22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/27


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 160/2008

af 21. februar 2008

om registrering af visse betegnelser i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Pane di Matera (BGB), Tinca Gobba Dorata del Pianalto di Poirino (BOB))

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 7, stk. 4, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, første afsnit, og i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Italiens ansøgninger om registrering af betegnelserne »Pane di Matera« og »Tinca Gobba Dorata del Pianalto di Poirino« offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser i medfør af artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør disse betegnelser registreres —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelserne i bilaget til denne forordning er hermed registreret.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. februar 2008.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(2)   EUT C 128 af 9.6.2007, s. 15 (Pane di Matera), EUT C 128 af 9.6.2007, s. 19 (Tinca Gobba Dorata del Pianalto di Poirino).


BILAG

1.   Landbrugsprodukter bestemt til fødevarer, som er opført i traktatens bilag I:

Kategori 1.7.   Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf

ITALIEN

Tinca Gobba Dorata del Pianalto di Poirino (BOB)

2.   Fødevarer, der er omhandlet i bilag I til forordning (EF) nr. 510/2006:

Kategori 2.4.   Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer

ITALIEN

Pane di Matera (BGB)