22.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 170/1

1)

Den 7. juli 2009 gennemgik Rådet Slovakiets stabilitetsprogram, der dækker perioden 2008 2011.

2)

Efter flere år med høj BNP-vækst tabte den slovakiske økonomi lidt af pusten i fjerde kvartal af 2008, da væksten i BNP faldt til 2,5 % på årsbasis. Da Slovakiet er en lille og åben økonomi, der er ret specialiseret inden for automobil- og elektroniksektoren, er landet påvirket af den økonomiske afmatning i form af et betydeligt fald i den eksterne efterspørgsel. Eksporten har været stærkt faldende siden det fjerde kvartal af 2008 med negative indvirkninger på industriproduktionen og på tilliden i erhvervslivet. Fremstillingssektoren er den sektor, der er hårdest ramt af krisen, hvorimod banksektoren kun er blevet minimalt påvirket. Efter en periode med gradvis tilbagegang begyndte arbejdsløsheden at stige i fjerde kvartal af 2008 på grund af afskedigelser som følge af den økonomiske afmatning. Situationen med hensyn til de offentlige finanser forventes at forværres betydeligt i 2009 og 2010. Forværringen af det samlede offentlige underskud og den strukturelle saldo medfører en hurtig indsnævring af det skattemæssige råderum. Det samlede beløb i forbindelse med de incitamentpakker, som de slovakiske myndigheder har vedtaget som svar på krisen, skønnes at udgøre ca. 0,5 % af BNP i 2009. Endvidere er Slovakiets konkurrencemæssige stilling blevet svækket som følge af korunaens nedskrivning, inden euroen blev indført, og den relativt kraftige lønstigning i 2008, hvilket kan udgøre en yderligere udfordring.

3)

I det makroøkonomiske scenario, som programmet er baseret på, forventes det, at den reale BNP-vækst vil falde fra 6,4 % i 2008 til 2,4 % i 2009, inden den igen gradvist stiger til 4,5 % i 2011. Vurderet på baggrund af det skønsmæssigt fastsatte BNP for første kvartal i 2009, som viser en nedgang på 5,6 % på årsbasis, forekommer dette scenario at være baseret på klart optimistiske vækstantagelser (2). Kommissionens tjenestegrene forventer en nedgang på 2,6 % i 2009 og en lille stigning på 0,7 % i 2010. I betragtning af den hurtige forværring af de økonomiske udsigter for Slovakiets vigtigste handelspartnere inden for de seneste måneder forventes eksporten at falde meget mere markant og rette sig op i mindre grad end antaget i programmet. Desuden er økonomiens genopretning i 2010 baseret på den antagelse, at den potentielle vækst ikke vil blive påvirket af den nuværende afmatning, hvilket må antages at være usandsynligt i betragtning af den forventede reduktion i faste investeringer.

Ifølge programmet forventes der et fald i inflationen i 2009 til 2,2 % og en efterfølgende stigning i 2010 og 2011 til henholdsvis 3,6 % og 4,1 %. Disse skøn anses for at være realistiske, men er ikke helt i overensstemmelse med de højere vækstantagelser for 2009, der er fastsat i programmet.

4)

I 2008 udgjorde det offentlige underskud 2,2 % af BNP i forhold til et mål på 2,3 % af BNP, der var blevet fastsat i den forrige opdatering af konvergensprogrammet. Det offentlige underskud, som var lidt lavere end forventet, skyldes en bedre udgangsposition fra 2007 (0,6 % af BNP) og en højere indtægtsstigning end forventet, men også en højere udgiftsstigning end forventet. Indtægterne blev især støttet af overførsler af pensionsbidrag fra den finansierede pensionsordning til pay-as-you-go-ordningen, og af salget af overskydende emissionskvoter samt en noget højere indtægt fra ikke skatterelaterede poster end forventet. Uventede udgiftsstigninger skyldtes hovedsageligt gæld fra tidligere privatiseringer og eftergivelse af gæld til fordel for ikke-finansielle virksomheder. Positive arbejdsmarkedsudviklinger og lokale myndigheders udgifter, der var lavere end forventet, bidrog imidlertid til at begrænse udgiftsstigningen.

5)

Ifølge programmet forventes der en forværring af det offentlige underskud for 2009 til 3 % af BNP. Størstedelen af stigningen skyldes den nuværende afmatning og de automatiske stabilisatorers indgriben. Kommissionens tjenestegrene forventer en mere markant stigning i det offentlige underskud til 4,7 % af BNP som følge af et betydelig mindre gunstigt makroøkonomisk scenario. Den dermed forbundne finanspolitiske linje målt som ændringen i den strukturelle saldo er på ca. 0,5 % ifølge Kommissionens tjenestegrenes beregning, der er foretaget på baggrund af oplysningerne i programmet, og dermed en anelse ekspansiv.

6)

Stabilitetsprogrammet, der fokuserer på at holde det offentlige underskud under 3 % af BNP og dermed undgå en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, indeholder ikke nogen mellemfristet målsætning. (3) Konsolideringsbestræbelserne forventes genoptaget i 2010, når de fleste incitamenter afsluttes i takt med økonomiens genopretning, og navnlig i 2011. Det offentlige underskud for disse to år forventes at være på henholdsvis 2,9 % og 2,2 % af BNP. Tilpasningen er koncentreret på udgiftssiden, hvor kvoten forventes at falde med 1 procentpoint af BNP mellem 2009 og 2011, hovedsageligt som følge af et fald i udgifterne til aflønning af ansatte og til forbruget i produktionen, til sociale ydelser og subsidier. De underliggende foranstaltninger er imidlertid ikke specificeret. Indtægtsnedgangen forventes at være på 0,3 procentpoint af BNP som følge af et fald i de sociale bidrag.

7)

Budgetmålene er behæftet med betydelige nedadgående risici. Det makroøkonomiske scenario er alt for optimistisk. Den lavt skønnede arbejdsløshed vil sandsynligvis føre til en undervurdering af de sociale ydelser. I betragtning af det stigende antal ledige vil gennemførelsen af aktive og passive arbejdsmarkedsforanstaltninger kræve højere end forventede udgifter. En planlagt betydelig nedgang i aflønningen af ansatte og i forbruget i produktionen på 0,6 procentpoint af BNP i 2009-2011 understøttes ikke af yderligere oplysninger om de foranstaltninger, der kræves for at opnå dette resultat. Den planlagte nedgang i subsidier synes vanskelig at opnå på baggrund af det stadig dårligere makroøkonomiske miljø. Indtægtsprognoserne skal behandles med forsigtighed af to årsager. For det første kan skatteopkrævningen vise sig at være dårligere end forventet, især i 2009, som følge af den seneste økonomiske udvikling. For det andet forudsætter budgettet for 2009 en betydelig overførsel af midler fra den finansierede pensionsordning til pay-as-you-go-ordningen, hvilket ikke kan forventes at indtræde i betragtning af bidragsydernes konstaterede ringe udnyttelse af muligheden for at vende tilbage til pay-as-you-go-pensionsordningen.

8)

De langsigtede budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring er lidt større end for gennemsnittet i EU, hvilket navnlig skyldes den relativt store stigning i pensionsudgifterne i de kommende årtier. Det er derfor vigtigt ikke at modarbejde den pensionsreform, der allerede er påbegyndt. For at bevare de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt på baggrund af befolkningens aldring er det nødvendigt at fortsætte reformen af pay-as-you-go-pensionsordningen og undgå at underminere den finansierede pensionsordning. Selv om den er bedre end udgangsstillingen i det forrige program forstærker budgetstillingen i 2008 som anslået i programmet de budgetmæssige virkninger af den aldrende befolkning på finansieringsgabet. Hvis 2009-budgetstillingen som beregnet i prognoserne fra foråret 2009 udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene benyttes som udgangspunkt, vil finansieringsgabet vokse betydeligt. Hvis man opnår større primære overskud på mellemlangt sigt som forudset i programmet, vil det bidrage til at begrænse risiciene for holdbarheden i de offentlige finanser, der i øjeblikket kan karakteriseres som mellemstore.

9)

Slovakiet har en ikke-bindende flerårig budgetramme med en budgetplanlægning hvert tredje år. Til trods for henstillingen i Rådets udtalelse i 2007 er der ikke blevet indført bindende bestemmelser om f.eks. udgiftslofter. De underskudsmål, der har været fastsat i de tidligere konvergensprogrammer, er blevet opnået hovedsageligt som følge af bedre økonomiske resultater end forventet. De udgiftsprognoser, der er blevet skitseret i de mellemfristede budgetrammer, er imidlertid altid tidligere blevet overgået og efterfølgende blevet revideret i opadgående retning. Det betyder, at det er tilrådeligt at indføre en retligt bindende bestemmelse for udgifter for at sikre budgetdisciplinen i et scenario med mindre kraftigt stigende indtægter. Med hensyn til indførelsen af institutionelle reformer bemærkes det i stabilitetsprogrammet, at der siden den sidste opdatering af konvergensprogrammet ikke har været betydelige ændringer. I juni 2008 vedtog de slovakiske myndigheder moderniseringsprogrammet »Slovakia 21«, som indeholder en række foranstaltninger, der har til formål at forenkle skattesystemet og de sociale bidragsordninger og skabe et integreret system til opkrævning af skatter, told, sygesikringsbidrag og sociale bidrag. I den forbindelse forventes det, at der inden 2013 oprettes én enkelt skatteopkrævningsmyndighed. Indførelsen af it-systemer, der gør det muligt at udveksle elektroniske data i realtid mellem den offentlige og private sektor, er ligeledes planlagt. Disse foranstaltninger vil forbedre den offentlige administrations effektivitet.

10)

Som svar på finanskrisen indførte de slovakiske myndigheder en fuldstændig indskudsgaranti. Den slovakiske nationalbank indførte strengere likviditetskrav for bankerne. For at afbøde virkningen af en eventuel kreditstramning for erhvervslivet, især SMV’erne, tilførte de slovakiske myndigheder to statsejede banker ny kapital (the Slovak Guarantee and Development Bank og Eximbanka), og der blev åbnet en kreditlinje hos Den Europæiske Investeringsbank. Et memorandum om samarbejde og udveksling af information med henblik på samfinansiering af SMV’er blev underskrevet af finansministeriet, sammenslutningen af slovakiske banker, Eximbanka og the Slovak Guarantee and Development Bank med det formål af skaffe bankgarantier for lån, der er udstedt af forretningsbankerne til SMV’erne.

11)

I betragtning af det begrænsede finanspolitiske spillerum som følge af eksterne ubalancer forekommer den begrænsede finanspolitiske incitamentpakke for 2009 og 2010, som Slovakiet har vedtaget, at være et hensigtsmæssigt svar på den økonomiske afmatning. På indtægtssiden omfatter de væsentligste foranstaltninger en midlertidig stigning i den skattefrie indtægt, højere beskæftigelsesrelaterede sociale ydelser for lavtlønnede, et fald i de sociale bidrag for selvstændige og skattelettelser for erhvervslivet i forbindelse med FoU-aktiviteter. De væsentligste udgiftsforanstaltninger omfatter subsidier til de FoU-projekter, som erhvervslivet udfører, yderligere støtte til SMV’er og sociale virksomheder, en skrotpræmieordning for biler og subsidier for at skabe og opretholde beskæftigelse. De slovakiske myndigheder anslår, at det samlede omfang af foranstaltningerne er på ca. 0,5 % af BNP hvert år (2009 og 2010). Nettovirkningen af de finanspolitiske foranstaltninger svarer til 0,4 % af BNP. Dertil kommer, at de slovakiske myndigheder agter at forbedre udnyttelsen af EU-midler og fremskynde implementeringen af partnerskaber mellem offentlige og private virksomheder i forbindelse med motorvejsbyggeri. De vedtagne foranstaltninger er i tråd med den europæiske økonomiske genopretningsplan, da de er rettet mod dårligt stillede grupper, og da de i de fleste tilfælde er midlertidige. Med hensyn til rettidighed er implementeringen af incitamentpakkerne ret koncentreret på den sidste del af programperioden, idet kun halvdelen af den samlede skattemæssige virkning vil indtræde i 2009. Mens projekterne med hensyn til partnerskaberne mellem offentlige og private virksomheder inden for transportinfrastruktur viser, at der er potentiale for et betydeligt opsving i økonomien, kan implementeringen blive udsat på grund af administrative og kreditmæssige problemer. Generelt er det sandsynligt, at incitamenterne medvirker til at afbøde krisens negative indvirkning på den hjemlige efterspørgsel og på arbejdsmarkedet.

De vedrører den mellemfristede reformkøreplan og de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsatte forslag om den 28. januar 2009 som led i Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, og som blev godkendt af Det Europæiske Råd den 19. marts.

12)

Ifølge prognoserne fra foråret 2009 udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene er den planlagte finanspolitiske linje en anelse ekspansiv i 2009 som følge af implementeringen af den finanspolitiske incitamentpakke. Den strukturelle saldo forventes at blive en anelse bedre efter 2009 som et resultat af den planlagte budgetmæssige konsolidering, især med hensyn til nedskæringer på udgiftssiden. Imidlertid overholdes den sikkerhedsmargen mod overskridelse af referenceværdien på 3 % af BNP ikke i hele programperioden. I betragtning af programmets klart optimistiske makroøkonomiske scenario og en mangel på konkrete foranstaltninger, der skal støtte de planlagte udgiftsnedskæringer, vil det nok være vanskeligt at opnå de finanspolitiske mål.

13)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet næsten alle obligatoriske og fakultative data. (4)

i)

gennemføre de krisebekæmpende foranstaltninger, der er i overensstemmelse med den europæiske genopretningsplan, som planlagt og inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten

ii)

sikre konsolidering i 2010 i takt med økonomiens genopretning og derefter. Budgetstrategien og konsolideringen bør bakkes op med specifikke foranstaltninger til at nedbringe udgifterne fra 2010 og frem, hvilket bør støttes ved at indføre retligt bindende udgiftslofter for det offentlige for at sikre budgetdisciplinen i et scenario med mindre kraftigt stigende indtægter.

iii)

fortsætte reformen af pay-as-you-go-pensionsordningen og undgå at underminere den finansierede pensionsordnings stabilitet, i betragtning af den kommende udfordring i form af en aldrende befolkning, for at kunne forbedre de offentlige finansers langfristede holdbarhed.