6.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 209/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 783/2008

af 5. august 2008

om godkendelse af væsentlige ændringer af varespecifikationen for en betegnelse, der er optaget i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Radicchio Variegato di Castelfranco (BGB))

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 7, stk. 4, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 og i medfør af artikel 17, stk. 2, i samme forordning behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af ændringer af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Radicchio Variegato di Castelfranco«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (2), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1263/96 (3).

(2)

Eftersom de pågældende ændringer ikke er af mindre omfang, jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 510/2006, har Kommissionen i medfør af artikel 6, stk. 2, første afsnit, i nævnte forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (4). Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser som omhandlet i artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør ændringerne godkendes —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De ændringer af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen i bilaget til denne forordning, godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. august 2008.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 417/2008 (EUT L 125 af 9.5.2008, s. 27).

(2)   EFT L 148 af 21.6.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2156/2005 (EUT L 342 af 24.12.2005, s. 54).

(3)   EFT L 163 af 2.7.1996, s. 19.

(4)   EUT C 270 af 13.11.2007, s. 19.


BILAG

Landbrugsprodukter bestemt til fødevarer, som er opført i traktatens bilag I:

Kategori 1.6.   Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

ITALIEN

Radicchio Variegato di Castelfranco (BGB)