om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Rådets direktiv 2008/55/EF om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger

under henvisning til Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger (1), særlig artikel 22, og

Denne forordning fastlægger gennemførelsesbestemmelserne til artikel 4, stk. 2 og 4, artikel 5, stk. 2 og 3, artikel 7, artikel 8, artikel 9, artikel 11, artikel 12, stk. 1 og 2, artikel 14, artikel 18, stk. 3, og artikel 24 i direktiv 2008/55/EF.

Forordningen fastlægger desuden de nærmere regler for omregning og overførsel af inddrevne beløb, for fastsættelse af mindstebeløbet for de fordringer, som kan danne grundlag for en anmodning om bistand, samt for, hvorledes myndighederne kan sende meddelelser til hinanden.

Den anmodning om oplysninger, der omhandles i artikel 4 i direktiv 2008/55/EF, skal omfatte det sæt af data og oplysninger, der er anført i modellen til formularen i bilag I til denne forordning.

Hvis der er rettet en lignende anmodning til en anden myndighed, angiver den myndighed, der anmoder om bistand, navnet på den pågældende myndighed i sin anmodning om oplysninger.

1. Den myndighed, der anmodes om bistand, bekræfter modtagelsen af anmodningen om oplysninger hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest syv dage efter modtagelsen heraf.

2. Straks efter modtagelsen af anmodningen opfordrer den myndighed, der anmodes om bistand, i givet fald den myndighed, der anmoder om bistand, til at give enhver yderligere nødvendig oplysning. Den myndighed, der anmoder om bistand, giver alle andre nødvendige oplysninger, som den normalt har adgang til.

1. Den myndighed, der anmodes om bistand, sender den myndighed, der anmoder om bistand, hver ønsket oplysning, så snart den foreligger.

2. Såfremt ingen eller kun nogle af de ønskede oplysninger foreligger inden for en efter omstændighederne rimelig frist, underretter den myndighed, der anmodes om bistand, den myndighed, der anmoder om bistand, herom og angiver årsagerne hertil.

Inden udløbet af en frist på seks måneder fra datoen for bekræftelsen af modtagelsen af anmodningen meddeler den myndighed, der anmodes om bistand, under alle omstændigheder den myndighed, der anmoder om bistand, resultatet af de undersøgelser, som førstnævnte har foretaget med henblik på at fremskaffe de ønskede oplysninger.

På grundlag af oplysningerne fra den myndighed, der anmodes om bistand, kan den myndighed, der anmoder om bistand, anmode om, at denne fortsætter sin undersøgelse. Anmodningen skal fremsættes inden for en frist på to måneder fra modtagelsen af meddelelsen om resultatet af de undersøgelser, der er foretaget af den myndighed, der anmodes om bistand, og sidstnævnte behandler denne anmodning på grundlag af de samme bestemmelser som dem, der fandt anvendelse på den oprindelige anmodning.

Hvis den myndighed, der anmodes om bistand, beslutter sig for ikke at efterkomme anmodningen om oplysninger, meddeler den den myndighed, der anmoder om bistand, årsagerne dertil, idet den udtrykkeligt angiver de bestemmelser i artikel 4 i direktiv 2008/55/EF, som den påberåber sig. En sådan meddelelse skal fremsendes af den myndighed, der anmodes om bistand, så snart denne har truffet sin afgørelse og under alle omstændigheder inden for en frist på tre måneder fra datoen for bekræftelsen af modtagelsen af anmodningen.

Den myndighed, der anmoder om bistand, kan til enhver tid tilbagekalde anmodningen om oplysninger, som er tilstillet den myndighed, der anmodes om bistand. Afgørelsen om tilbagekaldelse fremsendes til den myndighed, der anmodes om bistand.

Den anmodning om meddelelse, der omhandles i artikel 5 i direktiv 2008/55/EF, skal omfatte det sæt af data og oplysninger, der er anført i modellen til formularen i bilag II til denne forordning.

Originalen eller en bekræftet kopi af det dokument eller den afgørelse, hvorom der anmodes om meddelelse, vedlægges anmodningen.

Anmodningen om meddelelse kan vedrøre en fysisk eller juridisk person, der i overensstemmelse med gældende ret i medlemsstaten for den myndighed, der anmoder om bistand, gøres bekendt med ethvert dokument eller enhver afgørelse, som vedrører denne person.

Såfremt dette ikke fremgår af det dokument eller den afgørelse, hvorom der anmodes om meddelelse, henvises der i anmodningen om meddelelse til de regler vedrørende fremgangsmåden for anfægtelse af fordringer eller for inddrivelse af disse, der finder anvendelse i medlemsstaten for den myndighed, der anmoder om bistand.

1. Den myndighed, der anmodes om bistand, bekræfter modtagelsen af anmodningen om meddelelse hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest syv dage efter modtagelsen heraf.

Straks efter modtagelsen af anmodningen om meddelelse træffer den myndighed, der anmodes om bistand, de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne meddelelse i overensstemmelse med gældende ret i den medlemsstat, hvor denne myndighed befinder sig.

Om nødvendigt opfordrer den myndighed, der anmodes om bistand, den myndighed, der anmoder om bistand, til at give yderligere oplysninger, uden at dette dog må give anledning til, at den i anmodningen angivne frist for meddelelse overskrides.

Den myndighed, der anmoder om bistand, giver alle andre oplysninger, som den normalt har adgang til.

2. Så snart meddelelsen er foretaget, underretter den myndighed, der anmodes om bistand, den myndighed, der anmoder om bistand, om datoen herfor ved at bekræfte meddelelsen i den anmodningsformular, der tilbagesendes til den myndighed, der anmoder om bistand.

1. De anmodninger om inddrivelse af en fordring eller om retsbevarende foranstaltninger, der omhandles i henholdsvis artikel 6 og artikel 13 i direktiv 2008/55/EF, skal omfatte det sæt af data og oplysninger, der er anført i modellen til formularen i bilag III til denne forordning.

Sådanne anmodninger skal indeholde en erklæring om, at de betingelser, der er fastsat i direktiv 2008/55/EF vedrørende iværksættelsen af proceduren om gensidig bistand, er opfyldt.

2. Originalen eller en bekræftet kopi af det dokument, der hjemler ret til eksekution, skal vedlægges anmodningen om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger. Samme dokument kan omfatte flere fordringer, såfremt disse vedrører samme person.

Ved anvendelse af bestemmelserne i artikel 13 til 20 i denne forordning anses fordringer, der er omfattet af et dokument, der hjemler ret til eksekution, som én fordring.

Anmodninger om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger kan omhandle en hvilken som helst af de personer, der er omhandlet i artikel 4.

1. Hvis den valuta, der anvendes i medlemsstaten for den myndighed, der anmodes om bistand, er forskellig fra den valuta, der anvendes i medlemsstaten for den myndighed, der anmoder om bistand, angiver den myndighed, der anmoder om bistand, de fordringsbeløb, der skal inddrives, i begge valutaer.

2. Den valutakurs, der skal benyttes ved anvendelsen af stk. 1, er den seneste salgskurs på det eller de mest repræsentative valutamarkeder i medlemsstaten for den myndighed, der anmoder om bistand, på den dato, hvor anmodningen om inddrivelse er sendt.

1. Den myndighed, der anmodes om bistand, skal hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest syv dage efter modtagelsen af anmodningen om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger:

2. Hvis den myndighed, der anmodes om bistand, ikke træffer de nødvendige foranstaltning inden for den periode på tre måneder, der er fastsat i artikel 8 i direktiv 2008/55/EF, underretter den hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest syv dage efter udløbet af denne periode den myndighed, der anmoder om bistand, om årsagen til, at fristen ikke er overholdt.

Såfremt det ikke er muligt at inddrive hele fordringen eller en del af denne, eller der ikke kan træffes retsbevarende foranstaltninger inden for en efter omstændighederne rimelig frist, underretter den myndighed, der anmodes om bistand, den myndighed, der anmoder om bistand, herom og angiver årsagerne hertil.

Senest ved udløbet af hver periode på seks måneder fra datoen for bekræftelsen af modtagelsen af anmodningen underretter den myndighed, der anmodes om bistand, den myndighed, der anmoder om bistand, om udviklingen eller om resultatet af proceduren for inddrivelse eller for retsbevarende foranstaltninger.

På grundlag af oplysningerne fra den myndighed, der anmodes om bistand, kan den myndighed, der anmoder om bistand, anmode førstnævnte om at genoptage proceduren for inddrivelse eller for retsbevarende foranstaltninger. Denne anmodning fremsættes inden for en frist på to måneder fra datoen for modtagelsen af meddelelsen om resultatet af denne procedure og behandles af den myndighed, der anmodes om bistand, på grundlag af samme bestemmelser som den oprindelige anmodning.

1. Enhver indsigelse fremsat i medlemsstaten for den myndighed, der anmoder om bistand, mod fordringen eller mod det dokument, der hjemler ret til eksekution heraf, meddeles af den myndighed, der anmoder om bistand, til den myndighed, der anmodes om bistand, straks efter at førstnævnte er blevet bekendt med en sådan indsigelse.

2. Hvis de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, der gælder i medlemsstaten for den myndighed, der anmodes om bistand, ikke tillader retsbevarende foranstaltninger eller inddrivelse, jf. artikel 12, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2008/55/EF, meddeler denne myndighed dette til den myndighed, der anmoder om bistand, hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede meddelelse.

3. Enhver foranstaltning, som iværksættes i medlemsstaten for den myndighed, der anmodes om bistand, med henblik på godtgørelse af inddrevne beløb eller erstatning, for så vidt angår inddrivelse af beløb, der er anfægtet, jf. artikel 12, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2008/55/EF, meddeles af den myndighed, der anmodes om bistand, til den myndighed, der anmoder om bistand, straks efter at førstnævnte er blevet bekendt med en sådan foranstaltning.

Den myndighed, der anmodes om bistand, inddrager så vidt muligt den myndighed, der anmoder om bistand, i procedurerne til fastsættelse af det beløb, der skal godtgøres, og den erstatning, der skal udredes. På begrundet begæring fra den myndighed, der anmodes om bistand, overfører den myndighed, der anmoder om bistand, de godtgjorte beløb og den betalte erstatning senest to måneder efter modtagelsen af denne anmodning.

1. Dersom anmodningen om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger bliver formålsløs som følge af betaling af fordringen, annullering heraf eller af andre årsager, underretter den myndighed, der anmoder om bistand, omgående den myndighed, der anmodes om bistand, herom, for at sidstnævnte kan standse enhver foranstaltning, den måtte have iværksat.

2. Når det fordringsbeløb, der omfattes af anmodningen om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger, af en eller anden grund ændres, underretter den myndighed, der anmoder om bistand, den myndighed, der anmodes om bistand, herom og udsteder om nødvendigt et nyt dokument, der hjemler ret til eksekution.

3. Hvis ændringen fører til en nedsættelse af fordringsbeløbet, fortsætter den myndighed, der anmodes om bistand, den foranstaltning, som den har iværksat med henblik på inddrivelse eller retsbevarende foranstaltninger, idet denne foranstaltning dog begrænses til det udestående beløb.

Hvis den myndighed, der anmodes om bistand, allerede har inddrevet et beløb, der overstiger det udestående beløb, på det tidspunkt, hvor den er gjort bekendt med nedsættelsen, uden at den i artikel 19 omhandlede overførsel er påbegyndt, tilbagebetaler denne myndighed det for meget indbetalte beløb til den person, der er berettiget hertil.

4. Hvis ændringen fører til en forhøjelse af fordringsbeløbet, sender den myndighed, der anmoder om bistand, hurtigst muligt den myndighed, der anmodes om bistand, en supplerende anmodning om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger.

Den myndighed, der anmodes om bistand, skal så vidt muligt behandle denne supplerende anmodning sammen med den første anmodning fra den myndighed, der anmoder om bistand. Hvis det ikke er muligt at samle den supplerende anmodning med den første anmodning, fordi den igangværende procedure er for vidt fremskreden, er den myndighed, der anmodes om bistand, kun forpligtet til at efterkomme den supplerende anmodning, såfremt beløbet mindst udgør det i artikel 25, stk. 2, nævnte beløb.

5. Med henblik på omregning af det ændrede fordringsbeløb til den valuta, der er gældende i medlemsstaten for den myndighed, der anmodes om bistand, anvender den myndighed, der anmoder om bistand, den valutakurs, som blev anvendt i den oprindelige anmodning.

Ethvert beløb, der er inddrevet af den myndighed, der anmodes om bistand, herunder efter omstændighederne de i artikel 9, stk. 2, i direktiv 2008/55/EF nævnte renter, overføres til den myndighed, der anmoder om bistand, i den valuta, som er gældende i medlemsstaten for den myndighed, der anmodes om bistand. Overførslen skal finde sted senest en måned efter den dato, hvor inddrivelsen blev foretaget.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan aftale andre ordninger om overførsel af beløb, der er mindre end det i denne forordnings artikel 25, stk. 2, nævnte beløb.

Bortset fra de rentebeløb, som i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i direktiv 2008/55/EF måtte blive opkrævet af den myndighed, der anmodes om bistand, anses fordringen for inddrevet i forhold til inddrivelsen af beløbet udtrykt i den nationale valuta for medlemsstaten for den myndighed, der anmodes om bistand, på grundlag af den valutakurs, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i denne forordning.

1. Alle anmodninger om bistand, dokumenter, der hjemler ret til eksekution, og kopier af disse dokumenter og alle andre ledsagedokumenter samt alle andre oplysninger, der fremsendes i forbindelse med disse anmodninger, skal så vidt muligt fremsendes ad elektronisk vej via CCN/CSI-nettet.

Sådanne dokumenter, der fremsendes ad elektronisk vej, eller udskrifter deraf anses for at have samme retsvirkning som dokumenter, der fremsendes pr. post.

2. Hvis den myndighed, der anmoder om bistand, sender en kopi af det dokument, der hjemler ret til eksekution, eller af ethvert andet dokument, bekræfter den, at denne kopi er i overensstemmelse med originalen, ved på kopien at angive på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor den befinder sig, ordene »bekræftet, nøjagtig kopi«, navnet på den medarbejder, der bekræfter kopien og datoen for denne bekræftelse.

3. Hvis anmodninger om gensidig bistand fremsendes ad elektronisk vej, kan strukturen og layoutet for de modeller, der henvises til i artikel 3, stk. 1, artikel 9, stk. 1, og artikel 12, stk. 1, tilpasses krav og muligheder i det elektroniske kommunikationssystem, forudsat at indholdet af oplysningerne ikke ændres.

4. Hvis en anmodning ikke kan fremsendes ad elektronisk vej, fremsendes den pr. post. I så fald skal anmodningen underskrives af en medarbejder ansat af den myndighed, der anmoder om bistand, som er behørigt bemyndiget til at fremsætte en sådan anmodning.

Alle medlemsstater skal udpege et centralt kontor, som har hovedansvaret for kommunikationen ad elektronisk vej med andre medlemsstater. Dette kontor skal være tilsluttet CCN/CSI-nettet.

Hvis der er udpeget flere myndigheder i en medlemsstat med henblik på anvendelsen af denne forordning, skal det centrale kontor være ansvarligt for fremsendelsen af al kommunikation ad elektronisk vej mellem disse myndigheder og de centrale kontorer i andre medlemsstater.

1. Når de kompetente myndigheder i medlemsstaterne lagrer oplysninger i elektroniske databaser og udveksler sådanne oplysninger ad elektronisk vej, træffer de alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at alle oplysninger, som formidles i en hvilken som helst form i medfør af denne forordning, behandles som fortrolige.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til national ret i den medlemsstat, der modtager dem.

2. De i stk. 1 nævnte oplysninger må kun udleveres til de i artikel 16 i direktiv 2008/55/EF omhandlede personer og myndigheder.

Sådanne oplysninger kan anvendes i forbindelse med retslige eller administrative procedurer, som er iværksat med henblik på at inddrive de bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 2 i direktiv 2008/55/EF.

Personer, der er behørigt godkendt af Europa-Kommissionens sikkerhedsgodkendelsesmyndighed, har kun adgang til disse oplysninger, såfremt det er nødvendigt for pasning, vedligeholdelse og udvikling af CCN/CSI-nettet.

3. Når de kompetente myndigheder i medlemsstaterne kommunikerer ad elektronisk vej, træffer de alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at al kommunikation er behørigt godkendt.

Oplysninger samt øvrige meddelelser fra den myndighed, der anmodes om bistand, til den myndighed, der anmoder om bistand, affattes på det eller et af de officielle sprog i medlemsstaten for den myndighed, der anmodes om bistand, eller på ethvert andet sprog, som disse myndigheder måtte have aftalt.

1. Den myndighed, der anmoder om bistand, kan fremsætte en anmodning om bistand omfattende én eller flere fordringer, såfremt disse fordringer kan inddrives hos én og samme person.

2. Der kan ikke anmodes om bistand, hvis det samlede beløb for den eller de i artikel 2 i direktiv 2008/55/EF anførte fordringer er mindre end 1 500 EUR.

Hvis den myndighed, der anmodes om bistand, i medfør af artikel 14, stk. 1, i direktiv 2008/55/EF beslutter at afvise en anmodning om bistand, meddeler den den myndighed, der anmoder om bistand, årsagerne til afvisningen. En sådan meddelelse fremsendes af den myndighed, der anmodes om bistand, så snart den har truffet sin beslutning og under alle omstændigheder senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen om bistand.

Enhver medlemsstat udpeger mindst én person, som er behørigt bemyndiget til at aftale godtgørelsesregler i henhold til artikel 18, stk. 3, i direktiv 2008/55/EF.

1. Såfremt den myndighed, der anmodes om bistand, beslutter at anmode om godtgørelsesregler, meddeler den den myndighed, der anmoder om bistand, årsagen til, at den finder, at inddrivelsen af fordringen frembyder særlige vanskeligheder, er forbundet med meget store omkostninger eller vedrører bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

Den myndighed, der anmodes om bistand, vedlægger desuden et detaljeret skøn over de omkostninger, som den anmoder om godtgørelse for hos den myndighed, der anmoder om bistand.

2. Den myndighed, der anmoder om bistand, bekræfter modtagelsen af anmodningen om godtgørelsesregler hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest syv dage efter modtagelsen.

Senest to måneder efter bekræftelsen af modtagelsen af den pågældende anmodning underretter den myndighed, der anmoder om bistand, den myndighed, der anmodes om bistand, om, hvorvidt og i hvilket omfang den godkender de foreslåede godtgørelsesregler.

3. Hvis der ikke opnås enighed mellem de myndigheder, der henholdsvis anmoder om og anmodes om bistand, med hensyn til godtgørelsesregler, fortsætter den myndighed, der anmodes om bistand, inddrivelsesproceduren på normal vis.

Hver medlemsstat skal inden 15. marts hvert år, så vidt muligt ad elektronisk vej, underrette Kommissionen om anvendelsen af de i direktiv 2008/55/EF fastlagte procedurer og om de resultater, der er opnået i det foregående kalenderår.

De pågældende oplysninger skal omfatte de elementer, der fremgår af modellen til formularen i bilag IV til denne forordning.

Enhver yderligere oplysning, som vedrører arten af de fordringer, som der er anmodet om eller ydet bistand til inddrivelse af, skal omfatte de elementer, der fremgår af modellen til formularen i bilag V til denne forordning.

Hver medlemsstat meddeler de øvrige medlemsstater og Kommissionen navn og adresse på de myndigheder, der er kompetente med hensyn til anvendelsen af denne forordning, samt på de personer, som er bemyndiget til at aftale regler i henhold til artikel 18, stk. 3, i direktiv 2008/55/EF.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende forordning.