|
14.11.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 303/7 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1124/2008
af 12. november 2008
om ændring af forordning (EF) nr. 795/2004, (EF) nr. 796/2004 og (EF) nr. 1973/2004 for så vidt angår de hampsorter, der er berettiget til direkte betalinger i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (1), særlig artikel 145, litra c) og g), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ifølge artikel 52, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 må hampsorter for at være berettiget til direkte betalinger ikke have et indhold af tetrahydrocannabinol (THC) på over 0,2 %, og medlemsstaterne skal fastlægge et system for efterprøvning af hampens THC-indhold. |
|
(2) |
Til forordning (EF) nr. 1782/2003 er der fastsat særlige gennemførelsesbestemmelser vedrørende produktion af hamp i Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (2), forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (3) og forordning (EF) nr. 1973/2004 af 29. oktober 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 for så vidt angår støtteordningerne i henhold til afsnit IV og IVa i nævnte forordning og anvendelse af udtagne arealer til produktion af råvarer (4). |
|
(3) |
Ifølge artikel 17 i Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (5) skal Kommissionen på grundlag af de oplysninger, den får fra medlemsstaterne, offentliggøre en liste over alle sorter, hvis frø og planter ikke er underkastet handelsrestriktioner med hensyn til sorten. |
|
(4) |
Ifølge artikel 18 i direktiv 2002/53/EF kan medlemsstaterne bemyndiges til at forbyde handel med frø eller planter af denne sort på hele eller en del af sit område, hvis det konstateres, at dyrkningen af sorten vil kunne udgøre en risiko for menneskers sundhed. |
|
(5) |
På grundlag af medlemsstaternes meddelelser og de årlige resultater af efterprøvningen af THC-indholdet i hamp kan alle sorter på den fælles sortsliste bortset fra to sorter anses for at have et THC-indhold, der ikke overstiger 0,2 %, jf. artikel 52 i forordning (EF) nr. 1782/2003. |
|
(6) |
For at forenkle procedurerne bør den fælles sortsliste anvendes som et referenceværktøj for de hampsorter, der er berettiget til direkte betalinger, og der bør fastsættes en procedure, hvorefter det overlades til hver enkelt medlemsstat at evaluere de årlige analyser af THC-indholdet i hamp og vedtage relevante foranstaltninger. |
|
(7) |
Forordning (EF) nr. 795/2004, (EF) nr. 796/2004 og (EF) nr. 1973/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 29 i forordning (EF) nr. 795/2004 affattes således:
»Artikel 29
Produktion af hamp
Ved anvendelsen af artikel 52 i forordning (EF) nr. 1782/2003 er det en betingelse for krav på rettigheder for arealer med hamp, at der anvendes frø af sorter, der er opført på den fælles sortsliste over landbrugsplantearter den 15. marts det år, for hvilket betalingen ydes, og offentliggjort i henhold til artikel 17 i Rådets direktiv 2002/53/EF, bortset fra sorterne Finola og Tiborszallasi. Frøet skal være certificeret i overensstemmelse med Rådets direktiv 2002/57/EF (*1).
Artikel 2
I forordning (EF) nr. 796/2004 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 33 affattes således: »Artikel 33 1. De hampsorter, der giver ret til direkte betalinger, er dem, der er opført på den fælles sortsliste over landbrugsplantearter den 15. marts det år, for hvilket betalingen ydes, og offentliggjort i henhold til artikel 17 i direktiv 2002/53/EF, bortset fra sorterne Finola og Tiborszallasi. 2. Det system, medlemsstaterne skal anvende i henhold til artikel 52, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 for at bestemme indholdet af tetrahydrocannabinol (i det følgende benævnt »THC«) i de dyrkede afgrøder, er det, der er fastlagt i bilag I til nærværende forordning. 3. Medlemsstatens ansvarlige myndighed opbevarer de registrerede THC-resultater. For hver sort registreres mindst THC-indholdet i hver prøve udtrykt i procent med to decimaler, den anvendte procedure, antallet af udførte test, oplysning om, hvornår prøven er udtaget, og hvilke foranstaltninger der er truffet på nationalt plan. Overstiger THC-indholdet i en prøve det indhold, der er fastsat i artikel 52, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, sender medlemsstaten dog senest den 15. november det pågældende produktionsår Kommissionen en rapport om alle THC-resultater for den pågældende sort. Rapporten skal indeholde oplysninger om THC-indholdet i hver prøve udtrykt i procent med to decimaler, den anvendte procedure, antallet af udførte test, oplysning om, hvornår prøven er udtaget, og hvilke foranstaltninger der er truffet på nationalt plan. 4. Hvis gennemsnittet af alle prøverne af en given sort overstiger det THC-indhold, der er fastsat i artikel 52, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, anvender medlemsstaterne procedure B i bilag I til nærværende forordning for den pågældende sort i løbet af det følgende produktionsår. Proceduren anvendes i løbet af de næste produktionsår, medmindre alle analyseresultaterne for den pågældende sort ligger under det THC-indhold, der er fastsat i artikel 52, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003. Hvis gennemsnittet af alle prøverne af en given sort for andet år i træk overstiger det THC-indhold, der er fastsat i artikel 52, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, anmoder den pågældende medlemsstat om bemyndigelse til at forbyde handel med sorten, jf. artikel 18 i direktiv 2002/53/EF. Anmodningen sendes til Kommissionen senest den 15. november det pågældende produktionsår. Fra det følgende år er den sort, som anmodningen gælder, ikke berettiget til direkte betalinger i den pågældende medlemsstat. 5. Hampplanter skal af hensyn til kontrollen i henhold til stk. 2, 3 og 4 passes under normale vækstvilkår efter de lokale normer i mindst 10 dage efter blomstringens afslutning. Medlemsstaterne kan dog tillade, at hamp høstes efter blomstringens begyndelse, men inden udgangen af perioden på 10 dage efter blomstringens afslutning, forudsat at inspektørerne angiver, hvilke repræsentative dele af hver af de pågældende parceller der med henblik på kontrollen efter den i bilag I fastsatte metode skal passes i mindst 10 dage efter blomstringens afslutning.« |
|
2) |
Bilag II udgår. |
Artikel 3
I forordning (EF) nr. 1973/2004 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 50 affattes således: »Artikel 50 Sorter af Cannabis sativa L. De sorter af Cannabis sativa L., hvortil der kan ydes støtte i henhold til artikel 99, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, er dem, der er opført på den fælles sortsliste over landbrugsplantearter den 15. marts det år, for hvilket betalingen ydes, og offentliggjort i henhold til artikel 17 i Rådets direktiv 2002/53/EF, bortset fra sorterne Finola og Tiborszallasi.« |
|
2) |
Artikel 56, stk. 1, litra b), affattes således:
|
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den gælder for støtteansøgninger for produktionsår, der begynder fra den 1. januar 2009.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. november 2008.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 141 af 30.4.2004, s. 1.
(3) EUT L 141 af 30.4.2004, s. 18.