14.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/80


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1103/2008

af 22. oktober 2008

om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i artikel 251 i traktaten, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol

Tilpasning til forskriftsproceduren med kontrol

Del 3

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 61, litra c), artikel 63, stk. 1, nr. 1), litra a), og artikel 67,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (2),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets afgørelse 2006/512/EF (4) om ændring af Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5) indførtes forskriftsproceduren med kontrol, som skal anvendes i forbindelse med vedtagelse af generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i en basisretsakt, som er vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, herunder ved at lade sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere basisretsakten med nye ikke-væsentlige bestemmelser.

(2)

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæring (6) vedrørende afgørelse 2006/512/EF skal en række retsakter vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, som allerede er trådt i kraft, tilpasses efter de gældende procedurer, for at forskriftsproceduren med kontrol kan finde anvendelse på dem.

(3)

Det Forenede Kongerige og Irland, som har deltaget i vedtagelsen og anvendelsen af de retsakter, der ændres ved nærværende forordning, i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(4)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I denne forordning forstås ved »medlemsstat« alle medlemsstater med undtagelse af Danmark.

Artikel 2

De retsakter, der er omhandlet i bilaget, tilpasses, som angivet i bilaget, til afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved afgørelse 2006/512/EF.

Artikel 3

Henvisninger til bestemmelser i de retsakter, der er omhandlet i bilaget, betragtes som henvisninger til de pågældende bestemmelser som ændret ved denne forordning.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Strasbourg, den 22. oktober 2008.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

J.-P. JOUYET

Formand


(1)  EUT C 224 af 30.8.2008, s. 35.

(2)  EUT C 117 af 14.5.2008, s. 1.

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 18.6.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 25.9.2008.

(4)  EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11.

(5)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(6)  EUT C 255 af 21.10.2006, s. 1.


BILAG

1.   Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område  (1)

Med hensyn til forordning (EF) nr. 44/2001 bør Kommissionen tillægges beføjelse til at ajourføre eller foretage tekniske ændringer af formularerne i bilagene til nævnte forordning. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordning (EF) nr. 44/2001, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

I forordning (EF) nr. 44/2001 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 74, stk. 2, affattes således:

»2.   Ajourføring eller tekniske ændringer af formularerne i bilag V og VI vedtages af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 75, stk. 2.«

2)

Artikel 75 affattes således:

»Artikel 75

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.«

2.   Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område  (2)

Med hensyn til forordning (EF) nr. 1206/2001 bør Kommissionen tillægges beføjelse til at ajourføre eller foretage tekniske ændringer af formularerne i bilaget til nævnte forordning. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordning (EF) nr. 1206/2001, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

I forordning (EF) nr. 1206/2001 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 19, stk. 2, affattes således:

»2.   Ajourføringen eller den tekniske tilpasning af formularerne i bilaget foretages af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 20, stk. 2.«

2)

Artikel 20 affattes således:

»Artikel 20

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.«

3.   Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne  (3)

Med hensyn til forordning (EF) nr. 343/2003 bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage betingelserne og procedurerne for iværksættelse af den humanitære klausul og at vedtage de nødvendige kriterier for gennemførelse af overførsler. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordning (EF) nr. 343/2003 ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

I forordning (EF) nr. 343/2003 foretages derfor følgende ændringer:

1)

Artikel 15, stk. 5, affattes således:

»5.   Betingelserne og procedurerne for iværksættelse af denne artikel, herunder i givet fald forligsprocedurer til bilæggelse af uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne om nødvendigheden af at familiesammenføre de pågældende personer eller om, hvor sammenføringen skal ske, vedtages af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 27, stk. 3.«

2)

Artikel 19, stk. 5, affattes således:

»5.   Kommissionen kan vedtage yderligere regler om gennemførelsen af overførsler. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 27, stk. 3.«

3)

Artikel 20, stk. 4, affattes således:

»4.   Kommissionen kan vedtage yderligere regler om gennemførelsen af overførsler. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 27, stk. 3.«

4)

Artikel 27, stk. 3, affattes således:

»3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.«

4.   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav  (4)

Med hensyn til forordning (EF) nr. 805/2004 bør Kommissionen tillægges beføjelse til at ændre formularerne i bilagene til nævnte forordning. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordning (EF) nr. 805/2004, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

Artikel 31 og 32 i forordning (EF) nr. 805/2004 affattes derfor således:

»Artikel 31

Ændring af bilag

Kommissionen ændrer formularerne i bilagene. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 32, stk. 2.

Artikel 32

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 75 i forordning (EF) nr. 44/2001.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.«


(1)  EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.

(2)  EFT L 174 af 27.6.2001, s. 1.

(3)  EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1.

(4)  EUT L 143 af 30.4.2004, s. 15.