om den videre gennemførelse af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og Galileo)

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 156,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

1. Programmerne Egnos og Galileo omfatter alle de aktiviteter, der er nødvendige for at definere, udvikle, validere, bygge, drive, forny og forbedre de to europæiske satellitbaserede navigationssystemer, det vil sige Egnossystemet, og det system, der etableres under Galileoprogrammet.

2. Egnossystemet er en infrastruktur, der overvåger og korrigerer signaler udsendt af eksisterende globale satellitnavigationssystemer. Systemet omfatter jordstationer og en række transpondere, der installeres i geostationære satellitter.

3. Det system, der etableres under Galileoprogrammet, er en uafhængig infrastruktur for et globalt satellitnavigationssystem (GNSS), der omfatter en konstellation af satellitter og et globalt net af jordstationer.

Denne forordning fastlægger bestemmelserne om den videre gennemførelse af programmerne, herunder bestemmelser om Fællesskabets styring og finansielle bidrag.

2. Etablerings- og ibrugtagningsfasen finansieres af Fællesskabet, jf. dog stk. 4 og 5.

3. Kommissionen forelægger i 2010, hvor det er relevant, i forbindelse med sin midtvejsevaluering Europa-Parlamentet og Rådet et forslag vedrørende de offentlige midler og forpligtelser, der er nødvendige til den finansielle programmering, som starter i 2014, som også omfatter finansielle forpligtelser i forbindelse med driftsfasen, som følger af dens ansvar, fordi systemet er offentlig ejendom, ordningen for fordeling af indtægterne til driftsfasen, samt målene for en prispolitik, der sikrer kunderne tjenester af høj kvalitet til rimelige priser. Forslaget skal især omfatte en begrundet forhåndsvurdering af fordele og ulemper ved at anvende koncessionskontrakter om tjenesteydelser eller offentlige tjenesteydelseskontrakter med den private sektor.

Hvor det er relevant, fremsætter Kommissionen også, sammen med midtvejsevalueringen, forslag om foranstaltninger, der måtte være hensigtsmæssige til at fremme udviklingen af satellitnavigationsapplikationer og -tjenester.

4. Medlemsstaterne kan bidrage til Galileoprogrammet med yderligere finansiering for at dække den nødvendige investering i udviklingen i retning af den aftalte systemarkitektur i særlige tilfælde. Indtægterne fra disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, i finansforordningen. I overensstemmelse med princippet om en gennemsigtig forvaltning meddeler Kommissionen udvalget enhver virkning, som anvendelsen af dette stykke har for Galileoprogrammet.

5. Tredjelande og internationale organisationer kan også bidrage til Galileoprogrammet med yderligere finansiering. Aftaler, der indgås af Fællesskabet med sådanne tredjelande eller internationale organisationer i henhold til traktatens artikel 300, fastsætter betingelserne og de nærmere regler for deres deltagelse.

Driften af Egnossystemet omfatter først og fremmest forvaltning af infrastruktur, vedligeholdelse, løbende videreudvikling og fornyelse af systemet, certificerings- og standardiseringsaktiviteter i forbindelse med programmet samt markedsføring.

1. Driften af Egnos finansieres af Fællesskabet med et eventuelt bidrag fra andre kilder, herunder dem, der er nævnt i stk. 3 og 4.

2. Driften af Egnos varetages i første omgang i henhold til en eller flere offentlige tjenesteydelseskontrakter.

3. Medlemsstaterne kan bidrage til Egnosprogrammet med yderligere finansiering. Indtægterne fra disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, i finansforordningen.

4. Tredjelande og internationale organisationer kan også bidrage til Egnosprogrammet med yderligere finansiering. Aftaler, der indgås af Fællesskabet med sådanne tredjelande eller internationale organisationer i henhold til traktatens artikel 300, fastsætter betingelserne og de nærmere regler for deres deltagelse.

1. Kommissionen gør sit yderste for at sikre kompatibilitet og interoperabilitet mellem Egnos’ og Galileos systemer, net og tjenester, og den udnytter fordelene ved Egnos’ og Galileos kompatibilitet og interoperabilitet med andre navigationssystemer og om muligt med traditionelle navigationsmetoder.

2. Nødvendige foranstaltninger med henblik herpå, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 5.

Fællesskabet er ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller udvikles under programmerne, og der indgås med henblik herpå aftaler med tredjeparter med hensyn til eksisterende ejendomsrettigheder, når det er relevant.

1. De budgetbevillinger, som Fællesskabet i henhold til denne forordning bevilger til programmerne, ydes med henblik på at finansiere:

2. Med henblik på en klar fastlæggelse af omkostningerne til programmerne og til de forskellige faser heraf underretter Kommissionen i overensstemmelse med princippet om en gennemsigtig forvaltning hvert år udvalget om tildelingen af fællesskabsmidler til alle de aktiviteter, der er nævnt i stk. 1.

1. Det beløb, der tildeles til gennemførelse af de aktiviteter, der er nævnt i artikel 9, er på 3 405 mio. EUR for perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013. Dette beløb inkluderer 400 mio. EUR, der afsættes under syvende rammeprogram.

2. Bevillingerne godkendes årligt af budgetmyndigheden inden for den flerårige finansielle ramme. De anvendes i henhold til bestemmelserne i finansforordningen.

3. De budgetmæssige forpligtelser vedrørende programmerne indgås for et år ad gangen.

1. Indtægterne fra driften af systemet tilfalder Fællesskabet, indbetales til fællesskabsbudgettet og afsættes til programmerne. Hvis indtægterne viser sig at være større end nødvendigt til programmerne, skal enhver tilpasning af princippet om, at alle indtægter afsættes til programmerne, godkendes af budgetmyndigheden på grundlag af et forslag fra Kommissionen.

2. Der kan fastsættes en ordning for fordeling af indtægterne i de kontrakter, der eventuelt indgås med den private sektor.

1. Den offentlige styring af programmerne bygger på princippet om en klar fordeling af beføjelser mellem Fællesskabet, repræsenteret ved Kommissionen, tilsynsmyndigheden og ESA.

2. Kommissionen er med bistand fra udvalget ansvarlig for forvaltningen af programmerne, som den varetager på en gennemsigtig måde. Den undgår overlapning af strukturer og funktioner ved en klar fordeling af opgaverne med tilsynsmyndigheden og ESA. Den kan søge bistand fra nationale eksperter og gennemfører finansielle og tekniske revisioner.

3. Kommissionen sørger for passende instrumenter, herunder gennemførelsen af en integreret risikostyring af programmerne på alle programniveauer og strukturforanstaltninger med henblik på at identificere, styre, afbøde og overvåge risici og sørger for at have de nødvendige ressourcer til rådighed til udførelse af denne opgave. Med henblik herpå fastlægger Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 19, stk. 2, tidspunktet for væsentlige afgørelser med henblik på evalueringer af gennemførelsen af programmerne.

1. Kommissionen forvalter alle spørgsmål vedrørende systemernes sikkerhed under behørig hensyntagen til behovet for tilsyn med og integration af sikkerhedskrav i de samlede programmer.

2. Kommissionen vedtager efter forskriftsproceduren i artikel 19, stk. 4, gennemførelsesforanstaltninger, som fastlægger de vigtigste tekniske krav vedrørende kontrol med adgang til og håndtering af teknologier til sikring af systemerne.

3. Kommissionen sikrer, at de nødvendige skridt til at efterkomme de i stk. 2 nævnte foranstaltninger tages, og at eventuelle yderligere krav vedrørende systemernes sikkerhed opfyldes under fuld hensyntagen til ekspertrådgivning.

4. Når systemernes drift vil kunne berøre Den Europæiske Unions eller dens medlemsstaters sikkerhed, anvendes de procedurer, der er fastlagt i Rådets fælles aktion 2004/552/FUSP af 12. juli 2004 om aspekter ved det europæiske satellitbaserede radionavigationssystems drift, som måtte berøre Den Europæiske Unions sikkerhed (8).

5. Spørgsmål, der udelukkende er omfattet af afsnit V og/eller afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union, hører ikke under mandatet for udvalget.

1. Medlemsstaterne skal på enhver fysisk person, der har hjemsted på deres område, eller retlig enhed, der er etableret på deres område, og som behandler klassificerede EU-oplysninger vedrørende programmerne, anvende sikkerhedsforskrifter, der sikrer en grad af beskyttelse, der mindst svarer til den, der er garanteret ved Kommissionens sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom (9), og ved Rådets sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilaget til Rådets afgørelse 2001/264/EF (10).

2. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om vedtagelsen af de i stk. 1 nævnte nationale sikkerhedsforskrifter.

3. Fysiske personer, der har hjemsted i tredjelande, og retlige enheder, der er etableret i tredjelande, må kun behandle klassificerede EU-oplysninger vedrørende programmerne, såfremt de i disse lande er omfattet af sikkerhedsforskrifter, der sikrer en grad af beskyttelse, der mindst svarer til den, der er garanteret ved de sikkerhedsforskrifter, som Kommissionen har fastsat i bilaget til afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom, og ved de sikkerhedsforskrifter, som Rådet har fastsat i bilaget til afgørelse 2001/264/EF. ESA’s sikkerhedsforskrifter anses for at være ækvivalente med disse sikkerhedsforskrifter. Ækvivalensen af sikkerhedsforskrifter, der anvendes i et tredjeland, kan anerkendes i en aftale med dette land.

1. Kommissionen forvalter de midler, der afsættes til programmerne i henhold til denne forordning.

2. Kommissionen vedtager foranstaltninger til fastlæggelse af en strategisk ramme for fastlæggelse af et arbejdsprogram i overensstemmelse med kravene i denne forordning. Den strategiske ramme omfatter de vigtigste aktiviteter, det anslåede budget og den relevante tidsplan, der er nødvendige for at opfylde de mål, der er fastlagt i bilaget.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 5.

3. Kommissionen vedtager arbejdsprogrammet, som omfatter planen for gennemførelse af programmet samt dennes finansiering, der tages op til revision på årsbasis, samt eventuelle ændringer hertil efter forvaltningsproceduren i artikel 19, stk. 3.

4. Foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, gennemføres i overensstemmelse med finansforordningen.

Tilsynsmyndigheden varetager med forbehold af artikel 12 og under iagttagelse af Kommissionens rolle som forvalter af programmerne følgende opgaver under programmerne i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer:

Principper for indkøb i løbet af Galileoprogrammets etablerings- og ibrugtagningsfase

1. Fællesskabets regler for offentlige indkøb, især åben adgang og loyal konkurrence i hele den industrielle forsyningskæde, udbud på baggrund af gennemsigtig og rettidig information, klar meddelelse om de gældende regler for offentlige indkøb, udvælgelseskriterier og andre relevante oplysninger, så der er lige vilkår for alle potentielle tilbudsgivere, finder anvendelse på Galileoprogrammets etablerings- og ibrugtagningsfase, idet der dog kan træffes forholdsregler, der er nødvendige for at beskytte Den Europæiske Unions væsentlige sikkerhedsinteresser eller den offentlige sikkerhed eller for at overholde EU’s eksportkontrolkrav.

3. Med henblik herpå finder følgende principper for indkøb i forbindelse med aktiviteterne i Galileoprogrammets etablerings- og ibrugtagningsfase anvendelse:

1. Hvad angår de uddelegerede opgaver og budgetgennemførelsen vedrørende gennemførelsen af Galileoprogrammet, især etablerings- og ibrugtagningsfasen, indgår Fællesskabet, repræsenteret ved Kommissionen, på grundlag af de i artikel 17 fastlagte principper en flerårig uddelegeringsaftale med ESA baseret på en afgørelse om uddelegering, der vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, i finansforordningen.

2. Uddelegeringsaftalen fastlægger, i det omfang det er nødvendigt for de opgaver og den budgetgennemførelse, der er uddelegeret i henhold til nærværende artikels stk. 1, de almindelige vilkår for forvaltningen af de midler, der tildeles ESA, og navnlig de foranstaltninger, der skal gennemføres, den hertil knyttede finansiering, forvaltningsprocedurer, tilsyns- og kontrolforanstaltninger, foranstaltninger i tilfælde af mangelfuld opfyldelse af kontrakter samt regler for ejendomsret til alle materielle og immaterielle aktiver.

3. Udvalget høres om den i stk. 1 omhandlede afgørelse om uddelegering efter rådgivningsproceduren i artikel 19, stk. 2. Udvalget underrettes om den flerårige uddelegeringsaftale, der skal indgås mellem Fællesskabet, repræsenteret ved Kommissionen, og ESA.

4. Udvalget underrettes af Kommissionen om de foreløbige og endelige resultater af evalueringen af de indkøbsudbud og de kontrakter med den private sektor, som ESA skal udarbejde.

1. Kommissionen bistås af et udvalg, der benævnes »Udvalget for de Europæiske GNSS-programmer« (i det følgende benævnt »udvalget«).

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til én måned.

4. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til én måned.

5. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

6. Repræsentanter for tilsynsmyndigheden og ESA kan deltage i arbejdet i udvalget som observatører på vilkår, der fastsættes i udvalgets forretningsorden.

7. Aftaler, der indgås af Fællesskabet, jf. artikel 4, stk. 5, og artikel 6, stk. 4, kan indeholde bestemmelser om, at tredjelande eller internationale organisationer kan deltage i arbejdet i udvalget på vilkår, der fastsættes i udvalgets forretningsorden.

Kommissionen sikrer, at beskyttelse af personoplysninger og privatliv garanteres, og at passende sikkerhedsforanstaltninger indarbejdes i systemernes tekniske struktur.

1. Kommissionen sikrer, at Fællesskabets finansielle interesser i forbindelse med gennemførelse af de foranstaltninger, der finansieres ved denne forordning, beskyttes ved hjælp af forebyggende foranstaltninger mod svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, ved effektive kontrolforanstaltninger og ved inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb samt, i tilfælde af uregelmæssigheder, ved hjælp af sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (11), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (12) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (13).

2. I forbindelse med fællesskabsforanstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, forstås ved uregelmæssighed enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse og enhver misligholdelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne skade Den Europæiske Unions almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af Den Europæiske Union, ved afholdelse af en uretmæssig udgift, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95.

3. Aftaler i medfør af denne forordning, herunder aftaler med deltagende tredjelande og internationale organisationer, skal indeholde bestemmelser om tilsyn og finanskontrol, der gennemføres af Kommissionen eller af en bemyndiget repræsentant for denne, samt om revision, der gennemføres af Revisionsretten, om nødvendigt ved kontrol på stedet.

Kommissionen forestår gennemførelsen af denne forordning. Hvert år i forbindelse med fremlæggelsen af det foreløbige budgetforslag forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af programmerne. Der gennemføres en midtvejsevaluering i 2010, som omfatter en gennemgang af udgifter, risici og forventelige indtægter fra de tjenester, som Galileo tilbyder, herunder også på baggrund af den teknologiske og markedsmæssige udvikling, med henblik på at informere Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan programmerne forløber.

Artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 af 21. maj 2002 om oprettelse af fællesforetagendet Galileo (14) ophæves med virkning fra den 25. juli 2009.

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 23.4.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 3.7.2008.

(5) Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1). Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2008/29/EF (EUT L 6 af 10.1.2008, s. 7).

BILAG

SÆRLIGE MÅL FOR DE EUROPÆISKE SATELLITBASEREDE NAVIGATIONSPROGRAMMER

De særlige mål for Galileoprogrammet består i at sørge for, at de signaler, som systemet udsender, kan bruges til at opfylde følgende fem formål:

—	at tilbyde en åben tjeneste (»Open Service« — OS), der er gratis for brugerne, og som leverer positions- og tidsbestemmelsesdata; denne tjeneste er bestemt til anvendelser af satellitbaseret navigation til massemarkedet

—

at tilbyde en livskritisk tjeneste (»Safety of Life Service« — SOL), der er rettet mod brugere, for hvem sikkerhed er afgørende; denne tjeneste opfylder desuden kravene om kontinuitet, tilgængelighed og nøjagtighed inden for visse sektorer og omfatter en integritetsfunktion, der gør det muligt at advare brugeren i tilfælde af fejl i systemet

—	at tilbyde en forretningsmæssig tjeneste (»Commercial Service« — CS), der gør det muligt at udvikle anvendelser til erhvervs- eller forretningsmæssige formål i kraft af en større ydeevne og data med større merværdi end dem, der leveres af den åbne tjeneste

—	at tilbyde en statsreguleret tjeneste (»Public Regulated Service« — PRS), der er forbeholdt statsligt autoriserede brugere, til følsomme anvendelser, der kræver en høj grad af tjenestekontinuitet; den statsregulerede tjeneste anvender robuste, krypterede signaler

—	at deltage i eftersøgnings- og redningstjenesten (»Search and Rescue Support Service« — SAR) i COSPAS-SARSAT-systemet ved at opfange nødsignaler fra radiosendere og formidle meddelelser til disse.

De særlige mål for Egnosprogrammet består i at sørge for, at Egnossystemet kan opfylde følgende tre formål:

—	at tilbyde en åben tjeneste (»Open Service« — OS), der er gratis for brugerne, og som leverer positions- og tidsbestemmelsesdata; denne tjeneste er bestemt til anvendelser af satellitbaseret navigation til massemarkedet inden for det område, som systemet dækker

—	at tilbyde en tjeneste til formidling af data af forretningsmæssig karakter, der gør det muligt at udvikle anvendelser til erhvervs- eller forretningsmæssige formål i kraft af en større ydeevne og data med større merværdi end dem, der leveres af den åbne tjeneste

—

at tilbyde en livskritisk tjeneste (»Safety of Life Service« — SOL), der er rettet mod brugere, for hvem sikkerhed er afgørende; denne tjeneste opfylder navnlig kravene om kontinuitet, tilgængelighed og nøjagtighed inden for visse sektorer og omfatter en integritetsfunktion, der gør det muligt at advare brugeren i tilfælde af fejl i systemet på det dækkede område.

FÆLLES ERKLÆRING

fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen

DET INTERINSTITUTIONELLE GALILEOPANEL

På baggrund af de europæiske GNSS-programmers betydning, unikke karakter og kompleksitet, Fællesskabets ejerskab af de systemer, der følge af programmerne, og den fulde finansiering af programmerne for perioden 2008-2013 over fællesskabsbudgettet erkender Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, at det er nødvendigt med et tæt samarbejde mellem de tre institutioner.

Det Interinstitutionelle Galileopanel mødes for at bistå de enkelte fællesskabsinstitutioner med at varetage deres respektive beføjelser. Med henblik herpå etableres panelet for nøje at følge:

a)	de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af de europæiske GNSS-programmer, navnlig med hensyn til gennemførelse af indkøb og kontrakter, særlig i forbindelse med ESA

b)	de internationale aftaler med tredjelande, jf. dog traktatens artikel 300

c)	forberedelsen af markederne for satellitnavigation

d)	styringsordningernes effektivitet, og

e)	den årlige revision af arbejdsprogrammet.

3.	Panelet skal i overensstemmelse med de gældende regler overholde kravet om diskretion, navnlig i betragtning af oplysningers fortrolighed og visse datas følsomme karakter.

4.	Kommissionen skal tage hensyn til panelets synspunkter.

Panelet består af syv repræsentanter, heraf

—	3 fra Rådet

—	3 fra Europa-Parlamentet

—	1 fra Kommissionen

og mødes regelmæssigt (i princippet fire gange om året).

6.	Panelet berører ikke eksisterende ansvarsområder eller forhold mellem institutionerne.