20.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/68


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1316/2008

af 19. december 2008

om tildeling af importlicenser på grundlag af de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første syv dage af december 2008 inden for rammerne af de toldkontingenter for æg og ægalbumin, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 539/2007

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (2), særlig artikel 7, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 539/2007 af 15. maj 2007 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for æg og ægalbumin (3), særlig artikel 5, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 539/2007 er der åbnet toldkontingenter for import af æg og ægalbumin.

(2)

De ansøgninger om importlicenser, der er indgivet i løbet af de første syv dage af december 2008 for delperioden 1. januar til 31. marts 2009, overstiger for visse kontingenter de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om.

(3)

De ansøgninger om importlicenser, der er indgivet i løbet af de første syv dage af december 2008 for delperioden 1. januar til 31. marts 2009, er for visse kontingenter mindre end de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, hvilke mængder der ikke er ansøgt om licens for, og som skal lægges til mængden for den følgende delperiode —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   For de ansøgninger om importlicenser, der er indgivet for delperioden 1. januar til 31. marts 2009, jf. forordning (EF) nr. 539/2007, er der fastsat tildelingskoefficienter i bilaget til nærværende forordning.

2.   De mængder, der ikke er ansøgt om licens for, jf. forordning (EF) nr. 539/2007, og som skal lægges til mængden for delperioden 1. april til 30. juni 2009, er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 20. december 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2008.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.

(3)  EUT L 128 af 16.5.2007, s. 19.


BILAG

Gruppe nr.

Løbenummer

Tildelingskoefficient for de importlicensansøgninger, der er indgivet for delperioden 1.1.2009-31.3.2009

(%)

Mængder, der ikke er ansøgt om, og som skal lægges til delperioden 1.4.2009-30.6.2009

(kg)

E1

09.4015

 (1)

108 000 000

E2

09.4401

60,637664

E3

09.4402

 (2)

7 055 897


(1)  Intet: Kommissionen har ikke modtaget nogen licensansøgninger.

(2)  Intet: De mængder, der er ansøgt om, er mindre end de disponible mængder.