dens aktiver, uanset lokalisering og ejerskab, nyder immunitet med hensyn til retsforfølgning.

3.   EUNAVFOR’s faciliteter, disses inventar og andre aktiver samt transportmidler nyder immunitet med hensyn til ransagning, beslaglæggelse, arrest eller tvangsfuldbyrdelse.

4.   EUNAVFOR’s arkiver og dokumenter er ukrænkelige på et hvilket som helst tidspunkt, og uanset hvor de måtte befinde sig.

5.   EUNAVFOR’s officielle korrespondance er ukrænkelig.

6.   Værtsstaten tillader indførsel af genstande til brug for operationen og fritager disse for told, afgifter og lignende bortset fra betaling for lager- og transportydelser samt tilsvarende ydelser.

7.   EUNAVFOR er for indkøbte og importerede varer, præsterede tjenesteydelser og faciliteter, som benyttes med henblik på operationen, fritaget for alle nationale, regionale og kommunale afgifter, skatter og gebyrer af lignende art. EUNAVFOR er ikke fritaget for afgifter eller andre gebyrer, der udgør betaling for præsterede tjenesteydelser.

Artikel 6

Privilegier og immuniteter, som værtsstaten indrømmer EUNAVFOR-personellet

1.   EUNAVFOR’s personel må hverken fængsles eller tilbageholdes. Hvis en politimyndighed i værtsstaten griber gerningsmanden på fersk gerning på offentlig vej, må den, hvis gerningsmanden har krænket en af værtsstatens statsborgeres fysiske integritet, tilbageholde vedkommende for at beskytte statsborgeren, indtil de kompetente EUNAVFOR-myndigheder kommer til stede.

2.   EUNAVFOR’s personels dokumenter, korrespondance og ejendom er ukrænkelige, medmindre der er tale om gennemførelsesforanstaltninger, der er tilladt i henhold til stk. 6.

3.   EUNAVFOR’s personel nyder immunitet med hensyn til værtsstatens strafferetlige jurisdiktion.

EUNAVFOR’s personels immunitet med hensyn til værtsstatens strafferetlige jurisdiktion kan ophæves af udsenderstaten eller den pågældende EU-institution. En sådan ophævelse skal altid ske skriftligt.

4.   EUNAVFOR’s personel nyder immunitet med hensyn til værtsstatens civilretlige og administrative jurisdiktion for så vidt angår mundtlige eller skriftlige udtalelser og alle handlinger, det udfører som led i udøvelsen af sine officielle funktioner.

Hvis der indledes civil retssag mod EUNAVFOR’s personel for en domstol i værtsstaten, skal den øverstbefalende for EU-styrken og udsenderstatens kompetente myndighed eller EU-institutionen omgående underrettes. Før sagen indledes ved domstolen, skal den øverstbefalende for EU-styrken og udsenderstatens kompetente myndighed eller EU-institutionen over for vedkommende domstol attestere, om den pågældende handling blev begået af EUNAVFOR’s personel som led i udøvelsen af dettes officielle funktioner.

Hvis handlingen blev begået som led i udøvelsen af officielle funktioner, må retssagen ikke indledes, og bestemmelserne i artikel 15 finder anvendelse. Hvis handlingen ikke blev begået som led i udøvelsen af officielle funktioner, kan retssagen fortsættes. Værtsstaten sikrer, at den kompetente jurisdiktion anerkender den attestering, der afgives af den øverstbefalende for EU-styrken og udsenderstatens kompetente myndighed eller EU-institutionen.

Hvis EUNAVFOR’s personel indleder en civil retssag, afskærer dette dem fra at påberåbe sig jurisdiktionel immunitet med hensyn til ethvert modkrav, der er direkte forbundet med den principale påstand.

5.   EUNAVFOR’s personel er ikke forpligtet til at vidne i retten.

6.   Der må ikke træffes nogen gennemførelsesforanstaltninger over for EUNAVFOR’s personel, medmindre de sagsøges i en civil retssag, der ikke vedrører dets officielle funktioner. Ejendom tilhørende EUNAVFOR’s personel, som af den øverstbefalende for EU-styrken attesteres som værende nødvendig for udøvelsen af dets officielle funktioner, må ikke konfiskeres med henblik på fuldbyrdelse af en dom, retsafgørelse eller kendelse. I civile retssager må EUNAVFOR’s personel ikke underkastes nogen begrænsninger i dets personlige frihed eller nogen anden tvangsforanstaltning.

7.   EUNAVFOR’s personels immunitet med hensyn til værtsstatens jurisdiktion fritager det ikke for at være underlagt de respektive udsenderstaters jurisdiktioner.

8.   EUNAVFOR’s personel er fritaget for enhver form for beskatning i værtsstaten af de vederlag og honorarer, som EUNAVFOR eller udsenderstaterne betaler det, samt af enhver indkomst, der modtages uden for værtsstaten.

9.   Værtsstaten tillader i overensstemmelse med eventuelle love og administrative bestemmelser, den måtte vedtage, indførsel af genstande til EUNAVFOR’s personels personlige brug og fritager disse for told, skatter og lignende afgifter bortset fra betaling for lager- og transportydelser samt tilsvarende ydelser.

EUNAVFOR’s personels personlige bagage er fritaget for kontrol, medmindre der er vægtige grunde til at antage, at den indeholder genstande, der ikke er til EUNAVFOR’s personels personlige brug, eller genstande, hvis import eller eksport i værtsstaten er forbudt ved lov eller underlagt karantæneregler. En sådan inspektion må kun udføres i nærværelse af det berørte EUNAVFOR-personel eller af en bemyndiget repræsentant for EUNAVFOR.

Artikel 7

Lokalt ansat personel

Lokalt ansat personel nyder ikke privilegier og immuniteter. Værtsstaten skal dog udøve sin jurisdiktion over dette personel på en sådan måde, at det ikke i urimeligt omfang griber forstyrrende ind i udførelsen af operationens funktioner.

Artikel 8

Strafferetlig jurisdiktion

En udsenderstats kompetente myndigheder kan på værtsstatens område i samarbejde med dennes kompetente myndigheder udøve den strafferetlige og disciplinære jurisdiktion, de er tillagt i henhold til udsenderstatens lovgivning, over for alt EUNAVFOR-personel, der er underlagt udsenderstatens relevante lovgivning.

Artikel 9

Uniform og våben

1.   Uniform bæres efter regler udstedt af den øverstbefalende for EU-styrken.

2.   I forbindelse med operationen må militært EUNAVFOR-personel og politifolk, der ledsager personer, som EUNAVFOR har pågrebet, bære eller transportere våben og ammunition, hvis de har tjenstlig bemyndigelse til det.

Artikel 10

Værtsstatens støtte og indgåelse af kontrakter

1.   Værtsstaten bistår på anmodning EUNAVFOR med at finde egnede faciliteter.

2.   Værtsstaten bistår og støtter, så vidt dens midler og kapacitet rækker, ved forberedelsen, etableringen, gennemførelsen af samt støtten til operationen.

3.   Lovvalg i forbindelse med kontrakter, der indgås af EUNAVFOR i værtsstaten, fastsættes i kontrakten.

4.   Det kan i kontrakten fastsættes, at den procedure for bilæggelse af tvister, der er omhandlet i artikel 15, stk. 3 og 4, finder anvendelse på tvister, der skyldes kontraktens gennemførelse.

5.   Værtsstaten fremmer gennemførelsen af kontrakter, som EUNAVFOR har indgået med handelsvirksomheder med henblik på operationen.

Artikel 11

Ændringer af faciliteter

EUNAVFOR er med forhåndsgodkendelse fra værtsstaten bemyndiget til at opføre, ombygge eller på anden måde ændre faciliteter, når dette er nødvendigt af operative hensyn.

Artikel 12

Personel ved EUNAVFOR, der er afgået ved døden

1.   Den øverstbefalende for EU-styrken har ret til at forestå og træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til hjemsendelse af EUNAVFOR-personel, der er afgået ved døden, samt af den pågældende persons personlige ejendele.

2.   Der foretages ikke obduktion af deltagere i EUNAVFOR uden den pågældende stats samtykke og overværelse af en repræsentant for EUNAVFOR og/eller den pågældende stat.

3.   Værtsstaten og EUNAVFOR samarbejder i videst muligt omfang med henblik på hurtig hjemtransport af EUNAVFOR-personel, der er afgået ved døden.

Artikel 13

EUNAVFOR’S sikkerhed og militærpoliti

1.   Værtsstaten træffer passende foranstaltninger til at sikre EUNAVFOR’s og EUNAVFOR-personellets sikkerhed uden for sine faciliteter.

2.   EUNAVFOR er bemyndiget til på værtsstatens landområde og i dens indre farvande at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte sine faciliteter, fartøjer og fly samt de fartøjer, den beskytter, mod ethvert angreb eller indtrængen udefra i samarbejde med værtsstatens kompetente myndigheder.

3.   Den øverstbefalende for EU-styrken kan oprette en militærpolitienhed til opretholdelse af ro og orden på EUNAVFOR-faciliteterne.

4.   Militærpolitienheden kan også, i samråd og i samarbejde med værtsstatens militærpoliti eller politi, uden for disse faciliteter sikre opretholdelse af god orden og disciplin blandt EUNAVFOR-personellet.

5.   EUNAVFOR-personel, der rejser i transit gennem Djiboutis område for at ledsage personer, som EUNAVFOR har pågrebet, kan træffe de nødvendige foranstaltninger vedrørende forvandlingsstraf over for disse personer.

Artikel 14

Kommunikation

1.   EUNAVFOR kan installere og drive radiosende- og modtageanlæg samt satellitsystemer. Den rådfører sig med værtsstatens kompetente myndigheder for at undgå konflikter vedrørende brug af de dertil egnede frekvenser. Værtsstaten giver adgang til frekvensspektret i overensstemmelse med sin gældende lovgivning.

2.   EUNAVFOR har ret til ubegrænset radio- (herunder satellitradio, bærbar eller håndholdt radio), telefon-, telegraf- og faxkommunikation samt anden kommunikation og til at installere de nødvendige anlæg til opretholdelse af sådan kommunikation inden for og mellem EUNAVFOR’s faciliteter, herunder ret til at trække kabler og jordledninger til brug for operationen.

3.   EUNAVFOR kan inden for sine egne faciliteter træffe foranstaltninger til behandling og befordring af post, der er adresseret til og/eller afsendt af EUNAVFOR’s personel.

4.   Der indgås aftaler med værtsstatens kompetente myndigheder om gennemførelsesbestemmelserne for denne artikel.

Artikel 15

Erstatningskrav ved død, tilskadekomst, skade eller tab

1.   Erstatningskrav for skade på eller tab af civil eller statslig ejendom samt erstatningskrav for personers død eller tilskadekomst samt skade på eller tab af EUNAVFOR’s ejendom bilægges mindeligt.

2.   Sådanne krav forelægges for EUNAVFOR via værtsstatens kompetente myndigheder for så vidt angår erstatningskrav fra juridiske og fysiske personer i værtsstaten eller for værtsstatens kompetente myndigheder for så vidt angår erstatningskrav fra EUNAVFOR.

3.   Hvis der ikke kan findes en mindelig ordning, forelægges erstatningskravet for en kravskommission, der er ligeligt sammensat af repræsentanter for EUNAVFOR og repræsentanter for værtsstaten. Afgørelserne vedrørende erstatningskravene træffes i fællesskab.

4.   Hvis der ikke kan opnås en ordning, skal tvister

a)

for erstatningskrav på til og med 80 000 EUR bilægges ved diplomatiske midler mellem værtsstaten og EU’s repræsentanter

b)

for erstatningskrav på mere end det i litra a) nævnte beløb forelægges for en voldgiftsdomstol, hvis afgørelser er bindende.

5.   Voldgiftsdomstolen sammensættes af tre voldgiftsmand, idet én voldgiftsmand udpeges af værtsstaten, én voldgiftsmand af EUNAVFOR og den tredje af værtsstaten og EUNAVFOR i fællesskab. Har én af parterne ikke udpeget nogen voldgiftsmand inden to måneder, eller kan der mellem værtsstaten og EUNAVFOR ikke opnås enighed om udpegelsen af den tredje voldgiftsmand, udpeges den pågældende voldgiftsmand af præsidenten for Republikken Djiboutis højesteret.

6.   EUNAVFOR og værtsstatens administrative myndigheder indgår en administrativ ordning for at fastlægge kravskommissionens og voldgiftsdomstolens mandat, hvilken procedure der skal anvendes i disse instanser, og under hvilke betingelser erstatningskravene skal fremsættes.

Artikel 16

Forbindelser og tvister

1.   Alle spørgsmål, der opstår i forbindelse med anvendelsen af denne aftale, drøftes i fællesskab af repræsentanter for EUNAVFOR og værtsstatens kompetente myndigheder.

2.   I mangel af forudgående bilæggelse løses tvister om fortolkning eller anvendelse af denne aftale udelukkende med diplomatiske midler mellem værtsstaten og repræsentanter for EU.

Artikel 17

Andre bestemmelser

1.   Når der i denne aftale henvises til EUNAVFOR’s og EUNAVFOR-personellets privilegier, immuniteter og rettigheder, er værtsstatens regering ansvarlig for, at dens lokale myndigheder implementerer og overholder sådanne privilegier, immuniteter og rettigheder.

2.   Intet i denne aftale tilsigter eller kan anses for at fravige rettigheder, som en EU-medlemsstat eller en anden stat, der bidrager til EUNAVFOR, har ifølge andre aftaler.

Artikel 18

Gennemførelsesbestemmelser

Med henblik på gennemførelsen af denne aftale kan operative, administrative finansielle og tekniske spørgsmål gøres til genstand for separate ordninger, som skal indgås mellem den øverstbefalende for EU-styrken og værtsstatens administrative myndigheder.

Artikel 19

Ikrafttræden og ophævelse

1.   Denne aftale træder i kraft ved undertegnelsen og forbliver i kraft i en periode på 12 måneder. Den videreføres stiltiende i perioder på tre måneder. Hver part underretter med mindst en måneds varsel den anden part om sin hensigt om ikke at videreføre aftalen.

2.   Uanset stk. 1 anses bestemmelserne i artikel 4, stk. 7, artikel 5, stk. 1, 2, 3, 6 og 7, artikel 6, stk. 1, 3, 4, 6, 8 og 9, artikel 11 og artikel 15 for at finde anvendelse fra den dato, hvor det første EUNAVFOR-personel blev deployeret, hvis denne dato er tidligere end datoen for denne aftales ikrafttræden.

3.   Aftalen kan ændres ved skriftlig aftale mellem parterne.

4.   Denne aftales ophør berører ikke eventuelle rettigheder eller forpligtelser, der følger af gennemførelsen af denne aftale forud for ophøret.

Udfærdiget i Djibouti, den 5. januar 2009 i to originaleksemplarer på fransk.

For Den Europæiske Union

For værtsstaten