20.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 572/2008

af 19. juni 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 1238/95 for så vidt angår det årlige gebyr og gebyrer for tekniske afprøvninger, som skal betales til EF-Sortsmyndigheden, og betalingsmåden

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse (1), særlig artikel 113,

efter høring af EF-sortsmyndighedens administrationsråd, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1238/95 af 31. maj 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 for så vidt angår fastsættelsen af gebyrer til EF-Sortsmyndigheden (2) fastsættes de gebyrer, der skal betales til EF-Sortsmyndigheden (i det følgende benævnt »sortsmyndigheden«), og gebyrernes størrelse.

(2)

Sortsmyndighedens finansreserve var nået op på et niveau, som oversteg det beløb, der er nødvendigt for at sikre dens fortsatte drift. Det årlige gebyr og gebyrerne for tekniske afprøvninger blev derfor sat ned. Sortsmyndighedens finansreserve er nu faldet til et passende niveau, og provenuet bør derfor atter forhøjes til et niveau, der er tilstrækkeligt til, at sortsmyndighedens budget balancerer. Det årlige gebyr og gebyrerne for tekniske afprøvninger bør derfor forhøjes.

(3)

Hvad angår nye arter har erfaringerne med gebyrgrupperne for tekniske afprøvninger af prydplanter vist, at der er behov for at ændre nogle af disse gebyrgrupper.

(4)

For at lette betalingen af gebyrer og tillægsgebyrer bør betaling med betalingskort tillades under overholdelse af betingelser og begrænsninger, der fastsættes af sortsmyndighedens præsident.

(5)

Samtidig bør »ecu« og »ECU« ændres til henholdsvis »euro« og »EUR« i hele forordning (EF) nr. 1238/95.

(6)

Forordning (EF) nr. 1238/95 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Sortsbeskyttelse —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1238/95 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 1, stk. 2, ændres »ecu« til »euro«.

2)

Artikel 3, stk. 2, litra a), b) og c), affattes således:

»a)

ved indlevering eller fremsendelse af checks, der er udstedt i euro til sortsmyndigheden

b)

overførsel i euro til en af sortsmyndighedens girokonti

c)

betaling til konti i euro hos sortsmyndigheden

d)

betaling med betalingskort.«

3)

I artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 1, artikel 10, stk. 1, litra a), c) og d), artikel 11, stk. 1, artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 2 og 4, ændres »ECU« til »EUR«.

4)

Artikel 9, stk. 1, affattes således:

»1.   Sortsmyndigheden opkræver fra indehaveren af en EF-sortsbeskyttelse (i det følgende benævnt »indehaveren«) et gebyr for hvert år af EF-beskyttelsens gyldighedsperiode (i det følgende benævnt »det årlige gebyr«) på 300 EUR for året 2009 og de følgende år.«

5)

Bilag I til forordning (EF) nr. 1238/95 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juni 2008.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 227 af 1.9.1994, s.1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 15/2008 (EUT L 8 af 11.1.2008, s. 2).

(2)  EFT L 121 af 1.6.1995, s. 31. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2039/2005 (EUT L 328 af 15.12.2005, s. 33).


BILAG

Bilag I affattes således:

»BILAG I

Gebyrer for tekniske afprøvninger som omhandlet i artikel 8

Det gebyr, der skal betales for teknisk afprøvning af en sort efter artikel 8, fastlægges i overensstemmelse med tabellen:

(EUR)

Gebyrgruppe

Gebyr

Landbrugsgruppe

1

Normale afgrøder

1 200

2

Afgrøder, som formerer sig vegetativt

1 700

3

Olieholdige afgrøder

1 340

4

Græsser

1 970

5

Roeafgrøder

1 300

6

Fiberafgrøder

1 160

7

Afgrøder med specielle afprøvningsordninger

1 340

8

Andre landbrugsafgrøder

1 340

Prydplantegruppe

9

Arter med en levende referencepopulation, drivhusafprøvning og langvarig dyrkning

1 700

9A

Arter med en levende referencepopulation, drivhusafprøvning, langvarig dyrkning og specielle plantesundhedsbetingelser

2 140

10

Arter med en levende referencepopulation, drivhusafprøvning og kortvarig dyrkning

1 610

11

Arter med en levende referencepopulation, afprøvning i fri luft og langvarig dyrkning

1 430

12

Arter med en levende referencepopulation, afprøvning i fri luft og kortvarig dyrkning

1 300

13

Arter uden en levende referencepopulation, drivhusafprøvning og langvarig dyrkning

1 430

13A

Arter uden en levende referencepopulation, drivhusafprøvning og langvarig dyrkning med et yderligere formeringstrin

2 140

14

Arter uden en levende referencepopulation, drivhusafprøvning og kortvarig dyrkning

1 160

15

Arter uden en levende referencepopulation, afprøvning i fri luft og langvarig dyrkning

1 250

16

Arter uden en levende referencepopulation, afprøvning i fri luft og kortvarig dyrkning

1 340

17A

Prydplantesorter, som formerer sig ved frø, afprøvning i fri luft

1 450

18A

Prydplantesorter, som formerer sig ved frø, drivhusafprøvning

2 000

17, 18 og 19

Udgået

 

Grøntsagsgruppe

20

Arter, som formerer sig ved frø, afprøvning i fri luft

1 430

21

Arter, som formerer sig ved frø, drivhusafprøvning

1 790

22

Arter, som formerer sig vegetativt, afprøvning i fri luft

1 970

23

Arter, som formerer sig vegetativt, drivhusafprøvning

1 610

Frugtgruppe

24

Træer

1 790

24A

Træarter med en stor permanent levende referencepopulation

2 500

25

Buske

1 790

26

Arter med vinlignende væksttype

1 790

27

Arter med udløbere

1 970«