|
30.1.2009
|
DA
|
Den Europæiske Unions Tidende
|
L 28/1
|
RÅDETS AFGØRELSE
af 28. november 2008
om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin
(2009/49/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 4,
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1)
|
Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin (1), som blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/184/EF (2), angiver, at der er behov for yderligere forhandlinger om overgangsperioder for de i aftalens artikel 8 og 11 omhandlede betegnelser.
|
|
(2)
|
Den 23. oktober 2000 bemyndigede Rådet Kommissionen til at forhandle en ny aftale om handel med vin mellem Fællesskabet og Australien.
|
|
(3)
|
Disse forhandlinger er afsluttet, og begge parter paraferede den 5. juni 2007 den nye aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin (i det følgende benævnt »aftalen«).
|
|
(4)
|
Aftalen bør derfor godkendes.
|
|
(5)
|
For at lette aftalens gennemførelse og mulige ændringer af bilagene til aftalen bør Kommissionen bemyndiges til at vedtage de nødvendige foranstaltninger efter proceduren i artikel 75 i Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 af 29. april 2008 om den fælles markedsordning for vin (3).
|
|
(6)
|
Fra datoen for aftalens ikrafttræden ophæves den oprindelige aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin undertegnet i Bruxelles og Canberra den 26. januar 1994 og den 31. januar 1994, samt dens protokoller og tilhørende brevveksling —
|
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin med dertil knyttede bilag, protokol, erklæringer og samling af brevvekslinger (i det følgende benævnt »aftalen«) godkendes herved på Fællesskabets vegne.
Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de person(er), der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Fællesskabet.
Artikel 3
Med henblik på anvendelsen af aftalens artikel 29, stk. 3, bemyndiges Kommissionen til i givet fald efter proceduren i artikel 113, stk. 1 eller artikel 113, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 at træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for at gennemføre aftalen, og for at ændre dens bilag og protokollen i overensstemmelse med aftalens artikel 29 og 30.
Artikel 4
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2008.
På Rådets vegne
M. BARNIER
Formand
(1) EFT L 86 af 31.3.1994, s. 3.
(2) EFT L 86 af 31.3.1994, s. 1.
(3) EUT L 148 af 6.6.2008, s. 1.
|
30.1.2009
|
DA
|
Den Europæiske Unions Tidende
|
L 28/3
|
AFTALE
Mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,
i det følgende benævnt »Fællesskabet«,
på den ene side, og
AUSTRALIEN
på den anden side,
i det følgende benævnt »de kontraherende parter«,
SOM ØNSKER at forbedre vilkårene for en gunstig og harmonisk udvikling af samhandelen og fremme det handelsmæssige samarbejde inden for vinsektoren på grundlag af lighed, gensidige fordele og princippet om gensidighed,
SOM ERKENDER, at de kontraherende parter ønsker at etablere snævrere forbindelser inden for vinsektoren for at fremme handelen mellem de kontraherende parter,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel 1
Mål
De kontraherende parter forpligter sig til på grundlag af principperne om ligebehandling og gensidighed at lette og fremme deres samhandel med vin med oprindelse i Fællesskabet og Australien på de betingelser, der er fastsat i denne aftale.
Artikel 2
Omfang og anvendelsesområde
Denne aftale finder anvendelse på vine henhørende under position 22.04 i det harmoniserede system i den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, udfærdiget i Bruxelles den 14. juni 1983 (1).
Artikel 3
Definitioner
Medmindre andet fremgår, forstås i denne aftale ved:
|
a)
|
»vin med oprindelse i« efterfulgt af navnet på en kontraherende part: en vin fremstillet på den kontraherende parts område udelukkende af druer, som fuldt ud er høstet på den pågældende kontraherende parts område
|
|
b)
|
»geografisk betegnelse«: en betegnelse som defineret i artikel 22, stk. 1, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder
|
|
c)
|
»traditionelt udtryk«: en traditionelt anvendt betegnelse, der bl.a. refererer til produktionsmetoden, kvaliteten, farven og typen for en vin, som ifølge Fællesskabets love og forskrifter må betegnes og præsenteres som en vin med oprindelse på Fællesskabets område
|
|
d)
|
»betegnelse«: udtryk, der anvendes ved mærkning, på transportledsagedokumenter, på handelsdokumenter, herunder især fakturaer og følgesedler, og i reklamer
|
|
e)
|
»mærkning«: alle betegnelser og andre angivelser, symboler, geografiske betegnelser, motiver eller varemærker, der kendetegner vinen, og som optræder på samme beholder, herunder dens lukkeanordning eller etiketten på beholderen og flaskehalsens beklædning
|
|
f)
|
»præsentation«: de betegnelser, der anvendes på beholdere, herunder på lukkemekanismen, etiketter og emballage
|
|
g)
|
»emballage«: den beskyttende indpakning, såsom papir, halmmåtter af enhver slags, kartoner og kasser, der benyttes ved transport af én eller flere beholdere eller ved salg til de endelige forbrugere
|
|
h)
|
»TRIPS-aftalen«: aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, der er vedlagt som bilag 1C til WTO-aftalen
|
|
i)
|
»WTO-aftalen«: Marrakesh-aftalen af 15. april 1994 om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen WTO
|
|
j)
|
med forbehold af artikel 29, stk. 3, litra e), og artikel 30, stk. 3, litra c), »en henvisning til love eller forskrifter«: en henvisning til disse love eller forskrifter som ændret og gældende på tidspunktet for aftalens undertegnelse. Hvis en kontraherende part på undertegnelsestidspunktet meddeler den anden kontraherende part, at den er nødt til at vedtage love eller forskrifter for at indfri sine forpligtelser i henhold til aftalen, er en henvisning til sådanne love eller forskrifter en henvisning til disse love og forskrifter, som er gældende på datoen for den pågældende kontraherende parts underretning af den anden kontraherende part om, at den har opfyldt kravene til aftalens ikrafttræden.
|
Artikel 4
Almindelige bestemmelser
1. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, indføres og markedsføres vin i overensstemmelse med de love og forskrifter, der gælder på den importerende kontraherende parts område.
2. De kontraherende parter træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre, at de i denne aftale fastlagte forpligtelser opfyldes. De sørger for, at de i aftalen opstillede mål nås.
AFSNIT I
ØNOLOGISKE FREMGANGSMÅDER OG KRAV TIL VINENS SAMMENSÆTNING
Artikel 5
Eksisterende ønologiske fremgangsmåder og krav til vinens sammensætning
1. Fællesskabet tillader indførsel og udbud til salg til direkte konsum på sit område af alle vine med oprindelse i Australien, som er produceret i overensstemmelse med:
|
a)
|
én eller flere af de ønologiske fremgangsmåder, der er anført under punkt 1 i bilag I, del A,
og
|
|
b)
|
de krav til sammensætningen, der er fastlagt i punkt I, stk. 1, i protokollen til aftalen.
|
2. Australien tillader indførsel og udbud til salg til direkte konsum på sit område af alle vine med oprindelse i Fællesskabet, som er produceret i overensstemmelse med én eller flere af de ønologiske fremgangsmåder, der er anført under punkt 1 i bilag I, del B.
3. De kontraherende parter erkender, at de ønologiske fremgangsmåder i bilag I og krav til sammensætningen, der er opført i protokollen, opfylder de i artikel 7 fastsatte krav.
Artikel 6
Nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder og krav til sammensætningen
1. Hvis en kontraherende part ønsker at tillade en ny eller ændre en eksisterende ønologisk fremgangsmåde eller et krav til sammensætningen med henblik på kommerciel anvendelse på dens område, og dette ikke er godkendt af den anden kontraherende part i medfør af artikel 5 og således kræver en ændring af bilag I som fastlagt i artikel 11, giver den pågældende kontraherende part så hurtigt som muligt den anden kontraherende part skriftlig meddelelse herom og rimelig mulighed for at fremsætte bemærkninger inden den endelige godkendelse af de nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen.
2. Den pågældende kontraherende part fremlægger efter anmodning også teknisk materiale til støtte for den foreslåede tilladelse til at anvende de nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen med henblik på de i stk. 7 fastsatte mål og krav for at gøre det nemmere for den anden kontraherende part at foretage en vurdering.
3. Den anden kontraherende part foretager den i stk. 1 omhandlede vurdering af de nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen under hensyntagen til de i artikel 7 fastsatte mål og krav.
4. En kontraherende part giver den anden kontraherende part meddelelse senest 30 dage, efter at en tilladelse til at anvende nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen er trådt i kraft.
5. Den i stk. 4 omhandlede meddelelse skal omfatte en beskrivelse af de nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen.
6. Hvis der ikke er blevet fremlagt teknisk materiale som fastsat i stk. 2, skal den kontraherende part, som har givet meddelelse, fremlægge det i dette stykke omhandlede tekniske materiale, hvis den anden kontraherende part anmoder herom.
7. Denne artikel finder ikke anvendelse, hvis en kontraherende part tilpasser en i bilag I, del C, omhandlet ønologisk fremgangsmåde med det ene formål at tage højde for særlige klimaforhold i et produktionsår, forudsat at tilpasningen er af mindre betydning og ikke i væsentligt omfang ændrer de ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen (»teknisk tilpasning«). Den kontraherende part, som ønsker at foretage en teknisk tilpasning, skal underrette den anden kontraherende part så tidligt som muligt og senest inden markedsføringen på den anden kontraherende parts område.
Artikel 7
Mål og krav
1. Nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen, som anvendes ved produktion af vin, skal opfylde følgende krav:
|
a)
|
de skal sikre beskyttelse af menneskers sundhed
|
|
b)
|
de skal beskytte forbrugerne mod vildledende praksis
|
|
c)
|
de skal overholde standarderne for god ønologisk praksis som anført i stk. 2.
|
2. God ønologisk praksis karakteriseres ved at:
|
I.
|
den ikke er forbudt i henhold til oprindelseslandets love og forskrifter
|
|
II.
|
den beskytter produktets særpræg på en sådan måde, at vinens typiske egenskaber afspejler valget af druesorter
|
|
III.
|
den påvirkes af dyrkningsområdet, herunder især de klimatiske, geologiske og andre produktionsvilkår
|
|
IV.
|
den baseres på et rimeligt teknologisk eller praktisk behov for bl.a. at forbedre vinens lagringsegenskaber, stabilitet eller styrke forbrugernes accept af vinen
|
|
V.
|
den sikrer, at behandlingsmetoder eller anvendte tilsætningsstoffer begrænses til det minimum, der er nødvendigt for at opnå den ønskede virkning.
|
Artikel 8
Foreløbig tilladelse
Med forbehold af de i artikel 35 fastsatte foranstaltninger har vine, som produceres efter en ny eller ændret ønologisk fremgangsmåde eller sammensætning, som en af de kontraherende parter giver meddelelse om i henhold til artikel 6, stk. 4, foreløbig tilladelse til indførsel og markedsføring på den anden kontraherende parts område.
Artikel 9
Indsigelsesprocedure
1. Senest 6 måneder efter at en kontraherende part har modtaget meddelelse fra den anden kontraherende part i henhold artikel 6, stk. 4, kan den første kontraherende part gøre skriftlig indsigelse mod den nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåde eller det nye eller ændrede krav til sammensætningen med henvisning til, at målene i artikel 7, stk. 1, litra b) og/eller c), ikke er opfyldt. Hvis en kontraherende part gør indsigelse, kan begge parter anmode om, at der føres drøftelser, jf. artikel 37. Hvis spørgsmålet ikke er løst inden 12 måneder, efter at den kontraherende part har modtaget meddelelse i henhold til artikel 6, stk. 4, kan hver af parterne kræve voldgift i henhold til artikel 10.
2. Inden for to måneder efter modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede meddelelse kan den kontraherende part indhente oplysninger eller udtalelse fra Den Internationale Vinorganisation (OIV) eller et andet relevant, internationalt organ. Hvis sådanne oplysninger eller udtalelse indhentes, kan de kontraherende parter uanset de i stk. 1 fastsatte tidsfrister i fællesskab aftale at forlænge fristen på seks måneder, inden for hvilken den kontraherende part kan gøre indsigelse.
3. De i artikel 10 omhandlede voldgiftsmænd afgør, om anmeldte nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen opfylder det i artikel 7, stk. 1, litra b) og/eller c), fastsatte mål.
4. Med hensyn til anmodninger fra en kontraherende part om tilladelse til at anvende en ønologisk fremgangsmåde eller et krav til sammensætningen, som den anden kontraherende part har givet et tredjeland tilladelse til at anvende kommercielt, nedsættes de i artikel 1 fastsatte frister til det halve.
Artikel 10
Voldgift om ønologiske fremgangsmåder
1. En kontraherende part kan kræve voldgift, jf. artikel 9, ved skriftligt at meddele den anden kontraherende part, at sagen henvises til voldgift.
2. Inden 30 dage efter modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede meddelelse udpeger hver af de kontraherende parter en voldgiftsmand under anvendelse af de i stk. 6 fastsatte kriterier og giver den anden kontraherende part meddelelse herom.
3. Inden 30 dage efter udpegelsen af den anden voldgiftsmand udpeger de to voldgiftsmænd, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 2, i fællesskab en tredje voldgiftsmand. Hvis de første to voldgiftsmænd ikke kan nå til enighed om en tredje voldgiftsmand, udpeger de kontraherende parter i fællesskab den tredje voldgiftsmand inden 30 dage.
4. Hvis de kontraherende parter ikke i fællesskab er i stand til at udpege en tredje voldgiftsmand inden for den i stk. 3 nævnte frist på 30 dage, udpeges denne på foranledning af en af de kontraherende parter inden for en yderligere frist på 60 dage af præsidenten for eller et medlem af Den Internationale Domstol (valgt efter anciennitetsrækkefølge) efter kriterierne i stk. 5 og i overensstemmelse med domstolens praksis.
5. Den således udpegede tredje voldgiftsmand leder voldgiftsforhandlingerne og skal have juridiske kvalifikationer.
6. Voldgiftsmændene skal (bortset fra formanden) være ønologiske eksperter på internationalt plan, hvis upartiskhed ikke kan drages i tvivl.
7. Inden for 30 dage efter udpegelsen af den tredje voldgiftsmand fastlægger de tre voldgiftsmænd i fællesskab reglerne for voldgiftsproceduren under hensyntagen til Den Faste Voldgiftsrets frivillige regler for voldgift mellem to stater, idet procedurereglerne dog på et hvert tidspunkt kan fraviges eller ændres efter fælles overenskomst mellem de kontraherende parter.
8. De tre voldgiftsmænd drager senest 90 dage efter udpegelsen af den tredje voldgiftsmand deres konklusioner angående den pågældende sag. Disse konklusioner drages ved flertalsbeslutninger. Voldgiftsmændene skal i deres konklusioner navnlig angive deres afgørelse som fastsat i artikel 9, stk. 3.
9. Omkostningerne i forbindelse med voldgiften, herunder voldgiftsmændenes honorar, afholdes ligeligt af de kontraherende parter. Voldgiftsmændenes vederlag og udgifter er underlagt de tariffer, der er fastsat af den blandede komité.
10. Voldgiftsmændenes afgørelse er endelig og bindende.
Artikel 11
Ændring af bilag I
1. De kontraherende parter ændrer bilag I eller protokollen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 3, litra a), eller artikel 30, stk. 3, litra a), under hensyntagen til de nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen, som er meddelt i medfør af artikel 6, stk. 4, så hurtigt som muligt og senest 15 måneder efter datoen for denne meddelelse.
2. Hvis en af de kontraherende parter har gjort brug af den i artikel 9 fastsatte indsigelsesprocedure, handler de kontraherende parter uanset stk. 1 i overensstemmelse med udfaldet af drøftelserne, medmindre sagen henvises til voldgift, hvorved følgende gælder:
|
a)
|
hvis voldgiftsmændene afgør, at de nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen opfylder de i artikel 7, stk. 1, litra b) og/eller c), fastsatte mål, ændrer de kontraherende parter bilag I eller protokollen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 3, litra a), eller artikel 30, stk. 3, litra a), med henblik på at tilføje de nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen senest 90 dage efter afgørelsen
|
|
b)
|
hvis voldgiftsmændene derimod afgør, at de nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåde eller krav til sammensætningen ikke opfylder de i artikel 7, stk. 1, litra b) og/eller c), fastsatte krav, bortfalder den i artikel 8 omhandlede midlertidige tilladelse til indførsel og markedsføring af vine med oprindelse hos den af de kontraherende parter, der har givet meddelelsen, og som er produceret i overensstemmelse med den pågældende ønologiske fremgangsmåde eller det pågældende krav til sammensætningen, 90 dage efter en sådan afgørelse.
|
AFSNIT II
BESKYTTELSE AF VINBETEGNELSER OG TILKNYTTEDE BESTEMMELSER OM BETEGNELSE OG PRÆSENTATION
Artikel 12
Beskyttede betegnelser
1. Uanset artikel 15 og 17, 22 og protokollen beskyttes følgende betegnelser:
|
a)
|
for så vidt angår vine med oprindelse i Fællesskabet:
|
I.
|
de geografiske betegnelser, som er opført i bilag II, del A
|
|
II.
|
henvisninger til den medlemsstat, hvor vinen har oprindelse, eller andre betegnelser, som anvendes til at henvise til medlemsstaten
|
|
III.
|
traditionelle udtryk, som er opført i bilag III
|
|
IV.
|
de kategorier af vin, der er angivet i artikel 54 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin som kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder, og som er omhandlet i bilag IV, del A, og
|
|
V.
|
de varebetegnelser, der er angivet i bilag VIII, del D, punkt 2, litra c), første led, i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin som kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder, og som er omhandlet i bilag IV, del B.
|
|
|
b)
|
for så vidt angår vine med oprindelse i Australien:
|
I.
|
de geografiske betegnelser, som er opført i bilag II, del B, og
|
|
II.
|
henvisninger til »Australia« eller andre betegnelser, som henviser til dette land
|
|
2. I tilfælde, hvor vine med oprindelse på de kontraherende parters områder udføres og markedsføres uden for deres områder, træffer de kontraherende parter de fornødne foranstaltninger for at hindre, at de i denne artikel omhandlede beskyttede betegnelser tilhørende den ene af de kontraherende parter anvendes til at betegne og præsentere en vin med oprindelse på den anden kontraherende parts område, medmindre andet er fastsat i denne aftale.
Artikel 13
Geografiske betegnelser
1. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, gælder følgende bestemmelser:
|
a)
|
i Australien gælder det for de geografiske betegnelser for Fællesskabet, som anført i bilag II, del A:
|
I.
|
at de er beskyttede for så vidt angår vine med oprindelse i Fællesskabet, og
|
|
II.
|
at de kun må anvendes af Fællesskabet på de betingelser, der er fastsat i Fællesskabets love og forskrifter, og
|
|
|
b)
|
i Fællesskabets gælder det for de geografiske betegnelser for Australien, som anført i bilag II, del B:
|
I.
|
at de er beskyttede for så vidt angår vine med oprindelse i Australien, og
|
|
II.
|
at de kun må anvendes af Australien på de betingelser, der er fastsat i Australiens love og forskrifter.
|
|
2. De kontraherende parter træffer de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med denne aftale med henblik på gensidig beskyttelse af de geografiske betegnelser, der er anført i bilag II, og som anvendes ved betegnelse og præsentation af vine med oprindelse på de kontraherende parters område. Hver kontraherende part sørger for passende retsmidler, hvormed interesserede parter kan forhindre, at en geografisk angivelse, der er anført i bilag II, anvendes til identificering af vine, der ikke har oprindelse på det sted, som fremgår af den pågældende geografiske angivelse.
3. Den i stk. 2 omhandlede beskyttelse gælder også, når:
|
a)
|
vinens virkelige oprindelse er angivet
|
|
b)
|
den pågældende geografiske betegnelse er anvendt i oversættelse, eller
|
|
c)
|
den anvendte betegnelse ledsages af udtryk som »art«, »type«, »måde«, »efterligning«, »metode« eller lignende.
|
4. Den i stk. 2 og 3 omhandlede beskyttelse indskrænker ikke anvendelsen af artikel 15 og 22.
5. Registrering af et varemærke for vine, der indeholder eller består af en geografisk angivelse, der identificerer en vin som opført i bilag II, nægtes eller, hvis den på stedet gældende lovgivning giver mulighed herfor, og en interesseret part fremsætter anmodning herom, slettes for vine, der ikke har oprindelse på det sted, som fremgår af den pågældende geografiske angivelse.
6. Hvis geografiske betegnelser, som er opført i bilag II, er enslydende, skal hver betegnelse nyde beskyttelse, forudsat at denne anvendes i god tro. De kontraherende parter fastsætter i fællesskab de praktiske regler, som gør det muligt at skelne de enslydende geografiske betegnelser fra hinanden, samtidig med at der tages hensyn til behovet for, at de berørte producenter behandles lige, og at forbrugerne ikke vildledes.
7. Hvis en geografisk betegnelse opført i bilag II er enslydende med en geografisk betegnelse for et tredjeland, gælder artikel 23, stk. 3, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder.
8. Bestemmelserne i denne aftale forhindrer ikke på nogen måde, at enhver person er berettiget til erhvervsmæssigt at benytte sit eller sin forgængers navn, medmindre et sådant navn anvendes på en måde, der kan vildlede forbrugerne.
9. Intet i denne aftale forpligter en kontraherende part til at beskytte en geografisk betegnelse, der er opført i bilag II, og som tilfører den anden kontraherende part, hvis betegnelsen ikke er eller ophører med at være beskyttet i oprindelseslandet, eller er gået af brug i dette land.
10. De kontraherende parter bekræfter, at rettigheder og forpligtelser i medfør af denne aftale kun vedrører de geografiske betegnelser, som er opført i bilag II. Uanset aftalens bestemmelser om beskyttelse af geografiske betegnelser er aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder gældende for beskyttelse af geografiske betegnelser hos hver af de kontraherende parter.
Artikel 14
Navne og henvisninger til medlemsstaterne og Australien
1. I Australien gælder følgende for henvisninger til Fællesskabets medlemsstater og for navne, der anvendes til at angive en medlemsstat, for så vidt angår identificering af vines oprindelse:
|
a)
|
at de er forbeholdt vine med oprindelse i Fællesskabet, og
|
|
b)
|
at de kun må anvendes af Fællesskabet på de betingelser, der er fastsat i Fællesskabets love og forskrifter.
|
2. I Fællesskabets gælder følgende for henvisninger til Australien og for navne, der anvendes til at angive Australien, med henblik på identificering af vines oprindelse:
|
a)
|
at de er forbeholdt vine med oprindelse i Australien, og
|
|
b)
|
at de kun må anvendes af Australien på de betingelser, der er fastsat i Australiens love og forskrifter.
|
Artikel 15
Overgangsordninger
Beskyttelsen af de i artikel 12, stk. 1, litra a), punkt I, og artikel 13 omhandlede betegnelser er ikke til hinder for, at nedenstående betegnelser i de nedenfor anførte overgangsperioder anvendes af Australien til at betegne og præsentere vin i Australien og i tredjelande, hvor lovgivningen tillader dette:
|
a)
|
12 måneder efter denne aftales ikrafttræden for følgende betegnelser: Burgundy, Chablis, Champagne, Graves, Manzanilla, Marsala, Moselle, Port, Sauterne, Sherry og White Burgundy
|
|
b)
|
10 år efter denne aftales ikrafttræden for betegnelsen Tokay.
|
Artikel 16
Traditionelle udtryk
1. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, gælder i Australien følgende for de traditionelle udtryk for Fællesskabet, som er opført i bilag III:
|
a)
|
de må ikke anvendes med henblik på at betegne eller præsentere vine med oprindelse i Australien, og
|
|
b)
|
de må ikke anvendes med henblik på at betegne eller præsentere vine med oprindelse i Fællesskabet, medmindre dette sker i forbindelse med vine af den oprindelse, kategori og på de sprog, der er opført i bilag III, og på de betingelser, der er fastsat i Fællesskabets love og forskrifter.
|
2. Australien træffer de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med denne aftale med henblik på beskyttelse i henhold til denne artikel af de traditionelle udtryk, der er opført i bilag III, og som anvendes til at betegne og præsentere vine med oprindelse på Fællesskabets område. Med henblik herpå sørger Australien for passende retsmidler til effektivt at beskytte og forhindre anvendelsen af traditionelle udtryk til at betegne et vinprodukt, der ikke er berettiget til disse traditionelle udtryk, selv når de anvendte traditionelle udtryk ledsages af udtryk som »art«, »type«, »måde«, »efterligning«, »metode« eller lignende.
3. Den i stk. 2 omhandlede beskyttelse indskrænker ikke anvendelsen af artikel 17 og 23.
4. Beskyttelsen af et traditionelt udtryk gælder kun:
|
a)
|
det eller de sprog, på hvilke det er anført i bilag III, og
|
|
b)
|
den kategori vin, i henhold til hvilken det er beskyttet for Fællesskabets som anført i bilag III.
|
5. Australien kan tillade anvendelsen på dets område af udtryk, der er identiske med eller ligner de traditionelle udtryk, der er opført i bilag III for vine, der ikke har oprindelse i de kontraherende parters område på betingelse af, at forbrugerne ikke vildledes, produktets oprindelse angives, og anvendelsen ikke udgør illoyal konkurrence som omhandlet i artikel 10a i Paris-konventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret af 20. marts 1883 med senere ændringer.
6. Denne aftale er ikke til hinder for, at enhver person erhvervsmæssigt benytter sit eget eller sin forgængers navn, medmindre et sådant navn anvendes på en måde, der kan vildlede forbrugerne.
7. Uden dette indskrænker stk. 5, tillader Australien ikke registrering eller anvendelse på sit område af et varemærke, der indeholder eller består af et traditionelt udtryk, som er opført i bilag III, til at betegne og præsentere en vin, medmindre anvendelsen af det traditionelle udtryk for den pågældende vin er tilladt i henhold til denne aftale. Dog gælder følgende:
|
a)
|
dette krav gælder ikke for varemærker, som er registreret lovligt og i god tro i Australien, eller som ved deres anvendelse i god tro har skabt legitime rettigheder i Australien før datoen for denne aftales undertegnelse
|
|
b)
|
for så vidt angår traditionelle udtryk, der er optaget i bilag III efter datoen for denne aftales undertegnelse, gælder dette krav ikke for varemærker, som er registreret i god tro i Australien, eller som ved deres anvendelse i god tro har skabt legitime rettigheder i Australien, før det relevante udtryk opnåede beskyttelse i medfør af denne aftale
|
|
c)
|
dette krav forhindrer ikke anvendelse af de i litra a) og b) nævnte varemærker i tredjelande, såfremt det pågældende tredjelands love og forskrifter tillader dette.
|
Denne bestemmelse berører ikke Fællesskabets ret til at anvende det relevante traditionelle udtryk i overensstemmelse med stk. 1, litra b).
8. Uden at dette indskrænker stk. 5, 6 og 7 og artikel 23, tillader Australien ikke anvendelsen på sit område af et firmanavn, som indeholder eller består af et traditionelt udtryk, der er opført i bilag III i denne aftale, til at betegne og præsentere en vin. Dog gælder følgende:
|
a)
|
dette krav gælder ikke for firmanavne, som er registreret lovligt og i god tro i Australien før datoen for denne aftales undertegnelse
|
|
b)
|
for så vidt angår traditionelle udtryk, som er optaget i bilag III efter datoen for denne aftales undertegnelse, gælder kravet ikke for firmanavne, som er registreret lovligt og i god tro i Australien, før det relevante udtryk opnåede beskyttelse i medfør af denne aftale
|
|
c)
|
dette krav forhindrer ikke anvendelse af sådanne firmanavne i tredjelande, såfremt det pågældende tredjelands love og forskrifter tillader dette.
|
Litra a), b) og c) udelukker anvendelsen af firmanavne på en måde, som kan vildlede forbrugerne.
9. Intet i denne aftale forpligter Australien til at beskytte et traditionelt udtryk, der er opført i bilag III, hvis udtrykket ikke er eller ophører med at være beskyttet i oprindelseslandet eller er gået af brug i Fællesskabet.
Artikel 17
Overgangsordninger
Beskyttelsen af de i artikel 12, stk. 1, litra a), III, og i artikel 16 omhandlede betegnelser er ikke til hinder for, at nedenstående betegnelser anvendes af Australien til at betegne og præsentere vin i Australien og i tredjelande, hvor love og forskrifter tillader dette, i en overgangsperiode på 12 måneder efter denne aftales ikrafttræden: Amontillado, Auslese, Claret, Fino, Oloroso, Spätlese.
Artikel 18
Vinkategorier og varebetegnelser
1. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, gælder i Australien følgende for de i bilag IV, del A, opførte vinkategorier og de i bilag IV, del B, opførte varebetegnelser:
|
a)
|
de er forbeholdt vine med oprindelse i Fællesskabet, og
|
|
b)
|
de må kun anvendes af Fællesskabet på de betingelser, der er fastsat i Fællesskabets love og forskrifter.
|
2. Intet i denne aftale forpligter Australien til at forbeholde retten til en vinkategori eller til varebetegnelser opført i bilag IV, som ikke er eller ophører med at være forbeholdt i oprindelseslandet eller er gået af brug i Fællesskabet.
AFSNIT III
SÆRLIGE BESTEMMELSER OM PRÆSENTATION OG BETEGNELSE
Artikel 19
Generelt princip
På vinetiketter må der ikke anvendes betegnelser, der er falske eller vildledende, eller som vil kunne give et forkert indtryk af vinens karakter, sammensætning, kvalitet eller oprindelse.
Artikel 20
Frivillige angivelser
1. I handelen med vin mellem de kontraherende parter må en vin med oprindelse i Australien:
|
a)
|
som er påført en geografisk betegnelse, der er opført i bilag II, del B, betegnes eller præsenteres i Fællesskabet med de frivillige angivelser, som er opført i stk. 3, såfremt anvendelsen af disse angivelser er i overensstemmelse med de regler, der gælder for vinproducenter i Australien, herunder navnlig Australian Wine and Brandy Corporation Act 1980, Trade Practices Act 1974 og Australia New Zealand Food Standards Code, og
|
|
b)
|
som ikke er påført en geografisk betegnelse, der er opført i bilag II, del B, betegnes eller præsenteres i Fællesskabet med de frivillige angivelser, som er opført i stk. 3, litra d), g) og l), såfremt anvendelsen af disse angivelser er i overensstemmelse med de regler, der gælder for vinproducenter i Australien, herunder navnlig Australian Wine and Brandy Corporation Act 1980, Trade Practices Act 1974 og Australia New Zealand Food Standards Code.
|
2. I handelen med vin mellem de kontraherende parter må en vin med oprindelse i Fællesskabet:
|
a)
|
som er påført en geografisk betegnelse, der er opført i bilag II, del A, betegnes eller præsenteres i Australien med de frivillige angivelser, som er opført i stk. 3, såfremt vinen er etiketteret i overensstemmelse med afsnit V, kapitel II og bilag VII og VIII i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 og Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002, og anvendelsen af angivelserne ikke falsk eller vildledende for forbrugerne i henhold til Australian Wine and Brandy Corporation Act 1980 og Trade Practices Act 1974, og
|
|
b)
|
som ikke er påført en geografisk betegnelse, der er opført i bilag II, del A, betegnes eller præsenteres i Australien med de frivillige angivelser, som er opført i stk. 3, litra d), g) og l), såfremt vinen er etiketteret i overensstemmelse med afsnit V, kapitel II og bilag VII og VIII i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 og Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002, og anvendelsen af angivelserne ikke falsk eller vildledende for forbrugerne i henhold til Australian Wine and Brandy Corporation Act 1980 og Trade Practices Act 1974.
|
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede frivillige angivelser er:
|
a)
|
årgang svarende til druernes høstår, forudsat at mindst 85 % af vinen stammer fra druer høstet i det anførte år, bortset fra vine i Fællesskabet, der stammer fra vinterhøstede druer, for hvilke det igangværende produktionsår og ikke årgangen angives
|
|
b)
|
navnet på en druesort eller et synonym herfor i overensstemmelse med artikel 22
|
|
c)
|
angivelse af en pris, medalje eller konkurrence og i tilfælde af en australsk pris, medalje eller konkurrence på betingelse af, at det kompetente organ i Fællesskabet har modtaget underretning herom
|
|
d)
|
angivelse af produkttypen som anført i bilag VI
|
|
f)
|
i tilfælde af en vin med oprindelse på Fællesskabets område, navnet på vinbedriften, såfremt druerne er dyrket på den pågældende bedrift, og vinen er fremstillet på bedriften
|
|
i)
|
med forbehold af bilag VIII, angivelse af den metode, der er anvendt ved vinfremstillingen
|
|
j)
|
for Fællesskabets vedkommende, et traditionelt udtryk, som er opført i bilag III
|
|
k)
|
for Australiens vedkommende, en kvalitetsvinsangivelse, som er opført i bilag V
|
|
l)
|
navn, stillingsbetegnelse og adresse på en person, der har deltaget i markedsføringen.
|
Artikel 21
Præsentation
1. De kontraherende parter er enige om, at når det i henhold til den importerende parts love og forskrifter er obligatorisk at anføre bestemte angivelser på en vinetikette, kan andre angivelser anføres i samme synsfelt som de obligatoriske eller et andet sted på vinbeholderen.
2. Uanset stk. 1 skal en kvalitetsvinangivelse, der er opført i bilag V, og som anvendes som en del af den primære varebetegnelse på en vinetiket, placeres i samme synsfelt og med tilsvarende skriftstørrelse som en geografisk betegnelse for Australien, der er opført i bilag II, del B. For så vidt angår dette stykke betyder »primære varebetegnelse« den angivelse af produktet, som er synlig på den del af vinbeholderen eller emballagen, der præsenteres for forbrugeren under normale udstillingsvilkår.
3. De kontraherende parter er enige om, at de i stk. 1 omhandlede angivelser, herunder en kvalitetsvinangivelse, som er opført i bilag V, må gengives andre steder på vinbeholderen, uanset om de er placeret i samme synsfelt som en i bilag II opført geografisk angivelse.
4. Fællesskabet er indforstået med, at en vin med oprindelse i Australien må betegnes eller præsenteres i Fællesskabet med oplysninger om vinens indhold af standardgenstande, hvis anvendelsen af disse angivelser er i overensstemmelse med de regler, som gælder for vinproducenter i Australien, herunder navnlig Australian Wine and Brandy Corporation Act 1980, Trade Practices Act 1974 og Australia New Zealand Food Standards Code.
Artikel 22
Druesorter
1. De kontraherende parter er enige om at give den anden kontraherende part tilladelse til at anvende navnene på én eller flere druesorter eller eventuelt synonymer herfor på deres område til at betegne og præsentere en vin, hvis følgende betingelser er opfyldt:
|
a)
|
druesorterne eller synonymerne optræder i den klassifikation af druesorter, som er opstillet af Den Internationale Vinorganisation (OIV) eller af Det Internationale Råd for Plantegenetiske Ressourcer (IBPGR)
|
|
b)
|
hvis vinen ikke er sammensat fuldstændigt af den eller de angivne druesorter eller synonymer herfor, skal mindst 85 % af vinen stamme fra den eller de angivne druesorter efter fradrag af den mængde produkter, som er anvendt til eventuel sødning, og af kulturer af mikroorganismer (mængden heraf må ikke overstige 5 % af vinen)
|
|
c)
|
hver druesort eller tilsvarende synonymer, der angives på etiketten, udgør en større andel af vinen end sorter, der ikke er angivet på etiketten
|
|
d)
|
hvis to eller flere druesorter eller deres synonymer er angivet, nævnes de i faldende rækkefølge svarende til deres andel i vinens sammensætning og med valgfri skriftstørrelse
|
|
e)
|
druesorter eller deres synonymer vises enten i samme synsfelt eller uden for, afhængig af det eksporterende lands lovgivning
|
|
f)
|
navnet på druesorten eller druesorterne eller deres synonymer må ikke anvendes på en måde, som kan vildlede forbrugerne med hensyn til vinens oprindelse. Med henblik herpå kan de kontraherende parter fastlægge de praktiske regler for anvendelsen af et navn.
|
2. Uanset stk. 1 og artikel 12, stk. 1, litra a), punkt I, og artikel 12, stk. 1, litra b), punkt I, er de kontraherende parter enige om følgende:
|
a)
|
hvis en druesort eller dennes synonym indeholder eller består af en geografisk angivelse, der er opført i bilag II, del A, for Fællesskabets vedkommende, må Australien anvende denne druesort eller dens synonym til at betegne eller præsentere en vin med oprindelse på Australiens område, hvis druesorten eller dens synonym er opført i bilag VII, og
|
|
b)
|
hvis en druesort eller dennes synonym indeholder eller består af en geografisk angivelse, der er opført i bilag II, del B, for Australiens vedkommende, må Fællesskabet anvende denne druesort eller dens synonym til at betegne eller præsentere en vin med oprindelse på Fællesskabets område, hvis druesorten eller dens synonym blev anvendt i god tro inden denne aftales ikrafttræden.
|
3. Uanset artikel 12 og denne artikel er de kontraherende parter enige om, at betegnelsen »Hermitage« i en overgangsperiode, der udløber 12 måneder efter denne aftales ikrafttræden, må anvendes for vine med oprindelse i Australien som synonym for druesorten »Shiraz« ved salg i lande uden for Fællesskabets område, forudsat at Australiens og andre landes love og forskrifter tillader dette, og forudsat at betegnelsen ikke anvendes på en måde, der kan vildlede forbrugerne.
4. Uanset denne artikel er de kontraherende parter enige om, at betegnelsen »Lambrusco« i en overgangsperiode, der udløber 12 måneder efter denne aftales ikrafttræden, må anvendes for vine med oprindelse i Australien til at betegne en form for vin, der traditionelt fremstilles og markedsføres under denne betegnelse, ved salg i lande uden for Fællesskabets område, forudsat at Australiens og andre landes love og forskrifter tillader dette, og forudsat at betegnelsen ikke anvendes på en måde, der kan vildlede forbrugerne.
Artikel 23
Kvalitetsvinangivelser
Australien må anvende de angivelser, der er opført i bilag V, til at betegne og præsentere en vin med oprindelse i Australien i overensstemmelse med de betingelser for anvendelsen, som er fastlagt i dette bilag og i overensstemmelse med artikel 20.
Artikel 24
Vine med oprindelse i Australien med en geografisk betegnelse
Uden at en mere restriktiv australsk lovgivning herved berøres, er de kontraherende parter enige om, at Australien kan anvende en geografisk angivelse, der er opført i bilag II, del B, til at betegne og præsentere en vin med oprindelse i Australien på følgende betingelser:
|
a)
|
hvis der anvendes en enkelt geografisk angivelse, skal mindst 85 % af vinen være fremstillet af druer, der er høstet i det pågældende geografiske område
|
|
b)
|
hvis indtil tre geografiske angivelser anvendes til samme vin:
|
I.
|
mindst 95 % af vinen skal være fremstillet af druer, der er høstet i de pågældende geografiske områder, og der skal være et mindsteindhold på 5 % af vin fra et af de anførte geografiske områder, og
|
|
II.
|
de på etiketten anførte geografiske angivelser skal anføres i aftagende rækkefølge efter den andel, de udgør.
|
|
Artikel 25
Håndhævelse af etiketteringskravene
1. Hvis en betegnelse eller præsentation af en vin, navnlig på etiketten, i officielle dokumenter eller handelsdokumenter eller i reklamer, er i modstrid med denne aftale, træffer de kontraherende parter de nødvendige administrative eller retlige foranstaltninger, som deres respektive love og forskrifter åbner mulighed for.
2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger træffes navnlig i følgende tilfælde:
|
a)
|
hvis betegnelser for vin, der er fastlagt i Fællesskabets eller Australiens lovgivning, er oversat til den anden kontraherende parts sprog med ord, der er vildledende med hensyn til den betegnede eller præsenterede vins oprindelse, art eller kvalitet
|
|
b)
|
hvis der på beholdere eller emballage, i reklamer eller i officielle dokumenter eller handelsdokumenter for en vin, hvis betegnelse er beskyttet i medfør af denne aftale, er anført angivelser, varemærker, navne, indskrifter eller motiver, der direkte eller indirekte giver urigtige eller vildledende oplysninger om produktets afsendelsessted, oprindelse, art eller væsentlige egenskaber
|
|
c)
|
hvis der anvendes emballage, som er vildledende med hensyn til vinens oprindelse.
|
Artikel 26
Standstill
De kontraherende parter indfører ikke i deres nationale lovgivning vilkår, som er mindre favorable end dem, der er fastsat i denne aftale eller i den nationale lovgivning, som var i kraft på datoen for denne aftales undertegnelse, herunder især den i bilag IX omhandlede lovgivning, med hensyn til betegnelse, præsentation, emballering eller sammensætning af den anden kontraherende parts vine.
AFSNIT IV
ATTESTERINGSKRAV
Artikel 27
Attestering
1. Fællesskabet tillader uden tidsbegrænsning indførsel af vin med oprindelse i Australien i overensstemmelse med de forenklede attesteringsbestemmelser, der er fastsat i artikel 24, stk. 2, andet afsnit, og i artikel 26 i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår samhandelen med vin med tredjelande. Med henblik herpå og i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser skal Australien:
|
a)
|
forelægge attestationer og analyserapporter via det kompetente organ, eller
|
|
b)
|
hvis det i litra a) nævnte kompetente organ finder det godtgjort, at individuelle producenter er kvalificerede til at påtage sig dette ansvar:
|
I.
|
individuelt godkende de producenter, der har tilladelse til at udfærdige attestationer og analyserapporter
|
|
II.
|
føre tilsyn med og inspicere de godkendte producenter
|
|
III.
|
halvårligt i januar og juli sende Kommissionen navn og adresse på de godkendte producenter sammen med deres officielle registreringsnumre
|
|
IV.
|
straks underrette Kommissionen om eventuelle ændringer af navne og adresser på de godkendte producenter, og
|
|
V.
|
straks underrette Kommissionen, såfremt en producents godkendelse tilbagekaldes.
|
|
2. Uanset artikel 26 i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2001 er kun følgende oplysninger med henblik på den forenklede VI 1-blanket nødvendige:
|
a)
|
i attestens rubrik 2, importørens eller modtagerens navn og adresse
|
|
b)
|
i attestens rubrik 6, en »beskrivelse af produktet«, som omfatter: det nominelle volumen (f.eks. 75 cl), varebetegnelsen (f.eks. »wine of Australia«), den beskyttede geografiske betegnelse (jf. bilag II, del B), kvalitetsvinangivelsen (jf. bilag V), druesortens/sorternes betegnelse og årgangen, hvis disse fremgår af etiketten
|
|
c)
|
i attestens rubrik 11, det af den kompetente australske myndighed udstedte analysenummer.
|
3. I forbindelse med denne artikel er det kompetente organ for Australiens vedkommende Australian Wine and Brandy Corporation eller andre organer, som Australien måtte udpege som kompetent organ.
4. Med forbehold af artikel 28 underkaster Fællesskabet ikke indførslen af vin med oprindelse i Australien en mere restriktiv eller mere omfattende attesteringsordning end den ordning, der gælder pr. 1. marts 1994 for en sådan indførsel i Fællesskabet, og den ordning, som gælder for vin indført fra andre lande, hvor der anvendes tilsvarende tilsyn og kontrolforanstaltninger.
5. Med forbehold af artikel 28 underkaster Australien ikke indførslen af vin med oprindelse i Fællesskabet en mere restriktiv eller mere omfattende attesteringsordning end den ordning, der gælder pr. 1. januar 1992 for en sådan indførsel i Australien, og ordningen for vin indført fra andre lande, hvor der anvendes tilsvarende tilsyn og kontrolforanstaltninger.
Artikel 28
Midlertidig attestering
1. De kontraherende parter forbeholder sig ret til at indføre midlertidige, supplerende attesteringskrav, hvis legitime offentlige hensyn såsom sundheds- eller forbrugerbeskyttelse eller bekæmpelse af svig tilsiger det. I så fald meddeler den anden kontraherende part i god tid de oplysninger, der er nødvendige for at kunne efterkomme de supplerende krav.
2. De kontraherende parter er enige om, at sådanne krav ikke må strække sig ud over den periode, som de offentlige hensyn, der har begrundet kravenes indførelse, kræver.
AFSNIT V
FORVALTNING AF AFTALEN
Artikel 29
Samarbejde mellem de kontraherende parter
1. De kontraherende parter opretholder forbindelse med hinanden om alle spørgsmål, som vedrører denne aftale gennem deres repræsentative organer og gennem den blandede komité, der er nedsat ved artikel 30. De kontraherende parter forsøger især først indbyrdes at løse alle spørgsmål som følge af denne aftale gennem deres repræsentative organer eller den blandede komité.
2. Australien udpeger Department of Agriculture, Fisheries and Forestry (eller en anden regeringsmyndighed, som måtte overtage dette ministeriums relevante funktioner) som sit repræsentative organ. Fællesskabet udpeger Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter som sit repræsentative organ. En kontraherende part underretter den anden kontraherende part, hvis denne vælger et nyt repræsentativt organ.
3. Australien, repræsenteret ved Department of Agriculture, Fisheries and Forestry, og Fællesskabet:
|
a)
|
kan beslutte, at bilagene eller protokollen til denne aftale skal ændres. Bilagene eller protokollen anses for at være ændret fra den dato, som parterne aftaler
|
|
b)
|
kan indgå aftale om de i artikel 13, stk. 6, og artikel 22, stk. 1, litra f), omhandlede praktiske regler
|
|
c)
|
underretter hinanden skriftligt, hvis de har til hensigt at vedtage nye forskrifter eller ændringer af gældende forskrifter af interesse for offentligheden, herunder sundheds- eller forbrugerbeskyttelse, der kan få følger for vinsektoren
|
|
d)
|
underretter hinanden skriftligt om love, forskrifter og retsafgørelser, der berører anvendelsen af denne aftale, og de meddeler hinanden de foranstaltninger, der er vedtaget på grundlag af sådanne afgørelser
|
|
e)
|
kan aftale, at en henvisning i denne aftale til love eller forskrifter skal anses for at være en henvisning til disse love eller forskrifter som ændret og gældende på et bestemt tidspunkt efter datoen for denne aftales undertegnelse.
|
Artikel 30
Den blandede komité
1. Der oprettes en blandet komité bestående af repræsentanter for Fællesskabet og Australien.
2. Den blandede komité udarbejder anbefalinger og træffer afgørelser med konsensus. Den fastsætter selv sin forretningsorden. Den mødes på anmodning af en af de kontraherende parter, skiftevis i Fællesskabet og i Australien, på tider og steder og under forhold, (herunder i videokonference), som de kontraherende parter aftaler i fællesskab, dog senest 90 dage efter datoen for anmodningens fremsættelse.
3. Den blandede komité kan:
|
a)
|
beslutte at ændre bilagene og protokollen til denne aftale. Bilagene eller protokollen anses for at være ændret fra den dato, som parterne aftaler
|
|
b)
|
kan fastlægge de i artikel 13, stk. 6, og artikel 22, stk. 1, litra f), omhandlede praktiske regler, og
|
|
c)
|
kan beslutte, at en henvisning i denne aftale til love eller forskrifter skal anses for at være en henvisning til disse love eller forskrifter som ændret og gældende på et bestemt tidspunkt efter datoen for denne aftales undertegnelse.
|
4. Den blandede komité sørger også for, at aftalen fungerer efter hensigten, og den kan tage ethvert spørgsmål vedrørende aftalens gennemførelse og funktion op til behandling. Den har navnlig ansvaret for:
|
a)
|
udveksling af oplysninger mellem de kontraherende parter for at sikre, at aftalen fungerer så optimalt som muligt
|
|
b)
|
fremsættelse af forslag om emner af gensidig interesse for de kontraherende parter inden for vin- og spiritussektoren
|
|
c)
|
fastsættelse af de vederlag og omkostninger, som er omhandlet i artikel 10, stk. 9, og artikel 38, stk. 7.
|
5. Den blandede komité kan beslutte at indlede drøftelser om emner af gensidig interesse inden for vinsektoren.
6. Den blandede komité kan tage initiativ til at fremme kontakterne mellem de kontraherende parters vinproducenter og repræsentanter fra vinindustrien
Artikel 31
Aftalens anvendelse og forvaltning
De kontraherende parter udpeger de kontaktorganer, som er angivet i bilag X, og som er ansvarlige for aftalens anvendelse og forvaltning.
Artikel 32
Gensidig bistand mellem de kontraherende parter
1. Hvis en af de kontraherende parter har grund til at tro:
|
a)
|
at en vin eller et parti vin som omhandlet i artikel 2, der er eller har været genstand for samhandel mellem Australien og Fællesskabet, ikke er i overensstemmelse med de gældende regler for vinsektoren i Fællesskabet eller i Australien eller med denne aftale, og
|
|
b)
|
at denne manglende overensstemmelse er af særlig interesse for den anden kontraherende part, og at den kan give anledning til administrative foranstaltninger eller retsforfølgning
|
underretter denne kontraherende part straks via sit kontaktorgan den anden kontraherende parts kontaktorgan eller et andet relevant organ herom.
2. De oplysninger, der fremsendes i henhold til stk. 1, vedføjes officielle dokumenter, handelsdokumenter eller andre relevante bilag; endvidere skal det angives, hvilke administrative eller retlige foranstaltninger der i givet fald kan træffes. Der skal navnlig gives følgende oplysninger om den pågældende vin:
|
a)
|
producenten og den person, der har rådighed over vinen
|
|
b)
|
vinens sammensætning og organoleptiske egenskaber
|
|
c)
|
vinens betegnelse og præsentation
|
|
d)
|
arten af overtrædelsen af reglerne om produktion og markedsføring.
|
AFSNIT VI
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 33
Vin under forsendelse
Afsnit I, III og IV finder ikke anvendelse på vin:
|
a)
|
der er under forsendelse gennem en af de kontraherende parters område, eller
|
|
b)
|
har oprindelse på en af de kontraherende parters område og forsendes i små mængder mellem de kontraherende parter på de betingelser og efter de procedurer, der er fastsat i protokollens punkt II.
|
Artikel 34
WTO-aftalen
Denne aftale berører ikke de kontraherende parters rettigheder og forpligtelser i henhold til WTO-aftalen.
Artikel 35
Sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger
1. Bestemmelserne i denne aftale berører ikke de kontraherende parters ret til at træffe sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger, som er nødvendige af hensyn til beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters liv og sundhed, dog forudsat at disse foranstaltninger ikke strider mod bestemmelserne i aftalen om anvendelse af sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger i WTO-aftalens bilag 1A.
2. Hver af de kontraherende parter bestræber sig på i henhold til de i artikel 29 fastsatte procedurer at underrette den anden kontraherende part ved førstgivende lejlighed om udviklinger, som for den vin, der markedsføres på dens område, kan føre til vedtagelse af foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed, især foranstaltninger vedrørende fastsættelse af særlige grænser for forurenende stoffer og rester, med henblik på at aftale en fælles fremgangsmåde.
3. Uanset stk. 2 underretter en kontraherende part, der træffer eller foreslår hastende sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger med den begrundelse, at en ønologisk fremgangsmåde eller et krav til sammensætningen er til fare for folkesundheden, den anden kontraherende part, enten gennem deres respektive repræsentative organer eller den blandede komité, inden for 30 dage efter at den pågældende foranstaltning er truffet eller foreslået, med henblik på at aftale en fælles fremgangsmåde.
Artikel 36
Geografisk anvendelsesområde
Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse, og på de i denne traktat fastsatte betingelser, og på den anden side for Australiens område.
Artikel 37
Drøftelser
1. Hvis en af de kontraherende parter mener, at den anden kontraherende part ikke har overholdt en forpligtelse i henhold til denne aftale, og det ikke har været muligt at løse spørgsmålet, jf. artikel 29, stk. 1, kan den skriftligt anmode om drøftelser med den anden kontraherende part. De kontraherende parter drøfter senest 30 dage efter modtagelsen af denne anmodning sagen med hinanden med henblik på at finde en løsning.
2. Den kontraherende part, der anmoder om drøftelser, meddeler den anden part alle de oplysninger, der er nødvendige for en grundig undersøgelse af den pågældende sag.
3. I tilfælde, hvor en forsinkelse vil kunne medføre fare for menneskers sundhed eller forringe effektiviteten af foranstaltninger til bekæmpelse af svig, kan en kontraherende part træffe passende midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, hvis der føres drøftelser umiddelbart efter, at de pågældende foranstaltninger er truffet.
4. Hvis spørgsmålet ikke er løst senest 60 dage efter modtagelsen af anmodningen om drøftelser, kan de kontraherende parter efter fælles aftale:
|
a)
|
forlænge perioden for drøftelser, eller
|
|
b)
|
henvise spørgsmålet til et relevant organ.
|
Artikel 38
Voldgift
1. Hvis det ikke er muligt at løse spørgsmålet i overensstemmelse med artikel 37 (bortset fra ved indsigelse i medfør af artikel 9), henviser de kontraherende parter efter fælles aftale spørgsmålet til voldgift og underretter herefter inden for 60 dage den anden part om udpegelsen af en voldgiftsmand under anvendelse af de i stk. 4 fastsatte kriterier.
2. Inden 30 dage efter udpegelsen af den anden voldgiftsmand udpeger de to voldgiftsmænd, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 1, efter fælles aftale en tredje voldgiftsmand. Hvis de første to voldgiftsmænd ikke er i stand til at enes om en tredje voldgiftsmand, udpeger de kontraherende parter i fællesskab den tredje voldgiftsmand inden for 30 dage.
3. Såfremt de kontraherende parter ikke i fællesskab er i stand til at udpege en tredje voldgiftsmand inden for den i stk. 2 omhandlede frist på 30 dage, udpeges denne på foranledning af en af de kontraherende parter inden for en yderligere frist på 60 dage af præsidenten for eller et medlem af Den Internationale Domstol (valgt efter anciennitetsrækkefølge) efter kriterierne i stk. 4 og i overensstemmelse med domstolens praksis.
4. Den således udpegede tredje voldgiftsmand leder voldgiftsforhandlingerne og skal have juridiske kvalifikationer. Voldgiftsmændene (bortset fra formanden) skal være tilstrækkeligt kvalificerede inden for det område, som voldgiftspanelet skal behandle.
5. Inden for 30 dage efter udpegelsen af den tredje voldgiftsmand fastlægger de tre voldgiftsmænd i fællesskab reglerne for voldgiftsproceduren under hensyntagen til Den Faste Voldgiftsrets frivillige regler for voldgift mellem to stater, idet procedurereglerne dog på et hvert tidspunkt kan fraviges eller ændres efter fælles overenskomst mellem de kontraherende parter.
6. De tre voldgiftsmænd drager senest 90 dage efter udpegelsen af den tredje voldgiftsmand deres konklusioner angående den pågældende sag. Disse konklusioner drages ved flertalsbeslutninger.
7. Omkostningerne i forbindelse med voldgiften, herunder voldgiftsmændenes honorar, afholdes ligeligt af de kontraherende parter. Voldgiftsmændenes vederlag og udgifter er underlagt de tariffer, der er fastsat af den blandede komité.
8. Voldgiftsmændenes afgørelse er endelig og bindende.
9. De kontraherende parter kan efter fælles aftale henvise alle andre spørgsmål vedrørende bilateral handel med vin til voldgift.
Artikel 39
Samarbejde inden for vinsektoren
1. De kontraherende parter kan efter fælles overenskomst ændre denne aftale med henblik på at øge samarbejdet inden for vinsektoren. De er enige om at indlede drøftelser med henblik på en harmonisering af reglerne om etikettering af vin.
2. Inden for aftalens rammer kan en kontraherende part fremsætte forslag om en udvidelse af samarbejdet under hensyntagen til de erfaringer, der er opnået ved aftalens anvendelse.
Artikel 40
Eksisterende lagre
Vin, der på tidspunktet for aftalens ikrafttræden eller ved udgangen af de respektive overgangsperioder, der er omhandlet i artikel 15, 17, 22, stk. 3 og 4, lovligt er blevet fremstillet, betegnet og præsenteret på en måde, der er forbudt ved aftalen, kan markedsføres på følgende betingelser:
|
a)
|
hvis vinen er blevet produceret under anvendelse af én eller flere ønologiske fremgangsmåder, der ikke er anført i bilag I, kan den markedsføres, indtil lagrene er opbrugt
|
|
b)
|
hvis vinen er betegnet og præsenteret under anvendelse af betegnelser, der er forbudt i denne aftale, kan den markedsføres:
|
I.
|
af grossister:
|
A.
|
for hedvine, i en periode på fem år
|
|
B.
|
for andre vine, i en periode på tre år
|
|
|
II.
|
af detailhandlere, indtil lagrene er opbrugt.
|
|
Artikel 41
Aftale
Den protokol og de bilag, der er knyttet til denne aftale, udgør en integrerende del heraf.
Artikel 42
Autentiske sprog
Aftalen er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
Artikel 43
Ophævelse af 1994-aftalen
De kontraherende parter er enige om, at følgende instrumenter ophæves fra og med datoen for denne aftales ikrafttræden
|
a)
|
aftalen mellem Australien og Det Europæiske Fællesskab om handel med vin med tilhørende protokol, indgået i Bruxelles og Canberra (26.–31. januar 1994)
|
|
b)
|
den tilhørende brevveksling i Bruxelles og Canberra (26.–31. januar 1994):
|
I.
|
om betingelserne for produktion og etikettering af »bottle fermented« mousserende vine med oprindelse i Australien
|
|
II.
|
om betingelserne for produktion og etikettering af australske vine, der betegnes og præsenteres som »botrytis« eller lignende, »noble late harvested« eller »special late harvested«
|
|
III.
|
om artikel 8 og 14 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien [Australien og Det Europæiske Fællesskab] om handel med vin
|
|
IV.
|
om forbindelsen mellem aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien [Australien og Det Europæiske Fællesskab] om handel med vin og artikel 24, stk. 1, i aftalen om handelsaspekter vedrørende intellektuel ejendomsret
|
|
V.
|
om aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien [Australien og Det Europæiske Fællesskab] om handel med vin
|
|
VI.
|
om anvendelsen af udtrykket »frontignac« i Australien.
|
|
Artikel 44
Ikrafttræden
1. Denne aftale træder i kraft på den første dag i den anden måned efter den dato, hvor de kontraherende parter skriftligt har givet hinanden meddelelse om, at deres respektive krav for denne aftales ikrafttræden er blevet opfyldt.
2. Hver kontraherende part kan opsige aftalen med et års skriftligt varsel til den anden kontraherende part.
Съставено в Брюксел на първи декември две хиляди и осма година.
Hecho en Bruselas el uno de diciembre de dosmil ocho.
V Bruselu dne prvního prosince dva tisíce osm.
Udfærdiget i Bruxelles den første december to tusind og otte.
Geschehen zu Brüssel am ersten Dezember zweitausendacht.
Kahe tuhande kaheksanda aasta detsembrikuu esimesel päeval Brüsselis.
Έγινε στις Βρυξέλλες, την πρώτη Δεκεμβρίου δύο χιλιάδες οκτώ.
Done at Brussels on the first day of December in the year two thousand and eight.
Fait à Bruxelles, le premier décembre deux mille huit.
Fatto a Bruxelles, addì primo dicembre duemilaotto.
Briselē, divtūkstoš astotā gada pirmajā decembrī.
Priimta du tūkstančiai aštuntų metų gruodžio pirmą dieną Briuselyje.
Kelt Brüsszelben, a kétezer-nyolcadik év december első napján.
Magħmul fi Brussell, fl-ewwel jum ta' Diċembru tas-sena elfejn u tmienja.
Gedaan te Brussel, de eerste december tweeduizend acht.
Sporządzono w Brukseli dnia pierwszego grudnia roku dwa tysiące ósmego.
Feito em Bruxelas, em um de Dezembro de dois mil e oito.
Întocmit la Bruxelles, la întâi decembrie două mii opt.
V Bruseli dňa prvého decembra dvetisícosem.
V Bruslju, dne prvega decembra leta dva tisoč osem.
Tehty Brysselissä ensimmäisenä päivänä joulukuuta vuonna kaksituhattakahdeksan.
Som skedde i Bryssel den första december tjugohundraåtta.
За Европейската общност
Por la Comunidad Europea
Za Evropské společenství
For Det Europæiske Fællesskab
Für die Europäische Gemeinschaft
Euroopa Ühenduse nimel
Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα
For the European Community
Pour la Communauté européenne
Per la Comunità europea
Eiropas Kopienas vārdā
Europos bendrijos vardu
Az Európai Közösség részéről
Għall-Komunità Ewropea
Voor de Europese Gemeenschap
W imieniu Wspólnoty Europejskiej
Pela Comunidade Europeia
Pentru Comunitatea Europeană
Za Európske spoločenstvo
Za Evropsko skupnost
Euroopan yhteisön puolesta
För Europeiska gemenskapen
За Австралия
Por Australia
Za Austrálii
For Australien
Für Australien
Austraalia nimel
Για τηυ Αυστραλία
For Australia
Pour l'Australie
Per l'Australia
Austrālijas vārdā
Australijos vardu
Ausztrália részéről
Għall-Awstralja
Voor Australië
W imieniu Australii
Pela Austrália
Pentru Australia
Za Austráliu
Za Avstralijo
Australian puolesta
För Australien
(1) ATS 1988 Nr. 30 (uden bilag); UNTS 1503 s. 168 (med bilag).
I
Ønologiske fremgangsmåder som nævnt i artikel 5
DEL A
For vine med oprindelse i Australien
|
1.
|
Liste over ønologiske fremgangsmåder, der er tilladt for vin med oprindelse i Australien på betingelser, der er fastlagt efter australske regler, herunder især Australian Wine and Brandy Corporation Act 1980, Trade Practices Act 1974, og Australia New Zealand Food Standards Code (medmindre andet er anført i dette bilag) og med følgende forskrifter:
|
1.
|
luftning eller gennemstrømning med argon, nitrogen eller oxygen
|
|
3.
|
anvendelse i tørre vine og i mængder, der ikke overstiger 5 %, af frisk vinbærme, der er sund og ufortyndet, og som indeholder vingær, der stammer fra nylig fremstilling af tørre vine
|
|
4.
|
centrifugering og filtrering med eller uden anvendelse af inaktivt filtertilsætningsstof på betingelse af, at der ikke efterlades uønskede rester i det således behandlede produkt
|
|
6.
|
anvendelse af kuldioxid, argon eller nitrogen, enten alene eller blandet med hinanden, udelukkende med henblik på at frembringe en inaktiv atmosfære og behandle produktet uden luftens indvirkning
|
|
7.
|
tilsætning af kulturer af mikroorganismer, herunder frie gærvækster med eller uden en eller flere af følgende stoffer til fremme af gærudviklingen:
|
—
|
diammoniumfosfat eller ammoniumsulfat
|
|
—
|
ammoniumsulfit eller ammoniumbisulfit
|
|
|
8.
|
anvendelse af mælkesyrebakterier i en vinopløsning
|
|
9.
|
tilsætning af kuldioxid, forudsat at kulsyreindholdet i den således behandlede vin ikke overstiger 2 g/l
|
|
10.
|
anvendelse på de i fællesskabsreglerne fastsatte vilkår af svovldioxid, kaliumbisulfit eller kaliummetabisulfit, også kaldet kaliumdisulfit eller kaliumphyrosulfit
|
|
11.
|
tilsætning af sorbinsyre eller af kaliumsorbat, forudsat at det endelige indhold af sorbinsyre i det behandlede produkt, som overgår til direkte konsum, ikke overstiger 200 mg/l
|
|
12.
|
tilsætning af L-ascorbinsyre eller erythorbinsyre (isoascorbinsyre), dog højst 300 mg/l
|
|
13.
|
tilsætning af citronsyre til stabilisering af vinen, forudsat det endelige indhold heraf i den behandlede vin ikke overstiger 1 g/l
|
|
14.
|
anvendelse af vinsyre, mælkesyre eller æblesyre til syring, forudsat at det oprindelige syreindhold ikke øges med mere end 4,0 g/l udtrykt som vinsyre
|
|
15.
|
klaring ved hjælp af et eller flere af nedenstående stoffer til ønologisk brug:
|
—
|
kasein og kaliumkaseinater
|
|
—
|
mælk eller kondenseret mælk
|
|
—
|
siliciumdioxid som gel eller kolloid opløsning
|
|
—
|
enzymer godkendt til anvendelse i levnedsmidler
|
|
|
17.
|
behandling med kulstof til ønologisk brug (aktivt kul)
|
|
18.
|
behandling af:
|
—
|
hvidvin og rosévin med kaliumferrocyanid
|
|
—
|
rødvin med kaliumferrocyanid eller med calciumphytat, forudsat at den således behandlede vin indeholder en vis mængde jern
|
|
|
19.
|
tilsætning af meta-vinsyre, dog højst 100 mg/l
|
|
20.
|
anvendelse af et af følgende stoffer ved fremstilling af mousserende vin ved gæring på flaske, når bærmen udskilles ved degorgering:
|
|
21.
|
tilsætning af kaliumbitartrat for at fremme udfældningen af vinsten
|
|
22.
|
anvendelse af gærcellemembraner, dog højst 40 g/hl
|
|
23.
|
anvendelse af polyvinylpyrrolidon, forudsat at indholdet af polyvinylpyrrolidon i den således behandlede vin ikke overstiger 100 mg/l
|
|
24.
|
anvendelse af indtil 1 g/hl af kobbersulfat til fjernelse af uønsket smag eller lugt i vinen, forudsat at kobberindholdet i den således behandlede vin ikke overstiger 1 mg/l
|
|
25.
|
tilsætning af karamel til forstærkning af hedvines farve
|
|
26.
|
tilsætning af vin, destillat af tørrede druer eller neutral vinalkohol ved fremstilling af hedvin
|
|
27.
|
tilsætning af druemost og koncentreret druemost til sødning af vin
|
|
28.
|
anvendelse af calciumcarbonat med henblik på afsyring
|
|
29.
|
anvendelse af kationbytterharpiks med henblik på stabilisering af vinen, forudsat at harpiksen er tilstrækkelig stabil til, at der ikke til vinen overføres stoffer i mængder, som kan være til fare for folkesundheden (1)
|
|
30.
|
anvendelse af egetræsstykker
|
|
31.
|
anvendelse af »spinning cone«-teknologi
|
|
32.
|
anvendelse af gummi arabicum/akacie
|
|
33.
|
anvendelse af calciumtartrat med henblik på afsyring
|
|
34.
|
anvendelse af elektrodialyse
|
|
35.
|
anvendelse af urease til at begrænse vinens indhold af urea
|
|
36.
|
anvendelse af lysozym
|
|
37.
|
anvendelse af omvendt osmose
|
|
38.
|
anvendelse af dimethyldicarbonat
|
|
39.
|
anvendelse af hydrogenperoxid i druesaft, druekoncentrat eller druemost
|
|
40.
|
anvendelse af modstrømsekstraktion
|
|
41.
|
anvendelse af vegetabilske proteiner
|
|
42.
|
anvendelse af kobbercitrat
|
|
43.
|
tilsætning af druebrændevin, brandy og sukker til mousserende vin
|
|
44.
|
tilsætning af mistella.
|
|
|
2.
|
Nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder, som de kontraherende parter eller den blandede komité har godkendt i overensstemmelse med proceduren i artikel 29 eller 30.
|
DEL B
For vine med oprindelse i Fællesskabet
|
1.
|
Liste over ønologiske fremgangsmåder, der er tilladt for vin med oprindelse i Fællesskabet på betingelser, der er fastlagt i Fællesskabets regler, herunder især Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1622/2000, (medmindre andet er angivet) og med følgende forskrifter:
|
1.
|
luftning eller gennemstrømning med argon, nitrogen eller oxygen
|
|
3.
|
anvendelse i tørre vine og i mængder, der ikke overstiger 5 %, af frisk vinbærme, der er sund og ufortyndet, og som indeholder vingær, der stammer fra nylig fremstilling af tørre vine
|
|
4.
|
centrifugering og filtrering med eller uden anvendelse af inaktivt filtertilsætningsstof på betingelse af, at der ikke efterlades uønskede rester i det således behandlede produkt
|
|
6.
|
anvendelse af gærcellemembraner, dog højst 40 g/hl
|
|
7.
|
anvendelse af polyvinylpyrrolidon, dog højst 80 g/hl
|
|
8.
|
anvendelse af mælkesyrebakterier i en vinopløsning
|
|
9.
|
tilsætning af en eller flere af følgende stoffer til fremme af gærudviklingen:
|
—
|
tilsætning af:
|
i)
|
diammoniumfosfat eller ammoniumsulfat, dog højst 0,3 g/l
|
|
ii)
|
ammoniumsulfit eller ammoniumbisulfit, dog højst 0,2 g/l
|
Disse produkter kan ligeledes anvendes sammen inden for en samlet grænseværdi på 0,3 g/l, uden at dette berører ovennævnte grænseværdi på 0,2 g/l
|
|
—
|
tilsætning af thiamindihydroklorid, dog højst 0,6 mg/l udtrykt som thiamin
|
|
|
10.
|
anvendelse af kulsyre, argon eller nitrogen, enten alene eller blandet med hinanden, udelukkende med henblik på at frembringe en inaktiv atmosfære og behandle produktet uden luftens indvirkning
|
|
11.
|
tilsætning af kuldioxid, forudsat at kulsyreindholdet i den således behandlede vin ikke overstiger 2 g/l
|
|
12.
|
anvendelse i overensstemmelse med de australske regler af svovldioxid, kaliumbisulfit eller kaliummetabisulfit, også kaldet kaliumdisulfit eller kaliumpyrosulfit
|
|
13.
|
tilsætning af sorbinsyre eller af kaliumsorbat, forudsat at det endelige indhold af sorbinsyre i det behandlede produkt, som overgår til direkte konsum, ikke overstiger 200 mg/l
|
|
14.
|
tilsætning af L-ascorbinsyre, dog højst 250 mg/l
|
|
15.
|
tilsætning af citronsyre til stabilisering af vinen, forudsat det endelige indhold heraf i den behandlede vin ikke overstiger 1 g/l
|
|
16.
|
anvendelse af vinsyre til syring, forudsat at vinens oprindelige syreindhold højst øges med 2,5 g/l udtrykt som vinsyre
|
|
17.
|
anvendelse af et eller flere af følgende stoffer til afsyring:
|
—
|
calciumcarbonat, eventuelt indeholdende ringe mængder dobbeltcalciumsalt af L +) vinsyre og L (-) æblesyre
|
|
—
|
calciumtartrat eller vinsyre
|
|
—
|
en homogen blanding af vinsyre og calciumcarbonat i lige forhold og fint pulveriseret
|
|
|
18.
|
klaring ved hjælp af et eller flere af nedenstående stoffer til ønologisk brug:
|
—
|
kasein og kaliumkaseinater
|
|
—
|
æggealbumin, mælkealbumin
|
|
—
|
siliciumdioxid som gel eller kolloid opløsning
|
|
—
|
enzympræparater med betaglucanase
|
|
|
20.
|
behandling med kulstof til ønologisk brug (aktivt kul), dog højst 100 g tørstof pr. hektoliter
|
|
21.
|
Behandling af:
|
—
|
af hvidvin og rosévin med kaliumferrocyanid
|
|
—
|
af rødvin med kaliumferrocyanid eller med calciumphytat, forudsat at den således behandlede vin indeholder en vis mængde jern
|
|
|
22.
|
tilsætning af meta-vinsyre, dog højst 100 mg/l
|
|
23.
|
anvendelse af akacie efter gæringens ophør
|
|
24.
|
anvendelse af DL-vinsyre, også kaldet druesyre, eller af neutrale kaliumsalte heraf med henblik på bundfældning af overskydende calcium
|
|
25.
|
anvendelse af følgende stoffer ved fremstilling ved gæring på flaske af mousserende vine, hvis bærme udskilles ved degorgering:
|
|
26.
|
anvendelse af indtil 1 g/hl af kobbersulfat til fjernelse af uønsket smag eller lugt i vinen, forudsat at kobberindholdet i den således behandlede vin ikke overstiger 1 mg/l
|
|
27.
|
tilsætning af kaliumbitartrat eller calciumtartrat for at fremme udfældningen af vinsten
|
|
28.
|
tilsætning af Aleppofyr-harpiks, men udelukkende for at opnå en »retsina-vin«, der kun må fremstilles i Grækenland
|
|
29.
|
tilsætning af karamel til forstærkning af hedvines farve
|
|
30.
|
anvendelse af calciumsulfat til fremstilling af visse hedvine fra et bestemt dyrkningsområde, forudsat at sulfatindholdet i den således behandlede vin ikke overstiger 2,5 g/l udtrykt som kaliumsulfat
|
|
31.
|
tilsætning af vin, destillat af tørrede druer eller neutral vinalkohol ved fremstilling af hedvin
|
|
32.
|
tilsætning af saccharose, koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost for at forøge det naturlige alkoholindhold i druer, druemost eller vin
|
|
33.
|
tilsætning af druemost eller rektificeret koncentreret druemost til sødning af vin
|
|
34.
|
elektrodialyse for at stabilisere vinens syreindhold
|
|
35.
|
anvendelse af urease til at begrænse vinens indhold af urea
|
|
36.
|
tilsætning af lysozym
|
|
37.
|
delvis koncentrering ved fysiske processer, herunder omvendt osmose, for at øge det naturlige alkoholindhold i druemost eller vin
|
|
38.
|
tilsætning af dimethyldicarbonat (DMDC) for at sikre dens mikrobiologiske stabilisering
|
|
39.
|
anvendelse af stykker af egetræ ved vinfremstillingen.
|
|
|
2.
|
Nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder, som de kontraherende parter eller den blandede komité har godkendt i overensstemmelse med proceduren i artikel 29 eller 30.
|
DEL C
Tekniske tilpasninger af ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder som omhandlet i artikel 6, stk. 7
For Fællesskabet, ønologiske fremgangsmåder som fastsat i bilag I, del B:
|
16.
|
anvendelse af vinsyre til syring, forudsat at vinens oprindelige syreindhold højst øges med 2,5 g/l udtrykt som vinsyre
|
|
32.
|
tilsætning af saccharose, koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost for at forøge det naturlige alkoholindhold i druer, druemost eller vin
|
|
37.
|
delvis koncentrering ved fysiske processer, herunder omvendt osmose, for at øge det naturlige alkoholindhold i druemost eller vin.
|
For Australien, ønologiske fremgangsmåder som fastsat i bilag I, del A:
Ingen
(1) Denne ønologiske fremgangsmåde er tilladt fra 1. marts 1994.
BILAG II
Geografiske betegnelser
som omhandlet i artikel 12 De geografiske betegnelser, som er omfattet af denne aftale, er følgende:
DEL A.
FOR VINE MED OPRINDELSE I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
|
1.
|
Geografiske betegnelser i medlemsstaterne:
|
Østrig
|
1.
|
Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder
|
Bestemte dyrkningsområder
|
|
Burgenland
Carnuntum
Donauland
Kamptal
Kärnten
Kremstal
Mittelburgenland
Neusiedlersee
Neusiedlersee-Hügelland
Niederösterreich
Oberösterreich
Salzburg
Steiermark
Südburgenland
Süd-Oststeiermark
Südsteiermark
Thermenregion
Tirol
Traisental
Vorarlberg
Wachau
Weinviertel
Weststeiermark
Wien
|
|
|
2.
|
Bordvine med en geografisk betegnelse
|
Bergland
Steirerland
Weinland
Wien
|
|
Belgien
|
1.
|
Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder
|
Navne på bestemte områder
|
|
Côtes de Sambre et Meuse
Hagelandse Wijn
Haspengouwse Wijn
Heuvellandse wijn
Vlaamse mousserende kwaliteitswijn
|
|
|
2.
|
Bordvine med en geografisk betegnelse
|
Vin de pays des jardins de Wallonie
Vlaamse landwijn
|
|
Bulgarien
|
1.
|
Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder
|
Bestemte dyrkningsområder
|
|
Асеновград (Asenovgrad)
Черноморски район (Black Sea Region)
Брестник (Brestnik)
Драгоево (Dragoevo)
Евксиноград (Evksinograd)
Хан Крум (Han Krum)
Хърсово (Harsovo)
Хасково (Haskovo)
Хисаря (Hisarya)
Ивайловград (Ivaylovgrad)
Карлово (Karlovo)
Карнобат (Karnobat)
Ловеч (Lovech)
Лозица (Lozitsa)
Лом (Lom)
Любимец (Lyubimets)
Лясковец (Lyaskovets)
Мелник (Melnik)
Монтана (Montana)
Нова Загора (Nova Zagora)
Нови Пазар (Novi Pazar)
Ново село (Novo Selo)
Оряховица (Oryahovitsa)
Павликени (Pavlikeni)
Пазарджик (Pazardjik)
Перущица (Perushtitsa)
|
Плевен (Pleven)
Пловдив (Plovdiv)
Поморие (Pomorie)
Русе (Ruse)
Сакар (Sakar)
Сандански (Sandanski)
Септември (Septemvri)
Шивачево (Shivachevo)
Шумен (Shumen)
Славянци (Slavyantsi)
Сливен (Sliven)
Южно Черноморие (Southern Black Sea Coast)
Стамболово (Stambolovo)
Стара Загора (Stara Zagora)
Сухиндол (Suhindol)
Сунгурларе (Sungurlare)
Свищов (Svishtov)
Долината на Струма (Struma valley)
Търговище (Targovishte)
Върбица (Varbitsa)
Варна (Varna)
Велики Преслав (Veliki Preslav)
Видин (Vidin)
Враца (Vratsa)
Ямбол (Yambol)
|
|
|
2.
|
Bordvine med en geografisk betegnelse
|
Дунавска равнина (Danube Plain)
Тракийска низина (Thracian Lowlands)
|
|
Cypern
|
1.
|
Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder
|
På græsk
|
På engelsk
|
|
Bestemte dyrkningsområder
|
Underområder
(også med navnet på et bestemt dyrknings-område foranstillet)
|
Bestemte dyrkningsområder
|
Underområder
(også med navnet på et bestemt dyrkningsområde foranstillet)
|
|
Κουμανδαρία
|
|
Commandaria
|
|
|
Λαόνα Ακάμα
|
|
Laona Akama
|
|
|
Βουνί Παναγιάς –
|
|
Vouni Panayia —
|
|
|
Αμπελίτης
|
|
Ambelitis
|
|
|
Πιτσιλιά
|
Αφάμης eller
|
Pitsilia
|
Afames eller
|
|
Κρασοχώρια Λεμεσού
|
Λαόνα
|
Krasohoria Lemesou
|
Laona
|
|
|
2.
|
Bordvine med en geografisk betegnelse
|
På græsk
|
På engelsk
|
|
Λεμεσός
|
Lemesos
|
|
Πάφος
|
Pafos
|
|
Λευκωσία
|
Lefkosia
|
|
Λάρνακα
|
Larnaka
|
|
Den Tjekkiske Republik
|
1.
|
Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder
|
Bestemte dyrkningsområder
(også efterfulgt af navnet på underområdet)
|
Underområder
også efterfulgt af navnet på en vindyrkningskommune og/eller navnet på et vinbrug
|
|
Čechy
|
litoměřická
|
|
|
mělnická
|
|
Morava
|
mikulovská
|
|
|
slovácká
|
|
|
velkopavlovická
|
|
|
znojemská
|
|
|
2.
|
Bordvine med en geografisk betegnelse
|
české zemské víno
moravské zemské víno
|
|
Frankrig
|
1.
|
Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder
|
|
|
Alsace Grand Cru, efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Alsace, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Alsace eller Vin d’Alsace, også efterfulgt af»Edelzwicker«eller navnet på en druesort eller navnet på et mindre geografisk område
Ajaccio
Aloxe-Corton
Anjou, også efterfulgt af Val de Loire eller Coteaux de la Loire eller Villages Brissac
Anjou, også efterfulgt af»Gamay«, »Mousseux«eller»Villages«
Arbois
Arbois Pupillin
Auxey-Duresses eller Auxey-Duresses Côte de Beaune eller Auxey-Duresses Côte de Beaune-Villages
Bandol
Banyuls
Barsac
Bâtard-Montrachet
Béarn eller Béarn Bellocq
Beaujolais Supérieur
Beaujolais, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Beaujolais-Villages
Beaumes-de-Venise også med»Muscat de«foranstillet
Beaune
Bellet eller Vin de Bellet
Bergerac
Bienvenues Bâtard-Montrachet
Blagny
Blanc Fumé de Pouilly
Blanquette de Limoux
Blaye
Bonnes Mares
Bonnezeaux
Bordeaux Côtes de Francs
Bordeaux Haut-Benauge
Bordeaux, også efterfulgt af»Clairet«eller»Supérieur«eller»Rosé«eller»mousseux«
Bourg
Bourgeais
Bourgogne, også efterfulgt af»Clairet«eller»Rosé«eller navnet på et mindre geografisk område
Bourgogne Aligoté
Bourgueil
Bouzeron
Brouilly
Buzet
Cabardès
Cabernet d'Anjou
Cabernet de Saumur
Cadillac
Cahors
Canon-Fronsac
Cap Corse, også med»Muscat de«foranstillet
Cassis
Cérons
Chablis Grand Cru, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Chablis, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Chambertin
Chambertin Clos de Bèze
Chambolle-Musigny
Champagne
Chapelle-Chambertin
Charlemagne
Charmes-Chambertin
Chassagne-Montrachet eller Chassagne-Montrachet Côte de Beaune eller Chassagne-Montrachet Côte de Beaune-Villages
Château Châlon
Château Grillet
Châteaumeillant
Châteauneuf-du-Pape
Châtillon-en-Diois
Chenas
Chevalier-Montrachet
Cheverny
Chinon
Chiroubles
Chorey-lés-Beaune eller Chorey-lès-Beaune Côte de Beaune eller Chorey-lès-Beaune Côte de Beaune-Villages
Clairette de Bellegarde
Clairette de Die
Clairette du Languedoc, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Clos de la Roche
Clos de Tart
Clos des Lambrays
Clos Saint-Denis
Clos Vougeot
Collioure
Condrieu
Corbières, også efterfulgt af Boutenac
Cornas
Corton
Corton-Charlemagne
Costières de Nîmes
Côte de Beaune, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Côte de Beaune-Villages
Côte de Brouilly
Côte de Nuits
Côte Roannaise
Côte Rôtie
Coteaux Champenois, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Coteaux d’Aix-en-Provence
Coteaux d’Ancenis, også efterfulgt af navnet på en druesort
Coteaux de Die
Coteaux de l’Aubance
Coteaux de Pierrevert
Coteaux de Saumur
Coteaux du Giennois
Coteaux du Languedoc Picpoul de Pinet
Coteaux du Languedoc, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Coteaux du Layon eller Coteaux du Layon Chaume
Coteaux du Layon, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Coteaux du Loir
Coteaux du Lyonnais
Coteaux du Quercy
Coteaux du Tricastin
Coteaux du Vendômois
Coteaux Varois
Côte-de-Nuits-Villages
Côtes Canon-Fronsac
Côtes d’Auvergne, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Côtes de Beaune, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Côtes de Bergerac
Côtes de Blaye
Côtes de Bordeaux Saint-Macaire
Côtes de Bourg
Côtes de Brulhois
Côtes de Castillon
Côtes de Duras
Côtes de la Malepère
Côtes de Millau
Côtes de Montravel
Côtes de Provence, også efterfulgt af Sainte Victoire
Côtes de Saint-Mont
Côtes de Toul
Côtes du Frontonnais, også efterfulgt af Fronton eller Villaudric
Côtes du Jura
Côtes du Lubéron
Côtes du Marmandais
Côtes du Rhône
Côtes du Rhône Villages, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Côtes du Roussillon
Côtes du Roussillon Villages, også efterfulgt af kommunenavnene Caramany eller Latour de France eller Lesquerde eller Tautavel
Côtes du Ventoux
Côtes du Vivarais
Cour-Cheverny
Crémant d’Alsace
Crémant de Bordeaux
Crémant de Bourgogne
Crémant de Die
Crémant de Limoux
Crémant de Loire
Crémant du Jura
Crépy
Criots Bâtard-Montrachet
Crozes Ermitage
Crozes-Hermitage
Echezeaux
Entre-Deux-Mers eller Entre-Deux-Mers Haut-Benauge
Ermitage
Faugères
Fiefs Vendéens, også efterfulgt af Mareuil eller Brem eller Vix eller Pissotte
Fitou
Fixin
Fleurie
Floc de Gascogne
Fronsac
Frontignan
Gaillac
Gaillac Premières Côtes
Gevrey-Chambertin
Gigondas
Givry
Grand Roussillon
Grands Echezeaux
Graves
Graves de Vayres
Griotte-Chambertin
Gros Plant du Pays Nantais
Haut Poitou
Haut-Médoc
Haut-Montravel
Hermitage
Irancy
Irouléguy
Jasnières
Juliénas
Jurançon
L’Etoile, også efterfulgt af»mousseux«
La Grande Rue
Ladoix eller Ladoix Côte de Beaune eller Ladoix Côte de Beaune-Villages
Lalande de Pomerol
Languedoc, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Latricières-Chambertin
Les-Baux-de-Provence
Limoux
Lirac
Listrac-Médoc
Loupiac
Lunel, også med»Muscat de«foranstillet
Lussac Saint-Émilion
Mâcon eller Pinot-Chardonnay-Macôn
Mâcon, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Mâcon-Villages
Macvin du Jura
Madiran
Maranges Côte de Beaune eller Maranges Côtes de Beaune-Villages
Maranges, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Marcillac
Margaux
Marsannay
Maury
Mazis-Chambertin
Mazoyères-Chambertin
Médoc
Menetou Salon, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Mercurey
Meursault eller Meursault Côte de Beaune eller Meursault Côte de Beaune-Villages
Minervois
Minervois-la-Livinière
Mireval
Monbazillac
Montagne Saint-Émilion
Montagny
Monthélie eller Monthélie Côte de Beaune eller Monthélie Côte de Beaune-Villages
Montlouis, også efterfulgt af»mousseux«eller»pétillant«
Montrachet
Montravel
Morey-Saint-Denis
Morgon
Moselle
Moulin-à-Vent
Moulis
Moulis-en-Médoc
Muscadet
Muscadet Coteaux de la Loire
Muscadet Côtes de Grandlieu
Muscadet Sèvre-et-Maine
Musigny
Néac
Nuits
Nuits-Saint-Georges
Orléans
Orléans-Cléry
Pacherenc du Vic-Bilh
Palette
Patrimonio
Pauillac
Pécharmant
Pernand-Vergelesses eller Pernand-Vergelesses Côte de Beaune eller Pernand-Vergelesses Côte de Beaune-Villages
Pessac-Léognan
Petit Chablis, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Pineau des Charentes
Pinot-Chardonnay-Macôn
Pomerol
Pommard
Pouilly Fumé
Pouilly-Fuissé
Pouilly-Loché
Pouilly-sur-Loire
Pouilly-Vinzelles
Premières Côtes de Blaye
Premières Côtes de Bordeaux, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Puisseguin Saint-Émilion
Puligny-Montrachet eller Puligny-Montrachet Côte de Beaune eller Puligny-Montrachet Côte de Beaune-Villages
Quarts-de-Chaume
Quincy
Rasteau
Rasteau Rancio
Régnié
Reuilly
Richebourg
Rivesaltes, også med»Muscat de« foranstillet
Rivesaltes Rancio
Romanée (La)
Romanée Conti
Romanée Saint-Vivant
Rosé des Riceys
Rosette
Roussette de Savoie, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Roussette du Bugey, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Ruchottes-Chambertin
Rully
Saint Julien
Saint-Amour
Saint-Aubin eller Saint-Aubin Côte de Beaune, eller Saint-Aubin Côte de Beaune-Villages
Saint-Bris
Saint-Chinian
Sainte-Croix-du-Mont
Sainte-Foy Bordeaux
Saint-Émilion
Saint-Emilion Grand Cru
Saint-Estèphe
Saint-Georges Saint-Émilion
Saint-Jean-de-Minervois, også med»Muscat de«foranstillet
Saint-Joseph
Saint-Nicolas-de-Bourgueil
Saint-Péray
Saint-Pourçain
Saint-Romain eller Saint-Romain Côte de Beaune eller Saint-Romain Côte de Beaune-Villages
Saint-Véran
Sancerre
Santenay eller Santenay Côte de Beaune, eller Santenay Côte de Beaune-Villages
Saumur Champigny
Saussignac
Sauternes
Savennières
Savennières-Coulée-de-Serrant
Savennières-Roche-aux-Moines
Savigny eller Savigny-lès-Beaune
Seyssel
Tâche (La)
Tavel
Thouarsais
Touraine Amboise
Touraine Azay-le-Rideau
Touraine Mesland
Touraine Noble Joue
Touraine, også efterfulgt af»mousseux«eller»pétillant«
Tursan
Vacqueyras
Valençay
Vin d’Entraygues et du Fel
Vin d’Estaing
Vin de Corse, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Vin de Lavilledieu
Vin de Savoie eller Vin de Savoie-Ayze, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Vin du Bugey, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område
Vin Fin de la Côte de Nuits
Viré Clessé
Volnay
Volnay Santenots
Vosne-Romanée
Vougeot
Vouvray, også efterfulgt af»mousseux«eller»pétillant«
|
|
|
2.
|
Bordvine med en geografisk betegnelse
|
Vin de pays de l’Agenais
Vin de pays d’Aigues
Vin de pays de l’Ain
Vin de pays de l’Allier
Vin de pays d’Allobrogie
Vin de pays des Alpes de Haute-Provence
Vin de pays des Alpes Maritimes
Vin de pays de l’Ardèche
Vin de pays d’Argens
Vin de pays de l’Ariège
Vin de pays de l’Aude
Vin de pays de l’Aveyron
Vin de pays des Balmes dauphinoises
Vin de pays de la Bénovie
Vin de pays du Bérange
Vin de pays de Bessan
Vin de pays de Bigorre
Vin de pays des Bouches du Rhône
Vin de pays du Bourbonnais
Vin de pays du Calvados
Vin de pays de Cassan
Vin de pays Cathare
Vin de pays de Caux
Vin de pays de Cessenon
Vin de pays des Cévennes, også efterfulgt af Mont Bouquet
Vin de pays Charentais, også efterfulgt af Ile de Ré eller Ile d’Oléron eller Saint-Sornin
Vin de pays de la Charente
Vin de pays des Charentes-Maritimes
Vin de pays du Cher
Vin de pays de la Cité de Carcassonne
Vin de pays des Collines de la Moure
Vin de pays des Collines rhodaniennes
Vin de pays du Comté de Grignan
Vin de pays du Comté tolosan
Vin de pays des Comtés rhodaniens
Vin de pays de la Corrèze
Vin de pays de la Côte Vermeille
Vin de pays des coteaux charitois
Vin de pays des coteaux d’Enserune
Vin de pays des coteaux de Besilles
Vin de pays des coteaux de Cèze
Vin de pays des coteaux de Coiffy
Vin de pays des coteaux Flaviens
Vin de pays des coteaux de Fontcaude
Vin de pays des coteaux de Glanes
Vin de pays des coteaux de l’Ardèche
Vin de pays des coteaux de l’Auxois
Vin de pays des coteaux de la Cabrerisse
Vin de pays des coteaux de Laurens
Vin de pays des coteaux de Miramont
Vin de pays des coteaux de Montélimar
Vin de pays des coteaux de Murviel
Vin de pays des coteaux de Narbonne
Vin de pays des coteaux de Peyriac
Vin de pays des coteaux des Baronnies
Vin de pays des coteaux du Cher et de l’Arnon
Vin de pays des coteaux du Grésivaudan
Vin de pays des coteaux du Libron
Vin de pays des coteaux du Littoral Audois
Vin de pays des coteaux du Pont du Gard
Vin de pays des coteaux du Salagou
Vin de pays des coteaux de Tannay
Vin de pays des coteaux du Verdon
Vin de pays des coteaux et terrasses de Montauban
Vin de pays des côtes catalanes
Vin de pays des côtes de Gascogne
Vin de pays des côtes de Lastours
Vin de pays des côtes de Montestruc
Vin de pays des côtes de Pérignan
Vin de pays des côtes de Prouilhe
Vin de pays des côtes de Thau
Vin de pays des côtes de Thongue
Vin de pays des côtes du Brian
Vin de pays des côtes de Ceressou
Vin de pays des côtes du Condomois
Vin de pays des côtes du Tarn
Vin de pays des côtes du Vidourle
Vin de pays de la Creuse
Vin de pays de Cucugnan
Vin de pays des Deux-Sèvres
Vin de pays de la Dordogne
Vin de pays du Doubs
Vin de pays de la Drôme
Vin de pays Duché d’Uzès
Vin de pays de Franche-Comté, også efterfulgt af Coteaux de Champlitte
Vin de pays du Gard
Vin de pays du Gers
Vin de pays des Hautes-Alpes
Vin de pays de la Haute-Garonne
Vin de pays de la Haute-Marne
Vin de pays des Hautes-Pyrénées
Vin de pays d’Hauterive, også efterfulgt af Val d’Orbieu eller Coteaux du Termenès eller Côtes de Lézignan
Vin de pays de la Haute-Saône
Vin de pays de la Haute-Vienne
Vin de pays de la Haute vallée de l’Aude
Vin de pays de la Haute vallée de l’Orb
Vin de pays des Hauts de Badens
Vin de pays de l’Hérault
Vin de pays de l’Ile de Beauté
Vin de pays de l’Indre et Loire
Vin de pays de l’Indre
Vin de pays de l’Isère
Vin de pays du Jardin de la France, også efterfulgt af Marches de Bretagne eller Pays de Retz
Vin de pays des Landes
Vin de pays de Loire-Atlantique
Vin de pays du Loir et Cher
Vin de pays du Loiret
Vin de pays du Lot
Vin de pays du Lot et Garonne
Vin de pays des Maures
Vin de pays de Maine et Loire
Vin de pays de la Mayenne
Vin de pays de Meurthe-et-Moselle
Vin de pays de la Meuse
Vin de pays du Mont Baudile
Vin de pays du Mont Caume
Vin de pays des Monts de la Grage
Vin de pays de la Nièvre
Vin de pays d’Oc
Vin de pays du Périgord, også efterfulgt af Vin de Domme
Vin de pays de la Petite Crau
Vin de pays des Portes de Méditerranée
Vin de pays de la Principauté d’Orange
Vin de pays du Puy de Dôme
Vin de pays des Pyrénées-Atlantiques
Vin de pays des Pyrénées-Orientales
Vin de pays des Sables du Golfe du Lion
Vin de pays de la Sainte Baume
Vin de pays de Saint Guilhem-le-Désert
Vin de pays de Saint-Sardos
Vin de pays de Sainte Marie la Blanche
Vin de pays de Saône et Loire
Vin de pays de la Sarthe
Vin de pays de Seine et Marne
Vin de pays du Tarn
Vin de pays du Tarn et Garonne
Vin de pays des Terroirs landais, også efterfulgt af Coteaux de Chalosse eller Côtes de L’Adour eller Sables Fauves eller Sables de l’Océan
Vin de pays de Thézac-Perricard
Vin de pays du Torgan
Vin de pays d’Urfé
Vin de pays du Val de Cesse
Vin de pays du Val de Dagne
Vin de pays du Val de Montferrand
Vin de pays de la Vallée du Paradis
Vin de pays du Var
Vin de pays du Vaucluse
Vin de pays de la Vaunage
Vin de pays de la Vendée
Vin de pays de la Vicomté d’Aumelas
Vin de pays de la Vienne
Vin de pays de la Vistrenque
Vin de pays de l’Yonne
|
|
Tyskland
|
1.
|
Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder
|
Navne på bestemte områder
(også efterfulgt af navnet på et underområde)
|
Underområder
|
|
Ahr
|
Walporzheim eller Ahrtal
|
|
Baden
|
Badische Bergstraße
|
|
|
Bodensee
|
|
|
Breisgau
|
|
|
Kaiserstuhl
|
|
|
Kraichgau
|
|
|
Markgräflerland
|
|
|
Ortenau
|
|
|
Tauberfranken
|
|
|
Tuniberg
|
|
Franken
|
Maindreieck
|
|
|
Mainviereck
|
|
|
Steigerwald
|
|
Hessische Bergstraße
|
Starkenburg
|
|
|
Umstadt
|
|
Mittelrhein
|
Loreley
|
|
|
Siebengebirge
|
|
Mosel-Saar-Ruwer eller Mosel eller Saar eller Ruwer
|
Bernkastel
|
|
|
Burg Cochem
|
|
|
Moseltor
|
|
|
Obermosel
|
|
|
Saar
|
|
|
Ruwertal
|
|
Nahe
|
Nahetal
|
|
Pfalz
|
Mittelhaardt Deutsche Weinstraße (Weinstrasse)
|
|
|
Südliche Weinstraße (Weinstrasse)
|
|
Rheingau
|
Johannisberg
|
|
Rheinhessen
|
Bingen
|
|
|
Nierstein
|
|
|
Wonnegau
|
|
Saale-Unstrut
|
Mansfelder Seen
|
|
|
Schloß Neuenburg
|
|
|
Thüringen
|
|
Sachsen
|
Elstertal
|
|
|
Meißen
|
|
Württemberg
|
Bayerischer Bodensee
|
|
|
Kocher-Jagst-Tauber
|
|
|
Oberer Neckar
|
|
|
Remstal-Stuttgart
|
|
|
Württembergisch Unterland
|
|
|
Württembergischer Bodensee
|
|
|
2.
|
Bordvine med en geografisk betegnelse
|
Landwein
|
Tafelwein
|
|
Ahrtaler Landwein
Badischer Landwein
Bayerischer Bodensee-Landwein
Landwein Main
Landwein der Mosel
Landwein der Ruwer
Landwein der Saar
Mecklenburger Landwein
Mitteldeutscher Landwein
Nahegauer Landwein
Pfälzer Landwein
Regensburger Landwein
Rheinburgen-Landwein
Rheingauer Landwein
Rheinischer Landwein
Saarländischer Landwein der Mosel
Sächsischer Landwein
Schwäbischer Landwein
Starkenburger Landwein
Taubertäler Landwein
|
Albrechtsburg
Bayern
Burgengau
Donau
Lindau
Main
Mosel
Neckar
Oberrhein
Rhein
Rhein-Mosel
Römertor
Stargarder Land
|
|
Grækenland
|
1.
|
Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder
|
Bestemte dyrkningsområder
|
|
På græsk
|
På engelsk
|
|
Σάμος
|
Samos
|
|
Μοσχάτος Πατρών
|
Moschatos Patra
|
|
Μοσχάτος Ρίου — Πατρών
|
Moschatos Riou Patra
|
|
Μοσχάτος Κεφαλληνίας
|
Moschatos Kephalinia
|
|
Μοσχάτος Λήμνου
|
Moschatos Lemnos
|
|
Μοσχάτος Ρόδου
|
Moschatos Rhodos
|
|
Μαυροδάφνη Πατρών
|
Mavrodafni Patra
|
|
Μαυροδάφνη Κεφαλληνίας
|
Mavrodafni Kephalinia
|
|
Σητεία
|
Sitia
|
|
Νεμέα
|
Nemea
|
|
Σαντορίνη
|
Santorini
|
|
Δαφνές
|
Dafnes
|
|
Ρόδος
|
Rhodos
|
|
Νάουσα
|
Naoussa
|
|
Ρομπόλα Κεφαλληνίας
|
Robola Kephalinia
|
|
Ραψάνη
|
Rapsani
|
|
Μαντινεία
|
Mantinia
|
|
Μεσενικόλα
|
Mesenicola
|
|
Πεζά
|
Peza
|
|
Αρχάνες
|
Archanes
|
|
Πάτρα
|
Patra
|
|
Ζίτσα
|
Zitsa
|
|
Αμύνταιο
|
Amynteon
|
|
Γουμένισσα
|
Goumenissa
|
|
Πάρος
|
Paros
|
|
Λήμνος
|
Lemnos
|
|
Αγχίαλος
|
Anchialos
|
|
Πλαγιές Μελίτωνα
|
Slopes of Melitona
|
|
|
2.
|
Bordvine med en geografisk betegnelse
|
På græsk
|
På engelsk
|
|
Ρετσίνα Μεσογείων, også efterfulgt af Αττικής
|
Retsina of Mesogia, også efterfulgt af Attika
|
|
Ρετσίνα Κρωπίας eller Ρετσίνα Κορωπίου, også efterfulgt af Αττικής
|
Retsina of Kropia eller Retsina Koropi, også efterfulgt af Attika
|
|
Ρετσίνα Μαρκοπούλου, også efterfulgt af Αττικής
|
Retsina of Markopoulou, også efterfulgt af Attika
|
|
Ρετσίνα Μεγάρων, også efterfulgt af Αττικής
|
Retsina of Megara, også efterfulgt af Attika
|
|
Ρετσίνα Παιανίας eller Ρετσίνα Λιοπεσίου, også efterfulgt af Αττικής
|
Retsina of Peania eller Retsina of Liopesi, også efterfulgt af Attika
|
|
Ρετσίνα Παλλήνης, også efterfulgt af Αττικής
|
Retsina of Pallini, også efterfulgt af Attika
|
|
Ρετσίνα Πικερμίου, også efterfulgt af Αττικής
|
Retsina of Pikermi, også efterfulgt af Attika
|
|
Ρετσίνα Σπάτων, også efterfulgt af Αττικής
|
Retsina of Spata, også efterfulgt af Attika
|
|
Ρετσίνα Θηβών, også efterfulgt af Βοιωτίας
|
Retsina of Thebes, også efterfulgt af Viotias
|
|
Ρετσίνα Γιάλτρων, også efterfulgt af Ευβοίας
|
Retsina of Gialtra, også efterfulgt af Evvia
|
|
Ρετσίνα Καρύστου, også efterfulgt af Ευβοίας
|
Retsina of Karystos, også efterfulgt af Evvia
|
|
Ρετσίνα Χαλκίδας, også efterfulgt af Ευβοίας
|
Retsina of Halkida, også efterfulgt af Evvia
|
|
Βερντεα Ζακύνθου
|
Verntea Zakynthou
|
|
Αγιορείτικος Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Mount Athos Agioritikos
|
|
Τοπικός Οίνος Αναβύσσου
|
Regional wine of Anavyssos
|
|
Αττικός Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Attiki-Attikos
|
|
Τοπικός Οίνος Βιλίτσας
|
Regional wine of Vilitsas
|
|
Τοπικός Οίνος Γρεβενών
|
Regional wine of Grevena
|
|
Τοπικός Οίνος Δράμας
|
Regional wine of Drama
|
|
Δωδεκανησιακός Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Dodekanese — Dodekanissiakos
|
|
Τοπικός Οίνος Επανομής
|
Regional wine of Epanomi
|
|
Ηρακλειώτικος Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Heraklion — Herakliotikos
|
|
Θεσσαλικός Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Thessalia — Thessalikos
|
|
Θηβαϊκός Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Thebes — Thivaikos
|
|
Τοπικός Οίνος Κισσάμου
|
Regional wine of Kissamos
|
|
Τοπικός Οίνος Κρανιάς
|
Regional wine of Krania
|
|
Κρητικός Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Crete — Kritikos
|
|
Λασιθιώτικος Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Lasithi — Lassithiotikos
|
|
Μακεδονικός Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Macedonia — Macedonikos
|
|
Μεσημβριώτικος Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Nea Messimvria
|
|
Μεσσηνιακός Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Messinia — Messiniakos
|
|
Παιανίτικος Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Peanea
|
|
Παλληνιώτικος Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Pallini — Palliniotikos
|
|
Πελοποννησιακός Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Peloponnese — Peloponnisiakos
|
|
Τοπικός Οίνος Πλαγιές Αμπέλου
|
Regional wine of Slopes of Ambelos
|
|
Τοπικός Οίνος Πλαγιές Βερτίσκου
|
Regional wine of Slopes of Vertiskos
|
|
Τοπικός Οίνος Πλαγιών Κιθαιρώνα
|
Regional wine of Slopes of Kitherona
|
|
Κορινθιακός Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Korinthos — Korinthiakos
|
|
Τοπικός Οίνος Πλαγιών Πάρνηθας
|
Regional wine of Slopes of Parnitha
|
|
Τοπικός Οίνος Πυλίας
|
Regional wine of Pylia
|
|
Τοπικός Οίνος Τριφυλίας
|
Regional wine of Trifilia
|
|
Τοπικός Οίνος Τυρνάβου
|
Regional wine of Tyrnavos
|
|
Σιατιστινός Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Siastista
|
|
Τοπικός Οίνος Ριτσώνας Αυλίδος
|
Regional wine of Ritsona Avlidas
|
|
Τοπικός Οίνος Λετρίνων
|
Regional wine of Letrines
|
|
Τοπικός Οίνος Σπάτων
|
Regional wine of Spata
|
|
Τοπικός Οίνος Βορείων Πλαγιών Πεντελικού
|
Regional wine of Slopes of Penteliko
|
|
Αιγαιοπελαγίτικος Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Aegean Sea
|
|
Τοπικός Οίνος Ληλάντιου πεδίου
|
Regional wine of Lilantio Pedio
|
|
Τοπικός Οίνος Μαρκόπουλου
|
Regional wine of Markopoulo
|
|
Τοπικός Οίνος Τεγέας
|
Regional wine of Tegea
|
|
Τοπικός Οίνος Ανδριανής
|
Regional wine of Adriana
|
|
Τοπικός Οίνος Χαλικούνας
|
Regional wine of Halikouna
|
|
Τοπικός Οίνος Χαλκιδικής
|
Regional wine of Halkidiki
|
|
Καρυστινός Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Karystos — Karystinos
|
|
Τοπικός Οίνος Πέλλας
|
Regional wine of Pella
|
|
Τοπικός Οίνος Σερρών
|
Regional wine of Serres
|
|
Συριανός Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Syros — Syrianos
|
|
Τοπικός Οίνος Πλαγιών Πετρωτού
|
Regional wine of Slopes of Petroto
|
|
Τοπικός Οίνος Γερανείων
|
Regional wine of Gerania
|
|
Τοπικός Οίνος Οπουντίας Λοκρίδος
|
Regional wine of Opountias Lokridos
|
|
Τοπικός Οίνος Στερεάς Ελλάδος
|
Regional wine of Sterea Ellada
|
|
Τοπικός Οίνος Αγοράς
|
Regional wine of Agora
|
|
Τοπικός Οίνος Κοιλάδος Αταλάντης
|
Regional wine of Valley of Atalanti
|
|
Τοπικός Οίνος Αρκαδίας
|
Regional wine of Arkadia
|
|
Παγγαιορείτικος Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Pangeon — Pangeoritikos
|
|
Τοπικός Οίνος Μεταξάτων
|
Regional wine of Metaxata
|
|
Τοπικός Οίνος Ημαθίας
|
Regional wine of Imathia
|
|
Τοπικός Οίνος Κλημέντι
|
Regional wine of Klimenti
|
|
Τοπικός Οίνος Κέρκυρας
|
Regional wine of Corfu
|
|
Τοπικός Οίνος Σιθωνίας
|
Regional wine of Sithonia
|
|
Τοπικός Οίνος Μαντζαβινάτων
|
Regional wine of Mantzavinata
|
|
Ισμαρικός Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Ismaros — Ismarikos
|
|
Τοπικός Οίνος Αβδήρων
|
Regional wine of Avdira
|
|
Τοπικός Οίνος Ιωαννίνων
|
Regional wine of Ioannina
|
|
Τοπικός Οίνος Πλαγιές Αιγιαλείας
|
Regional wine of Slopes of Egialia
|
|
Τοπικός Οίνος Πλαγιές του Αίνου
|
Regional wine of Slopes of Enos
|
|
Θρακικός Τοπικός Οίνος eller Τοπικός Οίνος Θράκης
|
Regional wine of Thrace — Thrakikos eller Regional wine of Thrakis
|
|
Τοπικός Οίνος Ιλίου
|
Regional wine of Ilion
|
|
Μετσοβίτικος Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Metsovo — Metsovitikos
|
|
Τοπικός Οίνος Κορωπίου
|
Regional wine of Koropi
|
|
Τοπικός Οίνος Φλώρινας
|
Regional wine of Florina
|
|
Τοπικός Οίνος Θαψανών
|
Regional wine of Thapsana
|
|
Τοπικός Οίνος Πλαγιών Κνημίδος
|
Regional wine of Slopes of Knimida
|
|
Ηπειρωτικός Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Epirus — Epirotikos
|
|
Τοπικός Οίνος Πισάτιδος
|
Regional wine of Pisatis
|
|
Τοπικός Οίνος Λευκάδας
|
Regional wine of Lefkada
|
|
Μονεμβάσιος Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Monemvasia — Monemvasios
|
|
Τοπικός Οίνος Βελβεντού
|
Regional wine of Velvendos
|
|
Λακωνικός Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Lakonia — Lakonikos
|
|
Τοπικός Οίνος Μαρτίνου
|
Regional wine of Martino
|
|
Αχαϊκός Τοπικός Οίνος
|
Regional wine of Achaia
|
|
Τοπικός Οίνος Ηλιείας
|
Regional wine of Ilia
|
|
Τοπικός Οίνος Θεσσαλονίκης
|
Regional wine of Thessaloniki
|
|
Τοπικός Οίνος Κραννώνος
|
Regional wine of Krannona
|
|
Τοπικός Οίνος Παρνασσού
|
Regional wine of Parnassos
|
|
Τοπικός Οίνος Μετεώρων
|
Regional wine of Meteora
|
|
Τοπικός Οίνος Ικαρίας
|
Regional wine of Ikaria
|
|
Τοπικός Οίνος Καστοριάς
|
Regional wine of Kastoria
|
|
Ungarn
|
1.
|
Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder
|
Bestemte dyrkningsområder
|
Underområder
(også med navnet på det bestemte dyrkningsområde foranstillet)
|
|
Ászár-Neszmély(-i)
|
Ászár(-i)
|
|
|
Neszmély(-i)
|
|
Badacsony(-i)
|
|
|
Balatonboglár(-i).
|
Balatonlelle(-i)
|
|
|
Marcali
|
|
Balatonfelvidék(-i).
|
Balatonederics-Lesence(-i)
|
|
|
Cserszeg(-i)
|
|
|
Kál(-i)
|
|
Balatonfüred-Csopak(-i)
|
Zánka(-i)
|
|
Balatonmelléke eller Balatonmelléki
|
Muravidéki
|
|
Bükkalja(-i)
|
|
|
Csongrád(-i).
|
Kistelek(-i)
|
|
|
Mórahalom eller Mórahalmi
|
|
|
Pusztamérges(-i)
|
|
Eger eller Egri
|
Debrő(-i), også efterfulgt af Andornaktálya(-i) eller Demjén(-i) eller Egerbakta(-i) eller Egerszalók(-i) eller Egerszólát(-i) eller Felsőtárkány(-i) eller Kerecsend(-i) eller Maklár(-i) eller Nagytálya(-i) eller Noszvaj(-i) eller Novaj(-i) eller Ostoros(-i) eller Szomolya(-i) eller Aldebrő(-i) eller Feldebrő(-i) eller Tófalu(-i) eller Verpelét(-i) eller Kompolt(-i) eller Tarnaszentmária(-i)
|
|
Etyek-Buda(-i)
|
Buda(-i)
|
|
|
Etyek(-i)
|
|
|
Velence(-i)
|
|
Hajós-Baja(-i)
|
|
|
Kőszegi
|
|
|
Kunság(-i)
|
Bácska(-i)
|
|
|
Cegléd(-i)
|
|
|
Duna mente eller Duna menti
|
|
|
Izsák(-i)
|
|
|
Jászság(-i)
|
|
|
Kecskemét-Kiskunfélegyháza eller Kecskemét-Kiskunfélegyházi
|
|
|
Kiskunhalas-Kiskunmajsa(-i)
|
|
|
Kiskőrös(-i)
|
|
|
Monor(-i)
|
|
|
Tisza mente eller Tisza menti
|
|
Mátra(-i)
|
|
|
Mór(-i)
|
|
|
Pannonhalma (Pannonhalmi)
|
|
|
Pécs(-i)
|
Versend(-i)
|
|
|
Szigetvár(-i)
|
|
|
Kapos(-i)
|
|
Szekszárd(-i)
|
|
|
Somló(-i)
|
Kissomlyó-Sághegyi
|
|
Sopron(-i)
|
Köszeg(-i)
|
|
Tokaj(-i)
|
Abaújszántó(-i) eller Bekecs(-i) eller Bodrogkeresztúr(-i) eller Bodrogkisfalud(-i) eller Bodrogolaszi eller Erdőbénye(-i) eller Erdőhorváti eller Golop(-i) eller Hercegkút(-i) eller Legyesbénye(-i) eller Makkoshotyka(-i) eller Mád(-i) eller Mezőzombor(-i) eller Monok(-i) eller Olaszliszka(-i) eller Rátka(-i) eller Sárazsadány(-i) eller Sárospatak(-i) eller Sátoraljaújhely(-i) eller Szegi eller Szegilong(-i) eller Szerencs(-i) eller Tarcal(-i) eller Tállya(-i) eller Tolcsva(-i) eller Vámosújfalu(-i)
|
|
Tolna(-i)
|
Tamási
|
|
|
Völgység(-i)
|
|
Villány(-i)
|
Siklós(-i), også efterfulgt af Kisharsány(-i) eller Nagyharsány(-i) eller Palkonya(-i) eller Villánykövesd(-i) eller Bisse(-i) eller Csarnóta(-i) eller Diósviszló(-i) eller Harkány(-i) eller Hegyszentmárton(-i) eller Kistótfalu(-i) eller Márfa(-i) eller Nagytótfalu(-i) eller Szava(-i) eller Túrony(-i) eller Vokány(-i)
|
|
Italien
|
1.
|
Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder
|
D.O.C.G. (Denominazioni di Origine Controllata e Garantita)
|
|
Albana di Romagna
Asti eller Moscato d’Asti eller Asti Spumante
Barbaresco
Bardolino superiore
Barolo
Brachetto d’Acqui eller Acqui
Brunello di Motalcino
Carmignano
Chianti, også efterfulgt af Colli Aretini eller Colli Fiorentini eller Colline Pisane eller Colli Senesi eller Montalbano eller Montespertoli eller Rufina
Chianti Classico
Fiano di Avellino
Forgiano
Franciacorta
Gattinara
Gavi eller Cortese di Gavi
Ghemme
Greco di Tufo
Montefalco Sagrantino
Montepulciano d’Abruzzo Colline Tramane
Ramandolo
Recioto di Soave
Sforzato di Valtellina eller Sfursat di Valtellina
Soave superiore
Taurasi
Torgiano
Valtellina Superiore, også efterfulgt af Grumello eller Inferno eller Maroggia eller Sassella eller Stagafassli eller Vagella
Vermentino di Gallura eller Sardegna Vermentino di Gallura
Vernaccia di San Gimignano
Vernaccia di Serrapetrona
Vino Nobile di Montepulciano
|
|
Aglianico del Taburno eller Taburno
Aglianico del Vulture
Albugnano
Alcamo eller Alcamo classico
Aleatico di Gradoli
Aleatico di Puglia
Alezio
Alghero eller Sardegna Alghero
Alta Langa
Alto Adige eller dell’Alto Adige (Südtirol eller Südtiroler), også efterfulgt af:
|
—
|
Colli di Bolzano (Bozner Leiten),
|
|
—
|
Meranese di Collina eller Meranese (Meraner Hügel eller Meraner),
|
|
—
|
Santa Maddalena (St.Magdalener),
|
|
—
|
Valle Isarco (Eisacktal eller Eisacktaler),
|
|
—
|
Valle Venosta (Vinschgau)
|
Ansonica Costa dell’Argentario
Aprilia
Arborea eller Sardegna Arborea
Arcole
Assisi
Atina
Aversa
Bagnoli di Sopra eller Bagnoli
Barbera d’Asti
Barbera del Monferrato
Barbera d’Alba
Barco Reale di Carmignano eller Rosato di Carmignano eller Vin Santo di Carmignano eller Vin Santo Carmignano Occhio di Pernice
Bardolino
Bianchello del Metauro
Bianco Capena
Bianco dell’Empolese
Bianco della Valdinievole
Bianco di Custoza
Bianco di Pitigliano
Bianco Pisano di S. Torpè
Biferno
Bivongi
Boca
Bolgheri e Bolgheri Sassicaia
Bosco Eliceo
Botticino
Bramaterra
Breganze
Brindisi
Cacc’e mmitte di Lucera
Cagnina di Romagna
Caldaro (Kalterer) eller Lago di Caldaro (Kalterersee), også efterfulgt af»Classico«
Campi Flegrei
Campidano di Terralba eller Terralba eller Sardegna Campidano di Terralba eller Sardegna Terralba
Canavese
Candia dei Colli Apuani
Cannonau di Sardegna, også efterfulgt af Capo Ferrato eller Oliena eller Nepente di Oliena Jerzu
Capalbio
Capri
Capriano del Colle
Carema
Carignano del Sulcis eller Sardegna Carignano del Sulcis
Carso
Castel del Monte
Castel San Lorenzo
Casteller
Castelli Romani
Cellatica
Cerasuolo di Vittoria
Cerveteri
Cesanese del Piglio
Cesanese di Affile eller Affile
Cesanese di Olevano Romano eller Olevano Romano
Cilento
Cinque Terre eller Cinque Terre Sciacchetrà, også efterfulgt af Costa de sera eller Costa de Campu eller Costa da Posa
Circeo
Cirò
Cisterna d’Asti
Colli Albani
Colli Altotiberini
Colli Amerini
Colli Berici, også efterfulgt af Barbarano
Colli Bolognesi, også efterfulgt af Colline di Riposto eller Colline Marconiane eller Zola Predona eller Monte San Pietro eller Colline di Oliveto eller Terre di Montebudello eller Serravalle
Colli Bolognesi Classico-Pignoletto
Colli del Trasimeno eller Trasimeno
Colli della Sabina
Colli dell’Etruria Centrale
Colli di Conegliano, også efterfulgt af Refrontolo eller Torchiato di Fregona
Colli di Faenza
Colli di Luni (Regione Liguria)
Colli di Luni (Regione Toscana)
Colli di Parma
Colli di Rimini
Colli di Scandiano e di Canossa
Colli d’Imola
Colli Etruschi Viterbesi
Colli Euganei
Colli Lanuvini
Colli Maceratesi
Colli Martani, også efterfulgt af Todi
Colli Orientali del Friuli, også efterfulgt af Cialla eller Rosazzo
Colli Perugini
Colli Pesaresi, også efterfulgt af Focara eller Roncaglia
Colli Piacentini, også efterfulgt af Vigoleno eller Gutturnio eller Monterosso Val d’Arda eller Trebbianino Val Trebbia eller Val Nure
Colli Romagna Centrale
Colli Tortonesi
Collina Torinese
Colline di Levanto
Colline Lucchesi
Colline Novaresi
Colline Saluzzesi
Collio Goriziano eller Collio
Conegliano-Valdobbiadene, også efterfulgt af Cartizze
Conero
Contea di Sclafani
Contessa Entellina
Controguerra
Copertino
Cori
Cortese dell’Alto Monferrato
Corti Benedettine del Padovano
Cortona
Costa d’Amalfi, også efterfulgt af Furore eller Ravello eller Tramonti
Coste della Sesia
Delia Nivolelli
Dolcetto d’Acqui
Dolcetto d’Alba
Dolcetto d’Asti
Dolcetto delle Langhe Monregalesi
Dolcetto di Diano d’Alba eller Diano d’Alba
Dolcetto di Dogliani superior eller Dogliani
Dolcetto di Ovada
Donnici
Elba
Eloro, også efterfulgt af Pachino
Erbaluce di Caluso eller Caluso
Erice
Esino
Est! Est!! Est!!! Di Montefiascone
Etna
Falerio dei Colli Ascolani eller Falerio
Falerno del Massico
Fara
Faro
Frascati
Freisa d’Asti
Freisa di Chieri
Friuli Annia
Friuli Aquileia
Friuli Grave
Friuli Isonzo eller Isonzo del Friuli
Friuli Latisana
Gabiano
Galatina
Galluccio
Gambellara
Garda (Regione Lombardia)
Garda (Regione Veneto)
Garda Colli Mantovani
Genazzano
Gioia del Colle
Girò di Cagliari eller Sardegna Girò di Cagliari
Golfo del Tigullio
Gravina
Greco di Bianco
Greco di Tufo
Grignolino d’Asti
Grignolino del Monferrato Casalese
Guardia Sanframondi o Guardiolo
Irpinia
I Terreni di Sanseverino
Ischia
Lacrima di Morro eller Lacrima di Morro d’Alba
Lago di Corbara
Lambrusco di Sorbara
Lambrusco Grasparossa di Castelvetro
Lambrusco Mantovano, også efterfulgt af: Oltrepò Mantovano eller Viadanese-Sabbionetano
Lambrusco Salamino di Santa Croce
Lamezia
Langhe
Lessona
Leverano
Lison-Pramaggiore
Lizzano
Loazzolo
Locorotondo
Lugana (Regione Veneto)
Lugana (Regione Lombardia)
Malvasia delle Lipari
Malvasia di Bosa eller Sardegna Malvasia di Bosa
Malvasia di Cagliari eller Sardegna Malvasia di Cagliari
Malvasia di Casorzo d’Asti
Malvasia di Castelnuovo Don Bosco
Mandrolisai eller Sardegna Mandrolisai
Marino
Marmetino di Milazzo eller Marmetino
Marsala
Martina eller Martina Franca
Matera
Matino
Melissa
Menfi, også efterfulgt af Feudo eller Fiori eller Bonera
Merlara
Molise
Monferrato, også efterfulgt af Casalese
Monica di Cagliari eller Sardegna Monica di Cagliari
Monica di Sardegna
Monreale
Montecarlo
Montecompatri Colonna eller Montecompatri eller Colonna
Montecucco
Montefalco
Montello e Colli Asolani
Montepulciano d’Abruzzo
Monteregio di Massa Marittima
Montescudaio
Monti Lessini eller Lessini
Morellino di Scansano
Moscadello di Montalcino
Moscato di Cagliari eller Sardegna Moscato di Cagliari
Moscato di Noto
Moscato di Pantelleria eller Passito di Pantelleria eller Pantelleria
Moscato di Sardegna, også efterfulgt af: Gallura eller Tempio Pausania eller Tempio
Moscato di Siracusa
Moscato di Sorso-Sennori eller Moscato di Sorso eller Moscato di Sennori eller Sardegna Moscato di Sorso-Sennori eller Sardegna Moscato di Sorso eller Sardegna Moscato di Sennori
Moscato di Trani
Nardò
Nasco di Cagliari eller Sardegna Nasco di Cagliari
Nebbiolo d’Alba
Nettuno
Nuragus di Cagliari eller Sardegna Nuragus di Cagliari
Offida
Oltrepò Pavese
Orcia
Orta Nova
Orvieto (Regione Umbria)
Orvieto (Regione Lazio)
Ostuni
Pagadebit di Romagna, også efterfulgt af Bertinoro
Parrina
Penisola Sorrentina, også efterfulgt af Gragnano eller Lettere eller Sorrento
Pentro di Isernia eller Pentro
Pergola
Piemonte
Pietraviva
Pinerolese
Pollino
Pomino
Pornassio eller Ormeasco di Pornassio
Primitivo di Manduria
Reggiano
Reno
Riviera del Brenta
Riesi
Riviera del Garda Bresciano eller Garda Bresciano
Riviera Ligure di Ponente, også efterfulgt af Riviera dei Fiori eller Albenga o Albenganese eller Finale eller Finalese eller Ormeasco
Roero
Romagna Albana spumante
Rossese di Dolceacqua eller Dolceacqua
Rosso Barletta
Rosso Canosa eller Rosso Canosa Canusium
Rosso Conero
Rosso di Cerignola
Rosso di Montalcino
Rosso di Montepulciano
Rosso Orvietano eller Orvietano Rosso
Rosso Piceno
Rubino di Cantavenna
Ruchè di Castagnole Monferrato
Salice Salentino
Sambuca di Sicilia
San Colombano al Lambro eller San Colombano
San Gimignano
San Martino della Battaglia (Regione Veneto)
San Martino della Battaglia (Regione Lombardia)
San Severo
San Vito di Luzzi
Sangiovese di Romagna
Sannio
Sant’Agata de Goti
Santa Margherita di Belice
Sant’Anna di Isola di Capo Rizzuto
Sant’Antimo
Sardegna Semidano, også efterfulgt af Mogoro
Savuto
Scanzo eller Moscato di Scanzo
Scavigna
Sciacca, også efterfulgt af Rayana
Serrapetrona
Sizzano
Soave
Solopaca
Sovana
Squinzano
Strevi
Tarquinia
Teroldego Rotaliano
Terracina, også med»Moscato di«foranstillet
Terre dell’Alta Val Agri
Terre di Franciacorta
Torgiano
Trebbiano d’Abruzzo
Trebbiano di Romagna
Trentino, også efterfulgt af Sorni eller Isera eller d’Isera eller Ziresi eller dei Ziresi
Trento
Val d’Arbia
Val di Cornia, også efterfulgt af Suvereto
Val Polcevera, også efterfulgt af Coronata
Valcalepio
Valdadige (Etschaler) (Regione Trentino Alto Adige)
Valdadige (Etschtaler), også efterfulgt af Terra dei Forti (Regione Veneto)
Valdichiana
Valle d’Aosta eller Vallée d’Aoste, også efterfulgt af: Arnad-Montjovet or Donnas eller Enfer d’Arvier eller Torrette
Blanc de Morgex et de la Salle eller Chambave eller Nus
Valpolicella, også efterfulgt af Valpantena
Valsusa
Valtellina
Valtellina Superiore, også efterfulgt af Grumello eller Inferno eller Maroggia eller Sassella eller Vagella
Velletri
Verbicaro
Verdicchio dei Castelli di Jesi
Verdicchio di Matelica
Verduno Pelaverga eller Verduno
Vermentino di Sardegna
Vernaccia di Oristano eller Sardegna Vernaccia di Oristano
Vernaccia di San Gimignano
Vernaccia di Serrapetrona
Vesuvio
Vicenza
Vignanello
Vin Santo del Chianti
Vin Santo del Chianti Classico
Vin Santo di Montepulciano
Vini del Piave eller Piave
Zagarolo
|
|
|
2.
|
Bordvine med en geografisk betegnelse
|
Allerona
Alta Valle della Greve
Alto Livenza (Regione veneto)
Alto Livenza (Regione Fruili Venezia Giula)
Alto Mincio
Alto Tirino
Arghillà
Barbagia
Basilicata
Benaco bresciano
Beneventano
Bergamasca
Bettona
Bianco di Castelfranco Emilia
Calabria
Camarro
Campania
Cannara
Civitella d’Agliano
Colli Aprutini
Colli Cimini
Colli del Limbara
Colli del Sangro
Colli della Toscana centrale
Colli di Salerno
Colli Ericini
Colli Trevigiani
Collina del Milanese
Colline del Genovesato
Colline Frentane
Colline Pescaresi
Colline Savonesi
Colline Teatine
Condoleo
Conselvano
Costa Viola
Daunia
Del Vastese eller Histonium
Delle Venezie (Regione Veneto)
Delle Venezie (Regione Friuli Venezia Giulia)
Delle Venezie (Regione Trentino — Alto Adige)
Dugenta
Emilia eller dell’Emilia
Epomeo
Esaro
Fontanarossa di Cerda
Forlì
Fortana del Taro
Frusinate eller del Frusinate
Golfo dei Poeti La Spezia eller Golfo dei Poeti
Grottino di Roccanova
Isola dei Nuraghi
Lazio
Lipuda
Locride
Marca Trevigiana
Marche
Maremma toscana
Marmilla
Mitterberg eller Mitterberg tra Cauria e Tel eller Mitterberg zwischen Gfrill und Toll
Modena eller Provincia di Modena
Montenetto di Brescia
Murgia
Narni
Nurra
Ogliastra
Osco eller Terre degli Osci
Paestum
Palizzi
Parteolla
Pellaro
Planargia
Pompeiano
Provincia di Mantova
Provincia di Nuoro
Provincia di Pavia
Provincia di Verona eller Veronese
Puglia
Quistello
Ravenna
Roccamonfina
Romangia
Ronchi di Brescia
Rotae
Rubicone
Sabbioneta
Salemi
Salento
Salina
Scilla
Sebino
Sibiola
Sicilia
Sillaro eller Bianco del Sillaro
Spello
Tarantino
Terrazze Retiche di Sondrio
Terre del Volturno
Terre di Chieti
Terre di Veleja
Tharros
Toscana eller Toscano
Trexenta
Umbria
Valcamonica
Val di Magra
Val di Neto
Val Tidone
Valdamato
Vallagarina (Regione Trentino — Alto Adige)
Vallagarina (Regione Veneto)
Valle Belice
Valle del Crati
Valle del Tirso
Valle d’Itria
Valle Peligna
Valli di Porto Pino
Veneto
Veneto Orientale
Venezia Giulia
Vigneti delle Dolomiti eller Weinberg Dolomiten (Regione Trentino — Alto Adige)
Vigneti delle Dolomiti eller Weinberg Dolomiten (Regione Veneto)
|
|
Luxembourg
Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder
|
Bestemte dyrkningsområder
(også efterfulgt af navnet på kommunen eller dele af kommunen)
|
Navne på kommuner eller dele af kommuner
|
|
Moselle Luxembourgeoise
|
Ahn
Assel
Bech-Kleinmacher
Born
Bous
Burmerange
Canach
Ehnen
Ellingen
Elvange
Erpeldingen
Gostingen
Greiveldingen
Grevenmacher
Lenningen
Machtum
Mertert
Moersdorf
Mondorf
Niederdonven
Oberdonven
Oberwormeldingen
Remerschen
Remich
Rolling
Rosport
Schengen
Schwebsingen
Stadtbredimus
Trintingen
Wasserbillig
Wellenstein
Wintringen
Wormeldingen
|
Malta
|
1.
|
Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder
|
Bestemte dyrkningsområder
|
Underområder
|
|
Øen Malta
|
Rabat
|
|
|
Mdina eller Medina
|
|
|
Marsaxlokk
|
|
|
Marnisi
|
|
|
Mgarr
|
|
|
Ta’ Qali
|
|
|
Siggiewi
|
|
Gozo
|
Ramla
|
|
|
Marsalforn
|
|
|
Nadur
|
|
|
Victoria Heights
|
|
|
2.
|
Bordvine med en geografisk betegnelse
|
På maltesisk
|
På engelsk
|
|
Gzejjer Maltin
|
Maltese Islands
|
|
Portugal
|
1.
|
Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder
|
Bestemte dyrkningsområder
(også efterfulgt af navnet på underområdet)
|
Underområder
|
|
Alenquer
|
|
|
Alentejo
|
Borba
|
|
|
Évora
|
|
|
Granja-Amareleja
|
|
|
Moura
|
|
|
Portalegre
|
|
|
Redondo
|
|
|
Reguengos
|
|
|
Vidigueira
|
|
Arruda
|
|
|
Bairrada
|
|
|
Beira Interior
|
Castelo Rodrigo
|
|
|
Cova da Beira
|
|
|
Pinhel
|
|
Biscoitos
|
|
|
Bucelas
|
|
|
Carcavelos
|
|
|
Chaves
|
|
|
Colares
|
|
|
Dão også efterfulgt af Nobre
|
Alva
|
|
|
Besteiros
|
|
|
Castendo
|
|
|
Serra da Estrela
|
|
|
Silgueiros
|
|
|
Terras de Azurara
|
|
|
Terras de Senhorim
|
|
Douro, også med Vinho do eller Moscatel do foranstillet
|
Baixo Corgo
|
|
|
Cima Corgo
|
|
|
Douro Superior
|
|
Encostas d’Aire
|
Alcobaça
|
|
|
Ourém
|
|
Graciosa
|
|
|
Lafões
|
|
|
Lagoa
|
|
|
Lagos
|
|
|
Lourinhã
|
|
|
Madeira eller Madère eller Madera eller Vinho da Madeira eller Madeira Weine eller Madeira Wine eller
|
|
|
Vin de Madère eller Vino di Madera eller Madera Wijn
|
|
|
Madeirense
|
|
|
Óbidos
|
|
|
Palmela
|
|
|
Pico
|
|
|
Portimão
|
|
|
Port eller Porto eller Oporto eller Portwein eller Portvin eller Portwijn eller Vin de Porto eller Port Wine eller Vinho do Porto
|
|
|
Ribatejo
|
|
|
|
Almeirim
|
|
|
Cartaxo
|
|
|
Chamusca
|
|
|
Coruche
|
|
|
Santarém
|
|
|
Tomar
|
|
Setúbal, også med Moscatel foranstillet eller efterfulgt af Roxo
|
|
|
Tavira
|
|
|
Távora-Varosa
|
|
|
Torres Vedras
|
|
|
Trás-os-Montes
|
|
|
|
Chaves
|
|
|
Planalto Mirandês
|
|
|
Valpaços
|
|
Vinho Verde
|
|
|
|
Amarante
|
|
|
Ave
|
|
|
Baião
|
|
|
Basto
|
|
|
Cávado
|
|
|
Lima
|
|
|
Monção
|
|
|
Paiva
|
|
|
Sousa
|
|
|
2.
|
Bordvine med en geografisk betegnelse
|
Bestemte dyrkningsområder
|
Underområder
|
|
Açores
|
|
|
Alentejano
|
|
|
Algarve
|
|
|
Beiras
|
Beira Alta
|
|
|
Beira Litoral
|
|
|
Terras de Sicó
|
|
Duriense
|
|
|
Estremadura
|
Alta Estremadura
|
|
Minho
|
|
|
Ribatejano
|
|
|
Terras Madeirenses
|
|
|
Terras do Sado
|
|
|
Transmontano
|
|
|
Rumænien
|
1.
|
Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder
|
Bestemte dyrkningsområder
(også efterfulgt af navnet på underområdet)
|
Underområder
|
|
Aiud
|
|
|
Alba Iulia
|
|
|
Babadag
|
|
|
Banat, også efterfulgt af
|
Dealurile Tirolului
|
|
|
Moldova Nouă
|
|
|
Silagiu
|
|
Banu Mărăcine
|
|
|
Bohotin
|
|
|
Cernăteşti — Podgoria
|
|
|
Coteşti
|
|
|
Cotnari
|
|
|
Crişana, også efterfulgt af
|
Biharia
|
|
|
Diosig
|
|
|
Şimleu Silvaniei
|
|
Dealu Bujorului
|
|
|
Dealu Mare også efterfulgt af
|
Boldeşti
|
|
|
Breaza
|
|
|
Ceptura
|
|
|
Merei
|
|
|
Tohani
|
|
|
Urlaţi
|
|
|
Valea Călugărească
|
|
|
Zoreşti
|
|
Drăgăşani
|
|
|
Huşi, også efterfulgt af
|
Vutcani
|
|
Iana
|
|
|
Iaşi også efterfulgt af
|
Bucium
|
|
|
Copou
|
|
|
Uricani
|
|
Lechinţa
|
|
|
Mehedinţi, også efterfulgt af
|
Corcova
|
|
|
Golul Drâncei
|
|
|
Oreviţa
|
|
|
Severin
|
|
|
Vânju Mare
|
|
Miniş
|
|
|
Murfatlar, også efterfulgt af
|
Cernavodă
|
|
|
Medgidia
|
|
Nicoreşti
|
|
|
Odobeşti
|
|
|
Oltina
|
|
|
Panciu
|
|
|
Pietroasa
|
|
|
Recaş
|
|
|
Sâmbureşti
|
|
|
Sarica Niculiţel, også efterfulgt af
|
Tulcea
|
|
Sebeş — Apold
|
|
|
Segarcea
|
|
|
Ştefăneşti, også efterfulgt af
|
Costeşti
|
|
Târnave, også efterfulgt af
|
Blaj
|
|
|
Jidvei
|
|
|
Mediaş
|
|
|
2.
|
Bordvine med geografisk betegnelse
|
Bestemte dyrkningsområder
(også efterfulgt af navnet på underområdet)
|
Underområder
|
|
Colinele Dobrogei
|
|
|
Dealurile Crişanei
|
|
|
Dealurile Moldovei, eller
|
Dealurile Covurluiului
|
|
|
Dealurile Hârlăului
|
|
|
Dealurile Huşilor
|
|
|
Dealurile Iaşilor
|
|
|
Dealurile Tutovei
|
|
|
Terasele Siretului
|
|
Dealurile Munteniei
|
|
|
Dealurile Olteniei
|
|
|
Dealurile Sătmarului
|
|
|
Dealurile Transilvaniei
|
|
|
Dealurile Vrancei
|
|
|
Dealurile Zarandului
|
|
|
Terasele Dunării
|
|
|
Viile Caraşului
|
|
|
Viile Timişului
|
|
|
Slovakiet
Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder
|
Bestemte dyrkningsområder
(efterfulgt af betegnelsen »vinohradnícka oblas«)
|
Underområder (også efterfulgt af navnet på det bestemte dyrkningsområde)
(efterfulgt af betegnelsen »vinohradnícky rajón«)
|
|
Južnoslovenská
|
Dunajskostredský
|
|
|
Galantský
|
|
|
Hurbanovský
|
|
|
Komárňanský
|
|
|
Palárikovský
|
|
|
Šamorínsky
|
|
|
Strekovský
|
|
|
Štúrovský
|
|
Malokarpatská
|
Bratislavský
|
|
|
Doľanský
|
|
|
Hlohovecký
|
|
|
Modranský
|
|
|
Orešanský
|
|
|
Pezinský
|
|
|
Senecký
|
|
|
Skalický
|
|
|
Stupavský
|
|
|
Trnavský
|
|
|
Vrbovský
|
|
|
Záhorský
|
|
Nitrianska
|
Nitriansky
|
|
|
Pukanecký
|
|
|
Radošinský
|
|
|
Šintavský
|
|
|
Tekovský
|
|
|
Vrábeľský
|
|
|
Želiezovský
|
|
|
Žitavský
|
|
|
Zlatomoraveký
|
|
Stredoslovenská
|
Fiľakovský
|
|
|
Gemerský
|
|
|
Hontiansky
|
|
|
Ipeľský
|
|
|
Modrokamenecký
|
|
|
Tornaľský
|
|
|
Vinický
|
|
Tokaj/-ská/-ský/ské
|
Čerhov
|
|
|
Černochov
|
|
|
Malá Tŕňa
|
|
|
Slovenské Nové Mesto
|
|
|
Veľká Bara
|
|
|
Veľká Tŕňa
|
|
|
Viničky
|
|
Východoslovenská
|
Kráľovskochlmecký
|
|
|
Michalovský
|
|
|
Moldavský
|
|
|
Sobranecký
|
Slovenien
|
1.
|
Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder
|
Bestemte dyrkningsområder
også efterfulgt af navnet på en vindyrkningskommune og/eller navnet på et vinbrug
|
|
Bela krajina eller Belokranjec
Bizeljsko-Sremič eller Sremič-Bizeljsko
Dolenjska
Dolenjska, cviček
Goriška Brda eller Brda
Haloze eller Haložan
Koper eller Koprčan
Kras
Kras, teran
Ljutomer-Ormož eller Ormož-Ljutomer
Maribor eller Mariborčan
Radgona-Kapela eller Kapela Radgona
Prekmurje eller Prekmurčan
Šmarje-Virštanj eller Virštanj-Šmarje
Srednje Slovenske gorice
Vipavska dolina eller Vipavec eller Vipavčan
|
|
|
2.
|
Bordvine med en geografisk betegnelse
|
Podravje
Posavje
Primorska
|
|
Spanien
|
1.
|
Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder
|
Bestemte dyrkningsområder
(også efterfulgt af navnet på underområdet)
|
Underområder
|
|
Abona
|
|
|
Alella
|
|
|
Alicante
|
Marina Alta
|
|
Almansa
|
|
|
Ampurdán-Costa Brava
|
|
|
Arabako Txakolina-Txakolí de Álava eller Chacolí de Álava
|
|
|
Arlanza
|
|
|
Arribes
|
|
|
Bierzo
|
|
|
Binissalem-Mallorca
|
|
|
Bullas
|
|
|
Calatayud
|
|
|
Campo de Borja
|
|
|
Cariñena
|
|
|
Cataluña
|
|
|
Cava
|
|
|
Chacolí de Bizkaia-Bizkaiko Txakolina
|
|
|
Chacolí de Getaria-Getariako Txakolina
|
|
|
Cigales
|
|
|
Conca de Barberá
|
|
|
Condado de Huelva
|
|
|
Costers del Segre
|
Artesa
|
|
|
Les Garrigues
|
|
|
Raimat
|
|
|
Valls de Riu Corb
|
|
Dominio de Valdepusa
|
|
|
El Hierro
|
|
|
Finca Élez
|
|
|
Guijoso
|
|
|
Jerez-Xérès-Sherry eller Jerez eller Xérès eller Sherry
|
|
|
Jumilla
|
|
|
La Mancha
|
|
|
La Palma
|
Fuencaliente
|
|
|
Hoyo de Mazo
|
|
|
Norte de la Palma
|
|
Lanzarote
|
|
|
Málaga
|
|
|
Manchuela
|
|
|
Manzanilla
|
|
|
Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda
|
|
|
Méntrida
|
|
|
Mondéjar
|
|
|
Monterrei
|
Ladera de Monterrei
|
|
|
Val de Monterrei
|
|
Montilla-Moriles
|
|
|
Montsant
|
|
|
Navarra
|
Baja Montaña
|
|
|
Ribera Alta
|
|
|
Ribera Baja
|
|
|
Tierra Estella
|
|
|
Valdizarbe
|
|
Penedés
|
|
|
Pla de Bages
|
|
|
Pla i Llevant
|
|
|
Priorato
|
|
|
Rías Baixas
|
Condado do Tea
|
|
|
O Rosal
|
|
|
Ribeira do Ulla
|
|
|
Soutomaior
|
|
|
Val do Salnés
|
|
Ribeira Sacra
|
Amandi
|
|
|
Chantada
|
|
|
Quiroga-Bibei
|
|
|
Ribeiras do Miño
|
|
|
Ribeiras do Sil
|
|
Ribeiro
|
|
|
Ribera del Duero
|
|
|
Ribera del Guadiana
|
Cañamero
|
|
|
Matanegra
|
|
|
Montánchez
|
|
|
Ribera Alta
|
|
|
Ribera Baja
|
|
|
Tierra de Barros
|
|
Ribera del Júcar
|
|
|
Rioja
|
Rioja Alavesa
|
|
|
Rioja Alta
|
|
|
Rioja Baja
|
|
Rueda
|
|
|
Sierras de Málaga
|
Serranía de Ronda
|
|
Somontano
|
|
|
Tacoronte-Acentejo
|
Anaga
|
|
Tarragona
|
|
|
Tierra Alta
|
|
|
Tierra de León
|
|
|
Tierra del Vino de Zamora
|
|
|
Toro
|
|
|
Uclés
|
|
|
Utiel-Requena
|
|
|
Valdeorras
|
|
|
Valdepeñas
|
|
|
Valencia
|
Alto Turia
|
|
|
Clariano
|
|
|
Moscatel de Valencia
|
|
|
Valentino
|
|
Valle de Güímar
|
|
|
Valle de la Orotava
|
|
|
Valles de Benavente
|
|
|
Vinos de Madrid
|
Arganda
|
|
|
Navalcarnero
|
|
|
San Martín de Valdeiglesias
|
|
Ycoden-Daute-Isora
|
|
|
Yecla
|
|
|
|
2.
|
Bordvine med en geografisk betegnelse
|
Vino de la Tierra de Abanilla
Vino de la Tierra de Bailén
Vino de la Tierra de Bajo Aragón
Vino de la Tierra de Betanzos
Vino de la Tierra de Cádiz
Vino de la Tierra de Campo de Belchite
Vino de la Tierra de Campo de Cartagena
Vino de la Tierra de Cangas
Vino de la Tierra de Castelló
Vino de la Tierra de Castilla
Vino de la Tierra de Castilla y León
Vino de la Tierra de Contraviesa-Alpujarra
Vino de la Tierra de Córdoba
Vino de la Tierra de Costa de Cantabria
Vino de la Tierra de Desierto de Almería
Vino de la Tierra de Extremadura
Vino de la Tierra Formentera
Vino de la Tierra de Gálvez
Vino de la Tierra de Granada Sur-Oeste
Vino de la Tierra de Ibiza
Vino de la Tierra de Illes Balears
Vino de la Tierra de Isla de Menorca
Vino de la Tierra de La Gomera
Vino de la Tierra de Laujar-Alpujarra
Vino de la Tierra de Liébana
Vino de la Tierra de Los Palacios
Vino de la Tierra de Norte de Granada
Vino de la Tierra de Sierra Norte de Sevilla
Vino de la Tierra de Pozohondo
Vino de la Tierra de Ribera del Andarax
Vino de la Tierra de Ribera del Arlanza
Vino de la Tierra de Ribera del Gállego-Cinco Villas
Vino de la Tierra de Ribera del Queiles
Vino de la Tierra de Serra de Tramuntana-Costa Nord
Vino de la Tierra de Sierra de Alcaraz
Vino de la Tierra de Torreperojil
Vino de la Tierra de Valdejalón
Vino de la Tierra de Valle del Cinca
Vino de la Tierra de Valle del Jiloca
Vino de la Tierra del Valle del Miño-Ourense
Vino de la Tierra Valles de Sadacia
|
|
Det forenede kongerige
|
1.
|
Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder
|
Engelske vingårde
Walisiske vingårde
|
|
|
2.
|
Bordvine med en geografisk betegnelse
|
England eller Berkshire
Buckinghamshire
Cheshire
Cornwall
Derbyshire
Devon
Dorset
East Anglia
Gloucestershire
Hampshire
Herefordshire
Isle of Wight
Isles of Scilly
Kent
Lancashire
Leicestershire
Lincolnshire
Northamptonshire
Nottinghamshire
Oxfordshire
Rutland
Shropshire
Somerset
Staffordshire
Surrey
Sussex
Warwickshire
West Midlands
Wiltshire
Worcestershire
Yorkshire
Wales eller Cardiff
Cardiganshire
Carmarthenshire
Denbighshire
Gwynedd
Monmouthshire
Newport
Pembrokeshire
Rhondda Cynon Taf
Swansea
The Vale of Glamorgan
Wrexham
|
|
|
2.
|
Ændringer af listen over geografiske betegnelser, som de kontraherende parter eller den blandede komité har godkendt i overensstemmelse med proceduren i artikel 29 eller 30.
|
DEL B
VINE MED OPRINDELSE I AUSTRALIEN
|
1.
|
Geografiske betegnelser i Australien:
|
STAT/OMRÅDE
|
REGION
|
UNDERREGION
|
|
South Eastern Australia
|
|
|
|
NEW SOUTH WALES
|
|
|
|
Big Rivers
|
|
|
|
|
Perricoota
|
|
|
|
Riverina
|
|
|
Western Plains
|
|
|
|
Central Ranges
|
|
|
|
|
Cowra
|
|
|
|
Mudgee
|
|
|
|
Orange
|
|
|
Southern New South Wales
|
|
|
|
|
Canberra District
|
|
|
|
Gundagai
|
|
|
|
Hilltops
|
|
|
|
Tumbarumba
|
|
|
South Coast
|
|
|
|
|
Shoalhaven Coast
|
|
|
|
Southern Highlands
|
|
|
Northern Slopes
|
|
|
|
Northern Rivers
|
|
|
|
|
Hastings River
|
|
|
Hunter Valley
|
|
|
|
|
Hunter
|
|
|
|
|
Broke Fordwich
|
|
QUEENSLAND
|
|
|
|
|
Granite Belt
|
|
|
|
South Burnett
|
|
|
SOUTH AUSTRALIA
|
|
|
|
Adelaide
|
|
|
|
Mount Lofty Ranges
|
|
|
|
|
Adelaide Hills
|
|
|
|
|
Lenswood
|
|
|
|
Piccadilly Valley
|
|
|
Adelaide Plains
|
|
|
|
Clare Valley
|
|
|
Barossa
|
|
|
|
|
Barossa Valley
|
|
|
|
Eden Valley
|
|
|
|
|
High Eden
|
|
Fleurieu
|
|
|
|
|
Currency Creek
|
|
|
|
Kangaroo Island
|
|
|
|
Langhorne Creek
|
|
|
|
McLaren Vale
|
|
|
|
Southern Fleurieu
|
|
|
Limestone Coast
|
|
|
|
|
Coonawarra
|
|
|
|
Mount Benson
|
|
|
|
Padthaway
|
|
|
|
Robe
|
|
|
|
Wrattonbully
|
|
|
Lower Murray
|
|
|
|
|
Riverland
|
|
|
The Peninsulas
|
|
|
|
Far North
|
|
|
|
|
Southern Flinders Ranges
|
|
|
VICTORIA
|
|
|
|
North West Victoria
|
|
|
|
|
Murray Darling
|
|
|
|
Swan Hill
|
|
|
North East Victoria
|
|
|
|
|
Alpine Valleys
|
|
|
|
Beechworth
|
|
|
|
Glenrowan
|
|
|
|
King Valley
|
|
|
|
Rutherglen
|
|
|
Central Victoria
|
|
|
|
|
Bendigo
|
|
|
|
Goulburn Valley
|
|
|
|
|
Nagambie Lakes
|
|
|
Heathcote
|
|
|
|
Strathbogie Ranges
|
|
|
|
Upper Goulburn
|
|
|
Western Victoria
|
|
|
|
|
Grampians
|
|
|
|
|
Great Western
|
|
|
Henty
|
|
|
|
Pyrenees
|
|
|
Port Phillip
|
|
|
|
|
Geelong
|
|
|
|
Macedon Ranges
|
|
|
|
Mornington Peninsula
|
|
|
|
Sunbury
|
|
|
|
Yarra Valley
|
|
|
Gippsland
|
|
|
|
WESTERN AUSTRALIA
|
|
|
|
Greater Perth
|
|
|
|
|
Perth Hills
|
|
|
|
Swan District
|
|
|
|
|
Swan Valley
|
|
|
Peel
|
|
|
Central Western Australia
|
|
|
|
South West Australia
|
|
|
|
|
Blackwood Valley
|
|
|
|
Geographe
|
|
|
|
Great Southern
|
|
|
|
|
Albany
|
|
|
|
Denmark
|
|
|
|
Frankland River
|
|
|
|
Mount Barker
|
|
|
|
Porongurup
|
|
|
Margaret River
|
|
|
|
Manjimup
|
|
|
|
Pemberton
|
|
|
West Australian South East Coastal
|
|
|
Eastern Plains, Inland and North of Western Australia
|
|
|
TASMANIA
|
|
|
|
NORTHERN TERRITORY
|
|
|
|
AUSTRALIAN CAPITAL TERRITORY
|
|
|
|
2.
|
Ændringer af listen over geografiske betegnelser, som de kontraherende parter har godkendt i overensstemmelse med proceduren i artikel 29 eller 30.
|
BILAG III
Traditionelle udtryk som nævnt i artikel 12
|
1.
|
Traditionelle betegnelser i medlemsstaterne:
|
Traditionelle udtryk
|
Berørte vine
|
Vinkategori(er)
|
Sprog
|
|
TYSKLAND
|
|
Qualitätswein
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Qualitätswein garantierten Ursprungs/Q.g.U
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Qualitätswein mit Prädikat/Q.b.A.m.Pr eller Prädikatswein
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Qualitätsschaumwein garantierten Ursprungs/Q.g.U
|
Alle
|
Mkvbd
|
Tysk
|
|
Auslese
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Beerenauslese
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Eiswein
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Kabinett
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Spätlese
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Trockenbeerenauslese
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Landwein
|
Alle
|
Bordvin med geografisk betegnelse
|
Tysk
|
|
Affentaler
|
Altschweier, Bühl, Eisental, Neusatz/Bühl, Bühlertal, Neuweier/Baden-Baden
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Badisch Rotgold
|
Baden
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Ehrentrudis
|
Baden
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Hock
|
Rhein, Ahr, Hessische Bergstraße, Mittelrhein, Nahe, Rheinhessen, Pfalz, Rheingau
|
Bordvin med geografisk betegnelse
|
Tysk
|
|
Klassik/Classic
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Liebfrau(en)milch
|
Nahe, Rheinhessen, Pfalz, Rheingau
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Moseltaler
|
Mosel-Saar-Ruwer
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Riesling-Hochgewächs
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Schillerwein
|
Württemberg
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Weißherbst
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Winzersekt
|
Alle
|
Mkvbd
|
Tysk
|
|
ØSTRIG
|
|
Qualitätswein
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Qualitätswein besonderer Reife und Leseart eller Prädikatswein
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Qualitätswein mit staatlicher Prüfnummer
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Ausbruch/Ausbruchwein
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Auslese/Auslesewein
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Beerenauslese (wein)
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Eiswein
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Kabinett/Kabinettwein
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Schilfwein
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Spätlese/Spätlesewein
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Strohwein
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Trockenbeerenauslese
|
Alle
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Landwein
|
Alle
|
Bordvin med geografisk betegnelse
|
Tysk
|
|
Ausstich
|
Alle
|
Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
Tysk
|
|
Auswahl
|
Alle
|
Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
Tysk
|
|
Bergwein
|
Alle
|
Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
Tysk
|
|
Klassik/Classic
|
Alle
|
Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
Tysk
|
|
Erste Wahl
|
Alle
|
Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
Tysk
|
|
Hausmarke
|
Alle
|
Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
Tysk
|
|
Heuriger
|
Alle
|
Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
Tysk
|
|
Jubiläumswein
|
Alle
|
Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
Tysk
|
|
Schilcher
|
Steiermark
|
Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
Tysk
|
|
Sturm
|
Alle
|
Delvis gæret druemost med geografisk betegnelse
|
Tysk
|
|
SPANIEN
|
|
Denominación de origen (DO)
|
Alle
|
Kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd
|
Spansk
|
|
Denominación de origen calificada (DOCa)
|
Alle
|
Kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd
|
Spansk
|
|
Vino dulce natural
|
Alle
|
Khvbd
|
Spansk
|
|
Vino generoso
|
(1)
|
Khvbd
|
Spansk
|
|
Vino generoso de licor
|
(2)
|
Khvbd
|
Spansk
|
|
Vino de la Tierra
|
Alle
|
Bordvin med geografisk betegnelse
|
|
|
Aloque
|
DO Valdepeñas
|
Kvbd
|
Spansk
|
|
Amontillado
|
DDOO Jerez-Xérès-Sherry y Manzanilla Sanlúcar de Barrameda
DO Montilla Moriles
|
Khvbd
|
Spansk
|
|
Añejo
|
Alle
|
Kvbd,
bordvin med geografisk betegnelse
|
Spansk
|
|
Añejo
|
DO Malaga
|
Khvbd
|
Spansk
|
|
Chacoli/Txakolina
|
DO Chacoli de Bizkaia
DO Chacoli de Getaria
DO Chacoli de Alava
|
Kvbd
|
Spansk
|
|
Clásico
|
DO Abona
DO El Hierro
DO Lanzarote
DO La Palma
DO Tacoronte-Acentejo
DO Tarragona
DO Valle de Güimar
DO Valle de la Orotava
DO Ycoden-Daute-Isora
|
Kvbd
|
Spansk
|
|
Cream
|
DDOO Jérez-Xerès-Sherry y Manzanilla Sanlúcar de Barrameda
DO Montilla Moriles
DO Málaga
DO Condado de Huelva
|
Khvbd
|
Engelsk
|
|
Criadera
|
DDOO Jérez-Xerès-Sherry y Manzanilla Sanlúcar de Barrameda
DO Montilla Moriles
DO Málaga
DO Condado de Huelva
|
Khvbd
|
Spansk
|
|
Criaderas y Soleras
|
DDOO Jérez-Xerès-Sherry y Manzanilla Sanlúcar de Barrameda
DO Montilla Moriles
DO Málaga
DO Condado de Huelva
|
Khvbd
|
Spansk
|
|
Crianza
|
Alle
|
Kvbd
|
Spansk
|
|
Dorado
|
DO Rueda
DO Malaga
|
Khvbd
|
Spansk
|
|
Fino
|
DO Montilla Moriles
DDOO Jerez-Xérès-Sherry y Manzanilla Sanlúcar de Barrameda
|
Khvbd
|
Spansk
|
|
Fondillón
|
DO Alicante
|
Kvbd
|
Spansk
|
|
Gran Reserva
|
Alle kvbd
Cava
|
Kvbd
mkvbd
|
Spansk
|
|
Lágrima
|
DO Málaga
|
Khvbd
|
Spansk
|
|
Noble
|
Alle
|
Kvbd
bordvin med geografisk betegnelse
|
Spansk
|
|
Noble
|
DO Malaga
|
Khvbd
|
Spansk
|
|
Oloroso
|
DDOO Jerez-Xérès-Sherry y Manzanilla Sanlúcar de Barrameda
DO Montilla- Moriles
|
Khvbd
|
Spansk
|
|
Pajarete
|
DO Málaga
|
Khvbd
|
Spansk
|
|
Pálido
|
DO Condado de Huelva
DO Rueda
DO Málaga
|
Khvbd
|
Spansk
|
|
Palo Cortado
|
DDOO Jerez-Xérès-Sherry y Manzanilla Sanlúcar de Barrameda
DO Montilla- Moriles
|
Khvbd
|
Spansk
|
|
Primero de cosecha
|
DO Valencia
|
Kvbd
|
Spansk
|
|
Rancio
|
Alle
|
Kvbd,
khvbd
|
Spansk
|
|
Raya
|
DO Montilla-Moriles
|
Khvbd
|
Spansk
|
|
Reserva
|
Alle
|
Kvbd
|
Spansk
|
|
Sobremadre
|
DO vinos de Madrid
|
Kvbd
|
Spansk
|
|
Solera
|
DDOO Jérez-Xerès-Sherry y Manzanilla Sanlúcar de Barrameda
DO Montilla Moriles
DO Málaga
DO Condado de Huelva
|
Khvbd
|
Spansk
|
|
Superior
|
Alle
|
Kvbd
|
Spansk
|
|
Trasañejo
|
DO Málaga
|
Khvbd
|
Spansk
|
|
Vino Maestro
|
DO Málaga
|
Khvbd
|
Spansk
|
|
Vendimia inicial
|
DO Utiel-Requena
|
Kvbd
|
Spansk
|
|
Viejo
|
Alle
|
Kvbd,
khvbd, bordvin med geografisk betegnelse
|
Spansk
|
|
Vino de tea
|
DO La Palma
|
Kvbd
|
Spansk
|
|
FRANKRIG
|
|
Appellation d'origine contrôlée
|
Alle
|
Kvbd, mkvbd, mkvbd og khvbd
|
Fransk
|
|
Appellation contrôlée
|
Alle
|
Kvbd, mkvbd, mkvbd og khvbd
|
Fransk
|
|
Appellation d'origine/vin délimité de qualité supérieure
|
Alle
|
Kvbd, mkvbd, mkvbd og khvbd
|
Fransk
|
|
Vin doux naturel
|
AOC Banyuls, Banyuls Grand Cru, Muscat de Frontignan, Grand Roussillon, Maury, Muscat de Beaume de Venise, Muscat du Cap Corse, Muscat de Lunel, Muscat de Mireval, Muscat de Rivesaltes, Muscat de St Jean de Minervois, Rasteau, Rivesaltes
|
Kvbd
|
Fransk
|
|
Vin de pays
|
Alle
|
Bordvin med geografisk betegnelse
|
Fransk
|
|
Ambré
|
Alle
|
Khvbd, bordvin med geografisk betegnelse
|
Fransk
|
|
Château
|
Alle
|
Kvbd, khvbd, mkvbd
|
Fransk
|
|
Clairet
|
AOC Bourgogne, AOC Bordeaux
|
Kvbd
|
Fransk
|
|
Claret
|
AOC Bordeaux
|
Kvbd
|
Fransk
|
|
Clos
|
Alle
|
Kvbd, mkvbd, khvbd
|
Fransk
|
|
Cru Artisan
|
AOCMédoc, Haut-Médoc, Margaux, Moulis, Listrac, St Julien, Pauillac, St Estèphe
|
Kvbd
|
Fransk
|
|
Cru Bourgeois
|
AOC Médoc, Haut-Médoc, Margaux, Moulis, Listrac, St Julien, Pauillac, St Estèphe
|
Kvbd
|
Fransk
|
|
Cru Classé,
også med følgende foranstillet:
Grand,
Premier Grand,
Deuxième,
Troisième,
Quatrième,
Cinquième
|
AOC Côtes de Provence, Graves, St Emilion Grand Cru, Haut-Médoc, Margaux, St Julien, Pauillac, St Estèphe, Sauternes, Pessac Léognan, Barsac
|
Kvbd
|
Fransk
|
|
Edelzwicker
|
AOC Alsace
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Grand Cru
|
AOC Alsace, Banyuls, Bonnes Mares, Chablis, Chambertin, Chapelle Chambertin, Chambertin Clos-de-Bèze, Mazoyeres ou Charmes Chambertin, Latricières-Chambertin, Mazis Chambertin, Ruchottes Chambertin, Griottes-Chambertin, Clos de la Roche, Clos Saint Denis, Clos de Tart, Clos de Vougeot, Clos des Lambray, Corton, Corton Charlemagne, Charlemagne, Echézeaux, Grand Echézeaux, La Grande Rue, Montrachet, Chevalier-Montrachet, Bâtard-Montrachet, Bienvenues-Bâtard-Montrachet, Criots-Bâtard-Montrachet, Musigny, Romanée St Vivant, Richebourg, Romanée-Conti, La Romanée, La Tâche, St Emilion
|
Kvbd
|
Fransk
|
|
Grand Cru
|
Champagne
|
Mkvbd
|
Fransk
|
|
Hors d'âge
|
AOC Rivesaltes
|
Khvbd
|
Fransk
|
|
Passe-tout-grains
|
AOC Bourgogne
|
Kvbd
|
Fransk
|
|
Premier Cru
|
AOC Aloxe Corton, Auxey Duresses, Beaune, Blagny, Chablis, Chambolle Musigny, Chassagne Montrachet, Champagne, Côtes de Brouilly, Fixin, Gevrey Chambertin, Givry, Ladoix, Maranges, Mercurey, Meursault, Monthélie, Montagny, Morey St Denis, Musigny, Nuits, Nuits-Saint-Georges, Pernand-Vergelesses, Pommard, Puligny-Montrachet, Rully, Santenay, Savigny-les-Beaune, St Aubin, Volnay, Vougeot, Vosne-Romanée
|
Kvbd, mkvbd
|
Fransk
|
|
Primeur
|
Alle
|
Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
Fransk
|
|
Rancio
|
AOC Grand Roussillon, Rivesaltes, Banyuls, Banyuls grand cru, Maury, Clairette du Languedoc, Rasteau
|
Khvbd
|
Fransk
|
|
Sélection de grains nobles
|
AOC Alsace, Alsace Grand cru, Monbazillac, Graves supérieures, Bonnezeaux, Jurançon, Cérons, Quarts de Chaume, Sauternes, Loupiac, Côteaux du Layon, Barsac, Ste Croix du Mont, Coteaux de l'Aubance, Cadillac
|
Kvbd
|
Fransk
|
|
Sur lie
|
AOC Muscadet, Muscadet-Coteaux de la Loire, Muscadet-Côtes de Grandlieu, Muscadet-Sèvres et Maine, AOVDQS Gros Plant du Pays Nantais, VDT avec IG Vin de pays d'Oc et Vin de pays des Sables du Golfe du Lion
|
Kvbd,
bordvin med geografisk betegnelse
|
Fransk
|
|
Tuilé
|
AOC Rivesaltes
|
Khvbd
|
Fransk
|
|
Vendanges tardives
|
AOC Alsace, Jurançon
|
Kvbd
|
Fransk
|
|
Villages
|
AOC Anjou, Beaujolais, Côte de Beaune, Côte de Nuits, Côtes du Rhône, Côtes du Roussillon, Mâcon
|
Kvbd
|
Fransk
|
|
Vin de paille
|
AOC Côtes du Jura, Arbois, L'Etoile, Hermitage
|
Kvbd
|
Fransk
|
|
Vin jaune
|
AOC du Jura (Côtes du Jura, Arbois, L'Etoile, Château-Châlon)
|
Kvbd
|
Fransk
|
|
GRÆKENLAND
|
|
Ονομασια Προελεύσεως Ελεγχόμενη (ΟΠΕ) (appellation d'origine contrôlée)
|
Alle
|
Kvbd
|
Græsk
|
|
Ονομασια Προελεύσεως Ανωτέρας Ποιότητος (ΟΠΑΠ) (appellation d'origine de qualité supérieure)
|
Alle
|
Kvbd
|
Græsk
|
|
Οίνος γλυκός φυσικός (vin doux naturel)
|
Μοσχάτος Κεφαλληνίας (Muscat de Céphalonie), Μοσχάτος Πατρών (Muscat de Patras), Μοσχάτος Ρίου-Πατρών (Muscat Rion de Patras), Μοσχάτος Λήμνου (Muscat de Lemnos), Μοσχάτος Ρόδου (Muscat de Rhodos), Μαυροδάφνη Πατρών (Mavrodaphne de Patras), Μαυροδάφνη Κεφαλληνίας (Mavrodaphne de Céphalonie), Σάμος (Samos), Σητεία (Sitia), Δαφνες (Dafnès), Σαντορίνη (Santorini)
|
Khvbd
|
Græsk
|
|
Οίνος φυσικώς γλυκός (vin naturellement doux)
|
Vins de paille: Κεφαλληνίας (de Céphalonie), Δαφνες (de Dafnès), Λήμνου (de Lemnos), Πατρών (de Patras), Ρίου-Πατρών (de Rion de Patras), Ρόδου (de Rhodos), Σάμος (de Samos), Σητεία (de Sitia), Σαντορίνη (Santorini)
|
Kvbd
|
Græsk
|
|
Ονομασία κατά παράδοση (Onomasia kata paradosi)
|
Alle
|
Bordvin med geografisk betegnelse
|
Græsk
|
|
Τοπικός Οίνος (vin de pays)
|
Alle
|
Bordvin med geografisk betegnelse
|
Græsk
|
|
Αγρέπαυλη (Agrepavlis)
|
Alle
|
Kvbd,
bordvin med geografisk betegnelse
|
Græsk
|
|
Αμπέλι (Ampeli)
|
Alle
|
Kvbd,
bordvin med geografisk betegnelse
|
Græsk
|
|
Αμπελώνας (ες) (Ampelonas ès)
|
Alle
|
Kvbd,
bordvin med geografisk betegnelse
|
Græsk
|
|
Αρχοντικό (Archontiko)
|
Alle
|
Kvbd,
bordvin med geografisk betegnelse
|
Græsk
|
|
Κάβα (3) (Cava)
|
Alle
|
Bordvin med geografisk betegnelse
|
Græsk
|
|
Από διαλεκτούς αμπελώνες (Grand Cru)
|
Μοσχάτος Κεφαλληνίας (Muscat de Céphalonie), Μοσχάτος Πατρών (Muscat de Patras), Μοσχάτος Ρίου-Πατρών (Muscat Rion de Patras), Μοσχάτος Λήμνου (Muscat de Lemnos), Μοσχάτος Ρόδου (Muscat de Rhodos), Σάμος (Samos)
|
Khvbd
|
Græsk
|
|
Ειδικά Επιλεγμένος (Grand réserve)
|
Alle
|
Kvbd,
Khvbd
|
Græsk
|
|
Κάστρο (Kastro)
|
Alle
|
Kvbd,
bordvin med geografisk betegnelse
|
Græsk
|
|
Κτήμα (Ktima)
|
Alle
|
Kvbd,
bordvin med geografisk betegnelse
|
Græsk
|
|
Λιαστός (Liastos)
|
Alle
|
Kvbd,
bordvin med geografisk betegnelse
|
Græsk
|
|
Μετόχι (Metochi)
|
Alle
|
Kvbd,
bordvin med geografisk betegnelse
|
Græsk
|
|
Μοναστήρι (Monastiri)
|
Alle
|
Kvbd,
bordvin med geografisk betegnelse
|
Græsk
|
|
Νάμα (Nama)
|
Alle
|
Kvbd,
bordvin med geografisk betegnelse
|
Græsk
|
|
Νυχτέρι (Nychteri)
|
ΟΠΑΠ Santorini
|
Kvbd
|
Græsk
|
|
Ορεινό κτήμα (Orino Ktima)
|
Alle
|
Kvbd,
bordvin med geografisk betegnelse
|
Græsk
|
|
Ορεινός αμπελώνας (Orinos Ampelonas)
|
Alle
|
Kvbd,
bordvin med geografisk betegnelse
|
Græsk
|
|
Πύργος (Pyrgos)
|
Alle
|
Kvbd,
bordvin med geografisk betegnelse
|
Græsk
|
|
Επιλογή ή Επιλεγμένος (Réserve)
|
Alle
|
Kvbd, khvbd
|
Græsk
|
|
Παλαιωθείς επιλεγμένος (Vieille réserve)
|
Alle
|
Khvbd
|
Græsk
|
|
Βερντέα (Verntea)
|
Zakynthos
|
Bordvin med geografisk betegnelse
|
Græsk
|
|
Vinsanto
|
OΡΑΠ Santorini
|
Kvbd, khvbd
|
Græsk
|
|
ITALIEN
|
|
Denominazione di Origine Controllata
|
Alle
|
Kvbd, mkvbd, kpvbd, khvbd, delvis gæret druemost med geografisk betegnelse
|
Italiensk
|
|
Denominazione di Origine Controllata e Garantita
|
Alle
|
Kvbd, mkvbd, kpvbd, khvbd, delvis gæret druemost med geografisk betegnelse
|
Italiensk
|
|
Vino Dolce Naturale
|
Alle
|
Kvbd, khvbd
|
Italiensk
|
|
Inticazione geografica tipica (IGT)
|
Alle
|
Bordvin, »vin de pays«, vin af overmodne druer og delvis gæret druemost med geografisk betegnelse
|
Italiensk
|
|
Landwein
|
Vin med geografisk betegnelse for den autonome provins Bolzano
|
Bordvin, »vin de pays«, vin af overmodne druer og delvis gæret druemost med geografisk betegnelse
|
Tysk
|
|
Vin de pays
|
Vin med geografisk betegnelse for regionen Aosta
|
Bordvin, »vin de pays«, vin af overmodne druer og delvis gæret druemost med geografisk betegnelse
|
Fransk
|
|
Alberata o vigneti ad alberata
|
DOC Aversa
|
Kvbd, mkvbd
|
Italiensk
|
|
Amarone
|
DOC Valpolicella
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Ambra
|
DOC Marsala
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Ambrato
|
DOC Malvasia delle Lipari
DOC Vernaccia di Oristano
|
Kvbd, khvbd
|
Italiensk
|
|
Annoso
|
DOC Controguerra
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Apianum
|
DOC Fiano di Avellino
|
Kvbd
|
Latin
|
|
Auslese
|
DOC Caldaro e Caldaro classico- Alto Adige
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Barco Reale
|
DOC Barco Reale di Carmignano
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Brunello
|
DOC Brunello di Montalcino
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Buttafuoco
|
DOC Oltrepò Pavese
|
Kvbd, kpvbd
|
Italiensk
|
|
Cacc'e mitte
|
DOC Cacc'e Mitte di Lucera
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Cagnina
|
DOC Cagnina di Romagna
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Cannellino
|
DOC Frascati
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Cerasuolo
|
DOC Cerasuolo di Vittoria
DOC Montepulciano d'Abruzzo
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Chiaretto
|
Alle
|
Kvbd, mkvbd, khvbd, bordvin med geografisk betegnelse
|
Italiensk
|
|
Ciaret
|
DOC Monferrato
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Château
|
DOC Valle d'Aosta
|
Kvbd, mkvbd, kpvbd, khvbd
|
Fransk
|
|
Classico
|
Alle
|
Kvbd, kpvbd, khvbd
|
Italiensk
|
|
Dunkel
|
DOC Alto Adige
DOC Trentino
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Est! Est!!Est!!!
|
DOC Est! Est!!Est!!! di Montefiascone
|
Kvbd, mkvbd
|
Latin
|
|
Falerno
|
DOC Falerno del Massico
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Fine
|
DOC Marsala
|
Khvbd
|
Italiensk
|
|
Fior d'Arancio
|
DOC Colli Euganei
|
Kvbd, mkvbd,
bordvin med geografisk betegnelse
|
Italiensk
|
|
Falerio
|
DOC Falerio dei colli Ascolani
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Flétri
|
DOC Valle d'Aosta eller Vallée d'Aoste
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Garibaldi Dolce (eller GD)
|
DOC Marsala
|
Khvbd
|
Italiensk
|
|
Governo all'uso toscano
|
DOCG Chianti/Chianti Classico
IGT Colli della Toscana Centrale
|
Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse
|
Italiensk
|
|
Gutturnio
|
DOC Colli Piacentini
|
Kvbd og kpvbd
|
Italiensk
|
|
Italia Particolare (eller IP)
|
DOC Marsala
|
Khvbd
|
Italiensk
|
|
Klassisch/Klassisches Ursprungsgebiet
|
DOC Caldaro
DOC Alto Adige (kendt som Santa Maddalena og Terlano)
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Kretzer
|
DOC Alto Adige
DOC Trentino
DOC Teroldego Rotaliano
|
Kvbd
|
Tysk
|
|
Lacrima
|
DOC Lacrima di Morro d'Alba
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Lacryma Christi
|
DOC Vesuvio
|
Kvbd, khvbd
|
Italiensk
|
|
Lambiccato
|
DOC Castel San Lorenzo
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
London Particolar (eller LP/Inghilterra)
|
DOC Marsala
|
Khvbd
|
Italiensk
|
|
Morellino
|
DOC Morellino di Scansano
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Occhio di Pernice
|
DOC Bolgheri, Vin Santo Di Carmignano, Colli dell'Etruria Centrale, Colline Lucchesi, Cortona, Elba, Montecarlo, Monteregio di Massa Maritima, San Gimignano, Sant'Antimo, Vin Santo del Chianti, Vin Santo del Chianti Classico, Vin Santo di Montepulciano
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Oro
|
DOC Marsala
|
Khvbd
|
Italiensk
|
|
Pagadebit
|
DOC pagadebit di Romagna
|
Kvbd, khvbd
|
Italiensk
|
|
Passito
|
Alle
|
Kvbd, khvbd, bordvin med geografisk betegnelse
|
Italiensk
|
|
Ramie
|
DOC Pinerolese
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Rebola
|
DOC Colli di Rimini
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Recioto
|
DOC Valpolicella
DOC Gambellara
DOCG Recioto di Soave
|
Kvbd, mkvbd
|
Italiensk
|
|
Riserva
|
Alle
|
Kvbd, mkvbd, kpvbd, khvbd
|
Italiensk
|
|
Rubino
|
DOC Garda Colli Mantovani
DOC Rubino di Cantavenna
DOC Teroldego Rotaliano
DOC Trentino
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Rubino
|
DOC Marsala
|
Khvbd
|
Italiensk
|
|
Sangue di Giuda
|
DOC Oltrepò Pavese
|
Kvbd, kpvbd
|
Italiensk
|
|
Scelto
|
Alle
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Sciacchetrà
|
DOC Cinque Terre
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Sciac-trà
|
DOC Pornassio eller Ormeasco di Pornassio
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Sforzato, Sfursàt
|
DO Valtellina
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Spätlese
|
DOC og IGT de Bolzano
|
Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse
|
Tysk
|
|
Soleras
|
DOC Marsala
|
Khvbd
|
Italiensk
|
|
Stravecchio
|
DOC Marsala
|
Khvbd
|
Italiensk
|
|
Strohwein
|
DOC og IGT de Bolzano
|
Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse
|
Tysk
|
|
Superiore
|
Alle
|
Kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd
|
Italiensk
|
|
Superiore Old Marsala (eller SOM)
|
DOC Marsala
|
Khvbd
|
Italiensk
|
|
Torchiato
|
DOC Colli di Conegliano
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Torcolato
|
DOC Breganze
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Vecchio
|
DOC Rosso Barletta, Aglianico del Vuture, Marsala, Falerno del Massico
|
Kvbd, khvbd
|
Italiensk
|
|
Vendemmia Tardiva
|
Alle
|
Kvbd, kpvbd, bordvin med geografisk betegnelse
|
Italiensk
|
|
Verdolino
|
Alle
|
Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse
|
Italiensk
|
|
Vergine
|
DOC Marsala
DOC Val di Chiana
|
Kvbd,
khvbd
|
Italiensk
|
|
Vermiglio
|
DOC Colli dell Etruria Centrale
|
Khvbd
|
Italiensk
|
|
Vino Fiore
|
Alle
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Vino Nobile
|
Vino Nobile di Montepulciano
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Vino Novello o Novello
|
Alle
|
Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse
|
Italiensk
|
|
Vin santo/Vino Santo/Vinsanto
|
DOC et DOCG Bianco dell'Empolese, Bianco della Valdinievole, Bianco Pisano di San Torpé, Bolgheri, Candia dei Colli Apuani, Capalbio, Carmignano, Colli dell'Etruria Centrale, Colline Lucchesi, Colli del Trasimeno, Colli Perugini, Colli Piacentini, Cortona, Elba, Gambellera, Montecarlo, Monteregio di Massa Maritima, Montescudaio, Offida, Orcia, Pomino, San Gimignano, Sant'Antimo, Val d'Arbia, Val di Chiana, Vin Santo del Chianti, Vin Santo del Chianti Classico, Vin Santo di Montepulciano, Trentino
|
Kvbd
|
Italiensk
|
|
Vivace
|
Alle
|
Kvbd, khvbd, bordvin med geografisk betegnelse
|
Italiensk
|
|
LUXEMBOURG
|
|
Marque nationale
|
Alle
|
Kvbd, mkvbd
|
Fransk
|
|
Appellation contrôlée
|
Alle
|
Kvbd, mkvbd
|
Fransk
|
|
Appellation d'origine contrôlée
|
Alle
|
Kvbd, mkvbd
|
Fransk
|
|
Vin de pays
|
Alle
|
Bordvin med geografisk betegnelse
|
Fransk
|
|
Grand premier cru
|
Alle
|
Kvbd
|
Fransk
|
|
Premier cru
|
Alle
|
Kvbd
|
Fransk
|
|
Vin classé
|
Alle
|
Kvbd
|
Fransk
|
|
Château
|
Alle
|
Kvbd, mkvbd
|
Fransk
|
|
PORTUGAL
|
|
Denominação de origem (DO)
|
Alle
|
Kvbd, mkvbd, kpvbd, khvbd
|
Portugisisk
|
|
Denominação de origem controlada (DOC)
|
Alle
|
Kvbd, mkvbd, kpvbd, khvbd
|
Portugisisk
|
|
Indicação de proveniencia regulamentada (IPR)
|
Alle
|
Kvbd, mkvbd, kpvbd, khvbd
|
Portugisisk
|
|
Vinho doce natural
|
Alle
|
Khvbd
|
Portugisisk
|
|
Vinho generoso
|
DO Porto, Madeira, Moscatel de Setubal, Carcavelos
|
Khvbd
|
Portugisisk
|
|
Vinho regional
|
Alle
|
Bordvin med geografisk betegnelse
|
Portugisisk
|
|
Canteiro
|
DO Madeira
|
Khvbd
|
Portugisisk
|
|
Colheita Seleccionada
|
Alle
|
Kvbd,
bordvin med geografisk betegnelse
|
Portugisisk
|
|
Crusted/Crusting
|
DO Porto
|
Khvbd
|
Engelsk
|
|
Escolha
|
Alle
|
Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse
|
Portugisisk
|
|
Escuro
|
DO Madeira
|
Khvbd
|
Portugisisk
|
|
Fino
|
DO Porto
DO Madeira
|
Khvbd
|
Portugisisk
|
|
Frasqueira
|
DO Madeira
|
Khvbd
|
Portugisisk
|
|
Garrafeira
|
Alle
|
Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse
Khvbd
|
Portugisisk
|
|
Lágrima
|
DO Porto
|
Khvbd
|
Portugisisk
|
|
Leve
|
Bordvin med geografisk betegnelse Estremadura og Ribatejano
DO Madeira, DO Porto
|
Bordvin med geografisk betegnelse
Khvbd
|
Portugisisk
|
|
Nobre
|
DO Dão
|
Kvbd
|
Portugisisk
|
|
Reserva
|
Alle
|
Kvbd, mkvbd, khvbd, bordvin med geografisk betegnelse
|
Portugisisk
|
|
Reserva velha (eller grande reserva)
|
DO Madeira
|
Mkvbd, khvbd
|
Portugisisk
|
|
Ruby
|
DO Porto
|
Khvbd
|
Engelsk
|
|
Solera
|
DO Madeira
|
Khvbd
|
Portugisisk
|
|
Super reserva
|
Alle
|
Mkvbd
|
Portugisisk
|
|
Superior
|
Alle
|
Kvbd, khvbd, bordvin med geografisk betegnelse
|
Portugisisk
|
|
Tawny
|
DO Porto
|
Khvbd
|
Engelsk
|
|
Vintage eventuelt suppleret med Late Bottle (LBV) eller Character.
|
DO Porto
|
Khvbd
|
Engelsk
|
|
DEN TJEKKISKE REPUBLIK
|
|
pozdní sběr
|
Alle
|
Kvbd
|
Tjekkisk
|
|
archivní víno
|
Alle
|
Kvbd
|
Tjekkisk
|
|
panenské víno
|
Alle
|
Kvbd
|
Tjekkisk
|
|
CYPERN
|
|
Τοπικός Οίνος
|
Alle
|
Bordvin med geografisk betegnelse
|
Græsk
|
|
Μοναστήρι (Monastiri)
|
Alle
|
Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
Græsk
|
|
Οίνος Ελεγχόμενης Ονομασίας
Προέλευσης
|
Alle
|
Kvbd
|
Græsk
|
|
Κτήμα (Ktima)
|
Alle
|
Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse
|
Græsk
|
|
UNGARN
|
|
minőségi bor
|
Alle
|
Kvbd
|
Ungarsk
|
|
különleges minőségű bor
|
Alle
|
Kvbd
|
Ungarsk
|
|
fordítás
|
Tokaj/i
|
Kvbd
|
Ungarsk
|
|
máslás
|
Tokaj/i
|
Kvbd
|
Ungarsk
|
|
szamorodni
|
Tokaj/i
|
Kvbd
|
Ungarsk
|
|
aszú … puttonyos, suppleret med tallene 3-6
|
Tokaj/i
|
Kvbd
|
Ungarsk
|
|
aszúeszencia
|
Tokaj/i
|
Kvbd
|
Ungarsk
|
|
eszencia
|
Tokaj/i
|
Kvbd
|
Ungarsk
|
|
tájbor
|
Alle
|
Bordvin med geografisk betegnelse
|
Ungarsk
|
|
bikavér
|
Eger, Szekszárd
|
Kvbd
|
Ungarsk
|
|
késői szüretelésű bor
|
Alle
|
Kvbd
|
Ungarsk
|
|
válogatott szüretelésű bor
|
Alle
|
Kvbd
|
Ungarsk
|
|
muzeális bor
|
Alle
|
Kvbd
|
Ungarsk
|
|
siller
|
Alle
|
Bordvin med geografisk betegnelse og kvbd
|
Ungarsk
|
|
SLOVAKIET
|
|
forditáš
|
Tokaj/ská
|
Kvbd
|
Slovakisk
|
|
mášláš
|
Tokaj/ská
|
Kvbd
|
Slovakisk
|
|
samorodné
|
Tokaj/ská
|
Kvbd
|
Slovakisk
|
|
výber … putňový, suppleret med tallene 3-6
|
Tokaj/ská
|
Kvbd
|
Slovakisk
|
|
výberová esencia
|
Tokaj/ská
|
Kvbd
|
Slovakisk
|
|
esencia
|
Tokaj/ská
|
Kvbd
|
Slovakisk
|
|
SLOVENIEN
|
|
Penina
|
Alle
|
Mkvbd
|
Slovensk
|
|
pozna trgatev
|
Alle
|
Kvbd
|
Slovensk
|
|
izbor
|
Alle
|
Kvbd
|
Slovensk
|
|
jagodni izbor
|
Alle
|
Kvbd
|
Slovensk
|
|
suhi jagodni izbor
|
Alle
|
Kvbd
|
Slovensk
|
|
ledeno vino
|
Alle
|
Kvbd
|
Slovensk
|
|
arhivsko vino
|
Alle
|
Kvbd
|
Slovensk
|
|
mlado vino
|
Alle
|
Kvbd
|
Slovensk
|
|
Cviček
|
Dolenjska
|
Kvbd
|
Slovensk
|
|
Teran
|
Kras
|
Kvbd
|
Slovensk
|
|
|
2.
|
Ændringer af listen over traditionelle udtryk, som de kontraherende parter eller den blandede komité har godkendt i overensstemmelse med proceduren i artikel 29 eller 30.
|
(1) De berørte vine er khvbd som omhandlet i bilag VI, punkt L, stk. 8, til forordning (EF) nr. 1493/1999.
(2) De berørte vine er khvbd som omhandlet i bilag VI, punkt L, stk. 11, til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999.
(3) Beskyttelsen af »cava«, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1493/1999, berører ikke beskyttelsen af de geografiske betegnelser for mkvbd »cava«.
BILAG IV
Vinkategorier og varebetegnelser (som omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a), punkt IV og V)
DEL A
Vinkategorier
|
—
|
kvalitetsvine fra et bestemt dyrkningsområde
|
|
—
|
mousserende kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde
|
|
—
|
kvalitetsperlevin fra et bestemt dyrkningsområde
|
|
—
|
kvalitetshedvin fra et bestemt dyrkningsområde
|
|
—
|
og tilsvarende udtryk og forkortelser på andre fællesskabssprog.
|
DEL B
Varebetegnelser
|
—
|
Sekt bestimmter Anbaugebiete
|
på tysk.
BILAG V
Kvalitetsvinangivelser som omhandlet i artikel 23
|
1.
|
Australske kvalitetsvinangivelser:
|
Udtryk
|
Anvendelsesbetingelser
|
Vintype (1)
|
|
Cream
|
»Cream« beskriver en form for australsk sød hedvin, der måler mindst 5 på baume-skalen. Vinens er bleg- til orangegul med en fyldig og sød smag og har typisk en vinøs til frugtagtig duft. Vinen kan blandes fra en eller flere årgange og har typisk ikke præg af lagring. Lagringen kan finde sted i forskellige typer beholdere. Ved alkoholtilsætningen skal der anvendes australsk druebrændevin.
Til eksport produceres vinen desuden ved hjælp af solera-systemet og lagres i egetræsfade i mindst tre år.
|
Australsk vin tilsat alkohol
|
|
Crusted/Crusting
|
Crusted/Crusting beskriver en vin tilsat alkohol, som kan danne bundfald.
|
Australsk vin tilsat alkohol
|
|
Ruby
|
Ruby beskriver en form for australsk vin tilsat alkohol, som kun lagres få år inden aftapningen. På aftapningstidspunktet har vinen en dyb rubinrød farve og er ofte robust, fyldig og frugtagtig. Vinen kan blandes af flere årgange for at bevare de primære farve- og duftpræg. Ved alkoholtilsætningen skal der anvendes druebrændevin.
Til eksport lagres vinen desuden egetræsfade i mindst fire måneder.
|
Australsk vin tilsat alkohol
|
|
Udtryk
|
Anvendelsesbetingelser
|
Vintype
|
|
Solera
|
Solera beskriver et system, hvor der anvendes fade/tønder, som indeholder vin fra forskellige årgange. Vinene udtages fra det fad, som indeholder den ældste blanding af årgange. Alle fade i soleraen efterfyldes så med vin fra yngre fade, og det fad, som indeholder den yngste blanding af årgange, tilsættes ny vin. Denne proces giver en blandingsvin med en bleg- til orangegul farve, afhængig af den ønskede stil. Systemet anvendes kun til fremstilling af hedvine.
|
Australsk vin tilsat alkohol
|
|
Tawny
|
Tawny beskriver en form for australsk vin tilsat alkohol, som lagres i et varieret antal år inden aftapningen. På aftapningstidspunktet har vinen en rødgylden farve. Vinene bør have en karakter, som afspejler omhyggelig lagring og have et »modent« snarere end en »friskt« frugtagtigt præg. Mange vine har dog det friske og veludviklede »frugtagtige« præg, som findes i yngre vine. Vinen er normalt en blanding af flere årgange. Den kan være lagret i egetræsfade og når sin optimale alder, før den sælges. Ved alkoholtilsætningen skal der anvendes druebrændevin.
|
Australsk vin tilsat alkohol
|
|
Vintage
|
Vintage beskriver en form for australsk vin tilsat alkohol, som produceres af druer fra en enkelt årgang. Disse kvalitetsvine er karakteriseret af deres relativt lange lagringstid på flaske. De er generelt mørke, fyldige og bløde. De må påføres betegnelsen »vintage« og det pågældende år. De er karakteriseret af deres evne til at blive bedre med tiden og vinder ved længerevarende lagring. Vinene lagres i mindst 20 måneder, før de frigives til salg. Ved alkoholtilsætningen skal der anvendes australsk druebrændevin.
Til eksport fadlagres vinen desuden i egetræsfade i mindst fire måneder.
|
Australsk vin tilsat alkohol
|
|
|
2.
|
Ændringer af listen over kvalitetsvinudtryk, som de kontraherende parter eller den blandede komité har godkendt i overensstemmelse med proceduren i artikel 29 eller 30.
|
(1) De kontraherende parter anerkender, at den australske vintype »fortified wine« svarer til »hedvin« i Fællesskabet som defineret i bilag I, punkt 14 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999.
BILAG VI
Produkttype som omhandlet i artikel 20, stk. 3, litra d)
|
Udtryk
|
Maksimalt restsukkerindhold i stille vine
|
|
Dry
|
< 4 g/l, eller < 9 g/l hvis det totale syreindhold udtrykt som gram vinsyre pr. liter er < 2 g mindre end restsukkerindholdet
|
|
Medium dry
|
mellem 4 og 12 g/l
|
|
Medium sweet
|
mellem 12 og 45 g/l
|
|
Sweet
|
> 45 g/l
|
|
Udtryk
|
Maksimalt restsukkerindhold i mousserende vine
|
|
Brut nature
|
< 3 g/l
|
|
Extra brut
|
mellem 0 and 6 g/l
|
|
Brut
|
mellem 0 og 15 g/l
|
|
Extra dry
|
mellem 12 og 20 g/l
|
|
Dry
|
mellem 17 og 35 g/l
|
|
Medium dry
|
mellem 35 og 50 g/l
|
|
Sweet
|
> 50 g/l
|
BILAG VII
Navne på druesorter og synonymer herfor, der indeholder eller består af en geografisk betegnelse fra Fællesskabet, som kan anføres i etikettering af vine med oprindelse i Australien i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2
|
1.
|
Druesorter og deres synonymer:
Alicante Bouchet
Auxerrois
Barbera
Carignan
Carignane
Chardonnay
Pinot Chardonnay
Orange Muscat
Rhine Riesling
Trebbiano
Verdelho
|
|
2.
|
Ændringer af listen over druesorter og deres synonymer, som de kontraherende parter eller den blandede komité har godkendt i overensstemmelse med proceduren i artikel 29 eller 30.
|
BILAG VIII
Definition af visse produktionsmetoder som omhandlet i artikel 20, stk. 3, litra i
|
1.
|
Hvis følgende udtryk anvendes til at betegne og præsentere en vin, skal vinen være modnet, gæret eller lagret på egetræsfade:
|
»barrel aged«
»barrel fermented«
»barrel matured«
|
»oak aged«
»oak fermented«
»oak matured«
|
»wood aged«
»wood fermented«
»wood matured«
|
|
|
2.
|
Følgende udtryk kan anvendes til at betegne og præsentere en vin med oprindelse i Australien på følgende vilkår:
|
botrytis (eller tilsvarende udtryk)
|
vinen skal være fremstillet af friske modne druer, hvoraf en betydelig andel under naturlige betingelser er blevet påvirket af skimmelsvampen Botrytis cinerea på en sådan måde, at sukkerkoncentrationen i druerne øges
|
|
bottle fermented
|
vinen skal være en mousserende vin, der er fremstillet ved gæring på en flaske med et indhold, der ikke overstiger 5 l, og hvor lagringen på bærmen har varet mindst seks måneder
|
|
noble late harvested
|
vinen skal være fremstillet af friske modne druer, hvoraf en betydelig andel under naturlige betingelser er blevet påvirket af skimmelsvampen Botrytis cinerea på en sådan måde, at sukkerkoncentrationen i druerne øges
|
|
special late harvested
|
vinen skal være fremstillet af friske modne druer, hvoraf en betydelig andel under naturlige betingelser er blevet tørret på en sådan måde, at sukkerkoncentrationen i druerne øges
|
|
|
3.
|
Hvis andre udtryk vedrørende fremstilling af vin anvendes til at betegne og præsentere vinen, skal den være fremstillet i overensstemmelse med den betydning af disse udtryk, som generelt anvendes og forstås af professionelle vindyrkere i det vinproducerende land.
|
BILAG IX
Lovgivning vedrørende betegnelse, præsentation, emballering eller sammensætning af vin som omhandlet i artikel 26
FOR AUSTRALIEN
Australian Wine and Brandy Corporation Act 1980, og følgelovgivning
Trade Practices Act 1974
Australia New Zealand Food Standards Code.
FOR FÆLLESSKABET
Afsnit V og bilag VII og VIII i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin
Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter.
BILAG X
Kontaktorganer som omhandlet i artikel 31
Ændringer vedrørende kontaktorganer skal meddeles i god tid
a) AUSTRALIEN
|
The Chief Executive
|
|
Australian Wine and Brandy Corporation
|
|
National Wine Centre
|
|
Botanic Road
|
|
ADELAIDE SA 5000
|
|
Australia
|
|
(PO Box 2733
|
|
KENT TOWN SA 5071
|
|
Australia)
|
|
Tel: (+ 61) (8) 8228 2000
|
|
Fax (+ 61) (8) 8228 2022
|
|
e-mail: awbc@awbc.com.au
|
b) FÆLLESSKABET
Europa-Kommissionen
|
Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
|
|
(EC-Australia Agreement on Trade in Wine)
|
|
B-1049 Bruxelles/B-1049 Brussel
|
|
Belgium
|
|
Tel: (+ 32)(2) 295-3240
|
|
Fax (+ 32)(2) 295-7540
|
|
e-mail: agri-library@ec.europa.eu
|
PROTOKOL
DE KONTRAHERENDE PARTER ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
|
I.
|
|
1.
|
I henhold til aftalens artikel 5, stk. 1, litra b), tillader Fællesskabet indførsel til og markedsføring på sit område af vine med oprindelse i Australien som:
|
a)
|
har et mineralindhold, der afspejler de naturligt forekommende indhold af mineraler i australsk landbrugsjord, og som er fremstillet efter metoder, der er i overensstemmelse med god ønologisk praksis
|
|
b)
|
har et samlet syreindhold, udtrykt som vinsyre, på under 3,5 men over 3,0 g/l, såfremt vinen er forsynet med en beskyttet geografisk angivelse, der er anført i bilag II
|
|
c)
|
for så vidt angår vine, der i henhold til australsk lovgivning betegnes og præsenteres med udtrykkene »botrytis« eller ord med tilsvarende mening, »noble late harvested« eller »special late harvested«:
|
—
|
har et virkeligt alkoholindhold på mindst 8,5 % vol. eller et totalt alkoholindhold på over 15 % udtrykt i volumen uden tilsætning
|
|
—
|
har et flygtigt syreindhold, der ikke overstiger 25 milliækvivalenter pr. liter (1,5 g/l)
|
|
—
|
har et svovldioxidindhold, der ikke overstiger 300 mg/l
|
forudsat, at den pågældende vin er forsynet med en geografisk betegnelse for Australien, som er anført i bilag II
|
|
d)
|
uden at dette berører litra c), første led), har et total alkoholindhold udtrykt i volumen, som ikke overstiger 20 % uden nogen tilsætning, og uden at dette berører tolerancerne i forbindelse med den anvendte referenceanalysemetode, et virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen, der ikke må være mere end 0,8 % vol. højere eller lavere end det ved analysen bestemte indhold
|
|
e)
|
har et totalt alkoholindhold udtrykt som en procentdel af volumen med en nøjagtighed på en tiendedel
|
|
f)
|
er sammensat i overensstemmelse med nye eller ændrede krav, som de kontraherende parter eller den blandede komité har godkendt i fællesskab i overensstemmelse med proceduren i artikel 29, stk. 3, litra a) eller artikel 30, stk. 3, litra a).
|
|
|
2.
|
Med henblik på stk. 1 skal vinen være ledsaget af et certifikat udstedt af Australien Wine and Brandy Corporation eller et andet af Australien udpeget kompetent organ, som attesterer, at vinen er blevet fremstillet i overensstemmelse med Australiens love og regulativer.
|
|
|
II.
|
I henhold til aftalens artikel 33, litra b), finder aftalen ikke anvendelse på:
|
1.
|
Vin i beholdere, som rummer højst 5 liter og er forsynet med etiket og engangslukkeanordning, hvis den samlede transporterede mængde ikke overstiger 100 liter, også selv om den består af flere særskilte partier.
|
|
2.
|
|
a)
|
vinmængder på højst 30 liter pr. rejsende indført i rejsendes personlige bagage
|
|
b)
|
vinmængder på højst 30 liter indført i forsendelser fra en privatperson til en anden
|
|
c)
|
vin, der indgår i privatpersoners flyttegods
|
|
d)
|
vin til varemesser, der falder ind under den særlige herfor gældende toldordning, når de pågældende produkter er aftappet i beholdere, som rummer højst 2 liter og er forsynet med etiket samt engangslukkeanordning
|
|
e)
|
vinmængder, der indføres med henblik på videnskabelige eller tekniske forsøg, og som er på højst 1 hektoliter
|
|
f)
|
vin til diplomatiske repræsentationer, konsulater og lignende organer, som indføres med den told- og afgiftsfritagelse, der indrømmes disse organer
|
|
g)
|
vin, der udgør forsyninger på internationale transportmidler.
|
|
De i stk. 1 omhandlede fritagelser kan ikke kombineres med en eller flere af de i dette stykke omhandlede fritagelser.
|
Fælleserklæring om fremtidige drøftelser vedrørende ønologiske fremgangsmåder
Da reglerne for ønologiske fremgangsmåder og krav til sammensætningen varierer meget internationalt, vil de kontraherende parter undersøge, hvorledes de fremover kan nå til enighed om anvendelse af nye ønologiske fremgangsmåder og krav til sammensætningen på en mindre restriktiv og mere fleksibel måde end fastsat i aftalens afsnit I.
De kontraherende parter vil videreføre deres drøftelser herom på den blandede komités første møde efter datoen for denne fælles erklæring.
Fælleserklæring om mærkning vedrørende allergener
|
1.
|
Uanset aftalens artikel 26 anerkender de kontraherende parter, at:
|
a)
|
Fællesskabet kan forlange, at betegnelsen og præsentationen af en vin omfatter obligatoriske oplysninger om allergener som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 med senere ændringer,
|
|
b)
|
Australien kan forlange, at betegnelsen og præsentationen af en vin omfatter obligatoriske oplysninger om visse ingredienser eller stoffer som fastsat i Food Standard 1.2.3, Volume 2, Australia New Zealand Food Standards Code (med senere ændringer).
|
|
|
2.
|
Uden at dette indskrænker aftalens artikel 4:
|
a)
|
vil Fællesskabet tillade import af vine med oprindelse i Australien, der betegnes og præsenteres i overensstemmelse med kravene i stk. 1, litra a)
|
|
b)
|
vil Australien tillade import af vine med oprindelse i Fællesskabet, der betegnes og præsenteres i overensstemmelse med kravene i stk. 1, litra b).
|
|
|
3.
|
De kontraherende parter vil samarbejde om at harmonisere deres respektive regler og krav vedrørende angivelse af ingredienser i vin.
|
Fælleserklæring om en dialog om spørgsmål vedrørende international handel med vin
Som verdens største eksportører af vin har Australien og Den Europæiske Union en fælles interesse i at øge adgangen til og udvide de internationale vinmarkeder, og de ønsker at undersøge, hvorledes de kan arbejde sammen om at indkredse mulige områder for fælles tiltag.
De kontraherende parter vil udvide dialogen med hinanden omkring spørgsmål, som vil kunne fremme og udvide den globale handel med vin. Dialogen kan omfatte drøftelser om de aktuelle WTO-handelsforhandlinger under Doha-runden og forhandlinger i andre internationale fora, som har betydning for verdenshandelen med vin.
Fælleserklæring anvendelsen af produktionsmetoder
De kontraherende parter vil overveje yderligere anvendelse af visse udtryk vedrørende produktionsmetoder som opført i bilag VIII på baggrund af anbefalinger udstedt af Den Internationale Vinorganisation (OIV).
Fælleserklæring om mærkning
De kontraherende parter konstaterer med tilfredshed, at en række etiketteringsspørgsmål er blevet løst gennem denne aftale.
De kontraherende parter understreger den betydning, som de tillægger de rammer, der er blevet skabt med denne aftale, med henblik på at kunne løse spørgsmål, som måtte opstå i fremtiden i forbindelse med handelen med vin.
Fælleserklæring vedrørende artikel 13, stk. 3, litra c) i aftalen
De kontraherende parter bekræfter, at den i aftalens artikel 13, stk. 3, litra c), omhandlede beskyttelse omfatter udtryk som »méthode champenoise«.
Fælleserklæring om attestering
De kontraherende parter bekræfter, at de forenklede attesteringsbestemmelser, der er fastsat i aftalens artikel 27, stk. 1, ikke omfatter uaftappet vin, som eksporteres til Fællesskabet.
Fælleserklæring om retsina
De kontraherende parter tager følgende til efterretning:
|
—
|
i henhold til bilag 1, punkt 13, i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 er »retsina«-vin en vin, som udelukkende fremstilles på Grækenlands geografiske område af druemost, hvortil der er tilsat Aleppofyr-harpiks. Anvendelsen af Aleppofyr-harpiks er kun tilladt for at opnå »retsina«-vin på betingelser, der er fastsat i gældende græsk lovgivning
|
|
—
|
i henhold til bilag IV, stk. 1, litra n), i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 er anvendelsen af Aleppofyr-harpiks en godkendt ønologisk praksis i Fællesskabet på de betingelser, der er fastsat i artikel 9 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1622/2000
|
|
—
|
vine med betegnelsen »retsina« på etiketten, som er fremstillet i Grækenland i overensstemmelse med ovenstående bestemmelser, må fortsat eksporteres til Australien.
|
SAMLET ERKLÆRING FRA DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
Australiens anvendelse af obligatoriske angivelser
Det Europæiske Fællesskab erkender, at artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 med senere ændringer bl.a. indeholder krav om, at obligatoriske angivelser skal samles i samme synsfelt på beholderen. For vine med oprindelse i Australien erkender Det Europæiske Fællesskab, at kravet til visning af de obligatoriske angivelser i samme synsfelt er opfyldt, hvis alle angivelser kan læses uden at dreje flasken og fremstår adskilt fra omkringstående tekst eller grafik. Det Europæiske Fællesskab bekræfter, at de obligatoriske angivelser må fremstå adskilt fra tekst og grafik og må angives på én eller flere etiketter inden for et enkelt synsfelt.
Det Europæiske Fællesskab anerkender endvidere, at Australien har ret til — men er ikke tvunget til at angive obligatoriske angivelser vedrørende importør og produktionsparti i dette enkelte synsfelt.
Australiens anvendelse af visse angivelser
Det Europæiske Fællesskab erkender, at det i henhold til Fællesskabets bestemmelser som nedfældet i artikel 34, stk. 1 og 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 med senere ændringer kræves eller tillades, at angivelser vedrørende adresser på visse personer, der har deltaget i markedsføringen af vinen, anføres på vinetiketten. Det Europæiske Fællesskab erkender desuden, at gængse engelske ord som »doctor«, »mountain« og »sun« kan anvendes til at betegne og præsentere australske vine.
Australiens anvendelse af frivillige udtryk
Det Europæiske Fællesskab erkender, at Fællesskabets lovgivning på vinområdet, herunder især bilag VII og VIII til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 og Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 med senere ændringer, fastsætter regler for anvendelsen af obligatoriske og frivillige angivelser på det fælles marked. Fællesskabslovgivningen tillader anvendelse af andre udtryk end dem, der er udtrykkeligt omfattet af lovgivningen, hvis de er præcise, ikke giver anledning til forveksling med andre udtryk, som anvendes i fællesskabslovgivningen, og hvis de erhvervsdrivende i tvivlstilfælde kan bevise, at de er korrekte.
I overensstemmelse med denne lovgivning anerkender Det Europæiske Fællesskab, at Australien må anvende andre end de i aftalen omfattede udtryk til at betegne og præsentere sine vine, så længe udtrykkene anvendes i overensstemmelse med de regler, som gælder for vinproducenter i Australien.
SAMLING AF BREVVEKSLINGER
Bruxelles, 1. december 2008
Hr.,
Jeg har den ære hermed at henvise til de nylige forhandlinger mellem vore respektive delegationer om en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin (»aftalen«).
Vedrørende aftalen og artikel 24, stk. 1, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder
De kontraherende parter går ud fra, at forhandlingerne om og anvendelsen af aftalen er i overensstemmelse med hver af parternes respektive forpligtelser, for så vidt angår vin, over for den anden part i henhold til artikel 24, stk. 1, i aftalen om handelsaspekter vedrørende intellektuel ejendomsret (»TRIPs-aftalen«).
Vedrørende visse beskyttede betegnelser
De kontraherende parter anerkender, at aftalens bestemmelser om traditionelle udtryk, vinkategorier, varebetegnelser og kvalitetsvinudtryk ikke i sig selv udgør eller skaber intellektuelle ejendomsrettigheder.
Vedrørende beskyttelse af geografiske betegnelser
De kontraherende parter bekræfter, at aftalen ikke berører parternes rettigheder og forpligtelser i medfør af artikel 24, stk. 3, i aftalen om handelsaspekter vedrørende intellektuel ejendomsret.
Australien bekræfter, at når en geografisk betegnelse i Fællesskabet, som er beskyttet af Australien i medfør af denne aftale, er optaget på listen over beskyttede betegnelser, vil Australien fortsat sikre, at et varemærke, som indeholder eller består af den pågældende geografiske betegnelse, der identificerer en vin opført i bilag II, ikke anvendes eller opføres på listen over varemærker for vin, medmindre den pågældende vin opfylder kravene for anvendelse af en geografisk betegnelse i Fællesskabet.
Uden at dette tilsidesætter aftalens artikel 19, bekræfter Australien, at en geografisk betegnelse, som er opført i aftalens artikel 15, må anvendes i Australien til at betegne og præsentere en vin med oprindelse i Fællesskabet i den overgangsperiode, som er anført i den pågældende artikel, hvis vinen opfylder kravene vedrørende anvendelse af den geografiske betegnelse.
Vedrørende visse geografiske betegnelser og registrerede varemærker
|
1.
|
For så vidt angår geografiske betegnelser, der er beskyttet på deres respektive områder efter 26. januar 1994, og for så vidt som forbrugerne ikke vildledes med hensyn til vinens oprindelse, er de kontraherende parter enige om følgende:
|
|
1.1.
|
De i Australien registrerede varemærker »Ilya«, »Lienert of Mecklenburg«, »Lindauer«, »Salena Estate, »The Bissy«, »Karloff« og »Montana« må fortsat anvendes i Australien.
|
|
1.2.
|
Uanset aftalens artikel 13, stk. 2, og 5, og andet afsnit af den til aftalen knyttede brevveksling om beskyttelse af geografiske betegnelser, må varemærkerne »Stonehaven Limestone Coast«, »John Peel«, »William Peel«, »Old Peel«, »South Coast« og »Domaine de Fleurieu«, som er registrerede i Fællesskabet og/eller i én eller flere medlemsstater, fortsat anvendes i Fællesskabet og/eller på en af de berørte medlemsstaters område.
|
|
1.3.
|
Intet i aftalen forhindrer ihændehavere af varemærker i at anvende disse varemærker andre steder, hvor love og regulativer tillader dette.
|
|
2.1.
|
De kontraherende parter bemærker, at varemærker, som ikke indeholder eller består af en geografisk betegnelse, som er opført i aftalens respektive bilag, ikke er omfattet af aftalens artikel 13, stk. 2 og 5, og derfor fortsat kan anvendes.
|
|
2.2.
|
De kontraherende parter er enige om drøfte dette spørgsmål, såfremt det måtte blive nødvendigt, i den blandede komité EF/Australien, som er nedsat ifølge aftalens artikel 30.
|
|
3.1.
|
De kontraherende parter noterer sig endvidere, at Fællesskabets geografiske betegnelse »Vittorio« er ved at blive kontrolleret i forbindelse med varemærkerne »Vittoria« og »Santa Vittoria«. Når denne undersøgelse er tilendebragt og med forbehold af afklaringen af spørgsmål, som måtte opstå i denne forbindelse, vil de kontraherende parter gennem den blandede komité EF/Australien bestræbe sig på hurtigst muligt at ajourføre listen over geografiske betegnelser i bilag II.
|
Varighed
De kontraherende parter er enige om, at denne brevudveksling forbliver i kraft, så længe aftalen er i kraft.
Jeg har den ære hermed at foreslå, at dette brev og Deres besvarelse heraf med bekræftelse på, at den australske regering giver udtryk for sin enighed heri, betragtes som en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Australiens regering.
Med venlig hilsen
På Det Europæiske Fællesskabs vegne
Bruxelles, 1. december 2008
Hr.,
Jeg har den ære hermed at anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato med følgende ordlyd:
»Vedrørende aftalen og artikel 24, stk. 1, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder
De kontraherende parter går ud fra, at forhandlingerne om og anvendelsen af aftalen er i overensstemmelse med hver af parternes respektive forpligtelser, for så vidt angår vin, over for den anden part i henhold til artikel 24, stk. 1, i aftalen om handelsaspekter vedrørende intellektuel ejendomsret (»TRIPs-aftalen«).
Vedrørende visse beskyttede betegnelser
De kontraherende parter anerkender, at aftalens bestemmelser om traditionelle udtryk, vinkategorier, varebetegnelser og kvalitetsvinudtryk ikke i sig selv udgør eller skaber intellektuelle ejendomsrettigheder.
Vedrørende beskyttelse af geografiske betegnelser
De kontraherende parter bekræfter, at aftalen ikke berører parternes rettigheder og forpligtelser i medfør af artikel 24, stk. 3, i aftalen om handelsaspekter vedrørende intellektuel ejendomsret.
Australien bekræfter, at når en geografisk betegnelse i Fællesskabet, som er beskyttet af Australien i medfør af denne aftale, er optaget på listen over beskyttede betegnelser, vil Australien fortsat sikre, at et varemærke, som indeholder eller består af den pågældende geografiske betegnelse, som identificerer en vin opført i bilag II, ikke anvendes eller opføres på listen over varemærker over vin, medmindre den pågældende vin opfylder kravene for anvendelse af en geografisk betegnelse i Fællesskabet.
Uden at dette tilsidesætter aftalens artikel 19, bekræfter Australien, at en geografisk betegnelse, som er opført i aftalens artikel 15, må anvendes i Australien til at betegne og præsentere en vin med oprindelse i Fællesskabet i den overgangsperiode, som er anført i den pågældende artikel, hvis vinen opfylder kravene vedrørende anvendelse af den geografiske betegnelse.
Vedrørende visse geografiske betegnelser og registrerede varemærker
|
1.
|
For så vidt angår geografiske betegnelser, der er beskyttet på deres respektive områder efter 26. januar 1994, og for så vidt som forbrugerne ikke vildledes med hensyn til vinens oprindelse, er de kontraherende parter enige om følgende:
|
|
1.1.
|
De i Australien registrerede varemærker »IlyaI, »Lienert of Mecklenburg«, »Lindauer«, »Salena Estate«, »The Bissy«. »Karloff« og »Montana« må fortsat anvendes i Australien.
|
|
1.2.
|
Uanset aftalens artikel 13, stk. 2, og 5, og andet afsnit af den til aftalen knyttede brevudveksling om beskyttelse af geografiske betegnelser, må varemærkerne »Stonehaven Limestone Coast«, »John Peel«, »William Peel«, »Old Peel«, »South Coast« og »Domaine de Fleurieu«, som er registrerede i Fællesskabet og/eller i én eller flere medlemsstater, fortsat anvendes i Fællesskabet og/eller på en af de berørte medlemsstaters område.
|
|
1.3.
|
Intet i aftalen forhindrer ihændehavere af varemærker i at anvende disse varemærker andre steder, hvor love eller regulativer tillader dette.
|
|
2.1.
|
De kontraherende parter bemærker, at varemærker, som ikke indeholder eller består af en geografisk betegnelse, som er opført i aftalens respektive bilag, ikke er omfattet af aftalens artikel 13, stk. 2 og 5, og derfor fortsat kan anvendes.
|
|
2.2.
|
De kontraherende parter er enige om drøfte dette spørgsmål, såfremt det måtte blive nødvendigt, i den blandede komité EF/Australien, som er nedsat ifølge aftalens artikel 30.
|
|
3.1.
|
De kontraherende parter noterer sig endvidere, at Fællesskabets geografiske betegnelse »Vittorio« er ved at blive undersøgt i forbindelse med varemærkerne »Vittoria« og »Santa Vittoria«. Når denne undersøgelse er tilendebragt og med forbehold af afklaringen af spørgsmål, som måtte opstå i denne forbindelse, vil de kontraherende parter gennem den blandede komité EF/Australien bestræbe sig på hurtigst muligt at ajourføre listen over geografiske betegnelser i bilag II.
|
Varighed
De kontraherende parter er enige om, at denne brevudveksling forbliver i kraft, så længe aftalen er i kraft.«
Jeg har den ære hermed at bekræfte, at Australiens regering er enig heri, og at Deres brev og denne besvarelse heraf sammen betragtes som en aftale mellem Australiens regering og Det Europæiske Fællesskab.
Med venlig hilsen
På Australiens vegne
