18.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 75/8

(1)

Ved forordning (EF) nr. 132/2001 indførte Rådet den 22. januar 2001 (2) en endelig antidumpingtold på 33,25 EUR pr. ton på importen af ammoniumnitrat henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 med oprindelse i bl.a. Ukraine. Den undersøgelse, som førte til de gældende foranstaltninger, vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Den 17. maj 2004 fritog Rådet ved forordning (EF) nr. 993/2004 (3) efter en delvis interimsundersøgelse import til Fællesskabet af den pågældende vare produceret af virksomheder, hvis tilsagn Kommissionen ville godtage, fra den antidumpingtold, som indførtes ved forordning (EF) nr. 132/2001. Ved forordning (EF) nr. 1001/2004 (4) godtog Kommissionen tilsagn for en periode på seks måneder og ved forordning (EF) nr. 1996/2004 (5) godtog Kommissionen tilsagn for yderligere en periode indtil den 20. maj 2005. Formålet med disse tilsagn var at tage hensyn til visse følger af, at EU blev udvidet til at omfatte 25 medlemsstater den 1. maj 2004.

(3)

Efter en interimsundersøgelse, der var begrænset til at omfatte definitionen på den pågældende vare, besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 945/2005, at definitionen på den pågældende vare skulle præciseres, og at de gældende foranstaltninger skulle gælde for den pågældende vare, når den sammen med andre marginale stoffer og næringsstoffer indgik i andre gødninger, i forhold til deres indhold af ammoniumnitrat.

(4)

Efter en udløbsundersøgelse, som blev indledt i januar 2006, forlængede Rådet ved forordning (EF) nr. 442/2007 (6) disse foranstaltninger på deres nuværende niveau for endnu to år. Foranstaltningerne består af en særtold.

(5)

Open Joint Stock Company (OJSC) Azot Cherkassy (ansøgeren), som er en eksporterende producent fra Ukraine, indsendte en anmodning om en delvis interimsundersøgelse i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 3. Anmodningen var begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angår ansøgeren.

(6)

I sin anmodning i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, hævdede ansøgeren, at de omstændigheder med hensyn til dumping, der var blevet lagt til grund ved fastsættelsen af de gældende foranstaltninger, havde ændret sig, og at ændringerne var af varig karakter. Ansøgeren hævdede endvidere, at en sammenligning mellem den normale værdi baseret på virksomhedens egne omkostninger eller hjemmemarkedspriser og dets priser ved eksport til Fællesskabet viser, at dumpingen er faldet til et niveau, der er væsentligt under niveauet for de nuværende foranstaltninger. Ansøgeren hævdede derfor, at det ikke længere var nødvendigt at opretholde de gældende foranstaltninger til afhjælpning af dumpingen.

(7)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige umiddelbare beviser til at indlede en delvis interimsundersøgelse, og den indledte derfor den 19. december 2006 en sådan undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (7).

(8)

Undersøgelsen var begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angår ansøgeren. Undersøgelsen af dumpingaspektet omfattede perioden fra den 1. oktober 2005 til den 30. september 2006 (den fornyede undersøgelsesperiode).

(9)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, repræsentanterne for eksportlandet og producentsammenslutningen i EF om indledningen af undersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(10)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(11)

For at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse, sendte Kommissionen et spørgeskema til ansøgeren, og modtog besvarelsen inden for den fastsatte frist.

(12)

Kommissionen indhentede og efterprøvede også alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på konstatering af dumping. Kommissionen foretog kontrolbesøg på stedet hos ansøgeren i Cherkassy.

(13)

Ansøgeren informerede de interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, som ligger til grund for at anbefale, at denne undersøgelse afsluttes, og at de eksisterende antidumpingforanstaltninger på importen af den pågældende vare opretholdes, og disse parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. Parternes bemærkninger blev taget i betragtning, hvor det var relevant.

(14)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse som defineret ved forordning (EF) nr. 945/2005, nemlig gødning i fast form med et indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent med oprindelse i Ukraine, henhørende under KN-kode 3102 30 90, 3102 40 90, ex 3102 29 00, ex 3102 60 00, ex 3102 90 00, ex 3105 10 00, ex 3105 20 10, ex 3105 51 00, ex 3105 59 00 og ex 3105 90 91 (herefter benævnt »AN«). AN er et nitrogenholdigt gødningsstof i fast form, der er almindeligt anvendt i landbruget. Det fremstilles af ammoniak og salpetersyre og har et nitrogenindhold på over 28 vægtprocent i pilleform eller i granulatform.

(15)

Denne undersøgelse bekræftede — som den oprindelige undersøgelse — at AN er en ren råvare, og kvaliteten og de grundlæggende fysiske egenskaber er identiske uanset oprindelseslandet. Det AN, der fremstilles og sælges på markedet i Ukraine af ansøgeren, og det AN, der eksporteres til Fællesskabet, har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og i al væsentlighed samme anvendelsesformål. Varerne anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. Denne undersøgelse er begrænset til at fastlægge dumpingaspektet for så vidt angår ansøgeren, og det var derfor ikke muligt at nå frem til en konklusion vedrørende den vare, der produceres og sælges af EF-erhvervsgrenen på markedet i Fællesskabet.

(16)

For at beregne den normale værdi, blev det først kontrolleret, om ansøgerens samlede salg på hjemmemarkedet var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2, altså udgjorde mindst 5 % af ansøgerens samlede solgte mængde, der eksporteredes til Fællesskabet. Undersøgelsen viste, at ansøgeren kun solgte én form for AN, og at denne form blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet.

(17)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, om hjemmemarkedssalget af AN kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4, ved at sammenligne nettosalgsprisen på hjemmemarkedet med de beregnede produktionsomkostninger.

(18)

Ved vurderingen af ansøgerens produktionsomkostninger blev det konstateret, at gasomkostningerne ikke var rimeligt afspejlet i ansøgerens regnskaber. I den forbindelse skal det nævnes, at energiomkostninger, som f.eks. gas, udgør en betydelig del af fremstillingsomkostningerne og en betydelig del af de samlede produktionsomkostninger.

(19)

Hvad angår gasomkostningerne, blev det konstateret, at Ukraine importerer hovedparten af den gas, der benyttes til fremstilling af AN, fra Rusland. I den forbindelse tyder alle tilgængelige oplysninger på, at Ukraine importerer naturgas fra Rusland til priser, der ligger langt under markedspriserne på uregulerede markeder for naturgas. Undersøgelsen viste, at prisen for naturgas fra Rusland ved eksport til Fællesskabet var næsten dobbelt så høj som gasprisen på det ukrainske hjemmemarked. Som fastlagt i grundforordningens artikel 2, stk. 5, blev de udgifter til gas, som blev afholdt af ansøgeren, derfor justeret ud fra oplysningerne fra andre repræsentative markeder.

(20)

Efter offentliggørelsen påstod ansøgeren, at en justering af virksomhedens gaspriser på hjemmemarkedet var ubegrundet, da virksomhedens regnskaber til fulde afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg af samme vare i oprindelseslandet.

(21)

Når omkostningerne i forbindelse med produktion af samme vare i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, gennemgås, skal det dog afgøres, om de omkostninger, der er registreret i virksomhedens regnskaber, i rimeligt omfang afspejler omkostningerne til produktion og salg af den pågældende vare. Dette viste sig ikke at være tilfældet, jf. betragtning 19 ovenfor.

(22)

Desuden påstod ansøgeren, at den normale værdi for virksomheden skulle baseres på salget af den pågældende vare på hjemmemarkedet, da der ikke er grund til at formode, at dette salg ikke fandt sted i normal handel. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det først skal afgøres, om ansøgerens omkostninger udgjorde et pålideligt grundlag, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5, før det kan afgøres, om salget på hjemmemarkedet fandt sted i normal handel i prismæssig henseende, dvs. om det var rentabelt. Først efter en pålidelig fastsættelse af omkostningerne kan det afgøres, hvilken metode der skal anvendes til fastsættelse af den normale værdi. Som skitseret i betragtning 28 og de følgende betragtninger og da sammenligningen af nettosalgsprisen på hjemmemarkedet og de justerede produktionsomkostninger i den fornyede undersøgelsesperiode viste, at salget på hjemmemarkedet ikke fandt sted i normal handel, kunne ansøgerens hjemmemarkedspriser ikke anvendes ved fastsættelsen af den normale værdi.

(23)

Ansøgeren påstod endvidere, at undersøgelsen var baseret på data fra den fornyede undersøgelsesperiode, og at konklusionerne derfor ikke tog hensyn til udviklingen efter denne periode, f.eks. den fortsatte stigning i gaspriserne og det øgede forbrug af gødningsstoffer på hjemmemarkedet i Ukraine. I den forbindelse erindres det, at der for at sikre, at undersøgelsesresultaterne er repræsentative, vælges en undersøgelsesperiode, jf. grundforordningens artikel 6, stk. 1, som for så vidt angår dumping normalt omfatter en periode på mindst seks måneder umiddelbart forud for indledningen af proceduren. Der mindes også om, at den fornyede undersøgelsesperiode vedrørende dumping varede et år i tråd med Fællesskabets almindelige praksis.

(24)

Det blev overvejet, om udviklingen i gaspriserne i Ukraine efter den fornyede undersøgelsesperiode skulle tages i betragtning i forbindelse med fastsættelsen af ansøgerens dumpingmargen. Det bemærkes, at der ifølge grundforordningens artikel 6, stk. 1, normalt ikke tages hensyn til oplysninger, som vedrører en periode efter undersøgelsesperioden. I tråd med almindelig praksis i Fællesskabet fortolkes dette således, at begivenheder, som vedrører en periode efter undersøgelsesperioden, kun kan tages i betragtning, hvis de er indlysende, uomtvistelige og vedvarende. Selv om der kunne konstateres en stigning i gaspriserne efter den fornyede undersøgelsesperiode, kunne det i den forbindelse ikke med sikkerhed fastslås, at denne prisstigning var af varig karakter. Det blev konstateret, at de tilgængelige oplysninger om den fremtidige udvikling i gaspriserne i Ukraine blot bestod af forudsigelser og ikke verificerbare oplysninger vedrørende de faktiske gaspriser. I henhold til artikel 6, stk. 1, kan oplysninger og data, som ikke vedrører undersøgelsesperioden (eller den fornyede undersøgelsesperiode), kun anvendes om ganske særlige omstændigheder. I den pågældende sag blev det ikke fundet, at situationen berettiger brugen af data eller informationer, som ikke vedrører den fornyede undersøgelsesperiode. Desuden dokumenterede ansøgeren ikke sin påstand, da der ikke blev fremlagt bevis for, at data, der vedrører en periode efter den fornyede undersøgelsesperiode, er mere repræsentative end de oplysninger, der vedrører den fornyede undersøgelsesperiode. Påstanden blev derfor afvist.

(25)

Ansøgeren begrundede og viste heller ikke i hvilket omfang stigningen i forbruget af gødningsstoffer i Ukraine kunne have en indvirkning på de resultater, der blev konstateret på grundlag af oplysninger vedrørende den fornyede undersøgelsesperiode. Ansøgeren fremlagde således ikke tilstrækkelige oplysninger, som kunne lægges til grund for anvendelige konklusioner, og desuden forelå der ingen nye oplysninger, som kunne have støttet ansøgerens påstand i den henseende. Konklusioner på dette grundlag ville være spekulative, og ansøgerens påstand blev derfor afvist.

(26)

Den justerede gaspris var baseret på gennemsnitsprisen for russisk gas, når den blev solgt til eksport ved den tysk/tjekkiske grænse (Waidhaus) efter fradrag af transportomkostninger. Waidhaus, der er midtpunktet for det russiske salg af gas til EU, som er det største marked for russisk gas, og hvis priser i rimeligt omfang afspejler omkostningerne, kan anses for at være et repræsentativt marked, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5.

(27)

Ansøgeren påstod, at Ukraine køber gas på samme markedsvilkår som Fællesskabet, og at den pris, som ansøgeren betalte for gas i 2007, var højere end gasprisen ved den ukrainsk-russiske grænse i den samme periode. Ansøgeren fremlagde dog ingen beviser til støtte for sine påstande og har dermed ikke bevist, at betingelserne for at tage hensyn til begivenheder, der vedrører en periode efter den fornyede undersøgelsesperiode var opfyldt, jf. betragtning 24. Argumentet afvistes derfor.

(28)

Sammenligningen af nettosalgspriserne på hjemmemarkedet og de justerede produktionsomkostninger i den fornyede undersøgelsesperiode viste, at salget på hjemmemarkedet ikke fandt sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(29)

Det blev derfor fundet, at hjemmemarkedspriserne ikke kunne bruges som et rimeligt grundlag for fastsættelse af den normale værdi, og der måtte således anvendes en anden metode. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6, beregnes den normale værdi ved at lægge et rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og et rimeligt beløb for fortjeneste til ansøgerens omkostninger til fremstilling af den pågældende vare, evt. justeret, jf. betragtning 19 ovenfor.

(30)

SA&G-omkostninger samt fortjeneste kunne ikke fastslås ud fra grundforordningens artikel 2, stk. 6, da ansøgeren ikke havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg af den pågældende vare i normal handel. Grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a), kunne ikke anvendes, da kun ansøgeren var omfattet af undersøgelsen. Artikel 2, stk. 6, litra b), fandt heller ikke anvendelse, da ansøgerens fremstillingsomkostninger for varer af samme generelle varekategori også skulle justeres for gasomkostninger af de grunde, der er nævnt i betragtning 19. Derfor blev SA&G-omkostningerne samt fortjenesten fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c).

(31)

På det nordamerikanske marked var der et betydeligt hjemmemarkedssalg og en betydelig konkurrence fra både indenlandske og udenlandske virksomheder. I den forbindelse blev offentligt tilgængelige oplysninger om større virksomheder inden for gødningssektoren taget i betragtning. Det blev konstateret, at tilsvarende oplysninger fra nordamerikanske (amerikanske og canadiske) producenter ville være de mest hensigtsmæssige i forbindelse med denne undersøgelse i betragtning af den store mængde pålidelige og fuldstændige finansielle oplysninger, der var offentligt tilgængelige fra børsnoterede virksomheder i denne del af verden. Derfor blev SA&G-omkostninger samt fortjeneste fastsat ud fra de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjeneste for tre nordamerikanske producenter, der var blandt de største virksomheder inden for sektoren for nitrogenholdige gødninger, for så vidt angår deres hjemmemarkedssalg af den samme generelle varekategori (nitrogenholdige gødninger). Disse tre producenter blev anset for at være repræsentative for sektoren for nitrogenholdige gødninger, og deres SA&G-omkostninger samt fortjeneste var dermed repræsentative for de omkostninger og den fortjeneste, som normalt gør sig gældende for virksomheder, der har succes i denne branche. Det bør bemærkes, at intet tydede på, at den således beregnede fortjeneste oversteg den fortjeneste, som de øvrige ukrainske producenter fik på salg af produkter af den samme generelle varekategori på det russiske hjemmemarked.

(32)

Efter fremlæggelsen af resultaterne påstod ansøgeren, at der er en betydelig forskel mellem markedssituationen i Nordamerika og Ukraine. Ansøgeren kunne dog ikke gøre rede for forskellen og bevise sin påstand. Ansøgeren kunne heller ikke foreslå et andet rimeligt beregningsgrundlag, og påstanden blev derfor afvist.

(33)

Da den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastlagt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af den eksportpris, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(34)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet ab fabrik og på samme handelstrin. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, korrigeret for forskelle, som påvirkede prisen og prissammenligneligheden. Der blev således justeret for forskelle i transport-, håndterings- og lastomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, hvor dette var berettiget og kunne dokumenteres.

(35)

Efter fremlæggelse af resultaterne påstod sammenslutningen af fællesskabsproducenter, at priserne for jernbanetransport i Ukraine af bl.a. den pågældende vare ved eksport til Fællesskabet var kunstigt lave og derfor burde justeres. Undersøgelsen viste dog ikke, at transportomkostningerne i Ukraine ikke var rimeligt afspejlet i ansøgerens regnskaber. Påstanden blev derfor afvist.

(36)

Dumpingmargenen blev fastlagt på grundlag af en sammenligning af den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(37)

Denne sammenligning viste en dumpingmargen på 38,2 %, udtrykt i procent af prisen cif Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(38)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det undersøgt, om ændringen i omstændighederne vedrørende dumping med rimelighed kunne siges at være af varig karakter.

(39)

I den forbindelse blev det bemærket, at den gældende dumpingmargen for ansøgeren var fastlagt i den oprindelige undersøgelse ud fra en normal værdi, der var fastlagt på grundlag af data fra en producent i et tredjeland med markedsøkonomi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7. I den fornyede undersøgelse blev den normale værdi dog beregnet ud fra oplysninger om ansøgerens egne data, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1 til 6, efter at Ukraine blev indrømmet markedsøkonomisk behandling (ændring af grundforordningen ved forordning (EF) nr. 2117/2005).

(40)

Der var ikke noget, der tydede på, at niveauet for den normale værdi eller eksportprisen, som blev fastlagt for ansøgeren i denne undersøgelse, ikke kunne siges at være af varig karakter. Det kan fremføres, at udviklingen i naturgaspriserne, som er den vigtigste råvare, kunne have betydelig indflydelse på den normale værdi. Det blev dog skønnet, at prisstigningens indvirkning ville berøre alle aktører på markedet og derfor have en indvirkning på både den normale værdi og eksportprisen.

(41)

Det konstateredes, at ansøgerens eksportpris ved salg til Fællesskabet i den fornyede undersøgelsesperiode svarede til eksportprisen ved salg til andre lande, hvortil der solgtes væsentligt større mængder i den fornyede undersøgelsesperiode.

(42)

Skønt den dumpingmargen, man nåede frem til i den fornyede undersøgelsesperiode, bygger på en relativt lille eksportmængde til Fællesskabet, er der derfor grund til at tro, at denne dumpingmargen bygger på ændrede omstændigheder af varig karakter.

(43)

Da tolden i den oprindelige undersøgelse blev indført som et fast beløb pr. ton, bør den have samme form i den aktuelle undersøgelse. Den told, der blev beregnet på grundlag af den gældende dumpingmargen, ville være på 47 EUR pr. ton.

(44)

Der mindes om, som skitseret i betragtning 59 i forordning (EF) nr. 132/2001, at skadestærsklen ved indførelsen af de endelige foranstaltninger i 2001 blev anvendt til fastlæggelse af beløbet for den endelige told, der skulle indføres i henhold til reglen om den lavest mulige told. Den gældende told afhænger, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 442/2007, af den specifikke varetype og varierer mellem 29,26 EUR pr. ton og 33,25 EUR pr. ton.

(45)

Da den told, der blev fastlagt på grundlag af den gældende dumpingmargen, er højere end den gældende told, bør den fornyede undersøgelse afsluttes uden ændring af niveauet af tolden for ansøgeren, som bør opretholdes på niveau med den definitive antidumpingtold, der blev fastlagt i den oprindelige undersøgelse.

(46)

Ansøgeren gav udtryk for at være interesseret i at afgive tilsagn, men afgav ikke et tilstrækkeligt dokumenteret pristilsagn inden for den frist, der er fastsat i grundforordningens artikel 8, stk. 2. Følgelig kunne tilsagnet ikke godtages af Kommissionen. Det blev dog vurderet, at problematikken i flere spørgsmål, nemlig 1) udsvinget i priserne på den pågældende vare, som nødvendiggør en form for indeksering af mindstepriserne, samtidig med at udsvinget ikke i tilstrækkeligt omfang kan forklares ved hjælp af den vigtigste omkostningsfaktor; og 2) den særlige markedssituation for den pågældende vare (der er bl.a. begrænset import fra den eksportør, der er genstand for undersøgelsen) viser, at der er behov for at overveje, om et tilsagn kombineret med en indekseret mindstepris og et kvantitativt loft kunne være en brugbar løsning.

(47)

Som nævnt ovenfor kunne ansøgeren på grund af de komplekse spørgsmål ikke afgive et acceptabelt tilsagn inden for den fastsatte frist. Derfor vurderer Rådet, at ansøgeren undtagelsesvis bør have tilladelse til at færdiggøre sit tilsagn efter den fastsatte frist, men dog senest ti kalenderdage efter denne forordnings ikrafttræden.

(48)

De interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, som ligger til grund for at afslutte den fornyede undersøgelse og opretholde de eksisterende antidumpingforanstaltninger på importen af den pågældende vare fremstillet af ansøgeren. Alle parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Deres bemærkninger blev taget i betragtning, hvor det var påkrævet og behørigt dokumenteret —