16.9.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 247/19


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 895/2008

af 12. september 2008

om trettende ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1763/2004 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet for Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1763/2004 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet for Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) (1), særlig artikel 10, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 1763/2004 indeholder en liste over personer, der i henhold til forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Kommissionen har beføjelse til at ændre nævnte bilag under hensyntagen til Rådets afgørelser om gennemførelse af fælles holdning 2004/694/FUSP om yderligere foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet for ICTY (2). Ved Rådets afgørelse 2008/733/FUSP (3) af 15. september 2008 gennemføres ovennævnte fælles holdning. Bilag I til forordning (EF) nr. 1763/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 1763/2004 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. september 2008.

På Kommissionens vegne

Eneko LANDÁBURU

Generaldirektør for eksterne forbindelser


(1)  EUT L 315 af 14.10.2004, s. 14.

(2)  EUT L 315 af 14.10.2004, s. 52.

(3)  Se side 63 i denne EUT.


BILAG

Følgende person fjernes fra listen i bilag I til forordning (EF) nr. 1763/2004:

Karadžić, Radovan. Fødselsdato: 19.6.1945. Fødested: Petnjica, Savnik, Montenegro, Serbien og Montenegro. Nationalitet: Bosnien-Hercegovina.