20.9.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 254/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) nr. 859/2008
af 20. august 2008
om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (1), særlig artikel 11, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I forordning (EØF) nr. 3922/91 er det fastsat, at Kommissionen skal vedtage ændringerne af de fælles tekniske krav og administrative procedurer, der er opført i bilag III til forordningen, på grundlag af den videnskabelige og tekniske udvikling. |
(2) |
Bilag III til forordning (EØF) nr. 3922/91 bygger på et harmoniseret regelsæt, der er vedtaget af de fælles luftfartsmyndigheder (Joint Aviation Authorities, JAA), benævnt »fælles luftfartskrav — erhvervsmæssig lufttransport (flyvemaskiner), (JAR OPS 1)«. |
(3) |
Bilag III blev ajourført ved forordning (EF) nr. 8/2008 (2) for at tage højde for de ændringer af JAR-OPS, der er foretaget siden den 1. januar 2005 (ændring 9 til 12), forud for den dato, hvor bilaget finder anvendelse (den 16. juli 2008). |
(4) |
På grundlag af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs videre arbejde og i afventning af, at gennemførelsesbestemmelserne i forordning (EF) nr. 8/2008 vedtages, bør dette bilag atter ændres for at indføje visse udførlige tekniske og driftsmæssige krav i relation til dette bilags væsentligste sikkerhedsaspekter. |
(5) |
De nye krav bør anvendes straks. Erhvervslivet og myndighederne har dog brug for tid til at efterkomme de komplekse bestemmelser i relation til operationer under alle vejrforhold og uddannelse af kabinepersonale. |
(6) |
Bilag III til forordning (EØF) nr. 3922/91 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(7) |
De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra luftfartssikkerhedsudvalget, som er nedsat i medfør af artikel 12 i forordning (EØF) nr. 3922/91 — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag III til Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 erstattes af teksten i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
1. Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Bestemmelserne i bilaget til denne forordning vedrørende OPS 1.1005, OPS 1.1010, OPS 1.1015, tillæg 1 til OPS 1.1005, tillæg 1 til OPS 1.1010, tillæg 1 til OPS 1.1015 og tillæg 3 til OPS 1.1005/1.1010/1.1015 finder anvendelse fra den 16. juli 2009.
3. Bestemmelserne i bilaget til denne forordning vedrørende OPS 1.430, OPS 1.435, OPS 1.440, OPS 1.450, OPS 1.455, OPS 1.460, tillæg 1 til OPS 1.430, tillæg 1 til OPS 1.440, tillæg 1 til OPS 1.450 og tillæg 1 til OPS 1.455 finder anvendelse fra den 16. juli 2011.
4. Indtil de i stk. 2 og 3 nævnte bestemmelser anvendes, gælder de tilsvarende bestemmelser i bilaget til forordning (EF) nr. 8/2008.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. august 2008.
På Kommissionens vegne
Antonio TAJANI
Næstformand
(1) EFT L 373 af 31.12.1991, s. 4.
(2) EUT L 10 af 12.1.2008, s. 1
BILAG
BILAG III
Fælles tekniske krav og administrative procedurer, som finder anvendelse på erhvervsmæssig transport med luftfartøjer
OPS 1: Erhvervsmæssig lufttransport (flyvemaskiner)
Indholdsfortegnelse
SUBPART A |
— |
Anvendelsesområde og definitioner |
SUBPART B |
— |
Generelt |
SUBPART C |
— |
Certificering af og tilsyn med luftfartsforetagender |
SUBPART D |
— |
Operationelle procedurer |
SUBPART E |
— |
Operationer under alle vejrforhold |
SUBPART F |
— |
Præstation generelt |
SUBPART G |
— |
Præstationsklasse A |
SUBPART H |
— |
Præstationsklasse B |
SUBPART I |
— |
Præstationsklasse C |
SUBPART J |
— |
Masse og balance |
SUBPART K |
— |
Instrumenter og udstyr |
SUBPART L |
— |
Kommunikations- og navigationsudstyr |
SUBPART M |
— |
Vedligeholdelse af flyvemaskiner |
SUBPART N |
— |
Flyvebesætning |
SUBPART O |
— |
Kabinebesætning |
SUBPART P |
— |
Håndbøger, logbøger og dokumentation |
SUBPART Q |
— |
Flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser |
SUBPART R |
— |
Lufttransport af farligt gods |
SUBPART S |
— |
Sikkerhed (Security) |
SUBPART A
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
OPS 1.001
Anvendelsesområde
OPS part 1 fastsætter krav, som gælder for enhver civil flyvemaskine til erhvervsmæssig lufttransport, der udføres af ethvert luftfartsforetagende, som har sit hovedforretningssted og eventuelt hjemsted i en medlemsstat, i det følgende benævnt »luftfartsforetagende«. OPS 1 finder hverken anvendelse på:
1) |
flyvemaskiner, når disse benyttes til militære, toldmæssige og politimæssige formål, eller |
2) |
flyvninger i forbindelse med faldskærmsudspring og brandslukning samt hermed forbundne positionerings- og returflyvninger, hvor de personer, der transporteres, er personer, der normalt transporteres i forbindelse med faldskærmsudspring eller brandslukning, eller |
3) |
flyvninger umiddelbart før, under eller efter en »aerial work«-aktivitet, hvis disse flyvninger har tilknytning til denne aktivitet, og hvis der bortset fra besætningsmedlemmer ikke transporteres mere end seks personer, som er nødvendige for den pågældende »aerial work«-aktivitet. |
OPS 1.003
Definitioner
a) |
I dette bilag forstås ved:
|
b) |
Part M og part 145, som der henvises til i dette bilag, svarer til bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 (1). |
SUBPART B
GENERELT
OPS 1.005
Generelt
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine til erhvervsmæssig lufttransport, medmindre den er i overensstemmelse med OPS part 1. For operationer med flyvemaskiner i præstationsklasse B gælder der lempede krav, jf. tillæg 1 til OPS 1.005 a). |
b) |
Luftfartsforetagendet skal overholde gældende luftdygtighedskrav med tilbagevirkende kraft, som finder anvendelse på flyvemaskiner, der benyttes til erhvervsmæssig lufttransport. |
c) |
Enhver flyvemaskine skal opereres i overensstemmelse med bestemmelserne i flyvemaskinens luftdygtighedsbevis og inden for de godkendte begrænsninger, som er angivet i flyvemaskinens flyvehåndbog. |
d) |
Alle syntetiske træningsanordninger (STD), som for eksempel flyvesimulatorer eller flyvetræningsanordninger (FTD), der til trænings- og/eller kontrolformål træder i stedet for flyvemaskiner, skal opfylde STD-kravene. Et luftfartsforetagende, der har til hensigt at anvende sådanne STD, skal indhente godkendelse fra myndigheden. |
OPS 1.020
Love, bestemmelser og procedurer — luftfartsforetagendets ansvarsområder
Luftfartsforetagendet skal sikre:
1) |
at alle ansatte er gjort bekendt med, at de skal overholde de love, bestemmelser og procedurer, som gælder i de stater, hvor operationerne udføres, og som er relevante for udførelsen af deres opgaver, og |
2) |
at alle besætningsmedlemmer er gjort bekendt med de love, bestemmelser og procedurer, som er relevante for udførelsen af deres opgaver. |
OPS 1.025
Fælles sprog
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle besætningsmedlemmer kan kommunikere på et fælles sprog. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt operativt personale kan forstå det sprog, på hvilket de dele af driftshåndbogen, som vedrører deres opgaver og ansvar, er skrevet. |
OPS 1.030
MEL-lister (lister over mindsteudstyr) — luftfartsforetagendets ansvar
a) |
Luftfartsforetagendet skal for hver flyvemaskine udarbejde en minimumsudstyrsliste (MEL-liste), som er godkendt af myndigheden. Denne liste skal være baseret på, men må ikke være mindre restriktiv end den relevante masterminimumsudstyrsliste (MMEL-liste) (hvis en sådan foreligger), som er accepteret af myndigheden. |
b) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, som ikke er i overensstemmelse med MEL-listen, medmindre myndigheden har givet tilladelse hertil. En sådan eventuel tilladelse giver under ingen omstændigheder tilladelse til operationer, som overskrider begrænsningerne i MMEL-listen. |
OPS 1.035
Kvalitetssystem
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde et kvalitetssystem og udpege en kvalitetschef til at overvåge overholdelsen og tilstrækkeligheden af de procedurer, som kræves for at garantere sikker operationel praksis og luftdygtige flyvemaskiner. Kontrollen med denne overholdelse skal omfatte et system for tilbagemelding til den ansvarlige chef (se også OPS 1.175 h)) for at sikre eventuelle korrigerende handlinger. |
b) |
Kvalitetssystemet skal omfatte et kvalitetssikringsprogram, som indeholder procedurer, der er udarbejdet således, at det kontrolleres, at alle operationer udføres i overensstemmelse med alle gældende krav, standarder og procedurer. |
c) |
Kvalitetssystemet og kvalitetschefen skal godkendes af myndigheden. |
d) |
Kvalitetssystemet skal beskrives i de relevante dokumenter. |
e) |
Uanset ovenstående litra a) kan myndigheden acceptere, at der udnævnes to kvalitetschefer, én for operationer og én for vedligeholdelse, forudsat at luftfartsforetagendet har udpeget én kvalitetsstyringsenhed til at sikre, at kvalitetssystemet anvendes ensartet gennem hele operationen. |
OPS 1.037
Program for forebyggelse af havarier og for flyvesikkerhed
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde og opretholde et program for forebyggelse af havarier og for flyvesikkerhed, som kan integreres i kvalitetssystemet, herunder:
|
b) |
Forslag til korrigerende handling som følge af havariforebyggelses- og flyvesikkerhedsprogrammet hører under ansvarsområdet for den person, der er ansvarlig for styring af programmet. |
c) |
Kvalitetschefen overvåger, at der effektivt gennemføres ændringer som følge af forslag til korrigerende handling, som havariforebyggelses- og flyvesikkerhedsprogrammet har afdækket behov for. |
OPS 1.040
Besætningsmedlemmer
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle operationelle flyve- og kabinebesætningsmedlemmer er uddannet i og kompetente til at udføre de opgaver, de får pålagt. |
b) |
Hvis besætningsmedlemmer, som ikke er kabinebesætningsmedlemmer, udfører deres opgaver i passagerkabinen på en flyvemaskine, skal luftfartsforetagendet sikre:
|
OPS 1.050
Informationer om eftersøgning og redning
Luftfartsforetagendet skal sikre, at væsentlige oplysninger om eftersøgnings- og redningstjenester, der er relevante for den planlagte flyvning, er lettilgængelige i cockpittet.
OPS 1.055
Oplysninger om nød- og overlevelsesudstyr om bord
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der foreligger lister med oplysninger om det nød- og overlevelsesudstyr, som forefindes om bord på alle foretagendets flyvemaskiner, og at disse umiddelbart kan meddeles redningscentralerne. Disse oplysninger skal, hvor det er relevant, omfatte nummer, farve og type på redningsflåder og pyroteknik, oplysninger om nødbeholdning af lægemidler, vandbeholdning samt bærbart nødradioudstyrs type og frekvenser.
OPS 1.060
Nødlanding på vandet
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, hvis godkendte kabinekonfiguration er på flere end 30 passagersæder, på flyvninger over vand i en afstand, som er længere end 120 minutters flyvning ved marchfart eller 400 sømil (afhængigt af hvilken afstand der er den korteste) fra land, hvor der kan foretages en nødlanding, medmindre flyvemaskinen opfylder de krav til nødlanding på vandet, som er angivet i den gældende luftdygtighedsforskrift.
OPS 1.065
Befordring af krigsvåben og krigsmateriel
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke transportere krigsvåben og krigsmateriel ad luftvejen, medmindre alle berørte stater har godkendt dette. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at krigsvåben og krigsmateriel:
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at luftfartøjschefen inden en flyvnings påbegyndelse har modtaget nærmere oplysninger om og fået oplyst placeringen om bord på flyvemaskinen af eventuelle krigsvåben og eventuelt krigsmateriel, som skal befordres. |
OPS 1.070
Befordring af jagtvåben og ammunition til jagtvåben
a) |
Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at det modtager underretning om eventuelle jagtvåben, som skal befordres ad luftvejen. |
b) |
Et luftfartsforetagende, som tillader befordring af jagtvåben, skal sikre, at våbnene:
|
c) |
Ammunition til jagtvåben kan befordres i passagerernes indcheckede bagage med forbehold af visse begrænsninger i overensstemmelse med de tekniske instruktioner (se OPS 1.1160 b)5)) som defineret i OPS 1.1150 a)15). |
OPS 1.075
Metode til personbefordring
Luftfartsforetagendet skal træffe alle foranstaltninger for at sikre, at der ikke under flyvning befinder sig personer i nogen del af flyvemaskinen, som ikke er bestemt til personers ophold, medmindre luftfartøjschefen har givet midlertidig adgang til en given del af flyvemaskinen:
1) |
med det formål at træffe sådanne foranstaltninger, som er nødvendige af hensyn til sikkerheden for flyvemaskinen og for eventuelle personer, dyr eller gods heri, eller |
2) |
hvori der befordres fragt eller forsyninger, og som er en del af flyvemaskinen, der er beregnet til personers adgang under flyvning. |
OPS 1.080
Står åben
OPS 1.085
Besætningens ansvar
a) |
Besætningsmedlemmerne skal have ansvaret for en tilfredsstillende udførelse af deres opgaver, som:
|
b) |
Et besætningsmedlem skal:
|
c) |
Intet i litra b) ovenfor forpligter et besætningsmedlem til at indberette en begivenhed, der allerede er blevet indberettet af et andet besætningsmedlem. |
d) |
Et besætningsmedlem må ikke udføre opgaver på en flyvemaskine:
|
e) |
Besætningsmedlemmerne skal være underlagt passende krav med hensyn til indtagelse af alkohol, som skal fastsættes af luftfartsforetagendet, og som skal kunne accepteres af myndigheden, og som ikke må være mindre restriktive end følgende:
|
f) |
Luftfartøjschefen:
|
g) |
Luftfartøjschefen eller den pilot, til hvem udførelsen af flyvningen er blevet uddelegeret, skal i en nødsituation, som kræver øjeblikkelig beslutning og indsats, træffe enhver foranstaltning, som vedkommende anser for nødvendig under de gældende omstændigheder. I sådanne tilfælde kan luftfartøjschefen af hensyn til sikkerheden afvige fra regler, operationelle procedurer og metoder. |
OPS 1.090
Luftfartøjschefens beføjelser
Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at alle personer om bord på flyvemaskinen overholder alle retmæssige ordrer, som luftfartøjschefen udsteder for at opretholde sikkerheden om bord på flyvemaskinen og for personer og ejendom, som befordres deri.
OPS 1.095
Beføjelse til taxiing af en flyvemaskine
Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at en flyvemaskine, som det har ansvaret for, kun bliver taxiet på manøvreområdet på en flyveplads af en anden person end et flyvebesætningsmedlem, hvis den person, der betjener manøvreorganet:
1) |
er behørigt bemyndiget hertil af luftfartsforetagendet eller en udpeget repræsentant, og har kompetence til at:
|
2) |
har modtaget instruktion med hensyn til flyvepladsens udformning, ruter, skilte, afmærkning, lys, flyvekontrolsignaler og -instruktioner, -formuleringer og -procedurer, og er i stand til at opfylde de operationelle normer for sikker manøvrering af flyvemaskinen på flyvepladsen. |
OPS 1.100
Adgang til cockpittet
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at ingen personer, bortset fra de flyvebesætningsmedlemmer, som er udpeget til en flyvning, får adgang til eller befordres i cockpittet, medmindre vedkommende person:
|
b) |
Luftfartøjschefen skal:
|
c) |
Det er luftfartøjschefens ansvar at træffe den endelige afgørelse om adgang til cockpittet. |
OPS 1.105
Uautoriseret befordring
Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at der ikke er personer eller fragt skjult om bord på flyvemaskinen.
OPS 1.110
Bærbart elektronisk udstyr
Luftfartsforetagendet må ikke tillade personer at anvende — og skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at ingen personer anvender — bærbart elektronisk udstyr om bord på flyvemaskinen, som kan have negativ indvirkning på flyvemaskinens systemer og udstyr.
OPS 1.115
Alkohol og euforiserende stoffer
Luftfartsforetagendet må ikke tillade, at personer, som er påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer i en sådan grad, at det kan bringe flyvemaskinens eller de ombordværendes sikkerhed i fare, får adgang til eller opholder sig i flyvemaskinen, og skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at dette ikke sker.
OPS 1.120
Fare for sikkerheden
Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at ingen personer handler uforsvarligt eller forsømmeligt eller undlader at handle og derved:
1) |
bringer flyvemaskinen eller en ombordværende person i fare, eller |
2) |
bevirker eller tillader, at en flyvemaskine bringer personer eller ejendom i fare. |
OPS 1.125
Dokumenter, som skal forefindes om bord
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at følgende dokumenter eller kopier heraf forefindes om bord under hver flyvning:
|
b) |
Hvert flyvebesætningsmedlem skal på hver flyvning medbringe et gyldigt flyvebesætningscertifikat med de(n) rettighed(er), der er relevante for den pågældende flyvning. |
OPS 1.130
Håndbøger, som skal forefindes om bord
Luftfartsforetagendet skal sikre:
1) |
at de gældende dele af driftshåndbogen, som vedrører besætningens opgaver, forefindes om bord under hver flyvning |
2) |
at de dele af driftshåndbogen, som kræves for at udføre en flyvning, er lettilgængelige for besætningen om bord på flyvemaskinen, og |
3) |
at den gældende flyvehåndbog forefindes om bord på flyvemaskinen, medmindre myndigheden har accepteret, at den i OPS 1.1045, tillæg 1, part B, foreskrevne driftshåndbog indeholder de relevante oplysninger for den pågældende flyvemaskine. |
OPS 1.135
Yderligere oplysninger og formularer, som skal forefindes om bord
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der ud over de i OPS 1.125 og OPS 1.130 foreskrevne dokumenter og håndbøger også om bord under enhver flyvning forefindes følgende oplysninger og formularer, som er relevante for operationens type og område:
|
b) |
Myndigheden kan tillade, at de oplysninger, som er specificeret under ovenstående litra a), helt eller delvist foreligger i anden form end en trykt papirudgave. Der skal sikres en acceptabel grad af tilgængelighed, anvendelighed og pålidelighed. |
OPS 1.140
Informationer, som opbevares på jorden
a) |
Luftfartsforetagendet skal som et minimum, så længe hver flyvning eller række af flyvninger varer, sikre:
|
b) |
De oplysninger, der henvises til i ovenstående litra a), omfatter:
|
OPS 1.145
Bemyndigelse til at inspicere
Luftfartsforetagendet skal sikre, at enhver person, som er bemyndiget hertil af myndigheden, til enhver tid gives adgang til og mulighed for at flyve med i flyvemaskiner, som opereres i overensstemmelse med en AOC, der er udstedt af denne myndighed, og tillades adgang til og ophold i cockpittet, idet luftfartøjschefen dog kan nægte adgang til cockpittet, hvis flyvemaskinens sikkerhed efter hans eller hendes mening derved vil blive bragt i fare.
OPS 1.150
Forevisning af dokumenter og rekorderinger
a) |
Luftfartsforetagendet skal:
|
b) |
Luftfartøjschefen skal fremlægge de dokumenter, som skal forefindes om bord, inden for et rimeligt tidsrum efter, at en af myndigheden hertil bemyndiget person har anmodet derom. |
OPS 1.155
Opbevaring af dokumenter
Luftfartsforetagendet skal sikre, at:
1) |
ethvert originaldokument eller kopier heraf, som luftfartsforetagendet har pligt til at opbevare, opbevares i den foreskrevne tilbageholdelsesperiode, også selv om luftfartsforetagendet ophører med at være operatør af flyvemaskinen, og |
2) |
i tilfælde af, at et besætningsmedlem, for hvem luftfartsforetagendet har ført journal over flyvetjeneste-, tjeneste- og hvileperioder, bliver besætningsmedlem i et andet luftfartsforetagende, sikre, at denne journal stilles til rådighed for det nye luftfartsforetagende. |
OPS 1.160
Opbevaring, fremlæggelse og anvendelse af flyvedatarekorderinger
a) |
Opbevaring af rekorderinger
|
b) |
Fremlæggelse af rekorderinger Et luftfartsforetagende, som er operatør af en flyvemaskine, der medfører en flyverekorder om bord, skal inden for et rimeligt tidsrum efter, at myndigheden har anmodet herom, fremlægge alle rekorderinger, som er optaget på en flyrekorder, og som er tilgængelige eller bevaret. |
c) |
Anvendelse af rekorderinger
|
OPS 1.165
Leasing
a) |
Terminologi De udtryk, der anvendes i dette punkt, har følgende betydning:
|
b) |
Leasing af flyvemaskiner mellem luftfartsforetagender i Fællesskabet
|
c) |
Leasing af flyvemaskiner mellem et luftfartsforetagende i Fællesskabet og en juridisk person, som ikke er et andet luftfartsforetagende i Fællesskabet
|
Tillæg 1 til OPS 1.005 a)
Operationer med flyvemaskiner i præstationsklasse B
a) |
Terminologi
|
b) |
Operationer, som dette tillæg gælder for, kan udføres i henhold til følgende lempede vilkår:
|
Tillæg 1 til OPS 1.125
Dokumenter, som skal forefindes om bord
Se OPS 1.125.
I tilfælde af tab eller tyveri af de dokumenter, der er nævnt i OPS 1.125, må operationen fortsættes, indtil flyvemaskinen når frem til basen eller et sted, hvor et erstatningsdokument kan fremskaffes.
SUBPART C
CERTIFICERING AF OG TILSYN MED LUFTFARTSFORETAGENDER
OPS 1.175
Generelle bestemmelser om certificering af luftfartsforetagender
Note 1: I tillæg 1 til dette punkt redegøres der for AOC’ens indhold og betingelser.
Note 2: I tillæg 2 til dette punkt redegøres der for kravene til ledelse og organisation.
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine til erhvervsmæssig lufttransport, medmindre det sker i henhold til og i overensstemmelse med betingelserne i et Air Operator’s Certificate (AOC). |
b) |
Et luftfartsforetagende, som ansøger om en AOC eller om en ændring af en AOC, skal give myndigheden tilladelse til at undersøge alle sikkerhedsaspekter af den planlagte operation. |
c) |
Et luftfartsforetagende, som ansøger om en AOC:
|
d) |
Hvis luftfartsforetagendet har flyvemaskiner registreret i forskellige medlemsstater, skal der træffes passende foranstaltninger for at sikre tilstrækkelig sikkerhedskontrol. |
e) |
Luftfartsforetagendet skal give myndigheden adgang til sin organisation og sine flyvemaskiner og skal sikre, at der med hensyn til vedligeholdelse gives adgang for alle tilknyttede part-145-vedligeholdelsesorganisationer med henblik på at fastslå, at OPS 1 til stadighed er opfyldt. |
f) |
En AOC kan ændres, stilles i bero eller tilbagekaldes, såfremt myndigheden ikke længere er overbevist om, at luftfartsforetagendet kan opretholde sikre operationer. |
g) |
Luftfartsforetagendet skal over for myndigheden godtgøre:
|
h) |
Luftfartsforetagendet skal have udpeget en ansvarlig leder, som kan accepteres af myndigheden, og som har luftfartsforetagendets bemyndigelse til at sikre, at alle operationer og vedligeholdelsesaktiviteter kan finansieres og udføres i overensstemmelse med den standard, som myndigheden kræver. |
i) |
Luftfartsforetagendet skal have udpeget stillingsindehavere, som kan accepteres af myndigheden, og som har ansvaret for ledelse af og tilsyn med følgende områder:
|
j) |
En person kan beklæde mere end én af de i litra i) nævnte stillinger, hvis det kan accepteres af myndigheden, men for luftfartsforetagender, der beskæftiger 21 eller flere fuldtidsmedarbejdere, kræves der mindst to personer til at dække de fire ansvarsområder. |
k) |
For luftfartsforetagender, der beskæftiger 20 eller færre fuldtidsmedarbejdere, kan én eller flere af stillingerne beklædes af den ansvarlige chef, hvis det kan accepteres af myndigheden. |
l) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at enhver flyvning udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i driftshåndbogen. |
m) |
Luftfartsforetagendet skal tilvejebringe egnede faciliteter til ground handling med henblik på sikker håndtering af flyvningerne. |
n) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinerne er udstyret og besætningerne kvalificeret i henhold til de krav, der gælder for operationens type og område. |
o) |
Luftfartsforetagendet skal opfylde kravene til vedligeholdelse i overensstemmelse med part M for alle flyvemaskiner, som opereres i henhold til bestemmelserne i foretagendets AOC. |
p) |
Luftfartsforetagendet skal til myndigheden udlevere kopi af driftshåndbogen, som angivet i subpart P og alle ændringer og revisioner af denne. |
q) |
Luftfartsforetagendet skal opretholde operationelle støttefaciliteter på hovedoperationsbasen, som er egnede til operationens type og område. |
OPS 1.180
Udstedelse, ændring og fortsat gyldighed af en AOC
a) |
Et luftfartsforetagende kan ikke få udstedt en AOC eller en variant af en AOC, og denne AOC vil ikke fortsat være gyldig, medmindre:
|
b) |
Uanset bestemmelsen i OPS 1.185 f) skal luftfartsforetagendet hurtigst muligt give myndigheden meddelelse om alle ændringer, der foretages i de oplysninger, som indleveres i overensstemmelse med OPS 1.185 a) nedenfor. |
c) |
Hvis myndigheden ikke er overbevist om, at kravene i ovenstående litra a) er opfyldt, kan myndigheden kræve, at der foretages én eller flere demonstrationsflyvninger, der gennemføres, som om de var erhvervsmæssige transportflyvninger. |
OPS 1.185
Administrative krav
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at følgende oplysninger er indeholdt i den første ansøgning om en AOC og i en eventuel ansøgning om variation eller forlængelse:
|
b) |
Kun for så vidt angår luftfartsforetagendets vedligeholdelsessystem skal følgende oplysninger anføres i den første ansøgning om en AOC og i en eventuel ansøgning om variation eller forlængelse samt for hver type af flyvemaskiner, der skal opereres:
|
c) |
Ansøgningen om udstedelse af den første AOC skal indsendes senest 90 dage før datoen for planlagt flyvning. Driftshåndbogen kan indsendes senere, dog senest 60 dage før datoen for planlagt flyvning. |
d) |
Ansøgningen om en variation af en AOC skal indsendes senest 30 dage inden datoen for planlagt flyvning, medmindre andet er aftalt. |
e) |
Ansøgningen om forlængelse af en AOC skal indsendes senest 30 dage inden udløbet af den gældende gyldighedsperiode, medmindre andet er aftalt. |
f) |
Medmindre der opstår særlige omstændigheder, skal myndigheden med mindst 10 dages varsel informeres om en foreslået udskiftning af en udpeget stillingsindehaver. |
Tillæg 1 til OPS 1.175
Indhold af og betingelser for Air Operator’s Certificate (AOC)
En AOC angiver
a) |
luftfartsforetagendets navn og beliggenhed (hovedforretningssted) |
b) |
udstedelsesdato og gyldighedsperiode |
c) |
beskrivelse af den type af operationer, som tilladelsen gælder |
d) |
de(n) type(r) af flyvemaskine(r), som det er tilladt at anvende |
e) |
registreringsmærker for de(n) tilladte flyvemaskine(r). Dog kan luftfartsforetagender opnå godkendelse af et system, der skal informere myndigheden om registreringsmærkerne for de flyvemaskiner, som opereres i overensstemmelse med foretagendets AOC |
f) |
områder godkendt til flyvning |
g) |
særlige begrænsninger, og |
h) |
særlige tilladelser/godkendelser, f.eks.:
|
Tillæg 2 til OPS 1.175
En AOC-indehavers ledelse og organisation
a) |
Generelt Luftfartsforetagendet skal have en sund og effektiv ledelsesstruktur for at sikre, at operationerne foregår sikkert. Udpegede stillingsindehavere skal have ledelsesmæssig kompetence samt passende tekniske/driftsmæssige kvalifikationer inden for luftfart. |
b) |
Udpegede stillingsindehavere
|
c) |
Tilstrækkeligt personale og tilsyn med personale
|
d) |
Pladsfaciliteter
|
e) |
Dokumentation Luftfartsforetagendet skal træffe foranstaltninger med henblik på udarbejdelse af håndbøger, ændringer og anden dokumentation. |
SUBPART D
OPERATIONELLE PROCEDURER
OPS 1.192
Terminologi
Nedenstående udtryk benyttes i forbindelse med denne forordning.
a) |
»Egnet flyveplads«: En flyveplads, som luftfartsforetagendet anser for at være tilfredsstillende under hensyntagen til de gældende præstationskrav og banens karakteristika; på det tidspunkt, hvor flyvepladsen forventes benyttet, vil den være tilgængelig og udstyret med de nødvendige faciliteter som f.eks. ATS, tilstrækkelig belysning, kommunikationstjenester, vejrrapporter, navigationshjælpemidler og beredskabstjenester. |
b) |
»ETOPS (Operationer med udvidet rækkevidde med tomotorede flyvemaskiner)«: ETOPS-operationer er operationer med tomotorede flyvemaskiner, som er godkendt af myndigheden (ETOPS-godkendelse) til at operere uden for den tærskelafstand, der er fastsat i overensstemmelse med OPS 1.245 a), fra en egnet flyveplads. |
c) |
»En passende rutealternativ ETOPS-flyveplads«: En passende flyveplads, som derudover på det tidspunkt, hvor den forventes benyttet, råder over ATS-faciliteter og mindst én instrumentindflyvningsprocedure. |
d) |
»Rutealternativ (En-Route Alternate — ERA) flyveplads«: En passende flyveplads langs ruten, som kan være påkrævet i planlægningsfasen. |
e) |
»3 % ERA«: En rutealternativ flyveplads, der er udvalgt med henblik på at reducere mængden af brændstof til rutereserve til 3 %. |
f) |
»Isoleret flyveplads«: Ankomstflyvepladsen kan med myndighedens godkendelse anses for en isoleret flyveplads, hvis den krævede mængde brændstof (omdirigering plus endelig) til den nærmeste egnede ankomstalternative flyveplads overstiger: for flyvemaskiner med stempelmotorer: brændstof til 45 minutters flyvning plus 15 % af den planlagte flyvetid i marchhøjde, dog højst to timer, eller for flyvemaskiner med turbinemotorer: brændstof til to timers flyvning ved normalt marchforbrug over ankomstflyvepladsen, herunder det endelige reservebrændstof. |
g) |
»Ækvivalent position«: En position, der kan fastlægges ved hjælp af en DME-afstand, eller et NDB- eller VOR-, SRE- eller PAR-positionsbestemmelse med en passende placering, eller en anden passende positionsbestemmelse mellem 3 og 5 mil fra tærsklen for uafhængig bestemmelse af flyvemaskinens position. |
h) |
»Flyvningens kritiske faser«: Flyvningens kritiske faser består af startløbet, startflyvevejen, den endelige indflyvning, landingen, herunder rulning i forbindelse med landingen, og eventuelle andre faser af flyvningen efter luftfartøjschefens skøn. |
i) |
»Brændstof til rutereserve«: Det brændstof, der kræves for at kompensere for uforudsete faktorer, som kunne påvirke brændstofforbruget frem til ankomstflyvepladsen, f.eks. afvigelse fra data over det forventede brændstofforbrug for en individuel flyvemaskine, afvigelser i forhold til vejrudsigten og afvigelser fra den planlagte rute og/eller marchhøjde. |
j) |
»Særskilte baner«: Baner ved samme flyveplads, der udgør adskilte landingsbaner. Disse baner kan delvis dække eller krydse hinanden på en måde, så blokering af en af banerne ikke hindrer den planlagte type operationer i den anden bane. Hver bane skal have en særskilt indflyvningsprocedure baseret på særskilte navigationshjælpemidler. |
k) |
»Godkendt marchfart med én motor ude af drift«: For ETOPS er den godkendte marchfart med én motor ude af drift i det påtænkte operationsområde en hastighed inden for flyvemaskinens certificerede grænser, der vælges af luftfartsforetagendet og godkendes af kontrolmyndigheden. |
l) |
»ETOPS-område«: Et ETOPS-område er et luftrumsområde, hvor en ETOPS-godkendt flyvemaskine har overskredet den specificerede flyvetid i vindstille (under standardforhold) i den godkendte marchfart med én motor ude af drift fra en passende rutealternativ ETOPS-flyveplads. |
m) |
»Afsendelse«: ETOPS planlægningsminima finder anvendelse frem til afsendelse. Afsendelse er, når luftfartøjet for første gang bevæger sig ved egen kraft for at påbegynde flyvningen. |
OPS 1.195
Operationel kontrol
Luftfartsforetagendet skal:
a) |
udarbejde og opretholde en metode for operationel kontrol, som er godkendt af myndigheden, og |
b) |
udøve operationel kontrol med alle flyvninger, der gennemføres i henhold til dets AOC. |
OPS 1.200
Driftshåndbog
Luftfartsforetagendet skal udarbejde en driftshåndbog i overensstemmelse med subpart P til brug for og til vejledning af det operative personale.
OPS 1.205
Det operative personales kompetence
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt personale, der har fået overdraget udførelsen af eller er direkte involveret i operationer på jorden og flyveoperationer, instrueres korrekt, har vist deres egnethed til at varetage deres særlige opgaver og er bekendt med deres ansvar og med forbindelsen mellem sådanne opgaver og operationen som helhed.
OPS 1.210
Udarbejdelse af procedurer
a) |
Luftfartsforetagendet skal for hver flyvemaskinetype udarbejde opgaver og instruktioner, der omfatter de opgaver, som jordpersonalet og besætningsmedlemmerne skal varetage i forbindelse med alle typer af operationer på jorden og flyveoperationer. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde et checklistesystem til brug for besætningsmedlemmer i alle faser af operationen af flyvemaskinen under henholdsvis normale forhold, unormale forhold og i nødsituationer for at sikre, at de operationelle procedurer i driftshåndbogen følges. |
c) |
Luftfartsforetagendet må ikke kræve, at et besætningsmedlem udfører nogen aktiviteter i kritiske faser af flyvningen bortset fra de aktiviteter, der er nødvendige for en sikker operation af flyvemaskinen (se OPS 1.192). |
OPS 1.215
Anvendelse af lufttrafiktjenester
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der anvendes lufttrafiktjenester på alle flyvninger, når de forefindes.
OPS 1.216
Operationelle instruktioner til brug under flyvning
Luftfartsforetagendet skal sikre, at dets operationelle instruktioner til brug under flyvning, hvis de involverer en ændring af lufttrafikflyveplanen, når det er muligt, koordineres med den relevante lufttrafiktjenesteenhed, inden overførsel til en flyvemaskine.
OPS 1.220
Luftfartsforetagendets godkendelse af flyvepladser
(Se OPS 1.192)
Luftfartsforetagendet må kun give tilladelse til anvendelse af flyvepladser, som er egnede til de(n) pågældende type(r) af flyvemaskiner og operationer.
OPS 1.225
Flyvepladsens operationelle minima
a) |
Luftfartsforetagendet skal angive flyvepladsens operationelle minima, som udarbejdes i overensstemmelse med OPS 1.430 for hver afgangs-, ankomst- eller alternativ flyveplads, der godkendes til anvendelse i henhold til OPS 1.220. |
b) |
Enhver forøgelse af de angivne værdier, som påbydes af myndigheden, skal lægges til de minima, der er angivet i overensstemmelse med ovennævnte litra a). |
c) |
Minima for en specifik type indflyvnings- og landingsprocedure anses for gældende, hvis:
|
OPS 1.230
Instrumentprocedurer ved udflyvning og indflyvning
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der anvendes instrumentprocedurer for udflyvning og indflyvning, som er udarbejdet af den stat, hvori flyvepladsen er beliggende. |
b) |
Uanset ovenstående litra a) kan en luftfartøjschef acceptere en ATC-klarering for at afvige fra en bekendtgjort udflyvnings- eller ankomstrute, forudsat at kriterierne for hindringsfrihed overholdes, og forudsat, at der i fuldt omfang tages hensyn til flyveforholdene. Slutindflyvningen skal udføres visuelt eller i overensstemmelse med den fastsatte instrumentindflyvningsprocedure. |
c) |
Luftfartsforetagendet må kun indføre andre procedurer end dem, som skal anvendes i overensstemmelse med ovenstående litra a), hvis disse procedurer er godkendt af den stat, hvori flyvepladsen er beliggende, hvis en sådan godkendelse er påkrævet, og under forudsætning af myndighedens accept. |
OPS 1.235
Procedurer for støjbegrænsning
(Se OPS 1.192)
Et luftfartsforetagende indfører egnede driftsprocedurer for afgang og indflyvning/ankomst for hver luftfartøjstype i overensstemmelse med følgende:
a) |
luftfartsforetagendet sikrer, at sikkerhedshensyn prioriteres højere end støjbekæmpelse, og |
b) |
disse procedurer udformes således, at de er simple og sikre at udføre, uden at dette øger besætningens arbejdsbyrde under kritiske faser af flyvningen |
c) |
for hver flyvemaskinetype opstilles to procedurer for udflyvning i overensstemmelse med ICAO Doc. 8168 (Fremgangsmåder for luftfartstjenester, »PANS-OPS«), Volume I:
|
OPS 1.240
Ruter og operationsområder
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der kun udføres flyvninger på de ruter og inden for de områder, hvor:
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at operationerne udføres i overensstemmelse med eventuelle restriktioner vedrørende ruter og operationelle områder, som er pålagt af myndigheden. |
OPS 1.241
Operation i afgrænset luftrum med reducerede vertikale adskillelsesminima (RVSM)
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine i afgrænsede dele af luftrummet, hvor der på grundlag af en regional luftfartsaftale (Regional Air Navigation Agreement) gælder et vertikalt adskillelsesminimum på 300 m (1 000 ft), medmindre myndigheden har godkendt dette (RVSM-godkendelse) (se også OPS 1.872).
OPS 1.243
Flyvning i områder med specificerede navigationspræstationskrav
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at en flyvemaskine, som opereres i områder, i afgrænsede dele af luftrummet eller på ruter, hvor der er specificeret navigationspræstationskrav, er certificeret i henhold til disse krav, og at myndigheden har givet den relevante operative godkendelse, hvis der er krav om dette. (Se også OPS 1.865 c)2), OPS 1.870 og OPS 1.872). |
b) |
Et luftfartsforetagende, som opererer flyvemaskiner i de under a) nævnte områder skal sikre, at alle beredskabsprocedurer, der specificeres af myndigheden med ansvar for det pågældende luftrum, fremgår af driftshåndbogen. |
OPS 1.245
Maksimal afstand fra en egnet flyveplads for tomotorede flyvemaskiner uden ETOPS-godkendelse
(Se OPS 1.192)
a) |
Medmindre dette specifikt er godkendt af myndigheden i overensstemmelse med OPS 1.246 a) (ETOPS-godkendelse), må luftfartsforetagendet ikke anvende tomotorede flyvemaskiner på en rute, som indeholder et punkt, der befinder sig længere fra en egnet flyveplads (under standardforhold i vindstille) end:
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal fastsætte en hastighed til beregning af den maksimale afstand til en egnet flyveplads for hver type af tomotorede flyvemaskiner eller for hver variant, der opereres, på ikke over VMO baseret på den faktiske flyvehastighed, som flyvemaskinen kan opretholde med én motor ude af drift: |
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at følgende data, der er specifikke for hver type eller variant, er indeholdt i driftshåndbogen:
Note: De hastigheder, som er angivet ovenfor, er kun beregnet til brug ved fastsættelse af den maksimale afstand fra en egnet flyveplads. |
OPS 1.246
Operationer med udvidet rækkevidde med tomotorede flyvemaskiner (ETOPS)
(Se OPS 1.192)
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke udføre operationer uden for den grænseafstand, der er fastsat i overensstemmelse med OPS 1.245, medmindre myndigheden har godkendt dette (ETOPS-godkendelse). |
b) |
Luftfartsforetagendet skal forud for udførelse af en ETOPS-flyvning sikre, at der er en passende ETOPS-rute alternativ flyveplads til rådighed inden for enten luftfartsforetagendets godkendte omdirigeringstid eller en omdirigeringstid, der er baseret på flyvemaskinens MEL-afledte anvendelighedsstatus (serviceability status), afhængigt af hvilken afstand der er mindst. (Se også OPS 1.297 d)). |
OPS 1.250
Fastsættelse af minimumsflyvehøjder
a) |
Luftfartsforetagendet skal fastsætte minimumsflyvehøjder og udarbejde metoder for fastsættelse af disse højder for alle rutesegmenter, der skal flyves — som giver den krævede frihøjde over terræn under hensyn til kravene i subpart F til I. |
b) |
Enhver metode til fastsættelse af minimumsflyvehøjder skal godkendes af myndigheden. |
c) |
Hvis de minimumsflyvehøjder, der er fastsat af de overfløjne stater, er højere end de højder, der er fastsat af luftfartsforetagendet, er det de højeste værdier, som er gældende. |
d) |
Luftfartsforetagendet skal tage følgende faktorer i betragtning ved fastsættelse af minimumsflyvehøjder:
|
e) |
Ved opfyldelse af de i litra d) ovenfor foreskrevne krav skal der tages behørigt hensyn til:
|
OPS 1.255
Brændstofpolitik
(Se tillæg 1 og tillæg 2 til OPS 1.255)
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde en brændstofpolitik med henblik på flyveplanlægning og genplanlægning under flyvning for at sikre, at alle flyvemaskiner medfører tilstrækkeligt brændstof til den planlagte flyvning og reservebeholdninger til at dække afvigelser fra den planlagte flyvning. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at planlægningen af flyvninger som et minimum baseres på 1) og 2) nedenfor:
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at beregningen forud for flyvning af det brugbare brændstof, som er påkrævet til en flyvning, omfatter:
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at procedurerne for beregning af brugbart brændstof ved genplanlægning under flyvning, når en flyvning skal foregå ad en anden rute eller til en anden ankomstflyveplads end den oprindeligt planlagte, omfatter:
|
OPS 1.260
Befordring af personer med nedsat mobilitet
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for befordring af personer med nedsat mobilitet (PRM’er). |
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at personer med nedsat mobilitet ikke tildeles eller optager sæder, hvor deres tilstedeværelse kan:
|
c) |
Luftfartøjschefen skal underrettes, når der skal befordres personer med nedsat mobilitet om bord. |
OPS 1.265
Befordring af afviste passagerer, udviste personer eller personer i forvaring
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for befordring af afviste passagerer, udviste personer eller personer i forvaring for at sikre flyvemaskinens og de ombordværendes sikkerhed. Luftfartøjschefen skal informeres, når ovennævnte personer skal befordres om bord.
OPS 1.270
Anbringelse af bagage og fragt
(se tillæg 1 til OPS 1.270)
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at kun håndbagage, der kan anbringes tilfredsstillende og sikkert, medbringes i passagerkabinen. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at al bagage og fragt om bord, som kan forvolde skade på personer eller ejendom, eller som kan blokere gange og udgange, hvis den forskubber sig, placeres i lastrum, der er konstrueret til at forhindre, at bagagen/fragten kan flytte sig. |
OPS 1.275
Står åben
OPS 1.280
Passagerernes placering
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at passagererne er placeret således, at de i tilfælde af, at en nødevakuering er påkrævet, bedst kan medvirke til og ikke hæmmer evakueringen af flyvemaskinen.
OPS 1.285
Instruktion af passagerer
Luftfartsforetagendet skal sikre:
a) |
generelt:
|
b) |
før start:
|
c) |
efter start:
|
d) |
før landing:
|
e) |
efter landing:
|
f) |
at passagererne i tilfælde af en nødsituation under flyvning instrueres i de nødforanstaltninger, der skal træffes i den pågældende situation. |
OPS 1.290
Forberedelse af flyvning
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der udfyldes en operationel flyveplan for hver planlagt flyvning. |
b) |
Luftfartøjschefen må ikke påbegynde en flyvning, medmindre den pågældende finder det godtgjort:
|
OPS 1.295
Valg af flyvepladser
a) |
Luftfartsforetagendet skal ved planlægningen af en flyvning udarbejde procedurer for valg af ankomstflyveplads og/eller alternative flyvepladser i overensstemmelse med OPS 1.220. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal i den operationelle flyveplan vælge og specificere en startalternativ flyveplads, hvis det ikke er muligt at vende tilbage til startflyvepladsen af vejr- eller driftsmæssige årsager. Den alternative startflyveplads i forhold til startflyvepladsen, skal befinde sig inden for:
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal vælge mindst én ankomstalternativ flyveplads for hver IFR-flyvning, medmindre:
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal vælge to ankomstalternative flyvepladser, når:
|
e) |
Luftfartsforetagendet skal angive eventuelle krævede alternative flyvepladser i den operationelle flyveplan. |
OPS 1.297
Planlægningsminima for IFR-flyvninger
a) |
Planlægningsminima for startalternativ flyveplads. Luftfartsforetagendet vælger alene en flyveplads som startalternativ flyveplads, når de aktuelle vejrrapporter eller -udsigter eller en given kombination heraf viser, at vejrforholdene i løbet af en periode, der begynder en time før og slutter en time efter det forventede tidspunkt for ankomst til flyvepladsen, vil svare til eller være bedre end de gældende mindstekrav til landing, der er fastsat i overensstemmelse med OPS 1.225. Skydækkehøjden skal tages i betragtning, hvis de eneste muligheder for indflyvning er ikke-præcisions- og/eller cirklingsindflyvning. Der skal tages hensyn til eventuelle begrænsninger i forbindelse med operationer med én motor ude af drift. |
b) |
Planlægningsminima for en ankomstflyveplads (bortset fra isolerede ankomstflyvepladser). Luftfartsforetagendet vælger først ankomstflyvepladsen, når:
|
c) |
Planlægningsminima for en: ankomstalternativ flyveplads, eller en isoleret flyveplads, eller en 3 % ERA flyveplads, eller en rutealternativ flyveplads, som er påkrævet i planlægningsfasen Luftfartsforetagendet vælger alene en flyveplads til et af disse formål, når de aktuelle vejrrapporter eller -udsigter eller en given kombination heraf viser, at vejrforholdene i løbet af en periode, der begynder en time før og slutter en time efter det forventede tidspunkt for ankomst til flyvepladsen, vil svare til eller være bedre end de planlægningsminima, som er anført i nedenstående tabel 1. Tabel 1 Planlægningsminima — ankomstalternativ flyveplads, isoleret ankomstflyveplads, 3 % ERA og rutealternativ flyveplads.
|
d) |
Planlægningsminima for en rutealternativ ETOPS-flyveplads. Luftfartsforetagendet vælger kun en flyveplads som en rutealternativ ETOPS-flyveplads, når de aktuelle vejrrapporter eller -udsigter eller en given kombination heraf viser, at vejrforholdene mellem det forventede landingstidspunkt og en time efter det senest mulige landingstidspunkt ligger inden for de forhold, som beregnes ved tillæg af de udvidede grænser i tabel 2. Et luftfartsforetagende angiver i sin driftshåndbog metoden til at fastslå operationelle minima for den planlagte rutealternative ETOPS-flyveplads. Tabel 2 Planlægningsminima — ETOPS
|
OPS 1.300
Indlevering af ATS-flyveplan
Luftfartsforetagendet skal sikre, at en flyvning ikke påbegyndes, medmindre der er indleveret en ATS-flyveplan eller indleveret tilstrækkelige oplysninger til, at alarmeringstjenesterne om nødvendigt kan aktiveres.
OPS 1.305
Påfyldning/aftankning af brændstof, mens passagererne er ved at gå om bord, er om bord eller er ved at gå fra borde
(se tillæg 1 til OPS 1.305)
Luftfartsforetagendet skal sikre, at ingen flyvemaskine får påfyldt/aftanket flyvebenzin eller brændstof af wide-cut-typen (f.eks. Jet-B eller tilsvarende), eller en blanding af disse, når passagererne er ved at gå om bord, er om bord eller er ved at gå fra borde. Der skal i alle andre tilfælde træffes de fornødne foranstaltninger, og flyvemaskinen skal være tilstrækkeligt bemandet med kvalificeret personale, der er parat til at iværksætte og lede en evakuering af flyvemaskinen på den mest praktiske og hurtigst mulige måde.
OPS 1.307
Påfyldning/aftankning af wide-cut-brændstof
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for påfyldning/aftankning af wide-cut-brændstof (f.eks. Jet-B eller tilsvarende), hvis dette er påkrævet.
OPS 1.308
Push-back og bugsering
a) |
Luftfartsselskabet skal sikre, at alle push-back- og bugseringsprocedurer er i overensstemmelse med relevante luftfartsstandarder og -procedurer. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at positionering af flyvemaskinen før eller efter taxiing ikke udføres ved bugsering uden brug af trækbom, medmindre:
|
OPS 1.310
Besætningsmedlemmer på deres pladser
a) |
Flyvebesætningsmedlemmer
|
b) |
Kabinebesætningsmedlemmer. På alle dæk i flyvemaskinen, hvor der opholder sig passagerer, skal de påkrævede kabinebesætningsmedlemmer sidde på deres anviste pladser under kritiske faser af flyvningen. |
OPS 1.311
Mindste antal kabinebesætningsmedlemmer om bord på en flyvemaskine under jordoperationer med passagerer
(se tillæg 1 til OPS 1.311)
Luftfartsforetagendet skal sikre, at når passagerer befinder sig om bord på flyvemaskinen, er det mindste antal tilstedeværende kabinebesætningsmedlemmer i passagerkabinen som påkrævet i OPS 1.990 a), b), c) og d), medmindre:
a) |
Når flyvemaskinen befinder sig på jorden på en standplads, kan antallet af tilstedeværende kabinebesætningsmedlemmer i passagerkabinen reduceres til under det antal, der er fastsat i OPS 1.990 a), b) og c). Under disse omstændigheder kan det krævede minimumsantal kabinebesætningsmedlemmer være én for hvert par af nødudgange på gulvniveau på hvert passagerdæk, eller én for hver 50 eller påbegyndt gruppe af 50 passagerer om bord, afhængigt af hvad der er højest, når:
Denne reduktion er ikke tilladt, når antallet af kabinebesætningsmedlemmer er fastlagt under anvendelse af OPS 1.990 d). |
b) |
Ved afsætning af passagerer når antallet af tilbageværende passagerer om bord er mindre end 20, kan det mindste antal tilstedeværende kabinebesætningsmedlemmer i passagerkabinen reduceres til under det antal, der er fastsat i OPS 1.990 a), b), c) og d), når:
|
OPS 1.313
Anvendelse af hovedtelefoner
a) |
Hvert flyvebesætningsmedlem, som er pålagt at gøre tjeneste i cockpittet, skal bære hovedtelefoner med boommikrofon eller tilsvarende, jf. OPS 1.650 p) og/eller 1.652 s), og anvende det som det primære udstyr til at lytte til talekommunikation med lufttrafiktjenester:
|
b) |
Under forholdene i ovennævnte stk. 1 skal boommikrofonen eller tilsvarende befinde sig i en position, som gør det muligt at anvende den til tovejs radiokommunikation. |
OPS 1.315
Nødevakueringsudstyr
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at nødevakueringsudstyr, der automatisk folder sig ud, er armeret før taxiing, start og landing, når det er sikkert og praktisk muligt.
OPS 1.320
Sæder, sikkerhedsbælter og -seler
a) |
Besætningsmedlemmer
|
b) |
Passagerer
|
OPS 1.325
Sikring af passagerkabine og pantry(er)
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at alle udgange eller flugtveje er uden forhindringer før taxiing, start og landing. |
b) |
Luftfartøjschefen skal sikre, at alt udstyr og al bagage er behørigt sikret før start og landing, og når dette skønnes nødvendigt af sikkerhedshensyn. |
OPS 1.330
Nødudstyrets tilgængelighed
Luftfartøjschefen skal sikre, at det relevante nødudstyr til stadighed er lettilgængeligt til umiddelbar anvendelse.
OPS 1.335
Rygning om bord
a) |
Luftfartøjschefen skal sikre, at det ikke er tilladt nogen om bord at ryge:
|
OPS 1.340
Vejrforhold
a) |
På en IFR-flyvning må luftfartøjschefen kun:
|
b) |
På en IFR-flyvning må luftfartøjschefen kun fortsætte mod den planlagte ankomstflyveplads, når de senest tilgængelige oplysninger viser, at vejrforholdene på ankomstflyvepladsen eller mindst én ankomstalternativ flyveplads på det forventede ankomsttidspunkt svarer til eller er bedre end de ved planlægningen benyttede gældende operationelle minima for flyvepladsen. |
c) |
På en IFR-flyvning må luftfartøjschefen kun fortsætte ud over:
når der foreligger oplysninger, som viser, at de forventede vejrforhold på ankomsttidspunktet på ankomstflyvepladsen og/eller de(n) krævede alternative flyveplads(er), som foreskrives i OPS 1.295, svarer til eller er bedre end de gældende operationelle minima for flyvepladsen, som er fastsat i OPS 1.225. |
d) |
På en VFR-flyvning må luftfartøjschefen kun påbegynde starten, når de aktuelle vejrrapporter, vejudsigter eller enhver kombination heraf viser, at vejrforholdene langs ruten eller den del af ruten, der skal flyves i henhold til VFR, på det pågældende tidspunkt er af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at overholde disse regler. |
OPS 1.345
Is og andre former for kontaminering — Jordprocedurer
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer, som skal følges, når det er nødvendigt at foretage afisning og forebyggelse af isdannelse og hermed forbundne inspektioner af flyvemaskinen(erne) på jorden. |
b) |
En luftfartøjschef må ikke påbegynde start, medmindre de udvendige overflader er fri for eventuelle forekomster, som kan have negativ indvirkning på flyvemaskinens præstation og/eller styrbarhed, dog bortset fra det, der er tilladt i flyvehåndbogen. |
OPS 1.346
Is og andre former for kontaminering — Flyveprocedurer
a) |
Luftfartsforetagendet skal indføre procedurer for flyvning under forventede eller faktiske isforhold. |
b) |
Luftfartøjschefen må ikke påbegynde en flyvning eller bevidst flyve ind i områder, hvor der forventes eller allerede hersker isforhold, medmindre flyvemaskinen er certificeret og udstyret med henblik på sådanne forhold. |
OPS 1.350
Brændstof- og olieforsyning
En luftfartøjschef må kun påbegynde en flyvning eller fortsætte i tilfælde af genplanlægning under flyvning, når vedkommende finder det godtgjort, at flyvemaskinen medfører mindst den planlagte mængde brugbart brændstof og olie til at gennemføre flyvningen sikkert, under hensyn til de forventede flyveforhold.
OPS 1.355
Startforhold
Inden starten påbegyndes, skal luftfartøjschefen sikre sig, at vejret på flyvepladsen og forholdene på den bane, der påregnes anvendt, ifølge de oplysninger, den pågældende har til rådighed, ikke er til hinder for en sikker start og udflyvning.
OPS 1.360
Anvendelse af startminima
Inden starten påbegyndes, skal luftfartøjschefen sikre sig, at RVR eller sigtbarheden i flyvemaskinens startretning svarer til eller er bedre end det gældende minimum.
OPS 1.365
Minimumsflyvehøjder
Luftfartøjschefen eller den pilot, til hvem udførelsen af flyvningen er blevet uddelegeret, må ikke flyve under de angivne minimumshøjder, undtagen når dette er nødvendigt ved start og landing.
OPS 1.370
Simulerede unormale situationer under flyvning
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at unormale situationer eller nødsituationer, der kræver anvendelse af dele af eller alle procedurerne for unormale situationer eller nødsituationer og simulering af IMC med kunstige midler, ikke simuleres under erhvervsmæssige lufttransportflyvninger.
OPS 1.375
Brændstofstyring under flyvning
Luftfartsforetagendet skal udarbejde en procedure for at sikre, at der under flyvningen udføres brændstofcheck og brændstofstyring i henhold til følgende kriterier:
a) |
Brændstofcheck under flyvning
|
b) |
Brændstofstyring under flyvningen
|
OPS 1.380
Står åben
OPS 1.385
Anvendelse af supplerende ilt
Luftfartøjschefen skal sikre, at flyvebesætningsmedlemmer, der udfører opgaver, som er vigtige for en sikker operation af flyvemaskinen under flyvning, kontinuerligt anvender supplerende ilt, hvis kabinehøjden overstiger 10 000 ft i en periode på over 30 minutter, og når som helst kabinehøjden overstiger 13 000 ft.
OPS 1.390
Kosmisk stråling
a) |
Luftfartsforetagendet skal tage hensyn til alle tjenestegørende besætningsmedlemmers eksponering for kosmisk stråling under flyvning (herunder positionering) og skal træffe følgende foranstaltninger for de besætningsmedlemmer, som kan blive udsat for mere end 1 mSv pr. år:
|
b) |
|
OPS 1.395
Sporing af terrænnærhed
Hvis et flyvebesætningsmedlem opdager, eller et terrænadvarselssystem (ground proximity warning system) viser, at afstanden til jorden er uacceptabel, skal luftfartøjschefen eller den pilot, til hvem udførelsen af flyvningen er uddelegeret, sikre, at der straks iværksættes afhjælpende foranstaltninger for at etablere sikre flyveforhold.
OPS 1.398
System til forebyggelse af kollisioner i luften (ACAS)
Luftfartsforetagendet skal indføre procedurer, der sikrer følgende:
a) |
når et ACAS-system er installeret og anvendeligt, skal det under flyvningen bruges på en sådan måde, at piloten rådgives om undvigemanøvrer, medmindre dette ikke vil være hensigtsmæssigt under de betingelser, der hersker på det pågældende tidspunkt. |
b) |
Når ACAS-systemet viser, at afstanden til en anden flyvemaskine er uacceptabel, skal luftfartøjschefen eller den pilot, til hvem gennemførelsen af flyvningen er uddelegeret, sikre, at en eventuel korrigerende handling angivet af den anden flyvemaskine straks iværksættes, medmindre en sådan handling vil bringe flysikkerheden i fare. Den korrigerende handling:
|
c) |
Foreskrevet ACAS ATC-kommunikation er angivet. |
d) |
Når konflikten er løst, bringes flyvemaskinen omgående i overensstemmelse med ATC-instruktionerne eller –klareringen. |
OPS 1.400
Indflyvnings- og landingsforhold
Før indflyvning til landing påbegyndes, skal luftfartøjschefen sikre sig, at vejret på flyvepladsen og forholdene på den bane, der påregnes anvendt, ikke ifølge de oplysninger, den pågældende har til rådighed, er til hinder for sikker indflyvning, landing eller afbrudt indflyvning ud fra de oplysninger om præstation, der er indeholdt i driftshåndbogen.
OPS 1.405
Indflyvningens påbegyndelse og fortsættelse
a) |
Luftfartøjschefen eller den pilot, til hvem flyvningens udførelse er uddelegeret, kan påbegynde en instrumentindflyvning uanset den rapporterede RVR/sigtbarhed, men indflyvningen må ikke fortsættes ud over det ydre markeringsfyr eller en tilsvarende position, hvis den rapporterede RVR/sigtbarhed er lavere end de gældende minima (se OPS 1.192). |
b) |
Hvor der ikke foreligger RVR, kan der udledes en RVR-værdi ved at omregne den rapporterede sigtbarhed i overensstemmelse med litra h) i tillæg 1 til OPS 1.430. |
c) |
Såfremt den rapporterede RVR/sigtbarhed falder til under det gældende minimum, efter at det ydre markeringsfyr eller en tilsvarende position i overensstemmelse med ovenstående litra a) er passeret, kan indflyvningen fortsættes til DA/H eller MDA/H. |
d) |
Såfremt der ikke findes et ydre markeringsfyr eller en tilsvarende position, skal luftfartøjschefen eller den pilot, til hvem udførelsen af flyvningen er blevet uddelegeret, træffe beslutning om at fortsætte eller opgive indflyvningen før nedstigning til under 1 000 ft over flyvepladsen i det endelige indflyvningssegment. Hvis MDA/H ligger på eller over 1 000 ft over flyvepladsen, skal luftfartsforetagendet fastsætte en højde for hver indflyvningsprocedure, under hvilken indflyvningen ikke må fortsættes, hvis RVR/sigtbarheden er lavere end de gældende minima. |
e) |
Indflyvningen kan fortsættes under DA/H eller MDA/H, og landingen kan fuldføres, forudsat at den krævede visuelle reference etableres ved DA/H eller MDA/H og opretholdes. |
f) |
Sætningszone-RVR er altid afgørende. Hvis de er rapporterede og er relevante, er midtpunkts- og stoppunkts-RVR også afgørende. Minimums-RVR-værdien for midtpunktet er 125 m eller den krævede RVR for sætningszonen hvis derunder, og 75 m for stoppunktet. For flyvemaskiner, der er udstyret med et rulningslede- eller styresystem, er minimums-RVR-værdien for midtpunktet 75 m. Note:»Relevant« betyder i denne forbindelse den del af banen, der anvendes under landingens højhastighedsfase og ned til en fart på ca. 60 knob. |
OPS 1.410
Operationelle procedurer — Tærskelkrydsningshøjde
Luftfartsforetagendet skal udarbejde operationelle procedurer, som er beregnet til at sikre, at en flyvemaskine, der anvendes til at udføre præcisionsindflyvninger, krydser tærskelen med en sikker margen med flyvemaskinen i landingskonfiguration og -stilling.
OPS 1.415
Rejselogbog
Luftfartøjschefen skal sikre, at rejseloggen udfyldes.
OPS 1.420
Indberetning af begivenheder
a) |
Terminologi
|
b) |
Indberetning af hændelser. Luftfartsforetagendet skal indføre procedurer til indberetning af hændelser under hensyntagen til de ansvarsområder og de omstændigheder, der beskrives i litra d) nedenfor.
|
c) |
Indberetning af havarier og alvorlige hændelser Luftfartsforetagendet skal indføre procedurer til indberetning af havarier og alvorlige hændelser under hensyntagen til de nedenfor beskrevne ansvarsområder og de omstændigheder, der beskrives i litra d) nedenfor.
|
d) |
Særlige rapporter Begivenheder, for hvilke der skal anvendes særlige meddelelses- og indberetningsmetoder, beskrives nedenfor:
|
OPS 1.425
Reserveret
Tillæg 1 til OPS 1.255
Brændstofpolitik
Et luftfartsforetagende skal basere sin brændstofpolitik, herunder beregningen af den brændstofmængde, der skal medbringes om bord ved udflyvning, på følgende planlægningskriterier:
1. |
Basisprocedure Følgende mængde brugbart brændstof skal medbringes om bord ved udflyvning: |
1.1 |
Brændstof til taxiing, der ikke må være mindre end den mængde, som forventes brugt forud for starten. Der skal tages hensyn til lokale forhold ved startflyvepladsen og APU-forbruget. |
1.2 |
Brændstof til flyvningen, der skal omfatte:
|
1.3 |
Brændstof til rutereserve, dog med undtagelserne i punkt 2) »Begrænset brændstof til rutereserve«, der skal være den største mængde af nedenstående a) eller b):
|
1.4 |
Alternativt brændstof, der skal:
|
1.5 |
Endeligt reservebrændstof, som:
|
1.6 |
En mindste mængde yderligere brændstof, som skal gøre det muligt:
|
1.7 |
Ekstra brændstof efter luftfartøjschefens skøn. |
2. |
Procedure for begrænset brændstof til rutereserve (RCF-procedure) Omfatter et luftfartsforetagendes brændstofpolitik planlægning før flyvningen til en destination 1-flyveplads (kommerciel destination) med en procedure for begrænset brændstof til rutereserve og med anvendelse af et beslutningspunkt langs ruten og en destination 2-flyveplads (mulig optankningsdestination), skal mængden af brugbart brændstof om bord ved udflyvning være den største af nedenstående 2.1 eller 2.2: |
2.1 |
Summen af:
|
2.2 |
Summen af:
|
3. |
Procedure for det forudbestemte punkt (PDP-procedure) Omfatter et luftfartsforetagendes brændstofpolitik planlægning til en ankomstalternativ flyveplads, hvor afstanden mellem ankomstflyvepladsen og den ankomstalternative flyveplads gør, at en flyvning kun kan ledes via et forudbestemt punkt til en af disse flyvepladser, ), skal mængden af brugbart brændstof om bord ved udflyvning være den største af nedenstående 3.1 eller 3.2: |
3.1 |
Summen af:
|
3.2 |
Summen af:
|
4. |
Proceduren med isoleret flyveplads Omfatter et luftfartsforetagendes brændstofpolitik planlægning til en isoleret flyveplads, benyttes det sidst mulige omdirigeringspunkt til enhver tilgængelig rutealternativ flyveplads som det forudbestemte punkt. Se punkt 3 ovenfor. |
Tillæg 2 til OPS 1.225
Brændstofpolitik
Beliggenhed af den 3 % rutealternative (3 % ERA) flyveplads med henblik på at reducere brændstofmængden til rutereserve til 3 % (se tillæg 1 til OPS 1.255 (1.3) a) ii) og OPS 1.192).
3 % ERA flyvepladsen skal befinde sig inden for en cirkel med en radius svarende til 20 % af den samlede afstand ifølge flyveplanen med centrum på den planlagte rute i en afstand fra ankomstlufthavnen på 25 % af den samlede afstand ifølge flyveplanen eller mindst 20 % af den samlede afstand ifølge flyveplanen plus 50 nm, alt efter hvilken afstand er størst, og alle afstande beregnes for vindstille (se figur 1).
Figur 1
Beliggenhed af den 3 % rutealternative (3 % ERA) flyveplads med henblik på at reducere brændstofmængden til rutereserve til 3 %
Tillæg 1 til OPS 1.270
Anbringelse af bagage og fragt
Et luftfartsforetagende skal ved udarbejdelsen af procedurer til sikring af, at håndbagage og fragt er forsvarligt og sikkert anbragt, tage følgende i betragtning:
1) |
Enhver genstand, der medføres i kabinen, skal anbringes på et sted, hvor den kan fastholdes. |
2) |
Massebegrænsninger, som er skiltet på eller i nærheden af stuverum, må ikke overskrides. |
3) |
Bagage må ikke anbringes under sædet, medmindre sædet er udstyret med en fastholdelsesstang, og bagagen har en sådan størrelse, at den kan fastholdes på en tilfredsstillende måde. |
4) |
Genstande må ikke anbringes på toiletter eller op mod skotter, der ikke kan fastholde genstandene ved fremadgående, sidelæns eller opadgående bevægelser, medmindre skotterne er forsynet med et skilt, der angiver den største masse, der må anbringes der. |
5) |
Bagage og fragt, der er anbragt i skabe, må ikke have en størrelse, som forhindrer, at døre med smæklås kan lukkes sikkert. |
6) |
Bagage og fragt må ikke anbringes på steder, så adgangen til nødudstyr hindres, og |
7) |
Der skal udføres check før start, før landing, og når skiltene med spænd sikkerhedsbæltet tændes, eller når dette på anden måde beordres for at sikre, at bagagen er anbragt, hvor den ikke kan hindre evakuering af flyvemaskinen eller forårsage kvæstelse ved at falde ned (eller ved anden bevægelse), afhængigt af hvad der er relevant for den pågældende fase af flyvningen. |
Tillæg 1 til OPS 1.305
Påfyldning/aftankning af brændstof, mens passagererne er ved at gå om bord, er om bord eller er ved at gå fra borde
Luftfartsforetagendet skal udarbejde operationelle procedurer for påfyldning/aftankning af brændstof, mens passagerne er ved at gå om bord, er om bord eller er ved at gå fra borde, for at sikre, at der træffes følgende forholdsregler:
1) |
Der skal opholde sig en kvalificeret person på et angivet sted under påfyldning af brændstof med passagererne om bord. Den pågældende kvalificerede person skal være i stand til at håndtere nødprocedurer i forbindelse med brandbeskyttelse og brandslukning, håndtere kommunikationsudstyr og iværksætte og lede en evakuering. |
2) |
Der skal etableres tovejskommunikation, og denne skal forblive tilgængelig via flyvemaskinens inter-kommunikationssystem eller på anden passende vis, mellem det jordpersonale, der overvåger påfyldningen, og det kvalificerede personale om bord på flyvemaskinen. |
3) |
Besætning, personale og passagerer skal adviseres om, at der vil ske påfyldning/aftankning af brændstof. |
4) |
Skiltet »spænd sikkerhedsbæltet« skal være slukket. |
5) |
Skiltet »RYGNING FORBUDT« skal være tændt tillige med den indvendige belysning, så nødudgangene kan identificeres. |
6) |
Passagererne skal informeres om, at sikkerhedsbælterne skal spændes op, og at rygning er forbudt. |
7) |
Det krævede minimumsantal kabinebesætningsmedlemmer, der specificeres i OPS 1.990, skal være om bord og forberedt på en øjeblikkelig nødevakuering. |
8) |
Såfremt der registreres brændstofdampe inde i flyvemaskinen, eller der opstår andre faresituationer under påfyldning/aftankning af brændstof, skal denne straks indstilles. |
9) |
Jordområdet under de udgange, der er beregnet til nødevakuering og til udfoldelse af slisker, skal holdes fri, og |
10) |
Der skal træffes foranstaltninger med henblik på sikker og hurtig evakuering. |
Tillæg 1 til OPS 1.311
Mindste antal kabinebesætningsmedlemmer om bord på en flyvemaskine under jordoperationer med passagerer
Når der opereres i henhold til OPS 1.311 indfører luftfartsforetagendet procedurer, der sikrer følgende:
1) |
Der er adgang til elektrisk strøm om bord på flyvemaskinen. |
2) |
Det overordnede kabinebesætningsmedlem har mulighed for at iværksætte en evaluering, eller mindst ét medlem af flyvebesætningen befinder sig i cockpittet. |
3) |
Kabinebesætningspladser og tilhørende pligter er specificeret i driftshåndbogen, og |
4) |
Kabinebesætningen er til stadighed opmærksom på placeringen af service- og lastkøretøjer, der befinder sig ved eller nær udgangene. |
SUBPART E
OPERATIONER UNDER ALLE VEJRFORHOLD
OPS 1.430
Flyvepladsens operationelle minima — Generelt
(Se tillæg 1 (Gammelt) og tillæg 1 (Nyt) til OPS 1.430)
a) 1) |
Luftfartsforetagendet skal for hver flyveplads, der planlægges anvendt, fastsætte operationelle minima for flyvepladsen, som ikke er lavere end de værdier, der er angivet i tillæg 1 (gammelt) eller tillæg 1 (nyt) alt efter tilfældet. Metoden for fastlæggelse af disse minima skal kunne accepteres af myndigheden. Disse minima må ikke være lavere end de minima, der måtte blive fastsat af det land, hvori flyvepladsen er beliggende, medmindre de specifikt er godkendt af den pågældende stat. Anvendelsen af HUD, HUDLS eller EVS kan åbne mulighed for at operere med en lavere sigtbarhed end normalt i forbindelse med de operationelle minima for flyvepladsen. Stater, der foreskriver operationelle minima for flyvepladser, kan også foreskrive regler for mindsket sigtbarhedsminima i forbindelse med anvendelsen af HUD eller EVS. |
a) 2) |
Uanset ovenstående punkt a) 1) skal minima, der beregnes under flyvningen, med henblik på en ikke-planlagt alternativ flyveplads og/eller indflyvning med anvendelse af EVS, udføres efter en metode, som myndigheden kan godkende. |
b) |
Ved fastsættelse af de operationelle minima for flyvepladsen, som skal gælde for en given operation, skal luftfartsforetagendet i fuld udstrækning tage følgende i betragtning:
|
c) |
De i denne subpart omtalte kategorier af flyvemaskiner skal udledes i overensstemmelse med den metode, der er angivet i tillæg 2 til OPS 1.430 c). |
d) 1) |
Al indflyvning skal flyves som stabilised approach (SAp), medmindre andet er godkendt af myndigheden for en specifik indflyvning til en specifik bane. |
d) 2) |
Al ikke-præcisionsindflyvning skal flyves med anvendelse af continuous descent final approach (CDFA) teknikken, medmindre andet er godkendt af myndigheden for en specifik indflyvning til en specifik bane. Ved beregningen af minima i henhold til tillæg 1 (Nyt) sikrer luftfartsforetagendet, at det gældende RVR-minima øges med 200 m for flyvemaskiner i kategori A og B og med 400 m for flyvemaskiner i kategori C og D for indflyvning, hvor CDFA-teknikken ikke benyttes, med forbehold af, at den resulterende RVR/CMV-værdi ikke overstiger 5 000 m. |
d) 3) |
Uanset kravene i ovenstående d) 2) kan en myndighed undtage et luftfartsforetagende fra kravet om at øge RVR, når CDFA-teknikken ikke anvendes. |
d) 4) |
Undtagelser, jf. punkt d) 3), skal begrænses til lokaliteter, hvor der er en klar almen interesse i at fastholde de nuværende operationer. Undtagelserne skal bygge på luftfartsforetagendets erfaring, træningsprogram og flyvebesætningens kvalifikationer. Undtagelserne skal revideres med jævne mellemrum og skal bringes til ophør, så snart faciliteterne er opgraderet, således at det er muligt at benytte CDFA-teknikken. |
e) 1) |
Et luftfartsforetagende skal sikre, at der enten anvendes tillæg 1 (Gammelt) eller tillæg 1 (Nyt) til OPS 1.430. Et luftfartsforetagende skal dog sikre, at tillæg 1 (Nyt) til OPS 1.430 anvendes senest tre år efter datoen for offentliggørelse. |
e) 2) |
Uanset kravene i ovenstående e) 1) kan myndigheden undtage et luftfartsforetagende fra kravet om at øge RVR over 1 500 m (flyvemaskiner i kategori A og B) eller over 2 400 m (flyvemaskiner i kategori C og D), ved godkendelsen af en operation til en specifik bane, hvor det ikke er praktisk muligt at foretage en indflyvning med CDFA-teknikken, eller hvor kriteriet i litra c) i tillæg 1 (Nyt) til OPS 1.430 ikke kan opfyldes. |
e) 3) |
Undtagelser, jf. punkt e) 2), skal begrænses til lokaliteter, hvor der er en klar almen interesse i at fastholde de nuværende operationer. Undtagelserne skal bygge på luftfartsforetagendets erfaring, træningsprogram og flyvebesætningens kvalifikationer. Undtagelserne skal revideres med jævne mellemrum og skal bringes til ophør, så snart faciliteterne er opgraderet, således at det er muligt at benytte CDFA-teknikken. |
OPS 1.435
Terminologi
Den terminologi, der anvendes i denne subpart, har følgende betydning:
1) |
»Cirkling«: Den visuelle fase af en instrumentindflyvning med henblik på at føre et luftfartøj i position til landing på en bane, hvis placering ikke er egnet til direkte indflyvning. |
2) |
»Procedurer ved lav sigtbarhed (LVP)«: Procedurer, der anvendes på en flyveplads for at sikre sikker drift under indflyvning i lavere end standard kategori I, andet end standard kategori II, kategori II og III og start ved lav sigtbarhed. |
3) |
»Start i lav sigtbarhed (LVTO)«: En start, hvor banesynsvidden (RVR) er under 400 m. |
4) |
»Flyvestyresystem«: Et system, der omfatter et automatisk landingssystem og/eller et hybridlandingssystem. |
5) |
»Fejlpassivt flyvestyresystem«: Et flyvestyresystem er fejlpassivt, hvis der i tilfælde af en fejl ikke forekommer væsentlige ude-af-trimningsforhold eller afvigelse fra flyvevej eller flyvestilling, men landingen ikke fuldføres automatisk. Ved et fejlpassivt automatisk flyvestyresystem overtager piloten kontrollen over flyvemaskinen efter en fejl. |
6) |
»Fejloperationelt flyvestyresystem«: Et flyvestyresystem er fejloperationelt, hvis indflyvning, flare og landing i tilfælde af fejl under beredskabshøjde kan fuldføres automatisk. I tilfælde af fejl fungerer det automatiske landingssystem som et fejlpassivt system. |
7) |
»Fejloperationelt hybridlandingssystem«: Et system, som består af et primært fejlpassivt automatisk landingssystem og et sekundært uafhængigt ledesystem, der sætter piloten i stand til at fuldføre en landing manuelt, efter at det primære system har svigtet. |
8) |
»Visuel indflyvning«: En indflyvning, hvor enten en del af eller hele instrumentindflyvningsproceduren ikke gennemføres, og indflyvningen udføres med visuel reference til terrænet. |
9) |
»Continuous Descent Final Approach (CDFA)«: En specifik teknik til flyvning af det endelige indflyvningssegment i forbindelse med en ikke-præcisionsinstrumentindflyvningsprocedure som en jævn nedstigning uden at flade ud fra en højde/højde ved eller over slutindflyvningens fixhøjde over vand eller land til et punkt ca. 15 m (50 ft) over landingsbanetærsklen eller det punkt, hvor flaremanøvren bør begynde for den pågældende flyvemaskinetype. |
10) |
»Stabilised Approach (SAp)«: En indflyvning, der foretages på kontrolleret og passende vis med hensyn til konfiguration, energi og kontrol af flyvebanen fra et forudbestemt punkt eller højde over vand eller land ned til et punkt 50 ft over tærsklen eller det punkt, hvor flaremanøvren iværksættes, hvis højere. |
11) |
»Frontrudeprojektion (Head-Up Display — HUD)«: Et projektionssystem, som viser flyveinformationer i pilotens fremadrettede eksterne synsfelt, og som ikke i betydelig grad begrænser udsynet. |
12) |
»Frontrudelandingsledesystem (Head-Up Guidance Landing System — HUDLS)«: Det samlede luftbårne system, der giver piloten frontrudevejledning under indflyvning, landing og/eller cirkling. Det omfatter alle sensorer, computere, elforsyninger, indikatorer og styringssystemer. HUDLS anvendes typisk som den primære indflyvningsstyring til beslutningshøjder på 50 ft. |
13) |
»Hybrid frontrudeprojektionslandingssystem (Hybrid Head-Up Guidance Landing System — Hybrid HUDLS)«: Et system, som består af et primært fejlpassivt automatisk landingssystem og et sekundært uafhængigt HUD/HUDLS, der sætter piloten i stand til at fuldføre en landing manuelt, efter at det primære system har svigtet. Note: Det sekundære uafhængige HUD/HUDLS vil give vejledning — normalt i form af kommandoinformationer, men disse kan alternativt være situations- (eller afvigelses-) informationer. |
14) |
»Synsforstærkende system (Enhanced Vision System — EVS)«: Elektronisk displayudstyr, der viser et tidstro billede af omgivelserne ved hjælp af billedsensorer. |
15) |
»Omregnet meteorologisk sigtbarhed (Converted Meteorological Visibility — CMV)«: En værdi (ækvivalent med en RVR), der udledes af den rapporterede meteorologiske sigtbarhed, som omregnes i henhold til kravene i denne subpart. |
16) |
»Lavere end standard kategori I-operation«: En kategori I-instrumentindflyvnings- og landingsoperation med anvendelse af kategori I DH, med en lavere RVR, end der normalt ville være forbundet med den gældende DH. |
17) |
»Andet end standard kategori II-operation«: En kategori II-instrumentindflyvnings- og landingsoperation til en bane, hvor nogle eller alle elementer af ICAO bilag 14 Præcisionsindflyvning kategori II-belysningssystemet ikke forefindes. |
18) |
»GNSS Landingssystem (GLS)«: En indflyvningsoperation med anvendelse af udvidet GNSS information til at lede flyvemaskinen ud fra dennes laterale og vertikale GNSS-position. (Der benyttes en geometrisk højdereference for slutindflyvningens vinkel.) |
OPS 1.440
Operationer i lav sigtbarhed — Generelle operationelle regler
(se tillæg 1 til OPS 1.440)
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke udføre kategori II-, andet end standard kategori II- og kategori III-operationer, medmindre:
|
b) |
Luftfartsforetagendet må ikke udføre start i lav sigtbarhed med en RVR på under 150 m (flyvemaskiner i kategori A, B og C) eller en RVR på under 200 m (flyvemaskiner i kategori D), medmindre dette er godkendt af myndigheden. |
c) |
Luftfartsforetagendet må ikke udføre lavere end standard kategori I-operationer, medmindre de er godkendt af myndigheden. |
OPS 1.445
Operationer i lav sigtbarhed — Flyvepladshensyn
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke anvende en flyveplads til kategori II- og III-operationer, medmindre flyvepladsen er godkendt til disse operationer i den stat, hvori flyvepladsen er beliggende. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal kontrollere, at der er udarbejdet procedurer for lav sigtbarhed (LVP), og at disse vil blive håndhævet på de flyvepladser, hvor der skal udføres operationer i lav sigtbarhed. |
OPS 1.450
Operationer i lav sigtbarhed — Træning og kvalifikationer
(se tillæg 1 til OPS 1.450)
Luftfartsforetagendet skal før udførelse af start i lav sigtbarhed, lavere end standard kategori I-, andet end standard kategori II- og kategori II- og III-operationer eller indflyvning med anvendelse af EVS sikre:
1) |
at hvert flyvebesætningsmedlem:
|
2) |
at træning og kontrol udføres i overensstemmelse med et udførligt program, der er godkendt af myndigheden og indeholdt i driftshåndbogen. Denne træning er et tillæg til den i subpart N foreskrevne træning, og |
3) |
at flyvebesætningens kvalifikation er specifik for operationen og typen af flyvemaskine. |
OPS 1.455
Operationer i lav sigtbarhed — Operationelle procedurer
(se tillæg 1 til OPS 1.455)
a) |
Luftfartsforetagendet opretter procedurer og instrukser, som anvendes ved start i lav sigtbarhed, indflyvning med anvendelse af EVS, lavere end standard kategori I-, andet end standard kategori II- og kategori II- og III-operationer. Disse procedurer skal være indeholdt i driftshåndbogen og skal omfatte flyvebesætningsmedlemmernes opgaver under taxiing, start, indflyvning, flare, landing, rulning og afbrudt indflyvning, alt efter hvad der er relevant. |
b) |
Luftfartøjschefen skal sikre sig:
|
OPS 1.460
Operationer i lav sigtbarhed — Minimumsudstyr
a) |
Luftfartsforetagendet skal i driftshåndbogen medtage det minimumsudstyr, som skal være funktionsdygtigt ved påbegyndelse af start i lav sigtbarhed, lavere end standard kategori I-indflyvning, andet end standard kategori II-indflyvning, indflyvning med anvendelse af EVS, eller kategori II- eller III-indflyvning i overensstemmelse med AFM eller et andet godkendt dokument. |
b) |
Luftfartøjschefen skal sikre sig, at flyvemaskinens og de relevante luftbårne systemers tilstand er egnet til den specifikke operation, der skal udføres. |
OPS 1.465
Operationelle minima ved VFR
(se tillæg 1 til OPS 1.465)
Luftfartsforetagendet skal sikre, at:
1) |
VFR-flyvninger udføres i overensstemmelse med reglerne for visuel flyvning og i overensstemmelse med tabellen i tillæg 1 til OPS 1.465 |
2) |
specielle VFR-flyvninger ikke påbegyndes, når sigtbarheden er under 3 km, og i øvrigt ikke udføres, når sigtbarheden er under 1,5 km. |
Tillæg 1 (Gammelt) til OPS 1.430
Flyvepladsens operationelle minima
a) |
Startminima
|
b) |
Ikke-præcisionsindflyvning
|
c) |
Præcisionsindflyvning — kategori I-operationer
|
d) |
Præcisionsindflyvning — kategori II-operationer
|
e) |
Præcisionsindflyvning — kategori III-operationer
|
f) |
Cirkling
|
g) |
Visuel indflyvning. Luftfartsforetagendet må ikke anvende en RVR på under 800 m ved visuel indflyvning. |
h) |
Omregning af rapporteret meteorologisk sigtbarhed til RVR
|
Tillæg 1 (Nyt) til OPS 1.430
Flyvepladsens operationelle minima
a) |
Startminima
|
b) |
Kategori I-, APV- og ikke-præcisionsindflyvningsoperationer
Tabel 3 Systemminima i forhold til faciliteter
|
c) |
Kriterier for fastsættelse af RVR/omregnet meteorologisk sigtbarhed (se tabel 6)
|
d) |
Bestemmelse af RVR/CMV/sigtbarhedsminima for kategori I-, APV- og ikke-præcisionsindflyvningsoperationer
|
e) |
Lavere end standard kategori I-operationer
|
f) |
Præcisionsindflyvning — kategori II- og andet end standard kategori II-operationer
|
g) |
Præcisionsindflyvning — kategori III-operationer
|
h) |
Synsforstærkende systemer
|
i) |
Står åben |
j) |
Cirkling
|
k) |
Visuel indflyvning. Luftfartsforetagendet må ikke anvende en RVR på under 800 m ved visuel indflyvning. |
l) |
Omregning af rapporteret meteorologisk sigtbarhed til RVR/CMV.
|
Tillæg 2 til OPS 1.430 c)
Flyvemaskinekategorier — Flyvninger under alle vejrforhold
a) |
Klassificering af flyvemaskiner Det kriterium, som tages i betragtning ved klassificeringen af flyvemaskiner efter kategori, er den angivne flyvehastighed ved tærskel (VAT), hvilket svarer til stallingshastighed (VSO) ganget med 1,3 eller VS1G ganget med 1,23 i landingskonfigurationen ved den maksimale certificerede landingsmasse. Hvis både VSO og VS1G er disponible, skal det højeste deraf følgende VAT anvendes. De flyvemaskinekategorier, som svarer til VAT-værdier, findes i nedenstående tabel:
Den landingskonfiguration, som skal tages i betragtning, skal defineres af luftfartsforetagendet eller af flyvemaskinens producent. |
b) |
Permanent ændring af kategori (maksimal landingsmasse)
|
Tillæg 1 til OPS 1.440
Operationer i lav sigtbarhed — Generelle regler for operation
a) |
Generelt. Følgende procedurer gælder for indførelse og godkendelse af operationer i lav sigtbarhed. |
b) |
Operationel demonstration. Formålet med den operationelle demonstration er at fastlægge eller validere anvendelsen og effektiviteten af foreliggende flyvestyresystemer, herunder HUDLS i givet fald, træning, flyvebesætningsprocedurer, vedligeholdelsesprogram og håndbøger gældende for det kategori II/III-program, der skal godkendes.
|
c) |
Dataindsamling til operationelle demonstrationer. Hver ansøger skal udvikle en dataindsamlingsmetode (f.eks. en blanket, der skal anvendes af flyvebesætningen) til registrering af indflyvnings- og landingspræstationen. De resulterende data og et resumé af demonstrationsdataene skal gøres tilgængelige for myndigheden til evalueringsformål. |
d) |
Dataanalyse. Utilfredsstillende indflyvninger og/eller automatiske landinger skal dokumenteres og analyseres. |
e) |
Kontinuerlig overvågning
|
f) |
Overgangsperioder
|
g) |
Vedligeholdelse af kategori II-, kategori III- og LVTO-udstyr. Luftfartsforetagendet skal i samarbejde med producenten udarbejde vedligeholdelsesinstruktioner for styresystemerne om bord, og disse skal være indeholdt i luftfartsforetagendets flyvemaskinevedligeholdelsesprogram som foreskrevet i part M, punkt M.A.302, som skal godkendes af myndigheden. |
h) |
Egnede flyvepladser og baner
|
Tillæg 1 til OPS 1.450
Operationer i lav sigtbarhed — Træning og kvalifikationer
a) |
Generelt Luftfartsforetagendet skal sikre, at programmerne for træning af flyvebesætningsmedlemmer i flyvninger i lav sigtbarhed omfatter strukturerede teori-, flyvesimulator- og/eller flyvetræningskurser. Luftfartsforetagendet kan afkorte kursets indhold som foreskrevet i nedenstående punkt 2) og 3), dersom indholdet af det afkortede kursus kan accepteres af myndigheden.
|
b) |
Træning på jorden. Luftfartsforetagendet skal sikre, at grundkurset i træning på jorden for flyvning i lav sigtbarhed som minimum omfatter:
|
c) |
Flyvesimulatortræning og/eller flyvetræning
|
d) |
Krav til omskoling i udførelse af start i lav sigtbarhed, lavere end standard kategori I-operationer, andet end standard kategori II-operationer, indflyvning med anvendelse af EVS, og kategori II- og III-operationer. Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert flyvebesætningsmedlem fuldfører følgende træning i procedurer i lav sigtbarhed, hvis vedkommende omskoles til en ny type/klasse eller variant af en flyvemaskine, hvor der vil blive udført start i lav sigtbarhed, lavere end standard kategori I-operationer, andet end standard kategori II-operationer, indflyvning med anvendelse af EVS med en RVR på 800 m eller derunder, og kategori II- og III-operationer. Kravene til flyvebesætningsmedlemmernes erfaring og gennemførelse af et afkortet kursus er beskrevet i punkt a)2), a)3) og a)4) ovenfor:
|
e) |
Type- og luftfartøjscheferfaring.
|
f) |
Start i lav sigtbarhed med en RVR på under 150/200 m
|
g) |
Periodisk træning og kontrol — Operationer i lav sigtbarhed
|
h) |
Yderligere træningskrav til luftfartsforetagender, der udfører lavere end standard kategori I-operationer, indflyvning med anvendelse af EVS og andet end standard kategori II-operationer.
|
Tillæg 1 til OPS 1.455
Operationer i lav sigtbarhed — Operationelle procedurer
a) |
Generelt. Operationer i lav sigtbarhed omfatter:
|
b) |
Procedurer og operationelle instruktioner
|
Tillæg 1 til OPS 1.465
Minimumssigtbarhed ved VFR-operationer
Luftrumsklasse |
|
A B C D E (note 1) |
F G |
|
|
|
|
Over 900 m (3 000 ft) AMSL eller over 300 m (1 000 ft) over terræn, afhængigt af hvad der er højest |
Ved og under 900 m (3 000 ft) AMSL eller 300 m (1 000 ft) over terræn, afhængigt af hvad der er højest |
Afstand fra sky |
|
1 500 m horisontalt 300 m (1 000 ft) vertikalt |
Fri af sky og med terrænet inden for synsvidde |
|
Flyvesigtbarhed |
8 km ved og over 3 050 m (10 000 ft) AMSL (note 2) 5 km under 3 050 m (10 000 ft) AMSL |
5 km (note 3) |
||
Note 1: VMC-minima for klasse A-luftrum er indsat som vejledning, men betyder ikke accept af VFR-flyvninger i klasse A-luftrum. Note 2: Når overgangshøjdeniveauet er under 3 050 m (10 000 ft) AMSL, skal FL 100 anvendes i stedet for 10 000 ft. Note 3: Flyvemaskiner i kategori A og B kan opereres ved en flyvesigtbarhed ned til 3 000 m, forudsat at den relevante ATS-myndighed tillader anvendelse af en flyvesigtbarhed på under 5 km, og forudsat, at forholdene er således, at sandsynligheden for at møde anden trafik er lav, og IAS er 140 kt eller lavere. |
SUBPART F
PRÆSTATION GENERELT
OPS 1.470
Anvendelsesområde
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flermotorede flyvemaskiner, som drives af turbopropmotorer, og som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på mere end ni sæder eller en maksimal startmasse på over 5 700 kg, samt alle flermotorede flyvemaskiner med turbojetmotorer opereres i overensstemmelse med subpart G (præstationsklasse A). |
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at propeldrevne flyvemaskiner med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på ni eller færre sæder og en maksimal startmasse på 5 700 kg eller derunder, opereres i overensstemmelse med subpart H (præstationsklasse B). |
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskiner, som drives af stempelmotorer, og som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end ni sæder eller en maksimal startmasse på over 5 700 kg, opereres i overensstemmelse med subpart I (præstationsklasse C). |
d) |
I tilfælde, hvor der ikke kan påvises fuld overensstemmelse med kravene i den relevante subpart som følge af særlige konstruktionsmæssige egenskaber (f.eks. overlydsfly eller vandflyvemaskiner), skal luftfartsforetagendet anvende godkendte præstationsnormer, som sikrer et sikkerhedsniveau, der svarer til det niveau, som er angivet i den relevante subpart. |
OPS 1.475
Generelt
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinens masse:
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at de godkendte præstationsdata, som er indeholdt i flyvehåndbogen, anvendes til at afgøre, om kravene i den relevante subpart er overholdt, om nødvendigt suppleret med andre data, som kan accepteres af myndigheden som foreskrevet i den pågældende subpart. Ved anvendelse af de faktorer, som er foreskrevet i den relevante subpart, kan der tages hensyn til eventuelle operationelle faktorer, som allerede indgår i flyvehåndbogens præstationsdata, for at undgå dobbelt anvendelse af faktorer. |
c) |
Ved opfyldelse af kravene i den relevante subpart skal der tages behørigt hensyn til flyvemaskinens konfiguration, miljøforhold og betjening af systemer, som indvirker negativt på præstationen. |
d) |
I præstationshenseende kan en fugtig bane, som ikke er en græsbane, betragtes som tør. |
e) |
Luftfartsforetagendet skal tage hensyn til navigationskortenes nøjagtighed, når det vurderer, om startkravene i den relevante subpart er opfyldt. |
OPS 1.480
Terminologi
a) |
Ved nedenstående udtryk, som anvendes i subpart F, G, H, I og J, forstås følgende:
|
b) |
Betydningen af udtrykkene »acceleration-stop distance«, »startdistance«, »startløb«, »nettostartflyvevej«, »nettoflyvevej under flyvning med en motor ude af drift« og »nettoflyvevej under flyvning med to motorer ude af drift« defineres for den pågældende flyvemaskine i de luftdygtighedskrav, hvorunder flyvemaskinen er certificeret, eller som angivet af myndigheden, hvis myndigheden er af den opfattelse, at den pågældende definition er utilstrækkelig til at udvise overholdelse af de operationelle præstationsbegrænsninger. |
SUBPART G
PRÆSTATIONSKLASSE A
OPS 1.485
Generelt
a) |
Luftfartsforetagendet skal for at fastslå, at kravene i denne subpart er overholdt, sikre, at de godkendte præstationsdata i flyvehåndbogen om nødvendigt suppleres med andre data, som kan godkendes af myndigheden, hvis de godkendte præstationsdata i flyvehåndbogen er utilstrækkelige med hensyn til elementer, såsom:
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der i tilfælde af våde og kontaminerede baner anvendes præstationsdata, som er fastsat i overensstemmelse med gældende krav vedrørende certificering af store flyvemaskiner, eller tilsvarende som kan godkendes af myndigheden. |
OPS 1.490
Start
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at startmassen ikke overstiger den maksimale startmasse, der er angivet i flyvehåndbogen for trykhøjden og den omgivende temperatur på den flyveplads, hvorfra starten skal udføres. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal overholde følgende krav ved fastsættelse af den maksimalt tilladte startmasse:
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående litra b) tage følgende i betragtning:
|
OPS 1.495
Hindringsfrihed ved start
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at nettostartflyvevejen er fri af alle hindringer med en vertikal distance på mindst 35 ft eller med en horisontal distance på mindst 90 m plus 0,125 × D, hvor D er den horisontale distance, som flyvemaskinen har tilbagelagt fra slutningen af den startdistance, der er til rådighed, eller fra slutningen af startdistancen, hvis der er planlagt en drejning før afslutningen af den startdistance, der er til rådighed. For flyvemaskiner med et vingefang på under 60 m kan der anvendes en horisontal hindringsfrihed på halvdelen af flyvemaskinens vingefang plus 60 m plus 0,125 × D. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående litra a) tage følgende i betragtning:
|
c) |
Ved påvisning af overholdelse af ovenstående litra a) gælder følgende:
|
d) |
Ved påvisning af overholdelse af ovenstående litra a) behøver luftfartsforetagendet i de tilfælde, hvor den planlagte flyvevej ikke kræver ændringer af beholden kurs på mere end 15°, ikke at tage hensyn til hindringer, som har en lateral afstand på mere end:
|
e) |
Ved påvisning af overholdelse af ovenstående litra a) behøver luftfartsforetagendet i de tilfælde, hvor den planlagte flyvevej kræver ændringer af beholden kurs på mere end 15°, ikke at tage hensyn til de hindringer, som har en lateral afstand på mere end:
|
f) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde beredskabsprocedurer for at opfylde kravene i OPS 1.495 og for at sikre en sikker rute, hvor hindringer undgås, samt for at gøre det muligt for flyvemaskinen enten at overholde en-route-kravene i OPS 1.500 eller at lande enten på afgangsflyvepladsen eller på en alternativ startflyveplads. |
OPS 1.500
En-route — En motor ude af drift
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at de data for en-route-nettoflyvevejen med en motor ude af drift, som er angivet i flyvehåndbogen for de vejrforhold, der forventes under flyvningen, overholder enten litra b) eller c) på alle punkter langs ruten. Nettoflyvevejen skal have en positiv gradient ved 1 500 ft over den flyveplads, hvor landingen antages at finde sted efter motorfejl. Under vejrforhold, som kræver brug af afisningssystemer, skal der tages hensyn til den virkning, som brugen af disse har på nettoflyvevejen. |
b) |
Nettoflyvevejens gradient skal være positiv ved mindst 1 000 ft over alt terræn og alle forhindringer langs ruten inden for 9,3 km (5 nm) på hver side af den planlagte beholdne kurs. |
c) |
Nettoflyvevejen skal tillade, at flyvemaskinen kan fortsætte flyvningen fra marchhøjden til en flyveplads, hvor der kan udføres en landing i overensstemmelse med OPS 1.515 eller 1.520, afhængigt af hvad der er relevant, idet nettoflyvevejen vertikalt skal gå fri af alt terræn og alle hindringer langs ruten med mindst 2 000 ft inden for 9,3 km (5 nm) på begge sider af den planlagte beholdne kurs i overensstemmelse med nedenstående punkt 1) til 4):
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af OPS 1.500 øge breddemargenerne i ovenstående litra b) og c) til 18,5 km (10 nm), såfremt navigationsnøjagtigheden ikke overholder dækningsgraden på 95 %. |
OPS 1.505
En-route — Flyvemaskiner med tre eller flere motorer, hvoraf to er ude af drift
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at en flyvemaskine med tre eller flere motorer aldrig på noget punkt langs den planlagte beholdne kurs er længere væk end 90 minutter — beregnet ved langdistancemarchfart med alle motorer i drift ved standardtemperatur i vindstille — fra en flyveplads, hvor de præstationskrav, som finder anvendelse på den forventede landingsmasse, kan opfyldes, medmindre det er i overensstemmelse med nedenstående litra b) til f). |
b) |
Dataene for nettoflyvevejen under flyvning med to motorer ude af drift skal tillade flyvemaskinen at fortsætte flyvningen under de forventede vejrforhold fra det punkt, hvor to motorer antages at svigte samtidigt, til en flyveplads, hvor det er muligt at lande og standse fuldstændigt ved anvendelse af den foreskrevne procedure for en landing med to motorer ude af drift. Nettoflyvevejen skal vertikalt gå fri af alt terræn og alle forhindringer langs ruten med mindst 2 000 ft inden for 9,3 km (5 nm) på hver side af den planlagte beholdne kurs. Ved højder og under vejrforhold, som kræver brug af afisningssystemer, skal der tages hensyn til den virkning, som brugen af disse har på nettoflyvevejdataene. Hvis navigationsnøjagtigheden ikke overholder dækningsgraden på 95 %, skal luftfartsforetagendet øge den ovenfor anførte breddemargen til 18,5 km (10 nm). |
c) |
De to motorer antages at svigte på det mest kritiske punkt af den del af ruten, hvor flyvemaskinen — beregnet ved langdistancemarchfart med alle motorer i drift ved standardtemperatur i vindstille — er mere end 90 minutter fra en flyveplads, hvor de præstationskrav, som gælder for den forventede landingsmasse, kan opfyldes. |
d) |
Nettoflyvevejen skal have en positiv gradient ved 1 500 ft over den flyveplads, hvor landingen antages at blive udført, efter at to motorer har svigtet. |
e) |
Brændstofudtømning under flyvning er tilladt, hvis det er i overensstemmelse med behovet for at nå frem til flyvepladsen med de krævede brændstofreserver, og såfremt der anvendes en sikker procedure. |
f) |
Flyvemaskinens forventede masse på det tidspunkt, hvor de to motorer antages at svigte, må ikke være lavere end den masse, der ville omfatte tilstrækkeligt brændstof til at fortsætte til en flyveplads, hvor landingen antages udført, og til at ankomme til den pågældende flyveplads i mindst 1 500 ft direkte over landingsområdet og derefter til at flyve i niveau i 15 minutter. |
OPS 1.510
Landing — Ankomstflyvepladser og alternative flyvepladser
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i henhold til OPS 1.475 a), ikke overstiger den maksimale landingsmasse, som er angivet for den højde og omgivende temperatur, der forventes på det beregnede tidspunkt for landing på ankomstflyvepladsen og på den alternative flyveplads. |
b) |
Ved instrumentindflyvninger med en stigegradient ved afbrudt indflyvning på mere end 2,5 % skal luftfartsforetagendet verificere, at flyvemaskinens forventede landingsmasse tillader en afbrudt indflyvning med en stigegradient, der er lig med eller større end den gradient, der gælder med én motor ude af drift og med den hastighed og konfiguration, der anvendes ved afbrudt indflyvning (jf. gældende krav vedrørende certificering af større flyvemaskiner). Anvendelse af en alternativ metode skal godkendes af myndigheden. |
c) |
Ved instrumentindflyvninger med beslutningshøjder på under 200 ft skal luftfartsforetagendet verificere, at flyvemaskinens forventede landingsmasse tillader en stigegradient ved afbrudt indflyvning — med den kritiske motor ude af drift og med den hastighed og konfiguration, der anvendes ved cirkling — på mindst 2,5 % eller den publicerede gradient, afhængigt af hvilken der er størst (jf. CS AWO 243). Anvendelse af en alternativ metode skal godkendes af myndigheden. |
OPS 1.515
Landing — Tørre baner
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i overensstemmelse med OPS 1.475 a), på det forventede tidspunkt for landing på ankomstflyvepladsen eller på en given alternativ flyveplads muliggør landing med fuldstændig standsning fra 50 ft over tærsklen:
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående litra a) tage følgende i betragtning:
|
c) |
Det skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående litra a) antages:
|
d) |
Hvis luftfartsforetagendet er ude af stand til at overholde ovenstående punkt c)1) for en ankomstflyveplads med en enkelt bane, hvor landingen afhænger af en bestemt vindkomponent, kan flyvemaskinen afsendes, hvis der angives 2 alternative flyvepladser, som muliggør fuld overholdelse af litra a), b) og c). Luftfartøjschefen skal før påbegyndelse af indflyvning til landing på ankomstflyvepladsen sikre sig, at landingen kan udføres i fuld overensstemmelse med OPS 1.510 og litra a) og b). |
e) |
Hvis luftfartsforetagendet er ude af stand til at overholde ovenstående punkt c)2) for ankomstflyvepladsen, kan flyvemaskinen afsendes, såfremt der angives en alternativ flyveplads, som muliggør fuld overholdelse af litra a), b) og c). |
OPS 1.520
Landing — Våde og kontaminerede baner
a) |
Når de relevante vejrrapporter eller -udsigter eller en kombination heraf indicerer, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være våd, skal luftfartsforetagendet sikre, at den landingsdistance, der er til rådighed, er mindst 115 % af den krævede landingsdistance, der er fastsat i overensstemmelse med OPS 1.515. |
b) |
Når de relevante vejrrapporter eller -udsigter eller en kombination heraf indicerer, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være kontamineret, skal luftfartsforetagendet sikre, at den landingsdistance, der er til rådighed, er lig med mindst den landingsdistance, der er fastsat i overensstemmelse med ovenstående litra a), eller mindst 115 % af den landingsdistance, der er fastsat i overensstemmelse med godkendte data for landingsdistancer på kontaminerede baner eller tilsvarende, der er godkendt af myndigheden, afhængigt af hvilken der er størst. |
c) |
Der kan anvendes en landingsdistance på en våd bane, som er kortere end den distance, der foreskrives i ovenstående litra a), men ikke kortere end den distance, der foreskrives i OPS 1.515 a), såfremt flyvehåndbogen indeholder specifikke supplerende oplysninger om landingsdistancer på våde baner. |
d) |
Der kan på en særligt behandlet kontamineret bane anvendes en landingsdistance, som er kortere end den distance, der foreskrives i litra b), men ikke kortere end den distance, som foreskrives i OPS 1.515 a), såfremt flyvehåndbogen indeholder specifikke supplerende oplysninger om landingsdistancer på kontaminerede baner. |
e) |
Ved påvisning af overholdelse af litra b), c) og d) skal kriterierne i OPS 1.515 anvendes i overensstemmelse hermed, dog finder OPS 1.515 a)1) og 2) ikke anvendelse på ovenstående litra b). |
Tillæg 1 til OPS 1.495 c)3)
Godkendelse af øgede krængningsvinkler
a) |
Ved anvendelse af øgede krængningsvinkler, som kræver særlig godkendelse, skal følgende kriterier opfyldes:
|
Tillæg 1 til OPS 1.515 a)3)
Procedurer for stejl indflyvning
a) |
Myndigheden kan godkende, at der anvendes procedurer for stejl indflyvning, som benytter glidebanevinkler på 4,5° eller derover og screenhøjder på under 50 ft, men ikke under 35 ft, forudsat at følgende kriterier overholdes:
|
Tillæg 1 til OPS 1.515 a)4)
Korte landinger
a) |
Den distance, der anvendes til beregning af den tilladte landingsmasse, kan med henblik på anvendelsen af OPS 1.515 a)4) bestå af den anvendelige længde af det erklærede sikre område plus den erklærede landingsdistance, der er til rådighed. Myndigheden kan godkende disse operationer i overensstemmelse med følgende kriterier:
|
Tillæg 2 til OPS 1.515 a)4)
Flyvepladskriterier for korte landinger
a) |
Anvendelsen af det sikre område skal godkendes af lufthavnsmyndigheden. |
b) |
Den anvendelige længde af det erklærede sikre område i henhold til bestemmelserne i 1.515 a)4) og i dette tillæg må ikke overstige 90 meter. |
c) |
Bredden af det erklærede sikre område må ikke være mindre end to gange banens bredde eller to gange vingefanget, afhængigt af hvilket der er størst, centreret på den forlængede banes midterlinje. |
d) |
Det erklærede sikre område skal være fri for hindringer eller fordybninger, som kan bringe en flyvemaskine med for lav indflyvning til banen i fare, og det må ikke være tilladt nogen mobil genstand at befinde sig på det erklærede sikre område, mens banen anvendes til korte landinger. |
e) |
Hældningen af det erklærede sikre område må ikke overstige 5 % opad eller 2 % nedad i landingsretningen. |
f) |
Med henblik på denne operation behøver kravet i OPS 1.480 a)5) til bæreevne ikke at finde anvendelse på det erklærede sikre område. |
SUBPART H
PRÆSTATIONSKLASSE B
OPS 1.525
Generelt
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en enmotoret flyvemaskine:
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal behandle tomotorede flyvemaskiner, der ikke opfylder kravene til stigning i tillæg 1 til OPS 1.525 b), som enmotorede flyvemaskiner. |
OPS 1.530
Start
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at startmassen ikke overstiger den maksimale startmasse, der er angivet i flyvehåndbogen for trykhøjden og den omgivende temperatur på den flyveplads, hvorfra starten skal udføres. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den nominelle startdistance, som er angivet i flyvehåndbogen, ikke overstiger:
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående litra b) tage følgende i betragtning:
|
OPS 1.535
Hindringsfrihed ved start — Flermotorede flyvemaskiner
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at startflyvevejen for flyvemaskiner med to eller flere motorer som fastsat i overensstemmelse med dette litra går fri af alle hindringer med en vertikal margen på mindst 50 ft eller med en horisontal distance på mindst 90 m plus 0,125 × D, hvor D er den horisontale distance, som flyvemaskinen tilbagelægger fra slutningen af den startdistance, der er til rådighed, eller fra slutningen af startdistancen, hvis der er planlagt en drejning før slutningen af den startdistance, der er til rådighed, medmindre andet er fastsat i nedenstående litra b) og c). For flyvemaskiner med et vingefang på under 60 m kan der anvendes en horisontal hindringsfrihed på halvdelen af flyvemaskinens vingefang plus 60 m plus 0,125 × D. Det skal ved påvisning af overholdelse af dette punkt antages:
|
b) |
Ved påvisning af overholdelse af ovenstående litra a) behøver luftfartsforetagendet i de tilfælde, hvor den planlagte flyvevej ikke kræver ændringer af beholden kurs på mere end 15°, ikke at tage hensyn til hindringer, som har en lateral afstand på mere end:
|
c) |
Ved påvisning af overholdelse af ovenstående litra a) behøver luftfartsforetagendet i de tilfælde, hvor den planlagte flyvevej kræver ændringer af beholden kurs på mere end 15°, ikke at tage hensyn til hindringer, som har en lateral afstand på mere end:
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående litra a), b) og c) tage følgende i betragtning:
|
OPS 1.540
En-route — Flermotorede flyvemaskiner
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinen under de vejrforhold, der forventes for flyvningen, og i tilfælde af, at én motor svigter, mens de resterende motorer fungerer inden for den angivne maksimale kontinuerlige motorydelse, er i stand til at fortsætte flyvningen ved eller over de relevante minimumshøjder, der er angivet for sikker flyvning i flyvehåndbogen, til et punkt 1 000 ft over en flyveplads, hvor præstationskravene kan opfyldes. |
b) |
Ved påvisning af overholdelse af ovenstående litra a):
|
OPS 1.542
En-route — Enmotorede flyvemaskiner
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinen under de vejrforhold, der forventes for flyvningen, og i tilfælde af motorfejl er i stand til at nå frem til et sted, hvor der kan udføres en sikker nødlanding. For landflyvemaskiner kræves der et sted på land, medmindre andet er godkendt af myndigheden. |
b) |
Ved påvisning af overholdelse af ovenstående litra a):
|
OPS 1.545
Landing — Ankomstflyvepladser og alternative flyvepladser
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i henhold til OPS 1.475 a), ikke overstiger den maksimale landingsmasse, som er angivet for den højde og omgivende temperatur, der forventes på det beregnede tidspunkt for landing på ankomstflyvepladsen og på den alternative flyveplads.
OPS 1.550
Landing — Tørre baner
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i overensstemmelse med OPS 1.475 a), på det forventede landingstidspunkt muliggør landing med fuldstændig standsning fra 50 ft over tærsklen inden for 70 % af den landingsdistance, der er til rådighed på ankomstflyvepladsen og på en given alternativ flyveplads.
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående litra a) tage følgende i betragtning:
|
c) |
Når en flyvemaskine sendes af sted i overensstemmelse med ovenstående litra a), skal det antages:
|
d) |
Hvis luftfartsforetagendet er ude af stand til at overholde ovenstående punkt c)2) for ankomstflyvepladsen, kan flyvemaskinen sendes af sted, hvis der angives en alternativ flyveplads, som muliggør fuld overholdelse af litra a), b) og c) ovenfor. |
OPS 1.555
Landing — Våde og kontaminerede baner
a) |
Når de relevante vejrrapporter eller -udsigter eller en kombination heraf indicerer, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være våd, skal luftfartsforetagendet sikre, at den landingsdistance, der er til rådighed, er lig med eller større end den krævede landingsdistance, der er fastsat i overensstemmelse med OPS 1.550 multipliceret med en faktor på 1,15. |
b) |
Når de relevante vejrrapporter eller -udsigter eller en kombination heraf indicerer, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være kontamineret, skal luftfartsforetagendet sikre, at landingsdistancen, som bestemmes ved anvendelse af data, der kan godkendes af myndigheden for sådanne forhold, ikke er større end den landingsdistance, der er til rådighed. |
c) |
Der kan anvendes en landingsdistance på en våd bane, som er kortere end den distance, der foreskrives i ovenstående litra a), men ikke kortere end den distance, der foreskrives i OPS 1.550 a), såfremt flyvehåndbogen indeholder specifikke supplerende oplysninger om landingsdistancer på våde baner. |
Tillæg 1 til OPS 1.525 b)
Generelt — Stigning ved start og landing
a) |
Stigning ved start
|
b) |
Stigning ved landing
|
Tillæg 1 til OPS 1.535 b)1) og c)1)
Startflyvevej — Navigation med visuelle referencer
For at muliggøre navigation ved hjælp af visuelle referencer skal luftfartsforetagendet sikre, at de fremherskende vejrforhold på operationstidspunktet, inklusive skydækkehøjde og sigtbarhed, er sådan, at der kan ses og identificeres hindrings- og/eller jordreferencepunkter. Driftshåndbogen skal for de(n) pågældende flyveplads(er) angive de minimumsvejrforhold, som sætter flyvebesætningen i stand til fortløbende at bestemme og opretholde den korrekte flyvevej med hensyn til jordreferencepunkter, således at der sikres frigang af hindringer og terræn på følgende måde:
a) |
Proceduren skal være veldefineret med hensyn til jordreferencepunkter, således at den beholdne kurs, der skal flyves, kan analyseres med henblik på krav til hindringsfrihed. |
b) |
Proceduren skal ligge inden for flyvemaskinens muligheder med hensyn til hastighed fremad, krængningsvinkel og vindpåvirkninger. |
c) |
Der skal foreligge en skriftlig og/eller billedlig beskrivelse af proceduren til brug for besætningen, og |
d) |
De begrænsende miljøforhold skal være beskrevet (f.eks. vind, skydække, sigtbarhed, dag/nat, omgivende belysning, belysning af forhindringer). |
Tillæg 1 til OPS 1.550 a)
Procedurer for stejl indflyvning
a) |
Myndigheden kan godkende, at der anvendes procedurer for stejl indflyvning, som benytter glidebanevinkler på 4,5° eller derover og screenhøjder på under 50 ft, men ikke under 35 ft, forudsat at følgende kriterier overholdes:
|
Tillæg 2 til OPS 1.550 a)
Korte landinger
a) |
Den distance, der anvendes til beregning af den tilladte landingsmasse, kan med henblik på OPS 1.550 a)2) bestå af den anvendelige længde af det erklærede sikre område plus den erklærede landingsdistance, der er til rådighed. Myndigheden kan godkende disse operationer i overensstemmelse med følgende kriterier:
|
SUBPART I
PRÆSTATIONSKLASSE C
OPS 1.560
Generelt
Luftfartsforetagendet skal for at fastslå, at kravene i denne subpart er overholdt, sikre, at de godkendte præstationsdata i flyvehåndbogen om nødvendigt suppleres med andre data, som kan godkendes af myndigheden, hvis de godkendte præstationsdata i flyvehåndbogen er utilstrækkelige.
OPS 1.565
Start
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at startmassen ikke overstiger den maksimale startmasse, der er angivet i flyvehåndbogen for trykhøjden og den omgivende temperatur på den flyveplads, hvorfra starten skal udføres. |
b) |
For flyvemaskiner, hvis startbanelængdedata i flyvehåndbogen ikke omfatter hensyntagen til motorfejl, skal luftfartsforetagendet sikre, at distancen fra starten af den startrullestrækning, som flyvemaskinen kræver for at nå en højde på 50 ft over overfladen med alle motorer i drift inden for de angivne maksimale starteffektforhold efter multiplicering med en faktor på enten:
ikke overstiger det startløb, der er til rådighed på den flyveplads, hvorfra starten skal udføres. |
c) |
For flyvemaskiner, hvis startbanelængdedata i flyvehåndbogen omfatter hensyntagen til motorfejl, skal luftfartsforetagendet sikre, at følgende krav opfyldes i overensstemmelse med specifikationerne i flyvehåndbogen:
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående litra b) og c) tage følgende i betragtning:
|
OPS 1.570
Hindringsfrihed ved start
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at startflyvevejen med én motor ude af drift går fri af alle hindringer med en vertikal afstand på mindst 50 ft plus 0,01 × D eller med en horisontal afstand på mindst 90 m plus 0,125 × D, hvor D er den horisontale distance, som flyvemaskinen har tilbagelagt fra slutningen af den startdistance, der er til rådighed. For flyvemaskiner med et vingefang på under 60 m kan der anvendes en horisontal hindringsfrihed på halvdelen af flyvemaskinens vingefang plus 60 m plus 0,125 × D. |
b) |
Startflyvevejen skal begynde ved en højde på 50 ft over overfladen ved slutningen af den startdistance, der kræves i OPS 1.565 b) eller c), afhængigt af hvad der er relevant, og slutte i en højde på 1 500 ft over overfladen. |
c) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af litra a) tage følgende i betragtning:
|
d) |
Ved påvisning af overholdelse af ovenstående litra a) er ændring af beholden kurs ikke tilladt før det punkt på startflyvevejen, hvor der er nået en højde på 50 ft over overfladen. Derefter antages det op til en højde på 400 ft, at flyvemaskinen ikke krænges mere end 15°. Over en højde på 400 ft kan der planlægges krængningsvinkler på mere end 15°, men ikke over 25°. Der skal tages tilstrækkeligt hensyn til krængningsvinklens virkning på flyvehastigheder og flyvevej inklusive de distanceinkrementer, der følger af øgede flyvehastigheder. |
e) |
Ved påvisning af overholdelse af ovenstående litra a) er det ikke nødvendigt, at luftfartsforetagendet i de tilfælde, hvor der ikke kræves ændring af den beholdne kurs på mere end 15°, tager hensyn til de hindringer, hvor den laterale afstand er på mere end:
|
f) |
Ved påvisning af overholdelse af ovenstående litra a) behøver luftfartsforetagendet i de tilfælde, hvor der kræves ændring af den beholdne kurs på mere end 15°, ikke at tage hensyn til hindringer, som har en lateral afstand på mere end:
|
g) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde beredskabsprocedurer for at opfylde kravene i OPS 1.570 og for at sikre en sikker rute, hvor hindringer undgås, samt for at gøre det muligt for flyvemaskinen enten at overholde en-route-kravene i OPS 1.580 eller at lande enten på afgangsflyvepladsen eller på en startalternativ flyveplads. |
OPS 1.575
En-route — Alle motorer i drift
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinen under de vejrforhold, som forventes for flyvningen, på ethvert punkt på ruten eller på en eventuel planlagt afvigelse fra ruten er i stand til at klare en stigehastighed på mindst 300 ft pr. minut med alle motorer i drift inden for de maksimale kontinuerlige motorydelsesforhold, der angives ved:
|
OPS 1.580
En-route — En motor ude af drift
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinen under de vejrforhold, der forventes for flyvningen, i tilfælde af svigt i en af motorerne på ethvert punkt på ruten eller på en eventuel planlagt afvigelse fra ruten og med den anden motor eller de øvrige motorer i drift inden for de angivne maksimale kontinuerlige motorydelsesforhold er i stand til at fortsætte flyvningen fra marchhøjden til en flyveplads, hvor der kan udføres landing i overensstemmelse med OPS 1.595 eller OPS 1.600, alt efter hvad der er relevant, med en hindringsfrihed inden for 9,3 km (5 nm) på hver side af den planlagte beholdne kurs med en vertikal afstand på mindst:
|
b) |
Flyvevejen skal have en positiv hældning ved en højde på 450 m (1 500 ft) over den flyveplads, hvor landingen antages udført efter svigt i en motor. |
c) |
Med henblik på dette litra skal den stigehastighed, der er til rådighed for flyvemaskinen, antages at være 150 ft pr. minut mindre end den angivne bruttostigehastighed. |
d) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af dette punkt øge breddemargenerne i ovenstående litra a) til 18,5 km (10 nm), såfremt navigationsnøjagtigheden ikke overholder dækningsgraden på 95 %. |
e) |
Brændstofudtømning under flyvning er tilladt, hvis det er i overensstemmelse med behovet for at nå frem til flyvepladsen med de krævede brændstofreserver, og såfremt der anvendes en sikker procedure. |
OPS 1.585
En-route — Flyvemaskiner med tre eller flere motorer, hvoraf to er ude af drift
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at en flyvemaskine med tre eller flere motorer aldrig på noget punkt langs den planlagte beholdne kurs er længere væk end 90 minutter — beregnet ved langdistancemarchfart med alle motorer i drift ved standardtemperatur i vindstille — fra en flyveplads, hvor de præstationskrav, som finder anvendelse på den forventede landingsmasse, kan opfyldes, medmindre det er i overensstemmelse med nedenstående litra b) til e). |
b) |
Den viste flyvevej med to motorer ude af drift skal tillade, at flyvemaskinen under de forventede vejrforhold og med hindringsfrihed inden for 9,3 km (5 nm) på hver side af den planlagte beholdne kurs med en vertikal afstand på mindst 2 000 ft kan fortsætte flyvningen til en flyveplads, hvor de præstationskrav, som gælder for den forventede landingsmasse, kan opfyldes. |
c) |
De to motorer antages at svigte på det mest kritiske punkt af den del af ruten, hvor flyvemaskinen — beregnet ved langdistancemarchfart med alle motorer i drift ved standardtemperatur i vindstille — er mere end 90 minutter fra en flyveplads, hvor de præstationskrav, som gælder for den forventede landingsmasse, kan opfyldes. |
d) |
Flyvemaskinens forventede masse må ikke på det punkt, hvor de to motorer antages at svigte, være mindre end den masse, der ville omfatte tilstrækkeligt brændstof til at fortsætte til en flyveplads, hvor landingen antages udført, og til at ankomme til denne flyveplads ved en højde på mindst 450 m (1 500 ft) direkte over landingsområdet og derefter til at flyve i niveau i 15 minutter. |
e) |
Med henblik på dette litra skal flyvemaskinens disponible stigehastighed antages at være 150 ft pr. minut mindre end den angivne stigningshastighed. |
f) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af dette punkt øge breddemargenerne i ovenstående litra a) til 18,5 km (10 nm), såfremt navigationsnøjagtigheden ikke overholder dækningsgraden på 95 %. |
g) |
Brændstofudtømning under flyvning er tilladt, hvis det er i overensstemmelse med behovet for at nå frem til flyvepladsen med de krævede brændstofreserver, og såfremt der anvendes en sikker procedure. |
OPS 1.590
Landing — Ankomstflyvepladser og alternative flyvepladser
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i henhold til OPS 1.475 a), ikke overstiger den maksimale landingsmasse, der er angivet i flyvehåndbogen for den højde og, såfremt den er medtaget i flyvehåndbogen, den omgivende temperatur, der forventes på det beregnede landingstidspunkt på ankomstflyvepladsen og den alternative flyveplads.
OPS 1.595
Landing — Tørre baner
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i overensstemmelse med OPS 1.475 a), på det forventede landingstidspunkt muliggør landing med fuldstændig standsning fra 50 ft over tærsklen inden for 70 % af den landingsdistance, der er til rådighed på ankomstflyvepladsen og på en eventuel alternativ flyveplads. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående litra a) tage følgende i betragtning:
|
c) |
Ved afsendelse af en flyvemaskine i overensstemmelse med ovenstående litra a) skal det antages:
|
d) |
Hvis luftfartsforetagendet er ude af stand til at overholde ovenstående punkt c)2) for ankomstflyvepladsen, kan flyvemaskinen sendes af sted, såfremt der angives en alternativ flyveplads, som muliggør fuld overholdelse af litra a), b) og c). |
OPS 1.600
Landing — Våde og kontaminerede baner
a) |
Når de relevante vejrrapporter eller -udsigter eller en kombination heraf indicerer, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være våd, skal luftfartsforetagendet sikre, at den landingsdistance, der er til rådighed, er lig med eller større end den krævede landingsdistance, der er fastsat i overensstemmelse med OPS 1.595 multipliceret med en faktor på 1,15. |
b) |
Når de relevante vejrrapporter eller -udsigter eller en kombination heraf indicerer, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være kontamineret, skal luftfartsforetagendet sikre, at den landingsdistance, som fastsættes ved hjælp af data, der kan godkendes af myndigheden for sådanne forhold, ikke overstiger den landingsdistance, der er til rådighed. |
SUBPART J
MASSE OG BALANCE
OPS 1.605
Generelt
(se tillæg 1 til OPS 1.605)
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinens lastning, masse og tyngdepunkt i enhver fase af flyvningen er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er angivet i den godkendte flyvehåndbog eller i driftshåndbogen, hvis denne er mere restriktiv. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal bestemme masse og tyngdepunkt for enhver flyvemaskine ved egentlig vejning forud for den første ibrugtagning og derefter hvert 4. år, hvis der anvendes individuelle flyvemaskinemasser, og hvert 9. år, hvis der anvendes masser for flåden. Der skal redegøres for de samlede virkninger af ændringer og reparationer på masse og balance, og virkningerne skal behørigt dokumenteres. Endvidere skal flyvemaskinerne vejes igen, hvis ændringernes virkninger på masse og balance ikke kendes nøjagtigt. |
c) |
Luftfartsforetagendet skal bestemme massen for alle operative elementer og besætningsmedlemmer, som er medregnet i flyvemaskinens tørre operationelle masse, ved vejning eller ved brug af standardmasser. Indvirkningen af disses position på flyvemaskinens tyngdepunkt skal bestemmes. |
d) |
Luftfartsforetagendet skal bestemme massen for trafiklasten, herunder eventuel ballast, ved egentlig vejning eller bestemme massen for trafiklasten i overensstemmelse med standardpassager- og -bagagemasser som angivet i OPS 1.620. |
e) |
Luftfartsforetagendet skal bestemme massen for brændstofmængden ved brug af den faktiske massefylde eller, hvis denne ikke er kendt, en massefylde, der beregnes i overensstemmelse med en metode, som er angivet i driftshåndbogen. |
OPS 1.607
Terminologi
a) |
»Tør operationel masse (Dry Operating Mass)«: Flyvemaskinens samlede masse, når den er klar til en bestemt operationstype, eksklusive al anvendelig brændstof- og trafiklast. Denne masse omfatter elementer såsom
|
b) |
»Maksimal masse uden brændstof (Maximum Zero Fuel Mass)«: Den maksimale tilladte masse for en flyvemaskine uden anvendeligt brændstof. Massen af det brændstof, der opbevares i særlige tanke, skal medregnes i masse uden brændstof, når dette udtrykkeligt er nævnt under begrænsningerne i flyvehåndbogen. |
c) |
»Maksimal strukturel landingsmasse«: Den maksimale tilladte samlede masse for flyvemaskinen ved landing under normale forhold. |
d) |
»Maksimal strukturel startmasse«: Den maksimale tilladte samlede masse for flyvemaskinen ved startløbets påbegyndelse. |
e) |
Klassificering af passagerer.
|
f) |
»Trafiklast«: Den samlede masse af passagerer, bagage og fragt, inklusive eventuel ikke-indtægtsgivende last. |
OPS 1.610
Lastning, masse og balance
Luftfartsforetagendet skal i driftshåndbogen angive de principper og metoder, som er forbundet med lastnings- og med masse- og balancesystemet, og som opfylder kravene i OPS 1.605. Dette system skal omfatte alle typer planlagte operationer.
OPS 1.615
Masseværdier for besætningen
a) |
Luftfartsforetagendet skal anvende følgende masseværdier til at bestemme tør operationel masse:
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal korrigere den tørre operationelle masse, så eventuel ekstra bagage medregnes. Der skal tages hensyn til placeringen af denne ekstra bagage, når flyvemaskinens tyngdepunkt beregnes. |
OPS 1.620
Masseværdier for passagerer og bagage
a) |
Luftfartsforetagendet skal beregne massen for passagerer og indchecket bagage ved anvendelse af enten den faktiske vejede masse for hver person og den faktiske vejede masse for bagage eller de standardmasseværdier, som er angivet i nedenstående tabel 1 til 3, bortset fra, når antallet af passagersæder, som er til rådighed, er mindre end 10. I disse tilfælde kan passagermassen bestemmes ved anvendelse af en mundtlig erklæring fra eller på vegne af hver enkelt passager, hvortil der lægges en forudbestemt konstant for håndbagage og beklædning. Den procedure, der angiver, hvornår der skal vælges faktiske masser eller standardmasser, og proceduren for anvendelse af mundtlige erklæringer, skal fremgå af driftshåndbogen. |
b) |
Hvis den faktiske masse bestemmes ved vejning, skal luftfartsforetagendet sikre, at passagerernes personlige ejendele og håndbagage medregnes. Denne vejning skal udføres umiddelbart forud for boarding og i et tilstødende område. |
c) |
Hvis passagermassen bestemmes ved anvendelse af standardmasseværdier, skal standardmasseværdierne i nedenstående tabel 1 og 2 anvendes. Standardmasserne omfatter håndbagage og massen for eventuelle spædbørn under to år, som medbringes af en voksen på et passagersæde. Spædbørn, som optager særskilte passagersæder, skal betragtes som børn med henblik på dette litra. |
d) |
Masseværdier for passagerer — 20 eller flere sæder
|
e) |
Masseværdier for passagerer — 19 eller færre sæder
|
f) |
Masseværdier for bagage
|
g) |
Hvis luftfartsforetagendet ønsker at anvende andre standardmasseværdier end de værdier, der er angivet i ovenstående tabel 1 til 3, skal det underrette myndigheden om begrundelserne herfor og på forhånd opnå myndighedens godkendelse heraf. Luftfartsforetagendet skal også med henblik på godkendelse indlevere en detaljeret vejningsundersøgelsesplan og anvende den statistiske analysemetode, som er angivet i tillæg 1 til OPS 1.620 g). Når resultaterne af vejningsundersøgelsen er kontrolleret og godkendt af myndigheden, gælder de reviderede standardmasseværdier kun for det pågældende luftfartsforetagende. De reviderede standardmasseværdier kan kun anvendes under forhold, som er i overensstemmelse med de forhold, hvorunder undersøgelsen er foretaget. Hvis de reviderede standardmasser overstiger de masser, som er angivet i tabel 1 til 3, skal disse højere værdier anvendes. |
h) |
På enhver flyvning, der er identificeret som befordrende et betydeligt antal passagerer, hvis masse, inklusive håndbagage, forventes at overstige standardpassagermassen, skal luftfartsforetagendet bestemme den faktiske masse for sådanne passagerer ved vejning eller ved at tilføje et passende tillæg til massen. |
i) |
Hvis der anvendes standardmasseværdier for indchecket bagage, og hvis et betydeligt antal passagerer indchecker bagage, som forventes at overstige standardbagagemassen, skal luftfartsforetagendet bestemme den faktiske masse for denne bagage ved vejning eller ved at tilføje et passende tillæg til massen. |
j) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at luftfartøjschefen informeres, når der er anvendt en metode, som ikke er standard, til bestemmelse af lastens masse, og at denne metode er angivet i masse- og balancedokumenterne. |
OPS 1.625
Masse- og balancedokumentation
(se tillæg 1 til OPS 1.625)
a) |
Luftfartsforetagendet skal forud for hver flyvning udarbejde masse- og balancedokumentation, som angiver lasten og fordelingen heraf. Masse- og balancedokumentationen skal gøre det muligt for luftfartøjschefen at fastslå, at lasten og dennes fordeling er sådan, at flyvemaskinens masse- og balancebegrænsninger ikke overskrides. Navnet på den person, som har udarbejdet masse- og balancedokumentationen, skal fremgå af dokumentationen. Den person, som fører tilsyn med lastningen af flyvemaskinen, skal med sin underskrift bekræfte, at lasten og dennes fordeling er i overensstemmelse med masse- og balancedokumentationen. Dette dokument skal kunne godkendes af luftfartøjschefen, hvis godkendelse vises ved kontrasignering eller tilsvarende (se også OPS 1.1055 a)12)). |
b) |
Luftfartsforetagendet skal angive procedurerne for sidsteøjebliksændringer (Last Minute Changes) i lasten. |
c) |
Under forudsætning af myndighedens godkendelse kan luftfartsforetagendet anvende et alternativ til de procedurer, der kræves i ovenstående litra a) og b). |
Tillæg 1 til OPS 1.605
Masse og balance — Generelt
(se OPS 1.605)
a) |
Bestemmelse af en flyvemaskines tørre operationelle masse
|
b) |
Særlige standardmasser for trafiklast. Ud over standardmasser for passagerer og indchecket bagage kan luftfartsforetagendet indsende standardmasser for andre typer af last til godkendelse hos myndigheden. |
c) |
Lastning af flyvemaskinen
|
d) |
Tyngdepunktsgrænser
|
Tillæg 1 til OPS 1.620 f)
Definition af området for flyvninger i den europæiske region
Med henblik på OPS 1.620 f) forstås ved flyvninger i den europæiske region, ud over indenrigsflyvninger, flyvninger, som udføres inden for det område, der afgrænses af loxodrome kompaslinjer mellem følgende punkter:
— |
N7200 |
E04500 |
— |
N4000 |
E04500 |
— |
N3500 |
E03700 |
— |
N3000 |
E03700 |
— |
N3000 |
W00600 |
— |
N2700 |
W00900 |
— |
N2700 |
W03000 |
— |
N6700 |
W03000 |
— |
N7200 |
W01000 |
— |
N7200 |
E04500 |
som vist i figur 1 nedenfor:
Figur 1
Den europæiske region
Tillæg 1 til OPS 1.620 g)
Procedure for fastsættelse af reviderede standardmasseværdier for passagerer og bagage
a) |
Passagerer
|
b) |
Indchecket bagage. Den statistiske procedure for bestemmelse af de reviderede standardbagagemasseværdier baseret på gennemsnitlige bagagemasser af den krævede minimumsstørrelse for stikprøver er stort set den samme som den procedure, der anvendes for passagerer, og som er angivet i punkt a)1). Det relative konfidensinterval (nøjagtighed) for bagage er 1 %. Der skal vejes mindst 2 000 stykker indchecket bagage. |
c) |
Bestemmelse af reviderede standardmasseværdier for passagerer og indchecket bagage
|
Tillæg 1 til OPS 1.625
Masse- og balancedokumentation
a) |
Masse- og balancedokumentation
|
b) |
Computerstyrede systemer. Hvis masse- og balancedokumentationen udarbejdes ved hjælp af et computerstyret masse- og balancesystem, skal luftfartsforetagendet efterprøve integriteten af disse uddata. Luftfartsforetagendet skal oprette et system for at kontrollere, at ændringer i luftfartsforetagendets inddata behørigt indarbejdes i systemet, og at systemet fortløbende fungerer tilfredsstillende, ved at efterprøve uddataene med mindst seks måneders mellemrum. |
c) |
Masse- og balancesystemer om bord. Luftfartsforetagendet skal indhente myndighedens godkendelse, hvis det ønsker at anvende et computersystem om bord for masse- og balanceværdier som primær kilde til afsendelse af flyvemaskiner. |
d) |
Dataforbindelse. Når masse- og balancedokumentation sendes til flyvemaskiner via dataforbindelse, skal der på jorden forefindes kopi af den endelige masse- og balancedokumentation i den form, hvori den er godkendt af luftfartøjschefen. |
SUBPART K
INSTRUMENTER OG UDSTYR
OPS 1.630
Generel indledning
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at en flyvning ikke påbegyndes, medmindre de instrumenter og det udstyr, der kræves i henhold til denne subpart, er:
|
b) |
Minimumspræstationsnormerne for instrumenter og udstyr er de normer, der er foreskrevet i de gældende European Technical Standard Orders (ETSO), som angivet i de gældende specifikationer vedrørende European Technical Standard Orders (CS-TSO), medmindre der foreskrives andre præstationsnormer i operations- eller luftdygtighedskodeksen. Instrumenter og udstyr, som på datoen for gennemførelsen af OPS opfylder andre konstruktions- og præstationsspecifikationer end ETSO, kan forblive i drift eller kan installeres, medmindre der i denne subpart er foreskrevet yderligere krav. Instrumenter og udstyr, der allerede er godkendt, skal ikke overholde en revideret ETSO eller en anden revideret specifikation end ETSO, medmindre der foreskrives et krav med tilbagevirkende kraft. |
c) |
Følgende elementer kræver ikke udstyrsgodkendelse:
|
d) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem skal anvende et udstyr på sin plads under flyvningen, skal dette være nemt at betjene fra den pågældende plads. Hvis et og samme udstyr skal betjenes af mere end ét medlem af flyvebesætningen, skal det installeres, så det umiddelbart kan betjenes fra en given plads, hvorfra det er nødvendigt at betjene udstyret. |
e) |
De instrumenter, der anvendes af ethvert flyvebesætningsmedlem, skal være placeret således, at flyvebesætningsmedlemmet nemt kan se visningerne fra sin plads med mindst mulig ændring af den stilling og synslinje, som besætningsmedlemmet normalt indtager, når vedkommende ser fremad langs flyvevejen. Når et enkelt instrument i en flyvemaskine skal betjenes af mere end ét medlem af flyvebesætningen, skal det være installeret således, at instrumentet er synligt fra hver relevant flyvebesætningsplads. |
OPS 1.635
Udstyr til beskyttelse af kredsløb
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, hvori der anvendes sikringer, medmindre der under flyvningen er reservesikringer til rådighed, som mindst svarer til 10 % af antallet af sikringer med hver nominel ydelse eller tre med hver nominel ydelse, afhængigt af hvilket antal der er størst.
OPS 1.640
Flyvemaskinens operationslys
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre den er udstyret med følgende:
a) |
Til flyvning om dagen:
|
b) |
Ved flyvning om natten, ud over det i ovenstående litra a) angivne udstyr:
|
OPS 1.645
Vinduesviskere
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse på mere end 5 700 kg, medmindre den på hver pilotplads er udstyret med en vinduesvisker eller tilsvarende anordning til at holde en del af forruden fri for nedbør.
OPS 1.650
VFR-flyvninger om dagen — Flyve- og navigationsinstrumenter og tilknyttet udstyr
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine om dagen i overensstemmelse med visuelflyveregler (VFR), medmindre den er udstyret med flyve- og navigationsinstrumenterne og det hertil knyttede udstyr, og medmindre, hvor dette er relevant, det sker på de i nedenstående litraer anførte betingelser:
a) |
et magnetkompas |
b) |
en nøjagtig tidsmåler, som viser tiden i timer, minutter og sekunder |
c) |
en følsom trykhøjdemåler, der er kalibreret i fod med en underskalaindstilling, der er kalibreret i hektopascal/millibar, som kan indstilles til ethvert barometertryk, hvortil den sandsynligvis skal indstilles under flyvningen |
d) |
en flyvehastighedsmåler, der er kalibreret i knob |
e) |
en vertikal hastighedsmåler |
f) |
en drejningsviser og tværkraftmåler (turn and slip indicator) eller en drejningskoordinator med indbygget tværkraftmåler |
g) |
en flyvestillingsindikator (kunstig horisont) |
h) |
en stabiliseret retningsindikator, og |
i) |
et hjælpemiddel, som i cockpittet kan angive lufttemperaturen udenfor kalibreret i grader celsius. |
j) |
Ved flyvninger af en varighed, som ikke overstiger 60 minutter, som starter og lander på samme flyveplads, og som forbliver inden for 50 nm fra den pågældende flyveplads, kan alle de instrumenter, som foreskrives i ovenstående litra f), g) og h) og nedenstående punkt k)4), k)5) og k)6), erstattes enten af en drejningsviser og tværkraftmåler eller af en drejningskoordinator med indbygget tværkraftmåler eller af såvel en flyvestillingsindikator som en tværkraftmåler. |
k) |
Når der kræves to piloter, skal andenpilotens plads have følgende særskilte instrumenter:
|
l) |
Hvert system til visning af flyvehastighed skal være udstyret med et opvarmet pitotrør eller tilsvarende anordning, der forhindrer funktionssvigt som følge af enten kondens eller isdannelse, for:
|
m) |
Når der kræves instrumenter i to eksemplarer, omfatter kravet særskilte displays for hver pilot og særskilte selektorer eller andet tilknyttet udstyr, hvor dette er relevant. |
n) |
Alle flyvemaskiner skal være udstyret med anordninger, som viser, når strømforsyningen til de krævede flyveinstrumenter er utilstrækkelig, og |
o) |
alle flyvemaskiner med sammentrykkelighedsbegrænsninger, som ikke på anden måde vises af de krævede flyvehastighedsmålere, skal være udstyret med en machtalmåler ved hver pilotplads. |
p) |
Luftfartsforetagendet må ikke udføre VFR-flyvninger om dagen, medmindre flyvemaskinen er udstyret med hovedtelefoner med boommikrofon eller tilsvarende for hvert flyvebesætningsmedlem på cockpittjeneste. |
OPS 1.652
IFR- eller natflyvninger — Flyve- og navigationsinstrumenter og tilknyttet udstyr
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine i overensstemmelse med instrumentflyvereglerne (IFR) eller om natten i overensstemmelse med visuelflyvereglerne (VFR), medmindre flyvemaskinen er udstyret med flyve- og navigationsinstrumenterne og det hertil knyttede udstyr, og medmindre, hvor dette er relevant, det sker på de i nedenstående litraer anførte betingelser:
a) |
et magnetkompas |
b) |
en nøjagtig tidsmåler, som viser tiden i timer, minutter og sekunder |
c) |
to følsomme trykhøjdemålere, der er kalibreret i fod med underskalaindstillinger, der er kalibreret i hektopascal/millibar, som kan indstilles til ethvert barometertryk, hvortil de sandsynligvis skal indstilles under flyvningen; disse højdemålere skal være forsynet med tromlehøjdemåler eller tilsvarende visning |
d) |
et system til visning af flyvehastighed med opvarmet pitotrør eller tilsvarende anordning, der forhindrer funktionssvigt som følge af enten kondens eller isdannelse, inklusive advarselsindikator, som viser svigt i pitotopvarmeren. Kravet om en advarselsindikator, der viser svigt i pitotopvarmeren, gælder ikke for flyvemaskiner, som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på ni eller færre sæder eller en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder, og som har fået udstedt et individuelt luftdygtighedsbevis inden den 1. april 1998 |
e) |
en vertikal hastighedsmåler |
f) |
en drejningsviser og tværkraftmåler |
g) |
en flyvestillingsindikator (kunstig horisont) |
h) |
en stabiliseret retningsindikator |
i) |
et hjælpemiddel, som i cockpittet kan angive lufttemperaturen udenfor kalibreret i grader celsius, og |
j) |
to uafhængige statiske tryksystemer; dog er det tilladt for propeldrevne flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder at have et statisk tryksystem og en alternativ kilde til statisk tryk. |
k) |
Når der kræves to piloter, skal andenpilotens plads have følgende særskilte instrumenter:
|
l) |
Flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse, som overstiger 5 700 kg, eller som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end ni sæder, skal være udstyret med en yderligere standby-flyvestillingsindikator (kunstig horisont), som kan betjenes fra begge pilotpladser, og som
|
m) |
Ved overholdelse af ovenstående litra l) skal det være klart synligt for flyvebesætningen, når den i det pågældende litra krævede standby-flyvestillingsindikator fungerer på nødstrøm. Hvis standby-flyvestillingsindikatoren har sin egen dedicerede strømforsyning, skal der være en tilknyttet indikation enten på instrumentet eller på instrumentbrættet, når denne strømforsyning er i brug. |
n) |
En kortholder i en letlæselig position, som kan belyses med henblik på natflyvninger. |
o) |
Hvis standby-instrumentsystemet til visning af flyvestilling er certificeret i henhold til CS 25.1303 b)4) eller tilsvarende, kan drejningsviserne og tværkraftmålerne (turn and slip indicators) erstattes af tværkraftmålere. |
p) |
Når der kræves instrumenter i to eksemplarer, omfatter kravet særskilte displays til hver pilot og særskilte selektorer eller andet tilknyttet udstyr, hvor dette er relevant. |
q) |
Alle flyvemaskiner skal være udstyret med anordninger, som viser, når strømforsyningen til de krævede flyveinstrumenter er utilstrækkelig, og |
r) |
Alle flyvemaskiner med sammentrykkelighedsbegrænsninger, som ikke på anden måde vises af de krævede flyvehastighedsmålere, skal være udstyret med en machtalmåler ved hver pilotplads. |
s) |
Luftfartsforetagendet må ikke udføre IFR- eller natflyvninger, medmindre flyvemaskinen er udstyret med hovedtelefoner med boommikrofon eller tilsvarende for hvert flyvebesætningsmedlem på cockpittjeneste og en sendeknap på rattet til hver krævet pilot. |
OPS 1.655
Yderligere udstyr ved enpilotflyvninger i henhold til IFR eller om natten
Luftfartsforetagendet må ikke udføre IFR-enpilotflyvninger, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en autopilot med mindst højdehold og fast kursindstilling.
OPS 1.660
Højdevarslingssystem
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en turbinedrevet propelflyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse, som overstiger 5 700 kg, eller som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end ni sæder, eller en turbojetdrevet flyvemaskine, medmindre den er udstyret med et højdevarslingssystem, som er i stand til
dog bortset fra flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder og med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end ni sæder, hvis første individuelle luftdygtighedsbevis er udstedt inden den 1. april 1972, og som allerede var registreret i en medlemsstat den 1. april 1995. |
OPS 1.665
Ground proximity warning system (GPWS-system) og terrænadvarselssystem (Terrain Awareness and Warning System — TAWS-system)
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en turbinedrevet propelflyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse, som overstiger 5 700 kg, eller som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end ni sæder, medmindre den er udstyret med et GPWS-system, der omfatter en funktion, der forud advarer om faren for terræn (Terrain Awareness and Warning System — TAWS). |
b) |
GPWS-systemet skal automatisk ved hjælp af lydsignaler, som kan suppleres med visuelle signaler, advare flyvebesætningen rettidigt og tydeligt om faldhastighed, terrænnærhed, højdetab efter start eller cirkling, ukorrekt landingskonfiguration og afvigelse fra den nedadgående glidevinkel. |
c) |
TAWS-systemet skal automatisk ved hjælp af visuelle signaler og lydsignaler og et TAWS-display forsyne flyvebesætningen med tilstrækkelig alarmeringstid til at forhindre begivenheder med kontrolleret flyvning ind i terræn, ligesom der skal være mulighed for visning af forudliggende hindringer samt indikation af grænsen for frigang af terræn. |
OPS 1.668
Advarselssystem for kollisioner i luften (Airborne Collision Avoidance System — ACAS)
Luftfartsforetagendet må ikke operere en turbinedrevet propelflyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse, som overstiger 5 700 kg, eller som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 19 sæder, medmindre den er udstyret med et advarselssystem for kollisioner i luften med et minimumspræstationsniveau på mindst ACAS II.
OPS 1.670
Vejrradarudstyr under flyvning
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere:
|
b) |
For trykregulerede propeldrevne flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på ikke over 5 700 kg og en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på ikke over 9 sæder kan vejrradarudstyr under flyvning erstattes af andet udstyr, som kan spore tordenvejr og andre potentielt farlige vejrforhold, der kan opdages med luftbåret vejrradarudstyr, under forudsætning af myndighedens godkendelse. |
OPS 1.675
Udstyr til flyvning under forhold med isdannelse
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine under forhold med forventet eller faktisk isdannelse, medmindre flyvemaskinen er certificeret og udstyret til at operere under sådanne forhold. |
b) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine under forhold med forventet eller faktisk isdannelse om natten, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en anordning, som kan belyse eller spore isdannelsen. Enhver form for belysning, som anvendes, skal være af en type, som ikke forårsager blænding eller refleksion, der kunne hæmme besætningsmedlemmerne i at udføre deres opgaver. |
OPS 1.680
Udstyr til sporing af kosmisk stråling
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine over 15 000 m (49 000 ft) medmindre:
|
OPS 1.685
Flyvebesætningens interne samtaleanlæg
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, på hvilken der kræves en flyvebesætning på mere end ét medlem, medmindre flyvemaskinen er udstyret med et internt samtaleanlæg til flyvebesætningen, inklusive hovedtelefoner og mikrofoner, som ikke er håndholdte, til brug for alle medlemmer af flyvebesætningen.
OPS 1.690
Internt samtaleanlæg til besætningsmedlemmerne
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse på over 15 000 kg eller en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 19 sæder, medmindre flyvemaskinen er udstyret med et internt samtaleanlæg til besætningsmedlemmerne; undtaget herfra er flyvemaskiner, som inden den 1. april 1965 for første gang har fået udstedt et individuelt luftdygtighedsbevis, og som allerede var registreret i en medlemsstat den 1. april 1995. |
b) |
Det i dette punkt krævede samtaleanlæg til besætningsmedlemmerne skal:
|
OPS 1.695
Højttaleranlæg
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 19 sæder, medmindre der er installeret et højttaleranlæg. |
b) |
Det i dette punkt krævede højttaleranlæg skal:
|
OPS 1.700
Cockpit voice rekordere — 1
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis den 1. april 1998 eller derefter, og som:
|
b) |
Cockpit voice rekorderen skal være i stand til at bevare informationer, der er rekorderet i løbet af mindst de sidste to timer, hvor rekorderen er i brug, dog kan denne periode nedsættes til 30 minutter for flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder. |
c) |
Cockpit voice rekorderen skal automatisk begynde at rekordere, før flyvemaskinen ved egen kraft bevæger sig, og skal fortsætte med at rekordere indtil flyvningens afslutning, når flyvemaskinen ikke længere er i stand til at bevæge sig ved egen kraft. Endvidere skal cockpit voice rekorderen, afhængigt af tilgængeligheden af elektrisk strøm, begynde at rekordere så tidligt som muligt under cockpitchecks før motorstart ved flyvningens begyndelse indtil cockpitchecks umiddelbart efter motorstandsning ved flyvningens afslutning. |
d) |
Cockpit voice rekorderen skal have en anordning, som medvirker til at lokalisere den pågældende rekorder i vand. |
OPS 1.705
Cockpit voice rekordere — 2
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en turbinedreven flermotoret flyvemaskine, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis den 1. januar 1990 eller derefter frem til og med den 31. marts 1998, og som har en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder og en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end ni sæder, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en cockpit voice rekorder, som rekorderer:
|
b) |
Cockpit voice rekorderen skal være i stand til at bevare informationer, der er rekorderet i løbet af mindst de sidste 30 minutter, hvor rekorderen er i brug. |
c) |
Cockpit voice rekorderen skal begynde at rekordere, før flyvemaskinen ved egen kraft bevæger sig, og skal fortsætte med at rekordere indtil flyvningens afslutning, når flyvemaskinen ikke længere er i stand til at bevæge sig ved egen kraft. Endvidere skal cockpit voice rekorderen, afhængigt af tilgængeligheden af elektrisk strøm, begynde at rekordere så tidligt som muligt under cockpitchecks før flyvningen indtil cockpitchecks umiddelbart efter motorstandsning ved flyvningens afslutning. |
d) |
Cockpit voice rekorderen skal have en anordning, som medvirker til at lokalisere den pågældende rekorder i vand. |
OPS 1.710
Cockpit voice rekordere — 3
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis før den 1. april 1998, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en cockpit voice rekorder, som rekorderer:
|
b) |
Cockpit voice rekorderen skal være i stand til at bevare informationer, der er rekorderet i løbet af mindst de sidste 30 minutter, hvor rekorderen er i brug. |
c) |
Cockpit voice rekorderen skal begynde at rekordere, før flyvemaskinen ved egen kraft bevæger sig, og skal fortsætte med at rekordere indtil flyvningens afslutning, når flyvemaskinen ikke længere er i stand til at bevæge sig ved egen kraft. |
d) |
Cockpit voice rekorderen skal have en anordning, som medvirker til at lokalisere den pågældende rekorder i vand. |
OPS 1.715
Flyvedatarekordere — 1
(se tillæg 1 til OPS 1.715)
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis den 1. april 1998 eller derefter, og som:
medmindre flyvemaskinen er udstyret med en flyvedatarekorder, som benytter en digital metode til rekordering og lagring af data og omfatter et system til hurtig fremhentning af disse data fra lagringsmediet. |
b) |
Flyvedatarekorderen skal være i stand til at bevare data, der er rekorderet i løbet af mindst de sidste 25 timer, hvor rekorderen er i brug, dog kan denne periode nedsættes til 10 timer for flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder. |
c) |
Flyvedatarekorderen skal med henvisning til en tidsskala rekordere
|
d) |
Der skal indhentes data fra luftfartøjskilder, som muliggør nøjagtig korrelation med de informationer, der vises for flyvebesætningen. |
e) |
Flyvedatarekorderen skal automatisk begynde at rekordere data, før flyvemaskinen ved egen kraft er i stand til at bevæge sig, og skal automatisk stoppe, efter at flyvemaskinen er ude af stand til at bevæge sig ved egen kraft. |
f) |
Flyvedatarekorderen skal have en anordning, som medvirker til at lokalisere den pågældende rekorder i vand. |
g) |
Flyvemaskiner, som første gang har fået udstedt et individuelt luftdygtighedsbevis den 1. april 1998 eller senere, men ikke senere end 1. april 2001, behøver ikke overholde OPS 1.715 c), hvis myndigheden godkender det, dersom:
|
OPS 1.720
Flyvedatarekordere — 2
(se tillæg 1 til OPS 1.720)
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis den 1. juni 1990 eller derefter frem til og med den 31. marts 1998, og som har en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en flyvedatarekorder, som benytter en digital metode til rekordering og lagring af data, og omfatter et system til hurtig fremhentning af disse data fra lagringsmediet. |
b) |
Flyvedatarekorderen skal være i stand til at bevare data, der er rekorderet i løbet af mindst de sidste 25 timer, hvor rekorderen er i brug. |
c) |
Flyvedatarekorderen skal med henvisning til en tidsskala rekordere:
|
d) |
For flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på 27 000 kg eller derunder behøver parameter 14 og 15b i tabel A i tillæg 1 til OPS 1.720 ikke at blive rekorderet, hvis det kan accepteres af myndigheden, og hvis en af de følgende betingelser er opfyldt:
|
e) |
For flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 27 000 kg, behøver følgende parametre ikke at blive rekorderet, hvis det kan accepteres af myndigheden: 15b i tabel A i tillæg 1 til OPS 1.720, og 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30 og 31 i tabel B i tillæg 1, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
|
f) |
Individuelle parametre, der kan udledes ved beregning af de øvrige rekorderede parametre, behøver ikke at rekorderes, hvis det kan accepteres af myndigheden. |
g) |
Der skal indhentes data fra luftfartøjskilder, som muliggør nøjagtig korrelation med de informationer, der vises for flyvebesætningen. |
h) |
Flyvedatarekorderen skal begynde at rekordere data, før flyvemaskinen ved egen kraft er i stand til at bevæge sig, og skal stoppe, efter at flyvemaskinen er ude af stand til at bevæge sig ved egen kraft. |
i) |
Flyvedatarekorderen skal have en anordning, som medvirker til at lokalisere den pågældende rekorder i vand. |
OPS 1.725
Flyvedatarekordere — 3
(se tillæg 1 til OPS 1.725)
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med turbinemotor, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis før 1. juni 1990, og som har en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en flyvedatarekorder, som benytter en digital metode til rekordering og lagring af data og omfatter et system til hurtig fremhentning af disse data fra lagringsmediet. |
b) |
Flyvedatarekorderen skal være i stand til at bevare data, der er rekorderet i løbet af mindst de sidste 25 timer, hvor rekorderen er i brug. |
c) |
Flyvedatarekorderen skal med henvisning til en tidsskala rekordere
|
d) |
Individuelle parametre, der kan udledes ved beregning af de øvrige rekorderede parametre, behøver ikke at rekorderes, hvis det kan accepteres af myndigheden. |
e) |
Der skal indhentes data fra luftfartøjskilder, som muliggør nøjagtig korrelation med de informationer, der vises for flyvebesætningen. |
f) |
Flyvedatarekorderen skal begynde at rekordere data, før flyvemaskinen ved egen kraft er i stand til at bevæge sig, og skal stoppe, efter at flyvemaskinen er ude af stand til at bevæge sig ved egen kraft. |
g) |
Flyvedatarekorderen skal have en anordning, som medvirker til at lokalisere den pågældende rekorder i vand. |
OPS 1.727
Kombinationsrekorder
a) |
Kravene til cockpit voice rekorder og flyvedatarekorder kan opfyldes således:
|
b) |
En kombinationsrekorder er en flyvedatarekorder, der rekorderer:
|
OPS 1.730
Sæder, sikkerhedsbælter, sikkerhedsseler og fastspændingsanordninger til børn
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre den er udstyret med følgende:
|
b) |
Alle sikkerhedsbælter med skulderseler skal have ét enkelt udløsningspunkt. |
c) |
Et sikkerhedsbælte med en diagonal skulderrem til flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på ikke over 5 700 kg eller et sikkerhedsbælte til flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på ikke over 2 730 kg kan tillades i stedet for et sikkerhedsbælte med skulderseler, såfremt det ikke med rimelighed er muligt at montere sidstnævnte. |
OPS 1.731
Skiltene »spænd sikkerhedsbæltet« og »rygning forbudt«
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, hvis ikke alle passagersæder er synlige fra cockpittet, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en anordning, som viser alle passagerer og kabinebesætningsmedlemmer, hvornår sikkerhedsbælterne skal være spændt, og hvornår rygning er forbudt.
OPS 1.735
Indvendige døre og forhæng
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre følgende udstyr er installeret:
a) |
i en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 19 passagerer, en dør mellem passagerkabinen og cockpittet med et skilt med »kun adgang for besætningsmedlemmer« og en låseanordning, som forhindrer, at passagerer åbner døren uden tilladelse fra et medlem af flyvebesætningen |
b) |
en anordning til åbning af hver af de døre, der adskiller en passagerkabine fra en anden kabine, som er forsynet med nødudgange. Åbningsanordningen skal være lettilgængelig |
c) |
hvis det er nødvendigt at gå gennem en døråbning eller et forhæng, som adskiller passagerkabinen fra andre områder, for at nå til en påbudt nødudgang fra et givet passagersæde, skal døren eller forhænget have en anordning, som fastholder den/det i åben stilling |
d) |
et skilt på hver af de indvendige døre eller ved siden af et forhæng, som giver adgang til en passagernødudgang, hvorpå det angives, at døren/forhænget skal være fastholdt i åben stilling under start og landing, og |
e) |
en anordning, som gør det muligt for ethvert besætningsmedlem at låse enhver dør op, som normalt er tilgængelig for passagerer, og som kan låses af passagerer. |
OPS 1.745
Førstehjælpskasser
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre den er udstyret med lettilgængelige førstehjælpskasser i følgende antal:
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at førstehjælpskasserne:
|
OPS 1.755
Medicinsk nødudstyr
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 30 sæder, medmindre flyvemaskinen er udstyret med medicinsk nødudstyr, hvis et givet punkt af den planlagte rute ligger mere end 60 minutters flyvetid (ved normal marchfart) fra en flyveplads, hvor der kunne forventes at være kvalificeret lægehjælp til rådighed. |
b) |
Luftfartøjschefen skal sikre, at der kun indgives lægemidler af kvalificerede læger, sygeplejersker eller tilsvarende kvalificeret personale. |
c) |
Betingelser for medbringelse:
|
OPS 1.760
Førstehjælpsilt
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en trykreguleret flyvemaskine ved højder over 25 000 ft, hvor der kræves et kabinebesætningsmedlem om bord, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en forsyning af ufortyndet ilt til passagerer, som af fysiologiske årsager måtte have behov for ilt efter trykfald i kabinen. Iltmængden skal beregnes ved hjælp af en gennemsnitlig gennemstrømningsmængde på mindst 3 liter Standard Temperature Pressure Dry (STPD)/minut/person, skal være tilstrækkelig til den resterende del af flyvningen efter trykfald i kabinen ved kabinetrykhøjder på over 8 000 ft, men ikke over 15 000 ft, til mindst 2 % af de befordrede passagerer men i intet tilfælde til mindre end én person. Der skal forefindes et tilstrækkeligt antal dispenserenheder, men i intet tilfælde færre end to, med en anordning, som sætter kabinebesætningen i stand til at anvende forsyningen. Dispenserenhederne kan være af en bærbar type. |
b) |
Den mængde førstehjælpsilt, der kræves ved en bestemt operation, skal bestemmes på grundlag af kabinetrykhøjder og flyvningens varighed i overensstemmelse med de operationelle procedurer, der er fastsat for hver operation og rute. |
c) |
Iltudstyret, hvormed flyvemaskinen er udstyret, skal være i stand til at generere en massestrøm til hver bruger på mindst fire liter pr. minut, STPD. Der kan anvendes anordninger til at sænke strømmen til ikke under to liter pr. minut, STPD, ved en given højde. |
OPS 1.770
Supplerende ilt — Trykregulerede flyvemaskiner
(se tillæg 1 til OPS 1.770)
a) |
Generelt
|
b) |
Krav til iltudstyr og ilttilførsel
|
OPS 1.775
Supplerende ilt — Ikke-trykregulerede flyvemaskiner
(se tillæg 1 til OPS 1.775)
a) |
Generelt
|
b) |
Krav til ilttilførsel
|
OPS 1.780
Besætningens udstyr til beskyttelse af åndedræt
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en trykreguleret flyvemaskine eller en ikke-trykreguleret flyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg eller med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 19 sæder, medmindre:
|
b) |
PBE, der er beregnet til brug for flyvebesætningen, skal være praktisk placeret i cockpittet og være lettilgængeligt for omgående anvendelse af hvert af de krævede flyvebesætningsmedlemmer på deres anviste tjenestepladser. |
c) |
PBE, der er beregnet til brug af kabinebesætningen, skal være installeret ved siden af hvert af de krævede kabinebesætningsmedlemmers tjenesteplads. |
d) |
Der skal forefindes yderligere, lettilgængeligt bærbart PBE, som skal være placeret ved eller i tilknytning til de i OPS 1.790 c) og d) krævede manuelle ildslukkere, dog skal PBE’et, hvis ildslukkeren befinder sig inde i et lastrum, anbringes udenfor men ved siden af indgangen til det pågældende lastrum. |
e) |
PBE må, når det er i brug, ikke forhindre den kommunikation, der er foreskrevet i OPS 1.685, OPS 1.690, OPS 1.810 og OPS 1.850. |
OPS 1.790
Manuelle ildslukkere
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre der forefindes manuelle ildslukkere til brug i besætnings- og passagerkabiner samt, hvis dette er relevant, i lastrum og pantryer i overensstemmelse med følgende:
a) |
Arten og mængden af slukningsmidlet skal være egnet til de former for brand, som kan forventes at forekomme i den kabine eller det rum, hvor ildslukkeren efter hensigten skal anvendes, og skal med hensyn til personalekabiner minimere risikoen for koncentration af giftige luftarter. |
b) |
Der skal være mindst én manuel ildslukker, som indeholder halon 1211 (bromchlordifluormethan, CBrCIF2) eller tilsvarende som slukningsmiddel, praktisk placeret i cockpittet til brug for flyvebesætningen. |
c) |
Der skal være mindst én manuel ildslukker placeret i eller være lettilgængelig til brug i hvert pantry, som ikke er placeret på hovedpassagerdækket. |
d) |
Der skal være mindst én lettilgængelig manuel ildslukker til rådighed til brug i hvert klasse A eller klasse B last- eller bagagerum og i hvert klasse E lastrum, hvortil besætningsmedlemmerne har adgang under flyvningen, og |
e) |
Mindst nedenstående antal manuelle ildslukkere skal være praktisk placeret i passagerkabinen/-kabinerne:
Hvis der kræves to eller flere ildslukkere, skal disse være jævnt fordelt i passagerkabinen. |
f) |
Mindst én af de krævede ildslukkere, som er placeret i passagerkabinen i en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på mindst 31 og ikke over 60 sæder, og mindst to af de ildslukkere, der er placeret i passagerkabinen i en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på 61 eller flere sæder, skal indeholde halon 1211 (bromchlordifluormethan, CBrCIF2) eller tilsvarende som slukningsmiddel. |
OPS 1.795
Katastrofeøkser og koben
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg eller med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end ni sæder, medmindre flyvemaskinen er udstyret med mindst én katastrofeøkse eller ét koben, som er placeret i cockpittet. Hvis den maksimale godkendte passagersædekonfiguration er flere end 200 sæder, skal der medføres en yderligere katastrofeøkse eller et yderligere koben, som skal være placeret i eller i nærheden af det bageste pantryområde. |
b) |
Katastrofeøkser og koben, som er placeret i passagerkabinen, må ikke være synlige for passagererne. |
OPS 1.800
Markering af brudpunkter
Såfremt der på flyvemaskinens fuselage findes områder, som er egnede til at blive gennembrudt af redningsmandskab, skal luftfartsforetagendet sikre, at sådanne områder er markeret som vist nedenfor. Markeringerne skal være røde eller gule, og de skal om nødvendigt have et hvidt omrids som kontrast til baggrunden. Hvis afstanden mellem hjørnemarkeringerne er på mere end 2 meter, skal der indsættes mellemliggende linjer på 9 cm × 3 cm, så der ikke er mere end 2 meter mellem tilgrænsende markeringer.
OPS 1.805
Midler til nødevakuering
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, hvor passagernødudgangens dørtrin:
|
b) |
Dette udstyr eller disse anordninger behøver ikke at findes ved udgange over vingen, hvis det specificerede sted på flyvemaskinekonstruktionen, hvor flugtvejen slutter, er mindre end 1,83 meter (6 fod) fra jorden, når flyvemaskinen står på jorden med landingsstellet sænket og klapperne i start- eller landingsposition, afhængigt af hvilken klapposition der er længst over jorden. |
c) |
I flyvemaskiner, for hvilke der kræves en særskilt nødudgang til flyvebesætningen, og:
|
OPS 1.810
Megafoner
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 60 sæder, som befordrer en eller flere passagerer, medmindre den er udstyret med bærbare batteridrevne megafoner, som er lettilgængelige til brug for besætningsmedlemmerne under en nødevakuering, i følgende forhold:
|
OPS 1.815
Nødbelysning
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en passagerflyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end ni sæder, medmindre flyvemaskinen er udstyret med et nødbelysningssystem med uafhængig strømforsyning, som kan lette evakueringen af flyvemaskinen:
|
b) |
Luftfartsforetagendet må ikke om natten operere en passagerflyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på ni eller færre sæder, medmindre den er udstyret med en kilde til almindelig kabinebelysning, der letter evakueringen af flyvemaskinen. Systemet kan omfatte loftsbelysning eller andre belysningskilder, som allerede er monteret på flyvemaskinen, og som er i stand til at forblive operative, efter at flyvemaskinens batteri er koblet fra. |
OPS 1.820
Nødlokaliseringssender (Emergency Locator Transmitter)
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, som har tilladelse til at befordre mere end 19 passagerer, medmindre den som minimum er udstyret med:
|
b) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, som har tilladelse til at befordre til og med 19 passagerer, medmindre den som minimum er udstyret med:
|
c) |
Luftfartsforetagendet sikrer, at alle ELT, der medbringes for at opfylde ovennævnte krav, fungerer i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i ICAO, bilag 10, bind III. |
OPS 1.825
Redningsveste
a) |
Landflyvemaskiner. Luftfartsforetagendet må ikke operere en landflyvemaskine:
medmindre flyvemaskinen er udstyret med redningsveste, som er forsynet med overlevelseslokaliseringslys, til hver person om bord. Hver redningsvest skal være anbragt i en position, som er lettilgængelig fra den persons sæde eller køje, til hvem vesten er beregnet. Redningsveste til børn kan erstattes af andre godkendte flydeanordninger, som er udstyret med overlevelseslokaliseringslys. |
b) |
Vandflyvemaskiner og amfibieflyvemaskiner. Luftfartsforetagendet må ikke operere en vandflyvemaskine eller en amfibieflyvemaskine på vand, medmindre flyvemaskinen er udstyret med redningsveste, der er forsynet med overlevelseslokaliseringslys, til hver person om bord. Hver redningsvest skal være anbragt i en position, som er lettilgængelig fra den persons sæde eller køje, til hvem vesten er beregnet. Redningsveste til børn kan erstattes af andre godkendte flydeanordninger, som er udstyret med overlevelseslokaliseringslys. |
OPS 1.830
Redningsflåder og overlevelses-ELT'er til længere flyvninger over vand
a) |
På flyvninger over vand må luftfartsforetagendet ikke operere en flyvemaskine i en afstand fra land, som er egnet til nødlanding, som er større end svarende til:
medmindre det i nedenstående litra b) og c) angivne udstyr medbringes. |
b) |
Tilstrækkelige redningsflåder til alle ombordværende. Medmindre der forefindes ekstra redningsflåder med tilstrækkelig kapacitet, skal den opdrifts- og siddepladskapacitet, der ligger ud over redningsflådernes nominelle kapacitet, kunne rumme alle ombordværende på flyvemaskinen i tilfælde af tab af én redningsflåde med den største nominelle kapacitet. Redningsflåderne skal være udstyret med:
|
c) |
mindst to nødlokaliseringssendere (ELT (S)), som er i stand til at sende på de nødfrekvenser, der foreskrives i ICAO, bilag 10, bind V, kapitel 2. |
OPS 1.835
Overlevelsesudstyr
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine over områder, i hvilke eftersøgning og redning ville være specielt vanskelig, medmindre flyvemaskinen er udstyret med følgende:
a) |
signaleringsudstyr, som kan frembringe de pyrotekniske nødsignaler, der er beskrevet i ICAO, bilag 2 |
b) |
mindst én ELT (S), som er i stand til at sende på de nødfrekvenser, der foreskrives i ICAO, bilag 10, bind V, kapitel 2, og |
c) |
yderligere overlevelsesudstyr til den rute, der skal flyves, under hensyn til antallet af personer om bord dog er det ikke nødvendigt at medføre det i litra c) angivne udstyr, hvis flyvemaskinen enten:
|
OPS 1.840
Vandflyvemaskiner og amfibieflyvemaskiner — Diverse udstyr
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en vandflyvemaskine eller en amfibieflyvemaskine på vandet, medmindre den er udstyret med:
|
Tillæg 1 til OPS 1.715
Flyvedatarekordere — 1 — Liste over parametre, der skal rekorderes
Tabel A1 — Flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg
Note: Tallet i venstre kolonne angiver serienumre vist i EUROCAE-dokument ED55.
Nr. |
PARAMETER |
1 |
TIME OR RELATIVE TIME COUNT |
2 |
PRESSURE ALTITUDE |
3 |
INDICATED AIRSPEED |
4 |
HEADING |
5 |
NORMAL ACCELERATION |
6 |
PITCH ATTITUDE |
7 |
ROLL ATTITUDE |
8 |
MANUAL RADIO TRANSMISSION KEYING |
9 |
PROPULSIVE THRUST/POWER ON EACH ENGINE AND COCKPIT THRUST/POWER LEVER POSITION IF APPLICABLE |
10 |
TRAILING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION |
11 |
LEADING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION |
12 |
THRUST REVERSE STATUS |
13 |
GROUND SPOILER POSITION AND/OR SPEED BRAKE SELECTION |
14 |
TOTAL OR OUTSIDE AIR TEMPERATURE |
15 |
AUTOPILOT, AUTOTHROTTLE AND AFCS MODE AND ENGAGEMENT STATUS |
16 |
LONGITUDINAL ACCELERATION (BODY AXIS) |
17 |
LATERAL ACCELERATION |
Tabel A2 — Flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder
Note: Tallet i venstre kolonne angiver serienumre vist i EUROCAE-dokument ED55.
Nr. |
PARAMETER |
1 |
TIME OR RELATIVE TIME COUNT |
2 |
PRESSURE ALTITUDE |
3 |
INDICATED AIRSPEED |
4 |
HEADING |
5 |
NORMAL ACCELERATION |
6 |
PITCH ATTITUDE |
7 |
ROLL ATTITUDE |
8 |
MANUAL RADIO TRANSMISSION KEYING |
9 |
PROPULSIVE THRUST/POWER ON EACH ENGINE AND COCKPIT THRUST/POWER LEVER POSITION IF APPLICABLE |
10 |
TRAILING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION |
11 |
LEADING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION |
12 |
THRUST REVERSE STATUS |
13 |
GROUND SPOILER POSITION AND/OR SPEED BRAKE SELECTION |
14 |
TOTAL OR OUTSIDE AIR TEMPERATURE. |
15 |
AUTOPILOT/AUTOTHROTTLE ENGAGEMENT STATUS |
16 |
ANGLE OF ATTACK (IF A SUITABLE SENSOR IS AVAILABLE) |
17 |
LONGITUDINAL ACCELERATION (BODY AXIS) |
Tabel B — Yderligere parametre for flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 27 000 kg
Note: Tallet i venstre kolonne angiver serienumre vist i EUROCAE-dokument ED55.
Nr. |
PARAMETER |
18 |
PRIMARY FLIGHT CONTROLS — CONTROL SURFACE POSITION AND/OR PILOT INPUT (PITCH, ROLL, YAW) |
19 |
PITCH TRIM POSITION |
20 |
RADIO ALTITUDE |
21 |
VERTICAL BEAM DEVIATION (ILS GLIDE PATH OR MLS ELEVATION) |
22 |
HORIZONTAL BEAM DEVIATION (ILS LOCALISER OR MLS AZIMUTH) |
23 |
MARKER BEACON PASSAGE |
24 |
WARNINGS |
25 |
RESERVED (NAVIGATION RECEIVER FREQUENCY SELECTION IS RECOMMENDED) |
26 |
RESERVED (DME DISTANCE IS RECOMMENDED) |
27 |
LANDING GEAR SQUAT SWITCH STATUS OR AIR/GROUND STATUS |
28 |
GROUND PROXIMITY WARNING SYSTEM |
29 |
ANGLE OF ATTACK |
30 |
LOW PRESSURE WARNING (HYDRAULIC AND PNEUMATIC POWER) |
31 |
GROUNDSPEED |
32 |
LANDING GEAR OR GEAR SELECTOR POSITION |
Tabel C — Flyvemaskiner udstyret med elektroniske displaysystemer
Note: Tallet i midterste kolonne angiver serienumre vist i EUROCAE-dokument ED55, tabel A1.5.
Nr. |
Nr. |
PARAMETER |
33 |
6 |
SELECTED BAROMETRIC SETTING (EACH PILOT STATION) |
34 |
7 |
SELECTED ALTITUDE |
35 |
8 |
SELECTED SPEED |
36 |
9 |
SELECTED MACH |
37 |
10 |
SELECTED VERTICAL SPEED |
38 |
11 |
SELECTED HEADING |
39 |
12 |
SELECTED FLIGHT PATH |
40 |
13 |
SELECTED DECISION HEIGHT |
41 |
14 |
EFIS DISPLAY FORMAT |
42 |
15 |
MULTI FUNCTION/ENGINE/ALERTS DISPLAY FORMAT |
Tillæg 1 til OPS 1.720
Flyvedatarekordere — 2 — Liste over parametre, der skal rekorderes
Tabel A — Flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg
Nr. |
PARAMETER |
1 |
TIME OR RELATIVE TIME COUNT |
2 |
PRESSURE ALTITUDE |
3 |
INDICATED AIRSPEED |
4 |
HEADING |
5 |
NORMAL ACCELERATION |
6 |
PITCH ATTITUDE |
7 |
ROLL ATTITUDE |
8 |
MANUAL RADIO TRANSMISSION KEYING UNLESS AN ALTERNATE MEANS TO SYNCHRONISE FDR AND CVR RECORDINGS IS PROVIDED |
9 |
POWER ON EACH ENGINE |
10 |
TRAILING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION |
11 |
LEADING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION |
12 |
THRUST REVERSE POSITION (FOR TURBOJET AEROPLANES ONLY) |
13 |
GROUND SPOILER POSITION AND/OR SPEED BRAKE SELECTION |
14 |
OUTSIDE AIR TEMPERATURE OR TOTAL AIR TEMPERATURE |
15a |
AUTOPILOT ENGAGEMENT STATUS |
15b |
AUTOPILOT OPERATING MODES, AUTOTHROTTLE AND AFCS SYSTEMS ENGAGEMENT STATUS AND OPERATING MODES. |
Tabel B — Yderligere parametre for flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 27 000 kg
Nr. |
PARAMETER |
16 |
LONGITUDINAL ACCELERATION |
17 |
LATERAL ACCELERATION |
18 |
PRIMARY FLIGHT CONTROLS — CONTROL SURFACE POSITION AND/OR PILOT INPUT (PITCH, ROLL AND YAW) |
19 |
PITCH TRIM POSITION |
20 |
RADIO ALTITUDE |
21 |
GLIDE PATH DEVIATION |
22 |
LOCALISER DEVIATION |
23 |
MARKER BEACON PASSAGE |
24 |
MASTER WARNING |
25 |
NAV 1 AND NAV 2 FREQUENCY SELECTION |
26 |
DME 1 AND DME 2 DISTANCE |
27 |
LANDING GEAR SQUAT SWITCH STATUS |
28 |
GROUND PROXIMITY WARNING SYSTEM |
29 |
ANGLE OF ATTACK |
30 |
HYDRAULICS, EACH SYSTEM (LOW PRESSURE) |
31 |
NAVIGATION DATA |
32 |
LANDING GEAR OR GEAR SELECTOR POSITION |
Tillæg 1 til OPS 1.725
Flyvedatarekordere — 3 — Liste over parametre, der skal rekorderes
Tabel A — Flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg
Nr. |
PARAMETER |
1 |
TIME OR RELATIVE TIME COUNT |
2 |
PRESSURE ALTITUDE |
3 |
INDICATED AIRSPEED |
4 |
HEADING |
5 |
NORMAL ACCELERATION |
Tabel B — Yderligere parametre for flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 27 000 kg
Nr. |
PARAMETER |
6 |
PITCH ATTITUDE |
7 |
ROLL ATTITUDE |
8 |
MANUAL RADIO TRANSMISSION KEYING UNLESS AN ALTERNATE MEANS TO SYNCHRONISE THE FDR AND CVR RECORDINGS IS PROVIDED |
9 |
POWER ON EACH ENGINE |
10 |
TRAILING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION |
11 |
LEADING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION |
12 |
THRUST REVERSE POSITION (FOR TURBOJET AEROPLANES ONLY) |
13 |
GROUND SPOILER POSITION AND/OR SPEED BRAKE SELECTION |
14 |
OUTSIDE AIR TEMPERATURE OR TOTAL AIR TEMPERATURE |
15a |
AUTOPILOT ENGAGEMENT STATUS |
15b |
AUTOPILOT OPERATING MODES, AUTOTHROTTLE AND AFCS, SYSTEMS ENGAGEMENT STATUS AND OPERATING MODES. |
16 |
LONGITUDINAL ACCELERATION |
17 |
LATERAL ACCELERATION |
18 |
PRIMARY FLIGHT CONTROLS — CONTROL SURFACE POSITION AND/OR PILOT INPUT (PITCH, ROLL AND YAW) |
19 |
PITCH TRIM POSITION |
20 |
RADIO ALTITUDE |
21 |
GLIDE PATH DEVIATION |
22 |
LOCALISER DEVIATION |
23 |
MARKER BEACON PASSAGE |
24 |
MASTER WARNING |
25 |
NAV 1 AND NAV 2 FREQUENCY SELECTION |
26 |
DME 1 AND DME 2 DISTANCE |
27 |
LANDING GEAR SQUAT SWITCH STATUS |
28 |
GROUND PROXIMITY WARNING SYSTEM |
29 |
ANGLE OF ATTACK |
30 |
HYDRAULICS, EACH SYSTEM (LOW PRESSURE) |
31 |
NAVIGATION DATA (LATITUDE, LONGITUDE, GROUND SPEED AND DRIFT ANGLE) |
32 |
LANDING GEAR OR GEAR SELECTOR POSITION |
Tillæg 1 til OPS 1.770
Ilt — Mindstekrav til supplerende ilt for trykregulerede flyvemaskiner under og efter nødnedstigning (emergency descent)
Tabel 1
(a) |
(b) |
|||||
FORSYNING TIL: |
VARIGHED OG KABINETRYKHØJDE |
|||||
1. |
Alle personer i cockpitsæder, som gør tjeneste i cockpittet |
Den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden overstiger 13 000 ft, og den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden overstiger 10 000 ft men ikke overstiger 13 000 ft, efter de første 30 minutter ved disse højder, men i intet tilfælde mindre end
|
||||
2. |
Alle krævede kabinebesætningsmedlemmer |
Den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden overstiger 13 000 ft, men ikke under 30 minutter (note 2), og den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden er større end 10 000 ft, men ikke overstiger 13 000 ft, efter de første 30 minutter ved disse højder |
||||
3. |
100 % af passagererne (note 5) |
Den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden overstiger 15 000 ft, men i intet tilfælde under 10 minutter (note 4). |
||||
4. |
30 % af passagererne (note 5) |
Den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden overstiger 14 000 ft, men ikke overstiger 15 000 ft |
||||
5. |
10 % af passagererne (note 5) |
Den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden overstiger 10 000 ft, men ikke overstiger 14 000 ft, efter de første 30 minutter ved disse højder |
||||
Note 1: Den anvendte tilførsel skal tage hensyn til kabinetrykhøjden og nedstigningsprofilen for de pågældende ruter. Note 2: Den krævede mindstetilførsel er den mængde ilt, som er nødvendig for en konstant nedstigningshastighed fra flyvemaskinens maksimale certificerede operationelle højde til 10 000 ft på 10 minutter efterfulgt af 20 minutter ved 10 000 ft. Note 3: Den krævede mindstetilførsel er den mængde ilt, som er nødvendig for en konstant nedstigningshastighed fra flyvemaskinens maksimale certificerede operationelle højde til 10 000 ft på 10 minutter efterfulgt af 110 minutter ved 10 000 ft. Den ilt, som foreskrives i OPS 1.780 a)1), kan medregnes ved bestemmelse af den krævede tilførsel. Note 4: Den krævede mindstetilførsel er den mængde ilt, som er nødvendig for en konstant nedstigningshastighed fra flyvemaskinens maksimale certificerede operationelle højde til 15 000 ft på 10 minutter. Note 5:»Passagerer« betyder med henblik på denne tabel passagerer, som rent faktisk medføres, og omfatter spædbørn. |
Tillæg 1 til OPS 1.775
Supplerende ilt til ikke-trykregulerede flyvemaskiner
Tabel 1
(a) |
(b) |
|
FORSYNING TIL: |
VARIGHED OG TRYKHØJDE |
|
1. |
Alle personer i cockpitsæder, som gør tjeneste i cockpittet |
Den samlede flyvetid ved trykhøjder over 10 000 ft. |
2. |
Alle krævede kabinebesætningsmedlemmer |
Den samlede flyvetid ved trykhøjder over 13 000 ft og for enhver periode, som overstiger 30 minutter, ved trykhøjder over 10 000 ft, men som ikke overstiger 13 000 ft. |
3. |
100 % af passagererne (se note) |
Hele flyvetiden ved trykhøjder over 13 000 ft. |
4. |
10 % af passagererne (se note) |
Den samlede flyvetid efter 30 minutter ved trykhøjder, som er større end 10 000 ft, men som ikke overstiger 13 000 ft. |
Note:»Passagerer« betyder med henblik på denne tabel passagerer, der rent faktisk medføres, og inkluderer spædbørn under to år. |
SUBPART L
KOMMUNIKATIONS- OG NAVIGATIONSUDSTYR
OPS 1.845
Generel indledning
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at en flyvning ikke påbegyndes, medmindre det kommunikations- og navigationsudstyr, som kræves i henhold til denne subpart:
|
b) |
Minimumspræstationsnormerne for kommunikations- og navigationsudstyr er de normer, der er foreskrevet i European Technical Standard Orders (ETSO), som angivet i de gældende specifikationer vedrørende European Technical Standard Orders (CS-TSO), medmindre der foreskrives andre præstationsnormer i operations- eller luftdygtighedskodeksen. Kommunikations- og navigationsudstyr, som opfylder andre konstruktions- og præstationsspecifikationer end ETSO på datoen for gennemførelsen af OPS, kan forblive i drift eller kan installeres, medmindre denne subpart foreskriver yderligere krav. Kommunikations- og navigationsudstyr, der allerede er godkendt, behøver ikke at overholde en revideret ETSO eller en revideret specifikation ud over ETSO, medmindre der foreskrives et krav med tilbagevirkende kraft. |
OPS 1.850
Radioudstyr
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre flyvemaskinen er udstyret med den krævede radio til den type operation, der skal udføres. |
b) |
Hvor der kræves to uafhængige (særskilte og komplette) radiosystemer i medfør af denne subpart, skal hvert system have et uafhængigt antenneanlæg, dog kræves der kun én antenne i tilfælde, hvor der anvendes en trådløs antenne med fast underlag eller andre tilsvarende driftssikre antenneanlæg. |
c) |
Det radiokommunikationsudstyr, som kræves for at overholde ovenstående litra a), skal også muliggøre kommunikation på den aeronautiske nødfrekvens 121,5 MHz. |
OPS 1.855
Audio Selector Panel
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine i henhold til IFR, medmindre flyvemaskinen er udstyret med et Audio Selector Panel, som er tilgængeligt for hvert krævet flyvebesætningsmedlem.
OPS 1.860
Radioudstyr til operationer i henhold til VFR på ruter, som flyves med reference til visuelle landmærker
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine i henhold til VFR på ruter, som kan flyves med reference til visuelle landmærker, medmindre flyvemaskinen er udstyret med det radiokommunikationsudstyr, som er nødvendigt under normale operationelle forhold for at opfylde følgende krav:
a) |
kommunikation med relevante jordstationer |
b) |
kommunikation med relevante ATC-faciliteter fra ethvert punkt i kontrolleret luftrum, inden for hvilket der planlægges flyvninger, og |
c) |
modtagelse af meteorologiske oplysninger. |
OPS 1.865
Kommunikations- og navigationsudstyr til operationer i henhold til IFR, eller VFR på ruter, som ikke flyves med reference til visuelle landmærker
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine i henhold til IFR, eller VFR på ruter, som ikke kan flyves med reference til visuelle landmærker, medmindre flyvemaskinen er udstyret med radiokommunikations- og SSR-transponder og navigationsudstyr i overensstemmelse med de krav, der stilles af lufttrafiktjenesterne i operationsområdet/-områderne. |
b) |
Radioudstyr. Luftfartsforetagendet skal sikre, at radioudstyret som minimum omfatter:
|
c) |
For short haul-operationer i NAT MNPS-luftrummet, der ikke krydser Nordatlanten, kan en flyvemaskine kun udstyres med et langdistancekommunikationssystem (Long Range Communication System — HF-system), hvis der er offentliggjort alternative kommunikationsprocedurer for det berørte luftrum. |
d) |
Navigationsudstyr. Luftfartsforetagendet skal sikre, at navigationsudstyret:
|
e) |
Luftfartsforetagendet kan operere en flyvemaskine, som ikke er udstyret med ADF eller med det navigationsudstyr, der er angivet i ovenstående punkt c)1)vi) og/eller c)1)vii), forudsat at flyvemaskinen er udstyret med alternativt udstyr, som er godkendt af myndigheden for den rute, som flyves. Det alternative udstyrs pålidelighed og nøjagtighed skal tillade sikker navigation på den planlagte rute. |
f) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at VHF-kommunikationsudstyr, ILS-localiser og VOR-modtagere, der er installeret i flyvemaskiner, som skal opereres i henhold til IFR, er af en type, der er godkendt som værende i overensstemmelse med FM-immunitetspræstationsnormerne. |
g) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskiner, der udfører ETOPS, råder over et kommunikationsmiddel, der kan kommunikere med en relevant jordstation ved den normale og planlagte beredskabshøjde. For ETOPS-ruter, hvor der findes talekommunikationsfaciliteter, skal der tilvejebringes talekommunikation. For alle ETOPS-operationer udover 180 minutter, skal der installeres pålidelig kommunikationsteknologi, der er baseret på enten tale eller et datalink. Findes der ingen talekommunikationsfaciliteter, og hvor talekommunikation ikke er mulig eller af ringe kvalitet, skal kommunikationen sikres med anvendelse af alternative systemer. |
OPS 1.866
Transponderudstyr
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre den er udstyret med:
|
OPS 1.870
Yderligere navigationsudstyr til operationer i MNPS-luftrum
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine i MNPS-luftrum, medmindre flyvemaskinen er udstyret med navigationsudstyr, der er i overensstemmelse med de specifikationer for minimumsnavigationspræstation, som foreskrives i ICAO dok. 7030 i form af regionale supplerende procedurer (Regional Supplementary Procedures). |
b) |
Det navigationsudstyr, som kræves i dette punkt, skal være synligt og brugbart for hver pilot, som sidder på sin tjenesteplads. |
c) |
En flyvemaskine skal ved ubegrænset operation i MNPS-luftrum være udstyret med to uafhængige langdistancenavigationssystemer (Long Range Navigation System (LRNS)). |
d) |
En flyvemaskine skal ved operation i MNPS-luftrum langs særlige ruter, der er anmeldt, være udstyret med ét langdistancenavigationssystem (LRNS), medmindre andet er angivet. |
OPS 1.872
Udstyr til operation i defineret luftrum med reducerede vertikale adskillelsesminima (Reduced Vertical Separation Minima (RVSM))
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskiner, som opereres i RVSM-luftrum, er udstyret med:
|
OPS 1.873
Håndtering af elektroniske navigationsdata
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke benytte en navigationsdatabase, der støtter en luftbåren navigationsapplikation, som et primært navigationsmiddel, medmindre navigationsdatabaseleverandøren er indehaver af en type 2-acceptskrivelse (Letter of Acceptance — LoA) eller tilsvarende. |
b) |
Er luftfartsforetagendets leverandør ikke indehaver af en type 2-LoA eller tilsvarende, må luftfartsforetagendet ikke benytte de elektroniske navigationsdataprodukter, medmindre myndigheden har godkendt luftfartsforetagendets procedurer til sikring af, at den anvendte proces og de leverede produkter opfylder tilsvarende integritetsstandarder. |
c) |
Luftfartsforetagendet må ikke benytte elektroniske navigationsdataprodukter til andre navigationsapplikationer, medmindre myndigheden har godkendt luftfartsforetagendets procedurer til sikring af, at den anvendte proces og de leverede produkter opfylder integritetsstandarder, som er acceptable i forhold til dataenes påtænkte anvendelsesformål. |
d) |
Luftfartsforetagendet bør fortsat overvåge såvel processen som produkterne i henhold til kravene i OPS 1.035. |
e) |
Luftfartsforetagendet gennemfører procedurer, som sikrer en rettidig omdeling og indføjelse af aktuelle og ikke-ændrede elektroniske navigationsdata til alle luftfartøjer, der har behov for det. |
SUBPART M
VEDLIGEHOLDELSE AF FLYVEMASKINER
OPS 1.875
Generelt
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre den er vedligeholdt og frigivet til tjeneste af en organisation, der er behørigt godkendt/accepteret i henhold til part 145, dog behøver visuelle inspektioner før en flyvning ikke at blive udført af part 145-organisationen. |
b) |
De krav til flyvemaskiners fortsatte luftdygtighed, der er nødvendige for at overholde de i OPS 1.180 anførte krav til certificering af luftfartsforetagendet, er de krav, der er angivet i part M. |
SUBPART N
FLYVEBESÆTNING
OPS 1.940
Flyvebesætningens sammensætning
(se tillæg 1 og 2 til OPS 1.940)
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at:
|
b) |
Minimumsflyvebesætning ved IFR-flyvninger eller flyvninger om natten. Ved IFR- eller natflyvninger skal luftfartsforetagendet sikre:
|
OPS 1.943
Luftfartsforetagendets grundtræning i forvaltning af besætningsressourcer (Crew Resource Management (CRM))
a) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem ikke tidligere har fuldført et luftfartsforetagendes grundtræning i forvaltning af besætningsressourcer (CRM) (enten nyansatte eller eksisterende personale), skal luftfartsforetagendet sikre, at flyvebesætningsmedlemmet fuldfører et grundlæggende CRM-træningskursus. Nyansatte skal fuldføre luftfartsforetagendets grundlæggende CRM-træning inden for det første år efter tiltrædelsen hos luftfartsforetagendet. |
b) |
Hvis flyvebesætningsmedlemmet ikke tidligere har fået træning i forvaltning af menneskelige faktorer, skal der før luftfartsforetagendets grundlæggende CRM-træning eller i kombination med denne fuldføres et teorikursus, der er baseret på det program for menneskelig præstation og begrænsninger, der kræves i forbindelse med ATPL (Airline Transport Pilot Licence) (jf. gældende krav vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikater). |
c) |
Den grundlæggende CRM-træning skal gennemføres ved hjælp af mindst én CRM-underviser, som myndigheden kan acceptere, og som eventuelt assisteres af eksperter med henblik på behandling af specifikke områder. |
d) |
Den grundlæggende CRM-træning gennemføres i overensstemmelse med en detaljeret kursusplan, der er indeholdt i driftshåndbogen. |
OPS 1.945
Omskoling og kontrol
(se tillæg 1 til OPS 1.945)
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at:
|
b) |
Hvis der skiftes flyvemaskinetype eller -klasse, kan den i OPS 1.965 b) krævede kontrol kombineres med den praktiske prøve for type- eller klasserettigheder i henhold til gældende krav vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikater. |
c) |
Luftfartsforetagendets omskolingskursus og det type- eller klasserettighedskursus, der kræves til udstedelse af flyvebesætningscertifikater, kan kombineres. |
d) |
En pilot, der gennemfører en nul-flyvetidstræning (ZFTT), skal:
|
OPS 1.950
Forskelstræning og rutineopbygningstræning
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at et flyvebesætningsmedlem fuldfører:
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal i driftshåndbogen angive, hvornår denne forskelstræning eller rutineopbygningstræning er påkrævet. |
OPS 1.955
Udnævnelse til luftfartøjschef
a) |
Luftfartsforetagendet skal ved forfremmelse fra andenpilot til luftfartøjschef og for personer, der indleder deres ansættelse som luftfartøjschefer, sikre:
|
b) |
Det i ovenstående punkt a)2) krævede luftfartøjschefkursus skal være angivet i driftshåndbogen og skal mindst omfatte følgende:
|
OPS 1.960
Luftfartøjschefer, som er indehavere af et trafikflyvercertifikat (Commercial Pilot Licence (CPL))
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at:
|
OPS 1.965
Periodisk træning og kontrol
(se tillæg 1 og 2 til OPS 1.965)
a) |
Generelt. Luftfartsforetagendet skal sikre, at:
|
b) |
Luftfartsforetagendets duelighedscheck
|
c) |
Linjecheck. Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert flyvebesætningsmedlem gennemgår et linjecheck (Line check) på flyvemaskinen som bevis for den pågældendes evne til at udføre de normale linjeoperationer, der er beskrevet i driftshåndbogen. Gyldighedsperioden for et linjecheck er 12 kalendermåneder plus den resterende del af udstedelsesmåneden. Hvis beviset for linjechecket er udstedt inden for de sidste tre kalendermåneder af gyldighedsperioden af et tidligere linjecheck, regnes gyldighedsperioden fra datoen for udstedelsen til 12 kalendermåneder efter udløbsdatoen for det tidligere linjecheck. |
d) |
Nød- og sikkerhedsudstyrstræning og kontrol. Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert flyvebesætningsmedlem gennemgår træning og kontrol med hensyn til placering og anvendelse af alt nød- og sikkerhedsudstyr, som medføres. Gyldighedsperioden af prøven i brug af nød- og sikkerhedsudstyr er 12 kalendermåneder plus den resterende del af udstedelsesmåneden. Hvis beviset for aflagt prøve i brug af nød- og sikkerhedsudstyr er udstedt inden for de sidste tre kalendermåneder af gyldighedsperioden for en tidligere nød- og sikkerhedsudstyrsprøve, regnes gyldighedsperioden fra datoen for udstedelsen til 12 kalendermåneder efter udløbsdatoen for den tidligere nød- og sikkerhedsudstyrsprøve. |
e) |
CRM. Luftfartsforetagendet skal sikre, at:
|
f) |
Træning på jorden og genopfriskningstræning. Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert flyvebesætningsmedlem gennemgår træning på jorden og genopfriskningstræning mindst hver 12. kalendermåned. Hvis træningen gennemføres inden for tre kalendermåneder før udløbet af perioden på 12 kalendermåneder, skal den næste træning på jorden og genopfriskningstræning fuldføres inden for 12 kalendermåneder efter den oprindelige udløbsdato for den tidligere træning på jorden og genopfriskningstræning. |
g) |
Flyvemaskine/STD-træning. Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert flyvebesætningsmedlem gennemgår flyvemaskine/STD-træning mindst hver 12. kalendermåned. Hvis træningen gennemføres inden for tre kalendermåneder før udløbet af perioden på 12 kalendermåneder, skal den næste flyvemaskine/STD-træning fuldføres inden for 12 kalendermåneder efter den oprindelige udløbsdato for den tidligere flyvemaskine/STD-træning. |
OPS 1.968
Pilotkvalifikation til at operere i begge pilotsæder
(se tillæg 1 til OPS 1.968)
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at:
|
OPS 1.970
Rutine (recent experience)
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at:
|
b) |
Den i ovenstående punkt a)1) og 2) angivne periode på 90 dage kan forlænges til maksimalt 120 dage ved linjeflyvning overvåget af en instruktør eller kontrollant for typerettigheder. For perioder på over 120 dage opfyldes kravet om rutine ved en træningsflyvning eller ved anvendelse af en flyvesimulator for den flyvemaskinetype, der skal anvendes. |
OPS 1.975
Bevis for rute- og flyvepladskendskab
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at piloten, før den pågældende udpeges til luftfartøjschef eller til den pilot, til hvem luftfartøjschefen kan uddelegere udførelsen af flyvningen, har erhvervet tilstrækkelig viden om den rute, der skal flyves, og om de flyvepladser (inklusive alternative flyvepladser), faciliteter og procedurer, der skal anvendes. |
b) |
Gyldighedsperioden for beviset for rute- og flyvepladskendskab er 12 kalendermåneder plus den resterende del af:
|
c) |
Gyldigheden af beviset for rute- og flyvepladskendskab skal fornyes ved flyvning på ruten eller til flyvepladsen inden for den i ovenstående litra b) foreskrevne gyldighedsperiode. |
d) |
Hvis gyldigheden fornyes inden for de tre sidste kalendermåneder af gyldighedsperioden for det tidligere bevis for rute- og flyvepladskendskab, regnes gyldighedsperioden fra datoen for fornyelsen til 12 kalendermåneder efter udløbsdatoen for det tidligere bevis for rute- og flyvepladskendskab. |
OPS 1.978
Alternativt program for træning og kvalifikation
(se tillæg 1 til OPS 1.978)
a) |
Et luftfartsforetagende kan efter mindst to års uafbrudte operationer erstatte de krav om træning og kontrol for flyvebesætninger, der er forskrevet i tillæg 1 til OPS 1.978 a), med et alternativt trænings- og kvalifikationsprogram (ATQP), som er godkendt af myndigheden. De to års uafbrudte operationer kan afkortes alt efter myndighedens valg. |
b) |
ATQP skal indeholde træning og kontrol, som tilvejebringer og fastholder et duelighedsniveau, som demonstreres at være mindst på højde med det duelighedsniveau, der opnås ved at følge bestemmelserne i OPS 1.945, 1.965 og 1.970. Der fastlægges en norm for flyvebesætningers træning og kvalifikationer før indførelsen af ATQP; de krævede ATQP-normer for træning og kvalifikation specificeres ligeledes. |
c) |
Et luftfartsforetagende, der ansøger om godkendelse til at gennemføre et ATQP, skal forelægge myndigheden en plan for gennemførelsen i overensstemmelse med litra c) i tillæg 1 til OPS 1.978. |
d) |
Foruden den kontrol, som kræves i OPS 1.965 og 1.970, sikrer et luftfartsforetagende, at alle flyvebesætningsmedlemmer underkastes en linjeorienteret evaluering (LOE).
|
e) |
Efter i to år uafbrudt at have opereret inden for et godkendt ATQP kan et luftfartsforetagende med myndighedens godkendelse forlænge gyldighedsperioderne for OPS 1.965 og 1.970 på følgende måde:
|
f) |
En udpeget stillingsindehaver skal have ansvaret for ATQP. |
OPS 1.980
Operation på mere end én type eller variant
(se tillæg 1 til OPS 1.980)
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at et flyvebesætningsmedlem ikke opererer på mere end én type eller variant, medmindre det pågældende flyvebesætningsmedlem er kvalificeret hertil. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal ved påtænkt operation af mere end én type eller variant sikre, at de pågældende flyvemaskiners forskelle og/eller ligheder berettiger til sådanne operationer under hensyn til følgende:
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at et flyvebesætningsmedlem, som opererer mere end en type eller variant, overholder alle de krav, der foreskrives i subpart N for hver type eller variant, medmindre myndigheden har godkendt anvendelse af bevis(er), som vedrører kravene til træning, kontrol og rutine. |
d) |
Luftfartsforetagendet skal i driftshåndbogen for enhver operation på mere end én type eller variant angive egnede procedurer og/eller operationelle begrænsninger, som er godkendt af myndigheden, og som dækker:
|
OPS 1.981
Operation af helikopter og flyvemaskine
a) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem opererer både helikoptere og flyvemaskiner:
|
OPS 1.985
Træningsdokumentation
a) |
Luftfartsforetagendet skal:
|
Tillæg 1 til OPS 1.940
Afløsning af flyvebesætningsmedlemmer under flyvning
a) |
Et flyvebesætningsmedlem kan under flyvningen afløses fra sine opgaver ved styreorganerne af et andet behørigt kvalificeret flyvebesætningsmedlem. |
b) |
Afløsning af luftfartøjschefen
|
c) |
Mindstekrav til en pilot, som afløser luftfartøjschefen:
|
d) |
Afløsning af andenpiloten
|
e) |
Mindstekrav til andenpilot ved afløsning ved marchhøjde:
|
f) |
Afløsning af systempaneloperatøren. En systempaneloperatør kan under flyvningen afløses af et besætningsmedlem, som er indehaver af et flyvemaskinistcertifikat, eller af et flyvebesætningsmedlem med kvalifikationer, som kan accepteres af myndigheden. |
Tillæg 2 til OPS 1.940
IFR- eller natflyvninger med én pilot
a) |
De i OPS 1.940 b)2) omtalte flyvemaskiner kan opereres af en enkelt pilot i henhold til IFR eller om natten, når følgende krav er opfyldt:
|
Tillæg 1 til OPS 1.945
Luftfartsforetagendets omskolingskursus
a) |
Luftfartsforetagendets omskolingskursus skal omfatte:
|
b) |
Omskolingskurset skal gennemføres i den rækkefølge, der er angivet i ovenstående litra a). |
c) |
Elementer fra træningen i forvaltning af besætningsressourcer skal integreres i omskolingskurset og gennemføres af behørigt kvalificeret personale. |
d) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem ikke tidligere har fuldført luftfartsforetagendets omskolingskursus, skal luftfartsforetagendet sikre, at flyvebesætningsmedlemmet foruden ovenstående litra a) gennemgår almindelig førstehjælpstræning og, hvis dette er relevant, træning i procedurerne for nødlanding på vand under anvendelse af udstyret i vand. |
Tillæg 1 til OPS 1.965
Periodisk træning og kontrol — Piloter
a) |
Periodisk træning. Den periodiske træning skal omfatte:
|
b) |
Periodisk kontrol. Den periodiske kontrol skal omfatte
|
Tillæg 2 til OPS 1.965
Periodisk træning og kontrol — Systempaneloperatører
a) |
Den periodiske træning og kontrol af systempaneloperatører skal opfylde kravene til piloter samt eventuelle yderligere specifikke opgaver, dog udelades de punkter, som ikke finder anvendelse på systempaneloperatører. |
b) |
Den periodiske træning og kontrol af systempaneloperatører skal så vidt muligt finde sted sideløbende med, at en pilot gennemgår periodisk træning og kontrol. |
c) |
Et linjecheck skal foretages af en luftfartøjschef, som er udpeget af luftfartsforetagendet, og som kan accepteres af myndigheden, eller af en instruktør eller kontrollant for typerettigheder af systempaneloperatører. |
Tillæg 1 til OPS 1.968
Pilotkvalifikation til at operere i begge pilotsæder
a) |
Luftfartøjschefer, hvis opgaver også kræver, at de opererer i højre sæde og udfører andenpilotopgaver, eller luftfartøjschefer, som skal udføre trænings- eller eksaminationsopgaver fra højre sæde, skal gennemføre yderligere træning og kontrol som angivet i driftshåndbogen sideløbende med luftfartsforetagendets duelighedscheck, der er foreskrevet i OPS 1.965 b). Denne yderligere træning skal mindst omfatte følgende:
|
b) |
Hvis der udføres manøvrer med udfald af en motor i en flyvemaskine, skal motorfejlen simuleres. |
c) |
Ved operation i højre sæde skal den i OPS krævede prøver for operation i venstre sæde endvidere være gyldige og aktuelle. |
d) |
En pilot, der afløser luftfartøjschefen, skal sideløbende med luftfartsforetagendets duelighedscheck, som foreskrives i OPS 1.965 b), have demonstreret praktisk udførelse af øvelser (practice of drills) og procedurer, som normalt ikke ville henhøre under den afløsende pilots ansvar. Hvis forskellene mellem venstre og højre sæde ikke er væsentlige (f.eks. på grund af anvendelse af autopilot), kan øvelsen udføres i begge sæder. |
e) |
En pilot, som ikke er luftfartøjschefen, og som gør tjeneste i venstre sæde, skal sideløbende med luftfartsforetagendets duelighedscheck, som foreskrives i OPS 1.965 b), demonstrere praktisk udførelse af øvelser og procedurer, som ellers ville henhøre under luftfartøjschefens ansvarsområde i egenskab af ikke-flyvende pilot. Hvis forskellene mellem venstre og højre sæde ikke er væsentlige (f.eks. på grund af anvendelse af autopilot), kan øvelsen udføres i begge sæder. |
Tillæg 1 til OPS 1.978
Alternativt program for træning og kvalifikation
a) |
Et luftfartsforetagendes ATQP kan anvende følgende krav vedrørende træning og kvalifikation:
|
b) |
ATQP-komponenter — et alternativt trænings- og kvalifikationsprogram skal omfatte følgende:
|
c) |
Gennemførelse — Luftfartsforetagendet opstiller en strategi for evaluering og gennemførelse, som myndigheden kan godkende. Følgende krav skal opfyldes:
|
Tillæg 1 til OPS 1.980
Operation på mere end én type eller variant
a) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem opererer på mere end en klasse, type eller variant af en flyvemaskine, som er nævnt i henhold til gældende krav vedrørende flyvebesætningscertifikater og tilknyttede procedurer for klasse-enpilot og/eller type-enpilot, men ikke inden for en enkelt certifikatpåtegning, skal luftfartsforetagendet overholde følgende:
|
b) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem opererer på mere end én flyvemaskinetype eller — variant inden for én eller flere certifikatpåtegninger som defineret i kravene vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikat og de tilknyttede procedurer for type-flerpilot, skal luftfartsforetagendet sikre,
|
c) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem opererer mere end én type eller variant af en flyvemaskine, som er nævnt i kravene vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikat og de tilknyttede procedurer for type-enpilot og type-flerpilot, men ikke inden for en enkelt certifikatpåtegning, skal luftfartsforetagendet overholde følgende:
|
d) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem opererer på mere end én type eller variant af en flyvemaskine, som er nævnt i kravene vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikat og de tilknyttede procedurer for type-flerpilot, men ikke inden for en enkelt certifikatpåtegning, skal luftfartsforetagendet overholde følgende:
|
e) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem opererer kombinationer af flyvemaskinetyper eller — varianter som defineret i kravene vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikat og de tilknyttede procedurer for klasse-enpilot og type-flerpilot, skal luftfartsforetagendet godtgøre, at der er godkendt specifikke procedurer og/eller operationelle begrænsninger i overensstemmelse med OPS 1.980 d). |
SUBPART O
KABINEBESÆTNING
OPS 1.988
Anvendelsesområde
Luftfartsforetagendet skal sikre, at samtlige kabinebesætningsmedlemmer overholder kravene i denne subpart og alle andre sikkerhedskrav, der vedrører kabinebesætningen.
I denne forordning forstås ved »kabinebesætningsmedlem« alle besætningsmedlemmer, bortset fra flyvebesætningsmedlemmer, som med henblik på passagerernes sikkerhed udfører opgaver, som luftfartsforetagendet eller luftfartøjschefen har pålagt dem i flyvemaskinens kabine.
OPS 1.989
Identifikation
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle kabinebesætningsmedlemmer bærer luftfartsforetagendets kabinebesætningsuniform og klart kan identificeres af passagererne som kabinebesætningsmedlemmer. |
b) |
Andet personale, såsom sundhedspersonale, sikkerhedspersonale, børnepassere, ledsagere, teknisk personale, underholdere, tolke, som udfører opgaver i kabinen, må ikke bære uniform, som ville kunne identificere dem som kabinebesætningsmedlemmer over for passagererne, medmindre de opfylder kravene i denne subpart og alle andre gældende krav i forbindelse med denne forordning. |
OPS 1.990
Kabinebesætningens antal og sammensætning
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 19 sæder, når der befordres én eller flere passagerer, medmindre besætningen omfatter mindst ét kabinebesætningsmedlem med det formål at udføre opgaver, som angivet i driftshåndbogen med henblik på passagerernes sikkerhed. |
b) |
Ved overholdelse af ovenstående litra a) skal luftfartsforetagendet sikre, at minimumsantallet af kabinebesætningsmedlemmer er det største af følgende antal:
|
c) |
Myndigheden kan under særlige omstændigheder kræve, at et luftfartsforetagende i besætningen medtager yderligere kabinebesætningsmedlemmer. |
d) |
Under uforudsete omstændigheder kan det krævede minimumsantal af besætningsmedlemmer nedsættes på betingelse af:
|
e) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at kravene i subpart O opfyldes, når foretagendet antager kabinebesætningsmedlemmer, som er selvstændige og/eller arbejder freelance eller på deltid. Der skal i denne henseende lægges særlig vægt på det samlede antal flyvemaskinetyper eller -varianter, som et kabinebesætningsmedlem må flyve med henblik på erhvervsmæssig lufttransport, og som ikke må overstige de krav, der foreskrives i OPS 1.1030, herunder også når et andet luftfartsforetagende gør brug af den pågældendes arbejdskraft. |
OPS 1.995
Mindstekrav
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle kabinebesætningsmedlemmer
a) |
mindst er fyldt 18 år |
b) |
med regelmæssige mellemrum bliver underkastet en lægeundersøgelse eller lægelig vurdering alt efter myndighedens krav for at kontrollere, om de helbredsmæssigt er egnet til at udføre deres opgaver |
c) |
med positivt resultat har fuldført en grundlæggende træning i henhold til OPS 1.1005 og har modtaget et bevis for sikkerhedstræning |
d) |
har fuldført relevant omskolings- og/eller forskelstræning, der mindst omfatter de emner, som er nævnt i OPS 1.1010 |
e) |
gennemgår periodisk træning i tråd med bestemmelserne i OPS 1.1015 |
f) |
er kvalificerede til at udføre deres opgaver i overensstemmelse med procedurerne i driftshåndbogen. |
OPS 1.1000
Overordnede kabinebesætningsmedlemmer
a) |
Luftfartsforetagendet skal udpege et overordnet kabinebesætningsmedlem, når mere end ét kabinebesætningsmedlem gør tjeneste. For operationer, hvor der er udpeget mere end ét kabinebesætningsmedlem til tjeneste, men hvor der kun kræves ét kabinebesætningsmedlem, skal luftfartsforetagendet udnævne ét kabinebesætningsmedlem til at være ansvarligt over for luftfartøjschefen. |
b) |
Det overordnede kabinebesætningsmedlem er ansvarligt over for luftfartøjschefen for udførelse og koordinering af de(n) normale procedure(r) og nødprocedure(r), som er angivet i driftshåndbogen. I tilfælde af turbulens og i mangel af instruktioner fra flyvebesætningen har det overordnede kabinebesætningsmedlem ret til at afbryde udførelsen af arbejdsopgaver, der ikke er sikkerhedsrelaterede, og underrette flyvebesætningen om, hvilket turbulensniveau der forekommer, og om behovet for at tænde skiltene med spænd sikkerhedsbælterne. Dette skal følges af den kabinebesætning, der sikrer passagerkabinen og andre relevante områder. |
c) |
Når OPS 1.990 kræver, at der medføres mere end ét kabinebesætningsmedlem, må luftfartsforetagendet ikke udpege en person til stillingen som overordnet kabinebesætningsmedlem, medmindre den pågældende person har mindst ét års erfaring som operationelt kabinebesætningsmedlem og har fuldført en relevant træning, der som minimum omfatter følgende:
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal fastsætte procedurer for udvælgelse af det næstmest egnede kabinebesætningsmedlem til funktionen som overordnet kabinebesætningsmedlem i tilfælde af, at det udpegede overordnede kabinebesætningsmedlem bliver uarbejdsdygtigt. Disse procedurer skal kunne accepteres af myndigheden og tage hensyn til det pågældende kabinebesætningsmedlems operationelle erfaring. |
e) |
CRM-træning: Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle relevante elementer i tillæg 2 til OPS 1.1005/1.1010/1.1015, tabel 1, kolonne a), integreres i træningen og dækkes på det niveau, der kræves i kolonne f), kursus for overordnet kabinebesætning. |
OPS 1.1002
Flyvning med et enkelt kabinebesætningsmedlem
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem, som ikke har tidligere sammenlignelig erfaring, fuldfører følgende, inden den pågældende fungerer som enkeltstående kabinebesætningsmedlem:
|
b) |
Før et kabinebesætningsmedlem får pålagt at fungere som enkeltstående kabinebesætningsmedlem, skal luftfartsforetagendet sikre, at dette kabinebesætningsmedlem er kompetent til at udføre sine opgaver i overensstemmelse med de procedurer, der er angivet i driftshåndbogen. Egnethed til operationer med et enkelt kabinebesætningsmedlem skal behandles blandt kriterierne for kabinebesætningsudvælgelse, -rekruttering og -træning samt bedømmelse af kompetence. |
OPS 1.1005
Grundlæggende sikkerhedstræning
(se tillæg 1 til OPS 1.1005 og tillæg 3 til OPS 1.1005/1.1010/1.1015)
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem inden gennemførelse af omskoling med positivt resultat har fuldført en grundlæggende sikkerhedstræning, der mindst omfatter de emner, som er nævnt i tillæg 1 til OPS 1.1005. |
b) |
Træningskurserne gives alt efter myndighedens valg og efter dennes godkendelse: enten
|
c) |
Programmet for og struktureringen af det grundlæggende træningskursus skal være i overensstemmelse med gældende krav og skal godkendes på forhånd af myndigheden. |
d) |
Alt efter myndighedens valg udsteder myndigheden, luftfartsforetagendet eller den godkendte træningsorganisation, der står for træningskurset, et bevis for sikkerhedstræning til et kabinebesætningsmedlem, når vedkommende har fuldført den grundlægende sikkerhedstræning og med positivt resultat har gennemgået den kontrol, der er omhandlet i OPS 1.1025. |
e) |
Hvis myndigheden giver et luftfartsforetagende eller en godkendt træningsorganisation tilladelse til at udstede bevis for sikkerhedstræning til et kabinebesætningsmedlem, skal beviset klart og tydeligt indeholde en henvisning til myndighedens godkendelse. |
OPS 1.1010
Omskolings- og forskelstræning
(se tillæg 1 til OPS 1.1010 og tillæg 3 til OPS 1.1005/1.1010/1.1015)
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem har fuldført en relevant omskolings- og forskelstræning i henhold til de gældende regler, og at denne mindst omfatter de emner, der er nævnt i tillæg 1 til OPS 1.1010. Træningskurset skal være beskrevet i driftshåndbogen. Programmet for og struktureringen af træningskurset skal godkendes på forhånd af myndigheden.
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal fastlægge indholdet af omskolings- og forskelstræningen under hensyn til kabinebesætningsmedlemmets tidligere træning, således som denne er registreret i kabinebesætningsmedlemmets træningsdokumentation som foreskrevet i OPS 1.1035. |
c) |
Uden at det berører OPS 1.995 c), kan beslægtede elementer i dels den grundlæggende træning (OPS 1.1005), dels omskolings- og forskelstræningen (OPS 1.1010) kombineres. |
d) |
Luftfartsforetagendet skal sikre:
|
e) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem, inden det første gang gør tjeneste, fuldfører luftfartsforetagendets CRM-træning og flyvemaskinetypespecifik CRM-træning i overensstemmelse med tillæg 1 til OPS 1.1010 j). Kabinebesætningspersonale, som allerede fungerer som kabinebesætningsmedlem hos et luftfartsforetagende, og som ikke tidligere har fuldført luftfartsforetagendets CRM-træning, skal fuldføre denne træning senest på tidspunktet for næste krævede periodiske træning og kontrol, jf. tillæg 1 til OPS 1.1010 j), herunder flyvemaskinetypespecifik CRM, hvis det er relevant. |
OPS 1.1012
Rutineopbygning
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem efter fuldført omskoling gennemgår en rutineopbygning, inden den pågældende gør tjeneste som del af det mindste antal kabinebesætningsmedlemmer, der kræves i OPS 1.990.
OPS 1.1015
Periodisk træning
(se tillæg 1 til OPS 1.1015 og tillæg 3 til OPS 1.1005/1.1010/1.1015)
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem i overensstemmelse med tillæg 1 til OPS 1.1015 gennemgår periodisk træning, som omfatter de opgaver, der er pålagt hvert kabinebesætningsmedlem under almindelige procedurer og nødprocedurer, samt øvelser, som er relevante for de(n) type(r) og/eller -variant(er) af en flyvemaskine, på hvilken de gør tjeneste. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at det program for periodisk træning, som er godkendt af myndigheden, omfatter teoretisk og praktisk undervisning samt individuelle øvelser, som foreskrevet i tillæg 1 til OPS 1.1015. |
c) |
Gyldighedsperioden for periodisk træning samt den hermed forbundne kontrol, som kræves i OPS 1.1025, er 12 kalendermåneder plus den resterende del af udstedelsesmåneden. Hvis beviset er udstedt inden for de sidste tre kalendermåneder af gyldighedsperioden for en foregående kontrol, regnes gyldighedsperioden fra udstedelsesdatoen til 12 kalendermåneder efter udløbsdatoen for den foregående kontrol. |
OPS 1.1020
Genopfriskningstræning
(se tillæg 1 til OPS 1.020)
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem, som har været fraværende fra flyvetjeneste i mere end seks måneder, og som stadig er omfattet af gyldighedsperioden for den tidligere kontrol, som kræves i OPS 1.1025 b)3), fuldfører den i driftshåndbogen anførte genopfriskningstræning som foreskrevet i tillæg 1 til OPS 1.1020. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at et kabinebesætningsmedlem, som ikke har været fraværende fra al flyvetjeneste, men hvor vedkommendes tjeneste ikke har omfattet opgaver som kabinebesætningsmedlem på en bestemt flyvemaskinetype inden for de forudgående seks måneder som krævet i OPS 1.990 b), inden vedkommende varetager disse opgaver på den pågældende flyvemaskinetype, enten:
|
OPS 1.1025
Kontrol
a) |
Alt efter myndighedens valg skal myndigheden, luftfartsforetagendet eller den godkendte træningsorganisation, der står for træningskurset, sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem under eller efter fuldførelsen af den træning, som kræves i OPS 1.1005, 1.1010, 1.1015 og 1.1020, gennemgår en kontrol, som omfatter den træning, de har modtaget, for at bekræfte den pågældendes duelighed ved udførelse af almindelige sikkerhedsopgaver og beredskabsopgaver. Alt efter myndighedens valg skal myndigheden, luftfartsforetagendet eller den godkendte træningsorganisation, der står for træningskurset, sikre, at det personale, der foretager kontrollen, er passende kvalificeret. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem gennemgår en kontrol, som omfatter:
|
OPS 1.1030
Flyvning på mere end én type eller variant
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem ikke gør tjeneste på mere end tre flyvemaskinetyper. Dog kan et kabinebesætningsmedlem med myndighedens godkendelse gøre tjeneste på fire flyvemaskinetyper under forudsætning af følgende for mindst to af typerne:
|
b) |
Med henblik på ovenstående litra a) betragtes varianter af en flyvemaskinetype som forskellige typer, såfremt de ikke har ligheder på alle følgende områder:
|
OPS 1.1035
Træningsdokumentation
Luftfartsforetagendet skal:
1) |
opbevare dokumentation for hele den i OPS 1.1005, 1.1010, 1.1015, 1.1020 og 1.1025 krævede træning og kontrol, og |
2) |
opbevare kopi af beviset for sikkerhedstræning, og |
3) |
holde træningsdokumentationen og dokumentationen for lægeundersøgelser eller lægelige vurderinger ajour, idet der for træningsdokumentationens vedkommende angives datoer for og indhold af den modtagne omskolings- og forskelstræning samt den periodiske træning, og |
4) |
efter anmodning stille dokumentationen for al grundlæggende træning, omskolings- og periodisk træning og kontrol til rådighed for det pågældende kabinebesætningsmedlem. |
Tillæg 1 til OPS 1.1005
Grundlæggende sikkerhedstræning
Følgende skal som et minimum indgå i et grundlæggende sikkerhedstræningskursus som nævnt i OPS 1.1005:
a) |
Brand- og røgbekæmpelse
|
b) |
Overlevelse i vand Iførelse og anvendelse af personligt flydeudstyr i vand. Før første tjeneste om bord på en flyvemaskine med redningsflåder eller lignende udstyr skal der gives træning i anvendelsen af dette udstyr samt praktiske øvelser i vandet. |
c) |
Overlevelsestræning Overlevelsestræningen skal svare til de områder, hvori arbejdet foregår (f.eks. polarområder, ørkenområder, jungleområder eller havområder). |
d) |
Lægelige aspekter og førstehjælp
|
e) |
Håndtering af passagerer
|
f) |
Kommunikation Under træningen skal det understreges, at effektiv kommunikation mellem kabinebesætningen og flyvebesætningen er vigtig, herunder teknik, fælles sprog og terminologi. |
g) |
Disciplin og ansvar
|
h) |
Forvaltning af besætningsressourcer
|
Tillæg 1 til OPS 1.1010
Omskolings- og forskelstræning
a) |
Generelt Luftfartsforetagendet skal sikre, at:
|
b) |
Træning i brand- og røgbekæmpelse Luftfartsforetagendet skal sikre, at:
|
c) |
Betjening af døre og nødudgange Luftfartsforetagendet skal sikre, at:
|
d) |
Træning med evakueringsslisker Luftfartsforetagendet skal sikre, at:
|
e) |
Evakueringsprocedurer og andre nødsituationer Luftfartsforetagendet skal sikre, at:
|
f) |
Crowd control Luftfartsforetagendet skal sikre, at der gives træning i de praktiske aspekter af crowd control i forskellige nødsituationer, alt efter flyvemaskinetype. |
g) |
Pilotens uarbejdsdygtighed Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem, medmindre minimumsflyvebesætningen består af mere end to personer, trænes i proceduren vedrørende flyvebesætningsmedlemmers uarbejdsdygtighed og betjening af sæde- og selemekanismerne. Træning i anvendelsen af flyvebesætningsmedlemmers iltsystem og anvendelsen af flyvebesætningsmedlemmers checklister, hvis det kræves i henhold til luftfartsforetagendets SOP-procedurer, skal gennemføres i form af en praktisk demonstration. |
h) |
Sikkerhedsudstyr Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem får realistisk træning i og demonstration af lokalisering og anvendelse af sikkerhedsudstyr, herunder følgende:
|
i) |
Instruktion af passagerer/sikkerhedsdemonstrationer Luftfartsforetagendet skal sikre, at der gives træning i at forberede passagerer til normale situationer og nødsituationer i overensstemmelse med OPS 1.285. |
j) |
Når de generelle lægelige aspekter og førstehjælpstræning ikke har omfattet, hvordan smitsomme sygdomme undgås, navnlig i tropisk og subtropisk klima, skal en sådan træning gives, hvis et luftfartsforetagendes rutenet udvides eller ændres til at dække sådanne områder. |
k) |
Forvaltning af besætningsressourcer. Luftfartsforetagendet skal sikre, at:
|
Tillæg 1 til OPS 1.1015
Periodisk træning
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der gennemføres periodisk træning ved hjælp af kvalificerede personer. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at programmet for den periodiske træning for hver 12-måneders periode omfatter følgende:
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den periodiske træning med intervaller på højst tre år også omfatter følgende
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle relevante krav i bilag III, OPS 1, indgår i træningen af kabinebesætningsmedlemmer. |
Tillæg 1 til OPS 1.1020
Genopfriskningskurser
Luftfartsforetagendet skal sikre, at genopfriskningstræningen udføres af behørigt kvalificerede personer og for hvert kabinebesætningsmedlem som minimum omfatter:
1) |
nødprocedurer inklusive pilotens uarbejdsdygtighed |
2) |
evakueringsprocedurer, herunder teknikker til crowd control |
3) |
betjening og faktisk åbning af hver type eller variant af normale udgange og nødudgange i en normal- og i en nødsituation, herunder ved svigt i power assist-systemer, når sådanne er monteret. Dette skal omfatte de handlinger og den styrke, der er nødvendig for at betjene og ibrugtage evakueringsslisker. Denne træning skal udføres i en flyvemaskine eller i en repræsentativ træningsanordning |
4) |
demonstration af betjeningen af alle andre udgange inklusive vinduerne i cockpittet, og |
5) |
lokalisering og håndtering af nødudstyr, herunder iltsystemer, samt iførelse af redningsveste, transportabelt iltudstyr og åndedrætsbeskyttelsesudstyr. |
Tillæg 2 til OPS 1.1005/1.1010/1.1015
Træning
1) |
CRM-træningsplanen skal sammen med CRM-metodik og -terminologi indgå i driftshåndbogen. |
2) |
Tabel 1 angiver, hvilke CRM-elementer der skal indgå i hver type træning. Tabel 1 CRM-træning
|
Tillæg 3 til OPS 1.1005/1.1010/1.1015
Lægelige aspekter og førstehjælpstræning
a) |
Lægelige aspekter og førstehjælpstræning skal omfatte følgende emner:
|
SUBPART P
HÅNDBØGER, LOGBØGER OG DOKUMENTATION
OPS 1.1040
Almindelige bestemmelser om driftshåndbøger
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogen indeholder alle de instruktioner og informationer, som er nødvendige, for at det operative personale kan udføre sine opgaver. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogens indhold, herunder alle ændringer og revisioner, ikke strider mod bestemmelserne i AOC’en eller andre gældende bestemmelser og kan godkendes af eller, hvor det er relevant, er godkendt af myndigheden. |
c) |
Medmindre andet er godkendt af myndigheden eller foreskrevet i national ret, skal luftfartsforetagendet udarbejde driftshåndbogen på engelsk. Endvidere kan luftfartsforetagendet oversætte håndbogen helt eller delvist til et andet sprog og anvende denne helt eller delvist på det pågældende sprog. |
d) |
Skulle det blive nødvendigt for luftfartsforetagendet at udarbejde nye driftshåndbøger eller større dele/bind heraf, skal foretagendet overholde ovenstående litra c). |
e) |
Luftfartsforetagendet kan udgive driftshåndbogen i særskilte bind. |
f) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt operativt personale har let adgang til et eksemplar af hver del af driftshåndbogen, som er relevant for det pågældende personales opgaver. Endvidere skal luftfartsforetagendet til hvert besætningsmedlem udlevere et personligt eksemplar af driftshåndbogens del A og B eller afsnit herfra, som er relevante for selvstudium. |
g) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogen ændres eller revideres, så instruktionerne og informationerne deri til stadighed holdes ajour. Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt operativt personale gøres bekendt med de ændringer, som er relevante for det pågældende personales opgaver. |
h) |
Enhver indehaver af en driftshåndbog eller af relevante dele af en driftshåndbog skal holde denne/disse ajour med de ændringer eller revisioner, som udleveres af luftfartsforetagendet. |
i) |
Luftfartsforetagendet skal på forhånd tilsende myndigheden påtænkte ændringer og revisioner inden disses ikrafttrædelsesdato. Såfremt ændringen vedrører en del af driftshåndbogen, som skal godkendes i overensstemmelse med OPS, skal sådan godkendelse indhentes, inden ændringen træder i kraft. Når der af sikkerhedshensyn kræves øjeblikkelige ændringer eller revisioner, kan disse offentliggøres og finde anvendelse umiddelbart, under forudsætning af at der er ansøgt om en eventuel påkrævet godkendelse. |
j) |
Luftfartsforetagendet skal indarbejde alle ændringer og revisioner, som kræves af myndigheden. |
k) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at informationer, som er taget fra godkendte dokumenter, og enhver ændring af således godkendte informationer er korrekt gengivet i driftshåndbogen, og at driftshåndbogen ikke indeholder informationer, som er i strid med noget godkendt dokument. Dette krav udelukker dog ikke, at luftfartsforetagendet kan anvende mere forsigtige data og procedurer. |
l) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogens indhold præsenteres i en form, i hvilken oplysningerne kan anvendes uden vanskeligheder. Udformningen af driftshåndbogen skal overholde principperne for hensyntagen til menneskelige faktorer. |
m) |
Luftfartsforetagendet kan af myndigheden få tilladelse til at præsentere driftshåndbogen eller dele heraf i en anden form end i en trykt papirudgave. I sådanne tilfælde skal der sikres et acceptabelt tilgængeligheds-, brugbarheds- og pålidelighedsniveau. |
n) |
Brugen af en forkortet udgave af driftshåndbogen fritager ikke luftfartsforetagendet for at overholde kravene i OPS 1.130. |
OPS 1.1045
Driftshåndbog — Opbygning og indhold
(se tillæg 1 til OPS 1.1045)
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den overordnede opbygning i driftshåndbogen er som følger:
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogens indhold er i overensstemmelse med tillæg 1 til OPS 1.1045 og er relevant for operationsområdet og operationstypen. |
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogens struktur i enkeltheder kan accepteres af myndigheden. |
OPS 1.1050
Flyvehåndbog
Luftfartsforetagendet skal løbende udarbejde en godkendt flyvehåndbog eller et tilsvarende dokument for hver flyvemaskine, som luftfartsforetagendet opererer.
OPS 1.1055
Rejselogbog
a) |
Luftfartsforetagendet skal opbevare følgende informationer for hver flyvning i form af en rejselogbog (Journey Log):
|
b) |
Luftfartsforetagendet kan af myndigheden gives tilladelse til ikke at føre en rejselogbog eller dele heraf, hvis de relevante oplysninger foreligger i andre dokumenter. |
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle registreringer foretages løbende, og at de er i blivende form. |
OPS 1.1060
Operationel flyveplan
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den operationelle flyveplan, som anvendes, og de registreringer, der foretages under flyvningen, indeholder følgende:
|
b) |
Punkter, som er lettilgængelige i anden dokumentation eller fra en anden acceptabel kilde, eller som er irrelevante for den pågældende operationstype, kan udelades af den operationelle flyveplan. |
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den operationelle flyveplan og anvendelsen deraf er beskrevet i driftshåndbogen. |
d) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle registreringer i den operationelle flyveplan foretages løbende, og at de er i blivende form. |
OPS 1.1065
Opbevaringsperioder for dokumenter
Luftfartsforetagendet skal sikre, at al dokumentation og alle relevante operationelle og tekniske informationer for hver enkelt flyvning opbevares i de i tillæg 1 til OPS 1.1065 foreskrevne perioder.
OPS 1.1070
Luftfartsforetagendets redegørelse for vedvarende luftdygtighedsstyring
Luftfartsforetagendet skal løbende udarbejde en godkendt redegørelse for vedvarende luftdygtighedsstyring som foreskrevet i part M, punkt M.A.704 Redegørelse for fortsat luftdygtighedsstyring.
OPS 1.1071
Luftfartsforetagendets tekniske logbog
Luftfartsforetagendet skal føre en teknisk logbog for flyvemaskinen, som foreskrevet i part M, punkt M.A.306.
Tillæg 1 til OPS 1.1045
Driftshåndbogens indhold
Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogen indeholder følgende:
A. |
GENERELT/GRUNDLÆGGENDE |
0. |
ADMINISTRATION OG STYRING AF DRIFTSHÅNDBOGEN |
0.1. |
Indledning
|
0.2. |
System for ændring og revision
|
1. |
ORGANISATION OG ANSVARSOMRÅDER |
1.1. |
Organisationsstruktur. En beskrivelse af organisationsstrukturen, herunder en overordnet organisationsplan for selskabet og en organisationsplan for driftsafdelingen. Organisationsplanen skal give et billede af forholdet mellem driftsafdelingen og selskabets øvrige afdelinger. Organisationsplanen skal navnlig vise underordningen og rapporteringslinjerne for alle divisioner, afdelinger osv., som er forbundet med flyvesikkerheden. |
1.2. |
Udpegede stillingsindehavere. Navnet på hver udpeget stillingsindehaver, som er ansvarlig for flyveoperationer, vedligeholdelsessystemet, træning af besætning og operationer på jorden, som foreskrevet i OPS 1.175 i). Der skal heri indgå en beskrivelse af de pågældendes funktioner og ansvarsområder. |
1.3. |
Ansvar og pligter for personalet i driftsledelsen (operations management). En beskrivelse af de pligter, det ansvar og de beføjelser, driftsledelsens personale har vedrørende flyvesikkerheden og overholdelsen af de gældende bestemmelser. |
1.4. |
Luftfartøjschefens beføjelser, opgaver og ansvar. En redegørelse, som definerer luftfartøjschefens beføjelser, opgaver og ansvar. |
1.5. |
Opgaver og ansvar for andre besætningsmedlemmer end luftfartøjschefen. |
2. |
OPERATIONEL KONTROL OG TILSYN |
2.1. |
Luftfartsforetagendets tilsyn med driften. En beskrivelse af luftfartsforetagendets system for tilsyn med driften (se OPS 1.175 g)). Af denne beskrivelse skal det fremgå, hvorledes der føres tilsyn med flyvesikkerheden og personalets kvalifikationer. Navnlig skal de procedurer, der er forbundet med følgende punkter, beskrives:
|
2.2. |
System for bekendtgørelse af yderligere operationelle instruktioner og oplysninger. En beskrivelse af ethvert system for bekendtgørelse af oplysninger, som kan være af operationel art, men som supplerer informationerne i driftshåndbogen. Anvendelsesområdet for disse oplysninger og ansvaret for bekendtgørelsen af dem skal medtages. |
2.3. |
Program for forebyggelse af havarier og for flyvesikkerhed En beskrivelse af de vigtigste aspekter ved flyvesikkerhedsprogrammet. |
2.4. |
Operationel kontrol. En beskrivelse af de procedurer og det ansvar, som kræves for at udøve operationel kontrol med hensyn til flyvesikkerhed. |
2.5. |
Myndighedens beføjelser. En beskrivelse af myndighedens beføjelser og retningslinjer til personalet om, hvordan myndighedspersonalets inspektioner kan lettes. |
3. |
KVALITETSSYSTEM En beskrivelse af det indførte kvalitetssystem, der som minimum skal omfatte:
|
4. |
BESÆTNINGENS SAMMENSÆTNING |
4.1. |
Besætningens sammensætning En beskrivelse af den metode, der bestemmer besætningernes sammensætning, under hensyn til følgende:
|
4.2. |
Udpegelse af luftfartøjschefen. De gældende bestemmelser for udpegelsen af luftfartøjschefen. |
4.3. |
Flyvebesætningens uarbejdsdygtighed. Instruktioner vedrørende overdragelse af kommandoen i tilfælde af uarbejdsdygtighed blandt flyvebesætningen. |
4.4. |
Operation af mere end én type. En redegørelse, som viser, hvilke flyvemaskiner der betragtes som tilhørende samme type med henblik på planlægning af:
|
5. |
KVALIFIKATIONSKRAV |
5.1. |
En beskrivelse af certifikater, rettigheder, kvalifikationer/kompetence (f.eks. kendskab til ruter og flyvepladser), erfaring, træning, kontrol og rutine, som kræves, for at det operative personale kan udføre sine opgaver. Der skal tages hensyn til flyvemaskinetypen, flyvningens art og besætningens sammensætning. |
5.2. |
Flyvebesætning
|
5.3. |
Kabinebesætning
|
5.4. |
Trænings-, kontrol- og overvågningspersonale
|
5.5. |
Andet operativt personale. |
6. |
SUNDHEDSFORANSTALTNINGER FOR BESÆTNINGEN |
6.1. |
Sundhedsforanstaltninger for besætningen. De gældende bestemmelser og vejledninger for besætningsmedlemmer vedrørende sundhed, herunder:
|
7. |
FLYVETIDSBEGRÆNSNINGER |
7.1. |
Flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser. Den ordning, som luftfartsforetagendet har udarbejdet i overensstemmelse med gældende krav. |
7.2. |
Overskridelse af flyve- og tjenestetidsbegrænsninger og/eller formindskelse af hvileperioder. De betingelser, hvorunder flyve- og tjenestetiden kan overskrides, eller hvorunder hvileperioderne kan formindskes, og de procedurer, som anvendes til at indberette sådanne ændringer. |
8. |
OPERATIONELLE PROCEDURER |
8.1. |
Instruktioner for forberedelse af flyvningen. Afhængigt af, hvad der er gældende for den pågældende flyvning. |
8.1.1. |
Minimumsflyvehøjder En beskrivelse af metoden til bestemmelse og anvendelse af minimumshøjder, herunder:
|
8.1.2. |
Kriterier og ansvar for tilladelse til anvendelse af flyvepladser under hensyntagen til gældende krav i subpart D, E, F, G, H, I og J. |
8.1.3. |
Metoder for fastsættelse af operationelle minima for flyvepladser. Metoden for fastsættelse af de operationelle minima for flyvepladser ved IFR-flyvninger i overensstemmelse med OPS 1, subpart E. Der skal henvises til procedurerne for bestemmelse af sigtbarheden og/eller banesynsvidden og til procedurerne for bestemmelse af anvendeligheden af den faktiske sigtbarhed, som piloterne observerer, den rapporterede sigtbarhed og den rapporterede banesynsvidde. |
8.1.4. |
De operationelle minima en-route for VFR-flyvninger eller VFR-dele af en flyvning og, hvor der anvendes enmotorede flyvemaskiner, instruktioner vedrørende rutevalg med hensyn til tilgængeligheden af overflader, som tillader en sikker nødlanding. |
8.1.5. |
Præsentation og anvendelse af operationelle minima for flyvepladser og operationelle minima en-route. |
8.1.6. |
Fortolkning af meteorologiske oplysninger. Forklarende materiale om afkodning af vejrudsigter og vejrrapporter, som er relevante for operationsområdet, herunder fortolkning af betingede udtryk. |
8.1.7. |
Bestemmelse af de medførte mængder af brændstof, olie og vand-methanol. Metoderne, hvormed de mængder af brændstof, olie og vand-methanol, der skal medføres, bestemmes og overvåges under flyvningen. Denne del skal også omfatte instruktioner om måling og fordeling af den væske, der medføres om bord. I disse instruktioner skal der tages hensyn til alle de situationer, som kan tænkes at opstå under flyvningen, herunder muligheden for genplanlægning under flyvningen og muligheden for svigt i en eller flere af flyvemaskinens motorinstallationer. Systemet for brændstof- og olieregistreringer skal også beskrives. |
8.1.8. |
Masse og tyngdepunkt. De almindelige principper for masse og tyngdepunkt, herunder:
|
8.1.9. |
ATS-flyveplan. Procedurer og ansvar for udarbejdelse og indgivelse af flyveplanen til lufttrafiktjenesterne. De faktorer, som skal tages i betragtning, omfatter bl.a. metoden for indgivelse af såvel individuelle som standardflyveplaner. |
8.1.10. |
Operationel flyveplan. Procedurer og ansvar for udarbejdelse og godkendelse af den operationelle flyveplan. Brugen af den operationelle flyveplan skal beskrives, herunder prøveudsnit af de anvendte formater for operationelle flyveplaner. |
8.1.11. |
Luftfartsforetagendets tekniske logbog for flyvemaskinen. Ansvaret for og brugen af luftfartsforetagendets tekniske logbog for flyvemaskinen skal beskrives, herunder prøveudsnit af det anvendte format. |
8.1.12. |
Fortegnelse over dokumenter, formularer og yderligere oplysninger, som skal medføres. |
8.2. |
Instruktioner om ground handling |
8.2.1. |
Procedurer for brændstofpåfyldning. En beskrivelse af procedurerne for brændstofpåfyldning, herunder:
|
8.2.2. |
Sikkerhedsrelaterede procedurer for ekspedition af passagerer og håndtering af flyvemaskine og fragt. En beskrivelse af de ekspeditions- og håndteringsprocedurer, der skal følges ved sædefordeling, optagning og afsætning af passagerer og ved lastning og losning af flyvemaskinen. Endvidere skal yderligere procedurer, som har til formål at forbedre sikkerheden, mens flyvemaskinen befinder sig på forpladsen, også anføres. Ekspeditions- og håndteringsprocedurerne skal omfatte:
|
8.2.3. |
Procedurer for nægtelse af ombordtagning. Procedurer for at sikre, at personer, som virker berusede, eller som ved deres adfærd eller fysiske fremtræden viser tegn på at være påvirket af lægemidler, dog bortset fra patienter i egentlig medicinsk behandling, nægtes adgang til flyvemaskinen. Dette gælder ikke for patienter i egentlig medicinsk behandling. |
8.2.4. |
Afisning og forebyggelse af isdannelse på jorden. En beskrivelse af principperne og procedurerne for afisning og forebyggelse af isdannelse for flyvemaskiner på jorden. Procedurerne skal omfatte beskrivelser af, hvilke former for isdannelser og andre kontaminerende stoffer der er tale om, og disses virkninger på flyvemaskiner i stationær stilling, under jordbevægelser og under start. Endvidere skal der gives en beskrivelse af de væsketyper, der anvendes, herunder:
|
8.3. |
Flyveprocedurer |
8.3.1. |
VFR/IFR-principper. En beskrivelse af principperne for at tillade flyvninger ifølge VFR eller for kravet om, at flyvninger skal udføres ifølge IFR, eller for et skift mellem disse to. |
8.3.2. |
Navigationsprocedurer. En beskrivelse af alle de navigationsprocedurer, som er relevante for operationstypen/-typerne og –området/-områderne. Der skal tages hensyn til:
|
8.3.3. |
Procedurer for indstilling af højdemåler, herunder, hvis det er relevant, brug af:
|
8.3.4. |
Procedurer for højdevarslingssystem |
8.3.5. |
GPWS-system/TAWS-system. Nødvendige procedurer og instruktioner for at undgå kontrolleret flyvning ind i terræn, herunder begrænsning af høj nedstigningshastighed nær overfladen (de tilhørende træningskrav er indeholdt i D.2.1). |
8.3.6. |
Principper og procedurer for brug af TCAS/ACAS |
8.3.7. |
Principper og procedurer for brændstofstyring under flyvningen |
8.3.8. |
Ugunstige og potentielt farlige atmosfæriske forhold. Procedurer for flyvning under og/eller undgåelse af ugunstige og potentielt farlige atmosfæriske forhold, herunder:
|
8.3.9. |
Slipstrømsturbulens (Wake Turbulence). Separationskriterierne for slipstrømsturbulens under hensyn til flyvemaskinetyper, vindforhold og banens placering. |
8.3.10. |
Besætningsmedlemmer på deres pladser. Kravene om, at besætningsmedlemmerne skal befinde sig på deres anviste pladser eller i de anviste sæder i flyvningens forskellige faser, eller når det af sikkerhedshensyn skønnes nødvendigt, herunder også procedurer for kontrolleret hvile i cockpittet. |
8.3.11. |
Besætningens og passagerernes brug af sikkerhedsbælter. Kravene om, at besætningsmedlemmer og passagerer skal bruge sikkerhedsbælter og/eller –seler i flyvningens forskellige faser, eller når det af sikkerhedshensyn skønnes nødvendigt. |
8.3.12. |
Adgang til cockpittet. Betingelserne for adgang til cockpittet for personer, som ikke er medlem af flyvebesætningen. Herunder skal medtages principperne for at tillade inspektører fra myndigheden adgang til cockpittet. |
8.3.13. |
Benyttelse af ledige besætningssæder. Betingelserne og procedurerne for benyttelse af ledige besætningssæder. |
8.3.14. |
Besætningsmedlemmers uarbejdsdygtighed. De procedurer, som skal følges i tilfælde af besætningsmedlemmers uarbejdsdygtighed under flyvningen. Eksempler på forskellige former for uarbejdsdygtighed og metoderne til at genkende disse skal medtages. |
8.3.15. |
Sikkerhedskrav til kabinen. Procedurerne omfatter:
|
8.3.16. |
Procedurer for sikkerhedsinstruktion af passagererne. Indhold, midler og timing af instruktionen af passagererne i overensstemmelse med OPS 1.285. |
8.3.17. |
Procedurerne for flyveoperationer, hvor der kræves medført udstyr til sporing af kosmisk stråling eller solstråling. Procedurer for anvendelse af udstyr til sporing af kosmisk stråling eller solstråling og for registrering af måleværdier, herunder de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af, at de i driftshåndbogen angivne grænseværdier overskrides. Endvidere skal der gives en beskrivelse af de procedurer inklusive ATS-procedurer, der skal følges i tilfælde af, at der træffes beslutning om nedstigning eller omstyring (re-route). |
8.3.18 |
Politik for anvendelse af autopilot og autothrottle. |
8.4. |
Operationer under alle vejrforhold En beskrivelse af de operationelle procedurer, som er forbundet med operationer under alle vejrforhold (se også OPS subpart D og E). |
8.5. |
ETOPS. En beskrivelse af de operationelle procedurer for ETOPS. |
8.6. |
Anvendelse af MEL og af konfigurationsdeviationslisten |
8.7. |
Ikke-indtægtsgivende flyvninger. Procedurer og begrænsninger for:
|
8.8. |
Iltkrav |
8.8.1. |
En redegørelse for de forhold, hvorunder ilt skal være til rådighed og anvendes. |
8.8.2. |
Iltkravene skal nærmere angives for:
|
9. |
FARLIGT GODS OG VÅBEN |
9.1. |
Informationer, instruktioner og generel vejledning om transport af farligt gods, herunder:
|
9.2. |
Forhold, hvorunder våben, krigsmateriel og jagtvåben må transporteres. |
10. |
SIKKERHED |
10.1. |
Sikkerhedsinstruktioner og -vejledning af ikke-fortrolig art, som skal omfatte det operative personales beføjelser og ansvar. Politik og procedurer for håndtering og indberetning af kriminalitet om bord såsom ulovlige handlinger, sabotage, bombetrusler og flykapring skal også beskrives. |
10.2. |
En beskrivelse af forebyggende sikkerhedsforanstaltninger og -træning. Note: Dele af sikkerhedsinstruktionerne og -vejledningen kan holdes fortrolige. |
11. |
HÅNDTERING OG INDBERETNING AF SAMT MEDDELELSE OM BEGIVENHEDER Procedurer for håndtering og indberetning af samt meddelelse om begivenheder. Denne del skal omfatte:
|
12. |
LUFTTRAFIKREGLER (RULES OF THE AIR) Lufttrafikreglerne, herunder:
|
13. |
LEASING En beskrivelse af de operationelle arrangementer i forbindelse med leasing, tilknyttede procedurer og ledelsesansvar. |
B. |
OPERATIVE FORHOLD VEDRØRENDE FLYVEMASKINEN — TYPESPECIFIKKE Under hensyn til forskellene mellem typer og varianter af typer under følgende overskrifter: |
0. |
GENERELLE INFORMATIONER OG MÅLEENHEDER |
0.1. |
Generelle oplysninger (f.eks. flyvemaskinens dimensioner), herunder en beskrivelse af de måleenheder, der anvendes ved operation af den pågældende flyvemaskinetype, og omregningstabeller. |
1. |
BEGRÆNSNINGER |
1.1. |
En beskrivelse af de certificerede begrænsninger og de gældende operationelle begrænsninger, herunder:
|
2. |
NORMALE PROCEDURER |
2.1. |
De normale procedurer og opgaver, som er pålagt besætningen, de relevante checklister, systemet for brug af checklisterne og en redegørelse, som omfatter procedurerne for den fornødne koordinering mellem flyvebesætning og kabinebesætning. Følgende normale procedurer og opgaver skal medtages:
|
3. |
UNORMALE PROCEDURER OG NØDPROCEDURER |
3.1. |
De unormale procedurer og nødprocedurer og opgaver, som er pålagt besætningen, de relevante checklister, systemet for brug af checklisterne og en redegørelse, som omfatter procedurerne for den fornødne koordinering mellem flyvebesætning og kabinebesætning. Følgende unormale procedurer og nødprocedurer samt opgaver skal medtages:
|
4. |
PRÆSTATION |
4.0. |
Præstationsdata skal gives i en sådan form, at de kan bruges uden vanskeligheder. |
4.1. |
Præstationsdata. Præstationsmateriale, som giver de nødvendige data for at overholde de krav til præstation, der er foreskrevet i OPS 1 subpart F, G, H og I, skal medtages for at gøre det muligt at bestemme
|
4.1.1. |
Supplerende data, som omfatter flyvninger under forhold med isdannelser. Alle certificerede præstationsdata, der er relateret til en tilladt konfiguration eller konfigurationsafvigelse (såsom ABS-bremser ude af drift), skal medtages. |
4.1.2. |
Hvis præstationsdataene som krævet for den pågældende præstationsklasse ikke er til rådighed i den godkendte AFM, skal der medtages andre data, som kan accepteres af myndigheden. Alternativt kan driftshåndbogen indeholde en krydshenvisning til de godkendte data, som er indeholdt i AFM, hvis disse data ikke forventes anvendt ofte eller i en nødsituation. |
4.2. |
Yderligere præstationsdata. Yderligere præstationsdata, hvor dette er relevant, inklusive:
|
5. |
PLANLÆGNING AF FLYVNING |
5.1. |
Data og instruktioner, som er nødvendige for planlægningen før og under flyvningen, inklusive faktorer såsom fastsættelse af hastigheder og indstilling af motorydelsen. Der skal, hvor det er relevant, medtages procedurer for operationer med udfald af motor(er), ETOPS (navnlig marchfart med én motor ude af drift og maksimumsafstand til en egnet flyveplads fastsat i overensstemmelse med OPS 1.245) og flyvninger til isolerede flyvepladser. |
5.2. |
Metoden for beregning af det nødvendige brændstof på de forskellige stadier af flyvningen i overensstemmelse med OPS 1.255. |
5.3 |
Præstationsdata for ETOPS kritisk brændstofreserve og operationsområde, herunder tilstrækkelige data til støtte for den kritiske brændstofreserve og beregning af operationsområde ud fra godkendte præstationsdata for flyvemaskinen. Følgende data er påkrævet:
De flyvehøjder, flyvehastigheder, indstillinger af motorydelsen og brændstofflow, der benyttes til etableringen af ETOPS-operationsområdet for hver kombination af flyvemaskineskrog og motor, skal benyttes til at dokumentere den tilsvarende klarering af terræn og forhindringer i overensstemmelse med disse bestemmelser. |
6. |
MASSE OG BALANCE Instruktioner og data til beregning af masse og balance inklusive:
|
7. |
LASTNING Procedurer og bestemmelser for lastning og sikring af lasten i flyvemaskinen. |
8. |
KONFIGURATIONSDEVIATIONSLISTE Konfigurationsdeviationsliste(r) (CDL), hvis denne/disse medfølger fra fabrikanten, under hensyn til de typer og varianter af flyvemaskiner, som opereres, herunder de procedurer, som skal følges ved afsendelse af en flyvemaskine i henhold til bestemmelserne i CDL for den pågældende flyvemaskine. |
9. |
LISTE OVER MINIMUMSUDSTYR Listen over minimumsudstyr (MEL), idet der tages hensyn til de typer og varianter af flyvemaskiner, som opereres, og til operationstype(r)/-område(r). MEL skal omfatte navigationsudstyret og skal tage hensyn til den præstation, der kræves for den pågældende rute og det pågældende operationsområde. |
10. |
OVERLEVELSES- OG NØDUDSTYR INKLUSIVE ILT |
10.1. |
En liste over det overlevelsesudstyr, der skal medbringes på de ruter, som skal flyves, og procedurerne for kontrol af dette udstyrs anvendelighed før start. Instruktioner vedrørende overlevelses- og nødudstyrets placering, tilgængelighed og anvendelse samt de(n) tilhørende checkliste(r) skal også medtages. |
10.2. |
Proceduren for bestemmelse af den påkrævede mængde ilt og af den iltmængde, der er til rådighed. Der skal tages hensyn til flyveprofilen, antallet af ombordværende og en mulig dekompression af kabinen. Oplysningerne skal gives i en sådan form, at de kan anvendes uden vanskeligheder. |
11. |
NØDEVAKUERINGSPROCEDURER |
11.1. |
Instruktioner om forberedelse til nødevakuering, herunder koordinering af besætning og anvisning af nødpladser. |
11.2. |
Nødevakueringsprocedurer. En beskrivelse af alle besætningsmedlemmers opgaver med henblik på hurtig evakuering af en flyvemaskine og håndtering af passagerer i tilfælde af en nødlanding, en nødlanding på vand eller andre nødsituationer. |
12. |
FLYVEMASKINESYSTEMER En beskrivelse af flyvemaskinesystemerne, de hertil hørende styregreb og indikationer samt betjeningsvejledninger. |
C. |
INSTRUKTIONER OG INFORMATIONER VEDRØRENDE RUTER OG FLYVEPLADSER |
1. |
Instruktioner og informationer vedrørende kommunikation, navigation og flyvepladser inklusive minimumsflyveniveauer og -højder for hver af de ruter, der skal flyves, og operationelle minima for hver flyveplads, der planlægges anvendt, herunder:
|
D. |
TRÆNING |
1. |
Undervisningsplaner og kontrolprogrammer for alt operativt personale, der er udpeget til operative opgaver i forbindelse med forberedelsen og/eller udførelsen af en flyvning. |
2. |
Undervisningsplanerne og kontrolprogrammerne skal omfatte: |
2.1. |
for flyvebesætning, alle relevante områder, der er foreskrevet i subpart E og N |
2.2. |
for kabinebesætning, alle relevante områder, der er foreskrevet i subpart O |
2.3. |
for berørt operativt personale inklusive besætningsmedlemmer:
|
2.4. |
for andet operativt personale end besætningsmedlemmer (f.eks. flyveklarerer, håndterings- og ekspeditionspersonale osv.) alle andre relevante emner, der er foreskrevet i OPS, og som vedrører deres opgaver. |
3. |
Procedurer |
3.1. |
Procedurer for træning og kontrol. |
3.2. |
Procedurer, som skal finde anvendelse i tilfælde af, at personale ikke opnår eller opretholder de krævede standarder. |
3.3. |
Procedurer for at sikre, at der ikke under erhvervsmæssige lufttransportflyvninger simuleres unormale situationer eller nødsituationer, som kræver anvendelse af en del af eller alle unormale procedurer eller nødprocedurer, eller simuleres IMC-flyvning med kunstige midler. |
4. |
Beskrivelse af den dokumentation, der skal opbevares, samt opbevaringsperioder (se tillæg 1 til OPS 1.1065). |
Tillæg 1 til OPS 1.1065
Opbevaringsperioder for dokumenter
Luftfartsforetagendet skal sikre, at følgende oplysninger/dokumentation opbevares i en acceptabel form og er tilgængelig for myndigheden i de perioder, der er angivet i nedenstående tabeller.
Note: Part M, punkt M.A.306 c), luftfartsforetagendets tekniske logbog, foreskriver bestemmelser om yderligere informationer i forbindelse med vedligeholdelsesdokumenter.
Tabel 1
Oplysninger, der anvendes ved forberedelse og udførelse af en flyvning
Oplysninger, der anvendes ved forberedelse og udførelse af flyvningen, som beskrevet i OPS 1.135 |
|
Operationel flyveplan |
3 måneder |
Flyvemaskinens tekniske logbog |
36 måneder efter datoen for sidste registrering, jf. part M, M.A.306 c) |
Rutespecifik NOTAM/AIS-instruktionsdokumentation, hvis denne er redigeret af luftfartsforetagendet |
3 måneder |
Masse- og balancedokumentation |
3 måneder |
Notifikation af særlig last herunder skriftlige oplysninger til luftfartøjschefen om farligt gods |
3 måneder |
Tabel 2
Rapporter
Rapporter |
|
Rejselogbog |
3 måneder |
Flyverapport(er) med henblik på registrering af oplysninger om enhver begivenhed som foreskrevet i OPS 1.420, eller enhver hændelse, som luftfartøjschefen skønner det nødvendigt at indberette/registrere |
3 måneder |
Rapporter om overskridelse af tjeneste- og/eller nedsættelse af hvileperioder |
3 måneder |
Tabel 3
Dokumentation vedrørende flyvebesætning
Dokumentation vedrørende flyvebesætning |
|
Flyve-, tjeneste- og hviletid |
15 måneder |
Certifikat |
Så længe flyvebesætningsmedlemmet udøver rettighederne i medfør af certifikatet for luftfartsforetagendet |
Omskoling og kontrol |
tre år |
Luftfartøjschefkursus (inklusive kontrol) |
3 år |
Periodisk træning og kontrol |
3 år |
Træning i at operere i begge pilotsæder og kontrol heraf |
3 år |
Rutine (se OPS 1.970) |
15 måneder |
Rute- og flyvepladskendskab (se OPS 1.975) |
3 år |
Træning og kvalifikationer til at udføre bestemte operationer, hvor dette kræves i OPS (f.eks. ETOPS KAT. II/III-operationer) |
3 år |
Træning i håndtering af farligt gods, hvor dette er relevant |
3 år |
Tabel 4
Dokumentation vedrørende kabinebesætning
Dokumentation vedrørende kabinebesætning |
|
Flyve-, tjeneste- og hviletid |
15 måneder |
Grundtræning, omskoling og forskelstræning (inklusive kontrol) |
Så længe kabinebesætningsmedlemmet er ansat af luftfartsforetagendet |
Periodisk træning og genopfriskningstræning (inklusive kontrol) |
Indtil 12 måneder efter, at kabinebesætningsmedlemmets ansættelse i luftfartsforetagendet er ophørt |
Træning i håndtering af farligt gods, hvor dette er relevant |
3 år |
Tabel 5
Dokumentation for andet operativt personale
Dokumentation for andet operativt personale |
|
Trænings/kvalifikationsdokumentation for andet personale, for hvilket der i OPS kræves et godkendt træningsprogram |
De sidste 2 registrerede træningsforløb |
Tabel 6
Anden dokumentation
Anden dokumentation |
|
Dokumentation for kosmiske strålings- og solstrålingsdoser |
Indtil 12 måneder efter, at besætningsmedlemmets ansættelse i luftfartsforetagendet er ophørt |
Kvalitetssystemdata |
5 år |
Transportdokument for farligt gods |
3 måneder efter afslutningen af flyvningen |
Checkliste vedr. modtagelse af farligt gods |
3 måneder efter afslutningen af flyvningen |
SUBPART Q
FLYVE- OG TJENESTETIDSBEGRÆNSNINGER SAMT HVILEBESTEMMELSER
OPS 1.1090
Formål og anvendelsesområde
1. |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde en plan for besætningsmedlemmers flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser. |
2. |
Luftfartsforetagendet skal sikre følgende for alle sine flyvninger: |
2.1. |
Planen for flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser skal være i overensstemmelse med:
|
2.2. |
Flyvninger skal planlægges således, at de er afsluttet inden for den fastsatte flyvetjenesteperiode, hvori der medregnes den nødvendige tid til forberedelse af flyvningen, selve flyvetiden og turnaround-tiden. |
2.3. |
Der skal udarbejdes tjenesteplaner, som bekendtgøres i så god tid i forvejen, at besætningsmedlemmerne kan planlægge fyldestgørende hviletid. |
3. |
Luftfartsforetagendets ansvar |
3.1. |
Luftfartsforetagendet skal udpege en hjemmebase for hvert besætningsmedlem. |
3.2. |
Luftfartsforetagendet forventes at kende sammenhængen mellem hyppighed af og mønster for flyvetjenesteperioder og hvileperioder og at tage behørigt hensyn til den akkumulerede virkning af lang tjenestetid med minimumshvileperioder. |
3.3. |
Luftfartsforetagendet skal tildele tjenestetid således, at der undgås uhensigtsmæssig praksis såsom skiftevis dag- og nattjeneste eller positionering af besætningsmedlemmerne på en sådan måde, at der opstår alvorlig forstyrrelse af det normale søvn/arbejdsmønster. |
3.4. |
Luftfartsforetagendet skal planlægge lokale tjenestefri perioder og på forhånd underrette besætningsmedlemmerne herom. |
3.5. |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvileperioden er tilstrækkelig lang til, at besætningen overvinder virkningerne af forudgående tjenestetider og er veludhvilet ved påbegyndelsen af den efterfølgende flyvetjenesteperiode. |
3.6. |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvetjenesteperioderne planlægges på en sådan måde, at besætningsmedlemmerne er tilstrækkeligt udhvilede, således at de under alle forhold kan udføre deres arbejde på et tilfredsstillende sikkerhedsniveau. |
4. |
Besætningsmedlemmers ansvar |
4.1. |
Et besætningsmedlem må ikke udføre opgaver i en flyvemaskine, såfremt vedkommende er vidende om, at han/hun er træt eller kan formodes at komme til at lide af træthed, eller såfremt vedkommende føler sig uarbejdsdygtig i en sådan grad, at flyvningen kan blive bragt i fare. |
4.2. |
Besætningsmedlemmer skal i størst mulig udstrækning gøre brug af de disponible hvilemuligheder og -faciliteter og tilbringe deres hvileperioder på passende måde. |
5. |
Civile luftfartsmyndigheders ansvar |
5.1. |
Undtagelser |
5.1.1. |
Under iagttagelse af artikel 8 kan myndigheden i overensstemmelse med gældende love og procedurer i de berørte medlemsstater og i samråd med de berørte parter tillade undtagelser fra kravene i denne subpart. |
5.1.2. |
Ethvert luftfartsforetagende skal under anvendelse af sine operationelle erfaringer og under hensyntagen til andre relevante faktorer som for eksempel den foreliggende videnskabelige viden påvise over for myndigheden, at anmodninger om undtagelser svarer til et fyldestgørende sikkerhedsniveau. Om nødvendigt ledsages sådanne undtagelser af passende foranstaltninger til nedsættelse af risikoen. |
OPS 1.1095
Definitioner
I denne forordning gælder følgende definitioner:
1.1. |
»Udvidet flyvebesætning«: En flyvebesætning, der består af flere personer end det påkrævede mindsteantal for den pågældende flyvemaskine, og hvor hvert flyvebesætningsmedlem kan forlade sin post og blive erstattet af et andet passende kvalificeret flyvebesætningsmedlem. |
1.2. |
»Bloktid«: Tidsrummet mellem en flyvemaskines første manøvrering fra standpladsen med henblik på start og til parkering af flyvemaskinen på standpladsen og standsning af alle motorer eller propeller. |
1.3. |
»Pause«: En periode, der tæller som tjenesteperiode, men hvori besætningsmedlemmet fritages for alle opgaver, og som er kortere end en hvileperiode. |
1.4. |
»Tjeneste«: Enhver opgave, som et besætningsmedlem skal udføre i forbindelse med en AOC-indehavers virksomhed. Medmindre der er fastsat specifikke regler i denne forordning, fastlægger myndigheden, hvorvidt og i hvilken udstrækning standby skal betragtes som tjeneste. |
1.5. |
»Tjenesteperiode«: En periode, der begynder, når et besætningsmedlem af luftfartsforetagendet pålægges at påbegynde tjeneste, og som slutter, når besætningsmedlemmet fritages for alle opgaver. |
1.6. |
»Flyvetjenesteperiode (FDP)«: En flyvetjenesteperiode (FDP) er en hvilken som helst periode, hvor en person udfører opgaver i et luftfartøj som medlem af besætningen. FDP begynder, når et luftfartsforetagende anmoder et besætningsmedlem om at møde til en flyvning eller en række af flyvninger; den ophører ved afslutningen af den sidste flyvning, hvor vedkommende er tjenestegørende besætningsmedlem. |
1.7. |
»Hjemmebase«: En for besætningsmedlemmet af luftfartsforetagendet angivet lokalitet, hvor besætningsmedlemmet normalt påbegynder og afslutter en tjenesteperiode eller en række af tjenesteperioder, og hvor luftfartsforetagendet under normale omstændigheder ikke er ansvarligt for indkvartering af det pågældende besætningsmedlem. |
1.8. |
»Lokal dag«: En 24 timers periode, der begynder kl. 00.00 lokal tid. |
1.9. |
»Lokal nat«: En otte timers periode mellem kl. 22.00 og kl. 08.00 lokal tid. |
1.10. |
»En enkelt dag fri fra tjeneste«: En enkelt dag fri fra tjeneste omfatter to lokale nætter. Der kan indgå en hvileperiode som en del af en dag fri fra tjeneste. |
1.11. |
»Tjenestegørende besætningsmedlem«: Et besætningsmedlem, der udfører sine opgaver i et luftfartøj under en flyvning eller under en hvilken som helst del af en flyvning. |
1.12 |
»Positionering«: Befordring på et luftfartsforetagendes foranledning af et ikke-tjenestegørende besætningsmedlem fra sted til sted, dog ikke rejsetid. Rejsetid defineres som:
|
1.13. |
»Hvileperiode«: En uafbrudt og nærmere bestemt periode, hvor et besætningsmedlem er fritaget for al tjeneste og for standby i lufthavn. |
1.14. |
»Standby«: En nærmere bestemt periode, hvor et besætningsmedlem på luftfartsforetagendets forlangende skal stå til rådighed for at modtage indkaldelse til flyvning, positionering eller anden tjeneste uden mellemliggende hvileperiode. |
1.15. |
»Window of Circadian Low (WOCL)«: WOCL er tidsfasen fra kl. 02.00 til 05.59. Inden for tre sammenhængende tidszoner er WOCL hjemmebasens tidszone. Uden for disse tre tidszoner refererer WOCL til hjemmebasens tidszone i de første 48 timer efter afgangen fra hjemmebasens tidszone og derefter til den lokale tid. |
OPS 1.1100
Flyve- og tjenestetidsbegrænsninger
1.1. |
Akkumuleret antal tjenestetimer Luftfartsforetagendet skal sikre, at det samlede antal tjenesteperioder, som et besætningsmedlem skal gøre tjeneste i, ikke overstiger:
|
1.2. |
Begrænsning af den samlede bloktid Luftfartsforetagendet skal sikre, at den samlede bloktid for flyvninger, hvor et individuelt besætningsmedlem er tjenestegørende besætningsmedlem, ikke overstiger:
|
OPS 1.1105
Maksimal daglig flyvetjenesteperiode (FDP)
1.1. |
Denne OPS gælder ikke for flyvninger med én pilot i flyvemaskinen og for ambulanceflyvninger. |
1.2. |
Luftfartsforetagendet skal angive mødetider, som på realistisk vis afspejler den nødvendige tid til sikkerhedsmæssige opgaver på jorden godkendt af myndigheden. |
1.3. |
Den maksimale basis-FDP pr. dag er 13 timer. |
1.4. |
For hver sektor regnet fra den tredje sektor og fremefter nedskæres disse 13 timer med 30 minutter, dog maksimalt to timer i alt. |
1.5. |
Når FDP påbegyndes i WOCL-tidsfasen, nedskæres den i punkt 1.3 og 1.4 anførte maksimale tid med 100 % af den tid, som FDP strækker sig ind i WOCL-tidsfasen med maksimalt to timer. Når FDP afsluttes inden for eller helt omfatter WOCL-tidsfasen, nedskæres den i punkt 1.3 og 1.4 anførte maksimale FDP med 50 % af den tid, FDP strækker sig ind i WOCL. |
2. |
Forlængelse: |
2.1. |
Den maksimale daglige FDP kan forlænges med op til en time. |
2.2. |
Forlængelse er ikke tilladt for en basis-FDP, der omfatter seks eller flere sektorer. |
2.3. |
Når en FDP strækker sig ind i WOCL-tidsfasen med op til to timer, er forlængelser begrænset til op til fire sektorer. |
2.4. |
Når en FDP strækker sig ind i WOCL-tidsfasen med mere end to timer, er forlængelser begrænset til op til to sektorer. |
2.5. |
Det maksimale antal forlængelser er to i løbet af syv på hinanden følgende dage. |
2.6. |
Når der planlægges forlængelse af en FDP, forøges minimumshvileperioden enten med to timer før og efter flyvningen, eller også forøges hvileperioden efter flyvningen med fire timer. Når forlængelserne sker i forbindelse med flere på hinanden følgende FDP’er, skal hvileperioderne før og efter de to flyvninger hænge sammen. |
2.7. |
Når en FDP med forlængelse påbegyndes i tidsrummet fra kl. 22.00 til kl. 04.59, begrænser luftfartsforetagendet FDP til 11,45 timer. |
3. |
Kabinebesætning |
3.1. |
Når en kabinebesætning indkaldes til en flyvning eller en serie af flyvninger, kan kabinebesætningens FDP forlænges med forskellen mellem kabinebesætningens og flyvebesætningens mødetidspunkt, såfremt forskellen ikke overstiger en time. |
4. |
Operationel robusthed |
4.1. |
Fartplanerne skal være udformet således, at flyvninger kan afsluttes inden for den maksimalt tilladte flyvetjenesteperiode. Med henblik herpå træffer luftfartsforetagendet foranstaltninger til at ændre fartplanen eller besætningsplanen senest på det tidspunkt, hvor den egentlige flyvning overskrider den maksimale FDP på mere end 33 % af flyvningerne efter den pågældende fartplan i den deraf omfattede periode. |
5. |
Positionering |
5.1. |
Al positioneringstid tæller som tjenestetid. |
5.2. |
Positionering efter et mødetidspunkt, men inden en flyvning, indgår som en del af FDP, men tæller ikke som en sektor. |
5.3. |
En positioneringssektor, som følger umiddelbart efter en tjenestegørelsessektor, indgår i beregningen af minimumshvileperioden, som defineret i OPS 1.1110, punkt 1.1 og 1.2, i det følgende. |
6. |
Udvidet FDP (opdelt tjeneste) |
6.1. |
Under iagttagelse af artikel 8 kan myndigheden give tilladelse til en flyvning baseret på udvidet FDP, hvori der indgår en pause. |
6.2. |
Ethvert luftfartsforetagende skal under anvendelse af sine operationelle erfaringer og under hensyntagen til andre relevante faktorer som for eksempel den foreliggende videnskabelige viden påvise over for myndigheden, at anmodninger om en udvidet FDP svarer til et fyldestgørende sikkerhedsniveau. |
OPS 1.1110
Hvile
1. |
Minimumshvile |
1.1. |
Minimumshvileperioden inden en flyvetjenesteperiode, der påbegyndes på hjemmebasen, skal være mindst lige så lang som den forudgående tjenesteperiode, dog mindst 12 timer. |
1.2. |
Minimumshvileperioden inden en flyvetjenesteperiode, der påbegyndes på et andet sted end hjemmebasen, skal være mindst lige så lang som den forudgående tjenesteperiode, dog mindst 10 timer. Når en minimumshvileperiode tilbringes på et andet sted end hjemmebasen, skal luftfartsforetagendet sikre mulighed for søvn i otte timer under behørig hensyntagen til fornøden rejsetid samt andre fysiologiske behov. |
1.3. |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at tidszoneforskellenes indvirkning på besætningsmedlemmerne kompenseres i form af yderligere hvile efter regler fastlagt af myndigheden under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 8. |
1.4.1. |
Uanset punkt 1.1 og 1.2 og under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 8 kan myndigheden give tilladelse til ordninger vedrørende reducerede hvileperioder. |
1.4.2. |
Ethvert luftfartsforetagende skal under anvendelse af sine operationelle erfaringer og under hensyntagen til andre relevante faktorer som for eksempel den foreliggende videnskabelige viden påvise over for myndigheden, at anmodninger om ordninger vedrørende reducerede hvileperioder svarer til et fyldestgørende sikkerhedsniveau. |
2. |
Hvileperioder |
2.1. |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den i det foregående beskrevne minimumshvileperiode forøges periodevis til en ugentlig hvileperiode bestående af 36 timer inklusive to lokale nætter, således at der aldrig går mere end 168 timer mellem afslutningen af en ugentlig hvileperiode og påbegyndelsen af den næste. Som en undtagelse fra OPS 1.1095, punkt 1.9, kan myndigheden beslutte, at den anden af disse lokale nætter kan starte fra kl. 20.00, hvis den ugentlige hvileperiode har en varighed på mindst 40 timer. |
OPS 1.1115
Udvidelse af flyvetjenesteperioder på grund af hvile under flyvning
1. |
Under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 8, og såfremt luftfartsforetagendet under anvendelse af sine operationelle erfaringer og under hensyntagen til andre relevante faktorer som for eksempel den foreliggende videnskabelige viden over for myndigheden påviser, at dets anmodninger svarer til et fyldestgørende sikkerhedsniveau, gælder følgende: |
1.1. |
Udvidet flyvebesætning Myndigheden fastsætter, hvilke krav der gælder i forbindelse med udvidet basisflyvebesætning, når flyvetjenesteperioden udvides ud over det i OPS 1.1105 anførte. |
1.2. |
Kabinebesætning Myndigheden fastsætter, hvilke krav der gælder i forbindelse med minimumshviletiden under flyvningen for kabinebesætningsmedlemmer, når FDP strækker sig ud over det i OPS 1.1105 anførte. |
OPS 1.1120
Uforudsete omstændigheder under gennemførelsen af den egentlige flyvning — Luftfartøjschefens beføjelser
1. |
Under hensyntagen til behovet for nøje kontrol med de i det følgende beskrevne tilfælde kan under gennemførelsen af den egentlige flyvning, som påbegyndes ved mødetidspunktet, de i denne subpart anførte grænser for flyvetjeneste-, tjeneste- og hvileperioder ændres i tilfælde af uforudsete omstændigheder. Enhver ændring af denne art skal kunne accepteres af luftfartøjschefen efter drøftelse med alle de øvrige besætningsmedlemmer og i alle tilfælde være i overensstemmelse med følgende: |
1.1. |
Den maksimale FDP, der er nævnt i OPS 1.1105, punkt 1.3, må ikke forøges med mere end to timer, medmindre flyvebesætningen er blevet udvidet. I så fald kan den maksimale flyvetjenesteperiode forøges med højst tre timer. |
1.1.1. |
Hvis der i den sidste sektor inden for en FDP indtræffer uforudsete omstændigheder efter start, hvorved den tilladte forøgelse overskrides, kan flyvningen fortsætte til det planlagte bestemmelsessted eller til en alternativ flyveplads. |
1.1.2. |
I tilfælde af sådanne omstændigheder kan hvileperioden efter FDP nedskæres, men aldrig til mindre end den i OPS 1.1110, punkt 1.2, i denne subpart fastsatte minimumsperiode. |
1.2. |
Under særlige omstændigheder, som kan føre til alvorlig træthed, skal luftfartøjschefen efter drøftelse med de berørte besætningsmedlemmer nedskære den faktiske flyvetjenestetid og/eller forøge hvileperioden for at undgå enhver negativ indvirkning på flyvesikkerheden. |
1.3. |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at: |
1.3.1. |
Luftfartøjschefen forelægger luftfartsforetagendet en beretning, når en FDP forøges efter luftfartøjschefens skøn, eller når en hvileperiode nedskæres under gennemførelsen af den egentlige flyvning. |
1.3.2. |
Når forøgelsen af en FDP eller nedskæringen af en hvileperiode overstiger én time, skal der senest 28 dage herefter fremsendes kopi af beretningen til myndigheden med tilføjelse af luftfartsforetagendets kommentarer. |
OPS 1.1125
Standby
1. |
Standby i lufthavn |
1.1. |
Et besætningsmedlem er på standby i lufthavn fra mødetidspunktet på det normale mødested og til afslutningen af den angivne standby-periode. |
1.2. |
Standby i lufthavn skal medregnes fuldt ud i den samlede tjenestetid. |
1.3. |
Hvis standby i lufthavn umiddelbart efterfølges af flyvetjeneste, skal forholdet mellem en sådan standby i lufthavn og flyvetjenestetiden defineres nærmere af myndigheden. I sådanne tilfælde lægges standby i lufthavn til den tjenesteperiode, der er omhandlet i OPS 1.1110, punkt 1.1 og 1.2, med henblik på beregning af minimumshvileperioden. |
1.4. |
Hvis standby i lufthavn ikke fører til flyvetjeneste, efterfølges den mindst af en hvileperiode, som er fastlagt af myndigheden. |
1.5. |
Når besætningsmedlemmer er på standby i lufthavn, stiller luftfartsforetagendet et roligt og komfortabelt sted til rådighed, hvortil offentligheden ikke har adgang. |
2. |
Andre former for standby (herunder standby på hotel) |
2.1. |
Under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 8 reguleres alle andre former for standby af myndigheden, som tager hensyn til følgende: |
2.1.1. |
Alle aktiviteter skal opføres i en fortegnelse og/eller meddeles på forhånd. |
2.1.2. |
Tidspunktet for påbegyndelse og afslutning af standby skal defineres nærmere og meddeles på forhånd. |
2.1.3. |
Den maksimale varighed af enhver standby andre steder end et angivet mødested skal bestemmes. |
2.1.4. |
Under hensyntagen til hvilefaciliteter for besætningsmedlemmer og andre relevante faktorer skal forholdet mellem standby og flyvetjenestetiden efter standby-perioden defineres nærmere. |
2.1.5. |
Beregning af standby-tid i forbindelse med akkumulerede tjenestetimer skal defineres nærmere. |
OPS 1.1130
Forplejning
Der skal være mulighed for at indtage mad og drikke for at undgå enhver uheldig påvirkning af et besætningsmedlems præstationsevne, og navnlig når FDP overstiger seks timer.
OPS 1.1135
Registrering af flyvetjeneste-, tjeneste- og hvileperioder
1. |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der for hvert besætningsmedlem foretages en registrering af:
og at oplysningerne ajourføres, så kravene i denne subpart sikres overholdt. Der stilles kopi af disse oplysninger til rådighed for besætningsmedlemmet efter anmodning herom. |
2. |
Hvis luftfartsforetagendets registreringer i henhold til punkt 1 ikke omfatter alle besætningsmedlemmets flyvetjeneste-, tjeneste- og hvileperioder, skal besætningsmedlemmet individuelt føre regnskab over sine:
|
3. |
Inden et besætningsmedlem påbegynder en flyvetjenesteperiode, forelægger det på forlangende sine registreringer for det luftfartsforetagende, som gør brug af vedkommendes arbejdskraft. |
4. |
Oplysningerne skal opbevares i mindst 15 kalendermåneder regnet fra datoen for sidste relevante indførelse af data eller længere, hvis dette kræves efter national ret. |
5. |
Alle luftfartøjschefens beretninger om tilfælde, hvor flyvetjenesteperioder og flyvetid er blevet forlænget, og hvor hvileperioder er blevet nedskåret, skal desuden opbevares separat af luftfartsforetagendet i mindst seks måneder derefter. |
SUBPART R
LUFTTRANSPORT AF FARLIGT GODS
OPS 1.1145
Generelt
Et luftfartsforetagende skal opfylde de gældende bestemmelser i de tekniske instruktioner, uanset om:
a) |
flyvningen helt eller delvist udføres inden for eller helt udføres uden for en stats territorium, eller |
b) |
der er opnået godkendelse til at transportere farligt gods i overensstemmelse med OPS 1.1155. |
OPS 1.1150
Terminologi
a) |
Den terminologi, der anvendes i denne subpart, har følgende betydning:
|
OPS 1.1155
Godkendelse til transport af farligt gods
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke transportere farligt gods, medmindre myndigheden har givet tilladelse hertil. |
b) |
Inden der udstedes en godkendelse til transport af farligt gods, skal luftfartsforetagendet over for myndigheden godtgøre, at en passende træning har fundet sted, at alle relevante dokumenter (f.eks. med hensyn til ground handling, betjening af flyvemaskinen og træning) indeholder oplysninger og instruktioner om farligt gods, og at der findes procedurer med henblik på en sikker håndtering af farligt gods i alle lufttransportens faser. |
Note: Undtagelsen eller godkendelsen, der er omhandlet i OPS 1.1165 b)1) eller 2), er et tillæg til ovenstående, og betingelserne i litra b) finder ikke nødvendigvis anvendelse.
OPS 1.1160
Anvendelsesområde
Genstande og stoffer, som ellers ville være klassificeret som farligt gods, men som ikke er underlagt de tekniske instruktioner i overensstemmelse med disse instruktioners part 1 og 8, er ikke omfattet af bestemmelserne i denne subpart under forudsætning af:
a) |
at de bringes om bord med luftfartsforetagendets godkendelse for under flyvningen at yde patienten lægelig bistand, og de:
|
b) |
at det er nødvendigt, at de forefindes om bord på flyvemaskinen i overensstemmelse med de gældende bestemmelser eller af operative årsager, men genstande og stoffer, der er beregnet som reserve, skal transporteres om bord på flyvemaskinen som angivet i de tekniske instruktioner |
c) |
at de er i bagage:
|
OPS 1.1165
Begrænsninger for transport af farligt gods
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at genstande og stoffer eller andet gods, der er opgivet som farligt gods og udtrykkeligt er nævnt ved navn eller ved fællesbetegnelse i de tekniske instruktioner som genstande eller stoffer, det under alle omstændigheder er forbudt at transportere med luftfartøj, ikke transporteres med nogen flyvemaskine. |
b) |
Luftfartsforetagendet må ikke befordre genstande og stoffer eller andet gods, der er opgivet som farligt gods og angivet i de tekniske instruktioner som forbudte at transportere under normale omstændigheder, medmindre følgende krav i disse instruktioner er opfyldt:
|
OPS 1.1190
Står åben
OPS 1.1195
Modtagelse af farligt gods
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke modtage farligt gods, medmindre:
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal ved modtagelse af farligt gods anvende en acceptcheckliste, som skal muliggøre kontrol af alle relevante oplysninger og være affattet i en sådan form, at det er muligt at registrere resultaterne af denne kontrol ved modtagelsen af farligt gods manuelt, mekanisk eller ved hjælp af edb. |
OPS 1.1200
Inspektion for tegn på skade, lækage eller forurening
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at:
|
OPS 1.1205
Fjernelse af forurening
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at:
|
b) |
Hvis en af grænserne i de tekniske instruktioner vedrørende strålingsniveau eller forurening ikke er overholdt:
|
OPS 1.1210
Begrænsninger for lastning
a) |
Passagerkabine og cockpit. Luftfartsforetagendet skal sikre, at farligt gods ikke transporteres i en flyvemaskines passagerkabine, hvori der befinder sig passagerer, eller i cockpittet, undtagen som angivet i de tekniske instruktioner. |
b) |
Fragtrum. Luftfartsforetagendet skal sikre, at farligt gods lastes, adskilles, stuves og sikres på flyvemaskinen som angivet i de tekniske instruktioner. |
c) |
Farligt gods, som kun må transporteres med fragtluftfartøj. Luftfartsforetagendet skal sikre, at kolli med farligt gods, som ifølge mærkningen kun må transporteres med fragtluftfartøj, transporteres med fragtluftfartøj og lastes som angivet i de tekniske instruktioner. |
OPS 1.1215
Afgivelse af oplysninger
a) |
Oplysninger til personalet. Luftfartsforetagendet sørger for, at der findes oplysninger i driftshåndbogen og/eller andre relevante håndbøger, som sætter personalet i stand til at udføre deres opgaver i forbindelse med transporten af farligt gods, jf. de tekniske instruktioner, herunder de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af nødsituationer, hvor farligt gods er involveret. Disse oplysninger gives også til speditøren, hvor dette er relevant. |
b) |
Oplysninger til passagerer og andre personer.
|
c) |
Oplysninger til luftfartøjschefen. Luftfartsforetagendet skal sikre, at:
(Jf. tabel 1 i tillæg 1 til OPS 1.1065 vedrørende opbevaringsperiode for dokumenter). |
d) |
Oplysninger i tilfælde af en flyvehændelse eller et flyvehavari.
|
e) |
Oplysninger i tilfælde af en nødsituation under flyvningen.
|
OPS 1.1220
Træningsprogrammer
a) |
Luftfartsforetagendet skal som foreskrevet i de tekniske instruktioner udarbejde og ajourføre personaletræningsprogrammer, som skal godkendes af myndigheden. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at træningen af personalet står i et rimeligt forhold til det ansvar, der pålægges dem. |
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at træning tilbydes eller efterprøves i forbindelse med ansættelse af en person i en stilling, som indebærer lufttransport af farligt gods. |
d) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt personale, der modtager træning, gennemgår en test til efterprøvning af forståelsen af deres ansvar. |
e) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt personale, som skal trænes i håndtering af farligt gods, modtager periodisk træning med intervaller, som ikke må overstige to år. |
f) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at træningen i håndtering af farligt gods registreres fortløbende for alt personale, som det er fastsat i de tekniske instruktioner. |
g) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at personalet i foretagendets speditionsfirma trænes, som det er fastsat i de tekniske instruktioner. |
OPS 1.1225
Indberetning af hændelser og havarier med farligt gods
a) |
Luftfartsforetagendet skal indberette hændelser og havarier med farligt gods til myndigheden og den relevante myndighed i den stat, hvor havariet eller hændelsen fandt sted, jf. tillæg 1 til OPS 1.1225. Der skal inden for 72 timer efter begivenheden afgives en første rapport, medmindre særlige omstændigheder forhindrer dette, og den skal indeholde de nærmere oplysninger, som foreligger på det tidspunkt. Der udarbejdes om fornødent snarest muligt en efterfølgende rapport med de yderligere oplysninger, der er kommet frem. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal også give myndigheden og den relevante myndighed i den stat, hvor hændelsen fandt sted, indberetning om ikke-angivet eller forkert angivet farligt gods, der opdages i fragten eller passagerernes bagage, som det er fastsat i tillæg 1 til OSP 1.1225. Der skal inden for 72 timer efter opdagelsen afgives en første rapport, medmindre særlige omstændigheder forhindrer dette, og den skal indeholde de nærmere oplysninger, som foreligger på det tidspunkt. Der udarbejdes om fornødent snarest muligt en efterfølgende rapport med de yderligere oplysninger, der er kommet frem. |
Tillæg 1 til OPS 1.1225
Indberetning af hændelser og havarier med farligt gods
1. |
Et luftfartsforetagende skal sikre, at alle typer hændelser eller havarier på grund af farligt gods indberettes, uanset om det farlige gods befinder sig i fragt, post, passagerers bagage eller besætningens bagage. Der indberettes også om ikke-angivet eller forkert angivet farligt gods, der opdages i fragten, posten eller bagagen. |
2. |
Der skal inden for 72 timer efter begivenheden afgives en første rapport, medmindre særlige omstændigheder forhindrer dette. Den kan indgives på enhver måde, herunder e-mail, telefon eller fax. Rapporten skal indeholde de nærmere oplysninger, som foreligger på det tidspunkt, under de overskrifter, der er anført i punkt 3. Der udarbejdes om fornødent snarest muligt en efterfølgende rapport med de oplysninger, der ikke var kendt på det tidspunkt, hvor den første rapport blev forelagt. Afgives rapporten mundtligt, forelægges en skriftlig bekræftelse snarest muligt. |
3. |
Den første rapport og en eventuel efterfølgende rapport formuleres så præcist som muligt og indeholder følgende data, hvis dette er relevant:
|
4. |
Rapporten bør vedlægges genparter af relevante dokumenter og eventuelt fotografier. |
SUBPART S
SIKKERHED
OPS 1.1235
Sikkerhedskrav
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt berørt personale er gjort bekendt med og opfylder de pågældende krav i de nationale sikkerhedsprogrammer, som er gældende i luftfartsforetagendets hjemsted.
OPS 1.1240
Træningsprogrammer
Luftfartsforetagendet skal udarbejde, ajourføre og gennemføre godkendte træningsprogrammer, som sætter luftfartsforetagendets besætningsmedlemmer i stand til at træffe passende foranstaltninger for at forebygge ulovlige handlinger såsom sabotage eller kapring af flyvemaskiner og for mest muligt at begrænse følgerne af sådanne begivenheder, hvis de skulle finde sted. Træningsprogrammet skal være foreneligt med det nationale sikkerhedsprogram for civil luftfart. Det enkelte besætningsmedlem skal have viden og kompetence inden for alle relevante elementer i træningsprogrammet.
OPS 1.1245
Indberetning af ulovlig handling
Efter en ulovlig handling om bord på en flyvemaskine skal luftfartøjschefen eller, ved forfald, luftfartsforetagendet, ufortøvet indgive rapport om denne handling til den relevante lokale myndighed og til myndigheden i luftfartsforetagendets hjemsted.
OPS 1.1250
Checkliste vedrørende proceduren for gennemsøgning af flyvemaskiner
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der om bord findes en checkliste vedrørende de procedurer, der skal følges ved søgning efter bomber eller improviserede eksplosive ladninger (IED) i tilfælde af mistanke om sabotage og ved inspektion af flyvemaskinen for skjulte våben, sprængstoffer eller andre farlige genstande, hvis der er velbegrundet mistanke om, at flyvemaskinen kan være målet for en ulovlig handling. Checklisten skal suppleres med retningslinjer vedrørende foranstaltninger, der skal træffes, hvis en bombe eller en mistænkelig genstand skulle blive fundet, samt oplysninger om det sted i den specifikke flyvemaskine, hvor der vil være mindst risiko forbundet med at anbringe bomben, hvis et sådant sted er angivet af typecertifikatindehaveren.
OPS 1.1255
Sikkerhed i cockpittet
a) |
I alle flyvemaskiner, som er udstyret med en dør til cockpittet, skal denne dør kunne låses, og metoder eller procedurer, som myndigheden kan acceptere, skal være til rådighed eller udarbejdes, så kabinebesætningen kan informere flyvebesætningen i tilfælde af mistænkelig aktivitet eller brud på sikkerheden i kabinen. |
b) |
Alle flyvemaskiner til passagerbefordring med en maksimal certificeret startmasse, som overstiger 45 500 kg, eller som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 60 sæder, skal være udstyret med en godkendt cockpitdør, som kan låses og låses op fra begge pilotpladser, og som er konstrueret, så den opfylder alle tilbagevirkende operationelle luftdygtighedskrav. Dørens konstruktion må ikke hindre nødoperationer, som krævet i gældende tilbagevirkende operationelle luftdygtighedskrav. |
c) |
I alle flyvemaskiner, som er udstyret med en cockpitdør i overensstemmelse med litra b), gælder følgende:
|
(1) EUT L 315 af 28.11.2003, s. 1.