23.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/6


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 164/2008

af 22. februar 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 1444/2006 for så vidt angår minimumsindholdet af fodertilsætningsstoffet Bacillus subtilis C-3102 (Calsporin)

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 13, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Tilsætningsstoffet Bacillus subtilis C-3102 (Calsporin) blev tilladt på visse betingelser i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1444/2006 (2) blev tilsætningsstoffet godkendt i ti år til anvendelse i slagtekyllinger, idet godkendelsen blev knyttet til indehaveren af godkendelsen til markedsføring af tilsætningsstoffet.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 kan godkendelsen af et tilsætningsstof ændres efter anmodning fra indehaveren af godkendelsen og på basis af en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

(3)

Indehaveren af godkendelsen af fodertilsætningsstoffet Bacillus subtilis C-3102 (Calsporin) har indsendt en anmodning, hvori det foreslås, at godkendelsesbetingelserne ændres, ved at minimumsindholdet af dette tilsætningsstof mindskes.

(4)

EFSA har i sin udtalelse, som blev vedtaget den 18. september 2007, foreslået at mindske minimumsindholdet af aktivstoffet fra 1 × 109 CFU til 5 × 108 CFU, fordi der er dokumentation for effektiviteten ved den laveste foreslåede dosis (3).

(5)

Forordning (EF) nr. 1444/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 1444/2006 erstattes af bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. februar 2008.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 (EUT L 59 af 5.3.2005, s. 8).

(2)  EUT L 271 af 30.9.2006, s. 19.

(3)  Udtalelse afgivet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1831/2003 af Ekspertpanelet for Tilsætningsstoffer og Produkter eller Stoffer, der Anvendes i Foder, om sikkerheden og effektiviteten ved Calsporin — et Bacillus subtilis-præparat — som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger. EFSA Journal (2007) 543, 1-8.


BILAG

»BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

(handelsnavn)

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelsen gyldig til

CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: tarmflorastabilisatorer.

4b1820

Calpis Co. Ltd

I Fællesskabet repræsenteret af Orffa International Holding BV

Bacillus subtilis

C-3102 (DSM 15544)

(Calsporin)

 

Tilsætningsstoffets sammensætning:

Præparat af Bacillus subtilis C-3102 (DSM 15544), der indeholder mindst 1 × 1010 CFU/g tilsætningsstof

 

Aktivstoffets karakteristika:

Levedygtige sporer af Bacillus subtilis C-3102 (DSM 15544)

 

Analysemetode (1)

Tælling ved pladespredning med anvendelse af trypton-soja-agar og termisk forbehandling af foderprøverne

Slagtekyllinger

5 × 108

1 × 109

1.

Brugersikkerhed: åndedrætsværn og sikkerhedsbriller i forbindelse med håndtering

2.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringstemperatur, holdbarhed og pelleteringsstabilitet.

3.

Kan bruges i foderblandinger, der indeholder de tilladte coccidiostatika: monensinnatrium, salinomycinnatrium, semduramicinnatrium, lasalocidnatrium, maduramicin-ammonium, narasin-nicarbazin og diclazuril.

20. oktober 2016


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på EF-referencelaboratoriets hjemmeside: www.irmm.jrc.be/crl-feed-additives«