31.7.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 202/48 |
KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/82/EF
af 30. juli 2008
om ændring af direktiv 2008/38/EF for så vidt angår foder til støtte af nyrefunktionen ved kronisk nyreinsufficiens
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 93/74/EØF af 13. september 1993 om foder med særlige ernæringsformål (1), særlig artikel 6, litra c), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I Kommissionens direktiv 2008/38/EF af 5. marts 2008 om udarbejdelse af en liste over anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål (2) anføres som et særligt ernæringsformål »støtte af nyrefunktionen ved kronisk nyreinsufficiens«. |
(2) |
Ved forordning (EF) nr. 163/2008 (3) godkendte Kommissionen præparatet Lanthancarbonatoctahydrat som zooteknisk tilsætningsstof til foder til katte. Denne godkendelse var baseret på en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet af 18. september 2007 (4). Ifølge autoritetens udtalelse fører kosttilskud med dette præparat til et fald i udskillelsen af fosfor via urin og en stigning i udskillelsen af fosfor via ekskrementer, hvilket hænger sammen med et fald i den tilsyneladende fosforfordøjelighed. Det konkluderedes, at dette præparat kan reducere fosforabsorptionen hos voksne katte. |
(3) |
Direktiv 2008/38/EF omfatter allerede foder med et lavt fosforindhold under »Støtte af nyrefunktionen ved kronisk nyreinsufficiens«. Samme positive effekt kan opnås ved at reducere absorptionen af den fosfor, der er indeholdt i foderet. Lanthancarbonatoctahydrat bør derfor tilføjes under »Støtte af nyrefunktionen ved kronisk nyreinsufficiens« på listen over anvendelsesområder i del B i bilag I til direktiv 2008/38/EF. |
(4) |
Direktiv 2008/38/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(5) |
Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Bilag I til direktiv 2008/38/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.
Artikel 2
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 20. februar 2009. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2008.
På Kommissionens vegne
Androulla VASSILIOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 237 af 22.9.1993, s. 23. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).
(2) EUT L 62 af 6.3.2008, s. 9.
(3) EUT L 50 af 23.2.2008, s. 3.
(4) EFSA Journal (2007) 542, s. 1-15.
BILAG
I del B i bilag I til direktiv 2008/38/EF affattes oplysningerne vedrørende det særlige ernæringsformål »Støtte af nyrefunktionen ved kronisk nyreinsufficiens« således:
Særligt ernæringsformål |
Væsentlige ernæringsegenskaber |
Dyreart eller -kategori |
Mærkningsoplysninger |
Anbefalet brugsperiode |
Andre bestemmelser |
|||||||||||||
»Støtte af nyrefunktionen ved kronisk nyreinsufficiens (1) |
Lavt fosforindhold og begrænset indhold af protein, der skal være af høj kvalitet |
Hunde og katte |
|
Indledningsvis i indtil 6 måneder (2) |
På emballagen, beholderen eller etiketten anføres: »Det anbefales at tale med dyrlægen inden brug eller inden forlængelse af brugsperioden.« I brugsanvisningen anføres: »Dyret bør til enhver tid have adgang til drikkevand.« |
|||||||||||||
eller |
|
|
|
|
||||||||||||||
Reduceret fosforabsorption ved tilsætning af Lanthancarbonatoctahydrat |
Voksne katte |
|
Indledningsvis i indtil 6 måneder (2) |
På emballagen, beholderen eller etiketten anføres: »Det anbefales at tale med dyrlægen inden brug eller inden forlængelse af brugsperioden.« I brugsanvisningen anføres: »Dyret bør til enhver tid have adgang til drikkevand.« |
(1) Fabrikanten kan eventuelt også anbefale anvendelse heraf i tilfælde af midlertidig nyreinsufficiens.
(2) Hvis foderet anbefales ved midlertidig nyreinsufficiens, er den anbefalede brugsperiode 2 til 4 uger.«