26.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 198/26


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 722/2008

af 25. juli 2008

om ændring af forordning (EØF) nr. 563/82 for så vidt angår de korrektioner, der skal anvendes til noteringen af markedspriserne for slagtekroppe af voksent kvæg

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1183/2006 af 24. juli 2006 om fastsættelse af Fællesskabets handelsklasseskema for slagtekroppe af voksent kvæg (1), særlig artikel 3, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 1183/2006 definerer EF-standardpræsentationen for slagtekroppe. Endvidere fastsætter artiklen, at hvis en medlemsstat anvender en anden præsentation for slagtekroppe end denne standardpræsentation, bør der fastsættes de korrektioner, der er nødvendige for at nå fra den pågældende præsentation til standardpræsentationen.

(2)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 563/82 af 10. marts 1982 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 1208/81 med hensyn til noteringen af markedspriserne for voksent kvæg på grundlag af Fællesskabets handelsklasseskema for slagtekroppe (2) fastsætter gennemførelsesbestemmelser for konstatering af markedspriserne for slagtekroppe af voksent kvæg på grundlag af Fællesskabets handelsklasseskema for slagtekroppe af voksent kvæg.

(3)

Det Forenede Kongerige har anmodet om tilføjelse af yderligere to koefficienter for afpudsning af fedtlag og talg på indersiden af slaget i bilaget til forordning (EØF) nr. 563/82. For at sikre sammenlignelige priser i Fællesskabet bør korrektionerne i bilaget til nævnte forordning tilpasses.

(4)

Forordning (EØF) nr. 563/82 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Forvaltningskomitéen for Oksekød har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden angivne frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EØF) nr. 563/82 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juli 2008.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 214 af 4.8.2006, s. 1. Forordning (EF) nr. 1183/2006 vil blive erstattet af forordning (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1) fra og med 1. januar 2009.

(2)  EFT L 67 af 11.3.1982, s. 23. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2181/2001 (EFT L 293 af 10.11.2001, s. 8).


BILAG

»BILAG

Korrektioner omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1183/2006

(i vægtprocent)

Procentsatser

Fradrages

Tilføjes

Fedtklasse

1-2

3

4-5

1

2

3

4

5

Nyrer

–0,4

 

Nyretalg

–1,75

–2,5

–3,5

Bækkentalg

–0,5

 

Lever

–2,5

Mellemgulv

–0,4

Nyretappe

–0,4

Hale

–0,4

Rygmarv

–0,05

Yvertalg

–1,0

Testikler

–0,3

Testikeltalg

–0,5

Inderlårstalg

–0,3

Halsfedt og halsvener

–0,3

Fedtafpudsning

 

0

0

+2,0

+3,0

+4,0

Afpudsning af fedtlag ved spidsbrystet, der efterlader fedtdække (muskelvævet må ikke være blottet)

 

0

+0,2

+0,2

+0,3

+0,4

Afpudsning af det på testikeltalgen vedhængende talg på indersiden af slaget

 

0

+0,3

+0,4

+0,5

+0,6«