21.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20

(1)

Kommissionens direktiv 88/301/EØF af 16. maj 1988 om konkurrence på teleterminalmarkederne (1) er blevet ændret væsentligt (2). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

I alle medlemsstaterne var telekommunikation helt eller delvis et statsmonopol, der normalt tildeltes ved indrømmelse af særlige eller eksklusive rettigheder til et eller flere organer, som har til opgave at etablere og drive nettet og at levere tjenesteydelser i forbindelse hermed. Disse rettigheder omfattede hyppigt ikke blot levering af tjenesteydelsen i form af brug af nettet, men også levering til brugerne af terminaludstyr, som tilsluttes nettet. Inden for de seneste årtier er der sket en betydelig teknisk udvikling af nettene, og udviklingen har været særlig markant på terminaludstyrsområdet.

(3)

På baggrund af den tekniske og økonomiske udvikling har staterne revideret ordningen med særlige eller eksklusive rettigheder på telekommunikationsområdet. Bl.a. den hurtige udvikling af forskellige terminaltyper og disses mange anvendelsesmuligheder gør det nødvendigt, at brugerne frit kan vælge terminaludstyr, således at de fuldt ud kan drage fordel af de teknologiske fremskridt.

(4)

Som følge af de eksklusive rettigheder begrænses den fri bevægelighed for teleterminaludstyr, enten fordi visse produkter ikke markedsføres, hvilket gælder i forbindelse med import og afsætning af sådant udstyr, herunder satellitudstyr, eller fordi et monopol under hensyntagen til markedets karakteristika og især produkternes mangfoldighed og tekniske karakter ikke har noget incitament til at yde disse tjenester i forbindelse med produkter, som det ikke har markedsført eller importeret, eller til at tilpasse priserne til omkostningerne, når der ikke er nogen trussel om konkurrence fra nye markedsdeltagere, hvilket gælder i forbindelse med tilslutning, ibrugtagning og vedligeholdelse. Da der på de fleste teleterminaludstyrsmarkeder typisk forekommer meget forskelligt teleterminaludstyr, må det forventes, at alle særlige rettigheder, som direkte eller indirekte begrænser antallet af virksomheder med tilladelse til at importere, afsætte, tilslutte, ibrugtage og vedligeholde dette udstyr vil virke på samme måde som tildeling af eksklusive rettigheder. Sådanne eksklusive eller særlige rettigheder er foranstaltninger med samme virkning som kvantitative restriktioner, der er uforenelige med EF-traktatens artikel 28. Derfor er det nødvendigt at afskaffe alle eksisterende eksklusive rettigheder i forbindelse med teleterminaludstyr, for så vidt angår import, afsætning, tilslutning, ibrugtagning og vedligeholdelse, samt alle rettigheder, der virker på samme måde, dvs. alle særlige rettigheder med undtagelse af dem, der består i juridiske eller lovgivningsmæssige fordele, der gives til en eller flere virksomheder og kun påvirker andre virksomheders mulighed for at udøve en af ovennævnte aktiviteter inden for samme geografiske område i alt væsentligt på samme vilkår.

(5)

De særlige eller eksklusive rettigheder med hensyn til terminaludstyr udøves på en sådan måde, at de i praksis stiller udstyr fra andre medlemsstater dårligere, bl.a. ved at hindre brugerne i frit at vælge de udstyr, de har brug for, alt efter pris og kvalitet, uanset hvor de kommer fra. Udøvelsen af disse rettigheder er derfor uforenelig med traktatens artikel 31 i samtlige medlemsstater.

(6)

Tjenesteydelser i form af tilslutning og vedligeholdelse af terminaludstyr er af væsentlig betydning ved køb eller leje af dette udstyr. Opretholdelse af eksklusive rettigheder på dette område ville være ensbetydende med opretholdelse af eksklusive rettigheder med hensyn til afsætning; disse rettigheder bør derfor afskaffes, for at ophævelsen af de eksklusive rettigheder med hensyn til import og afsætning kan få en reel virkning.

(7)

Vedligeholdelse af terminaludstyr er en tjenesteydelse i den betydning, der er forudsat i traktatens artikel 50. Udførelse af denne tjenesteydelse, som ud fra et kommercielt synspunkt ikke kan adskilles fra afsætning af de nævnte terminaludstyr, skal være fri i henhold til traktatens artikel 49, navnlig når den udføres af kvalificeret personale.

(8)

Med markedssituationen vil der til stadighed ske overtrædelser af traktatens konkurrenceregler. I øvrigt påvirkes udviklingen af samhandelen heraf i et sådant omfang, at det strider mod Fællesskabets interesse. En intensivering af konkurrencen på terminaludstyrsmarkedet forudsætter, at de tekniske specifikationer bliver så transparente, at der sikres fri bevægelighed for terminaludstyr, samtidig med at de i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (3) nævnte væsentlige krav overholdes. En sådan transparens kræver, at de tekniske specifikationer offentliggøres.

(9)

Særlige eller eksklusive rettigheder med hensyn til import og afsætning af terminaludstyr bevirker, at der opstår en situation, der er i strid med målsætningen i traktatens artikel 3, litra g), i henhold til hvilken der skal gennemføres en ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes, og dermed også så meget desto mere at konkurrence ikke udelukkes. Medlemsstaterne er i henhold til traktatens artikel 10 forpligtet til at afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der er egnede til at bringe virkeliggørelsen af traktatens målsætninger, herunder målsætningen i artikel 3, litra g), i fare. Sådanne eksklusive rettigheder må derfor anses for uforenelige med traktatens artikel 82 i forbindelse med de i artikel 3 nævnte målsætninger, og en medlemsstats indrømmelse eller opretholdelse af disse rettigheder udgør en foranstaltning, som er forbudt i henhold til traktatens artikel 86, stk. 1.

(10)

For at give brugerne mulighed for at benytte det terminaludstyr, de ønsker, er det nødvendigt at kende og beskrive karakteristika for grænsefladen til det offentlige net, som terminaludstyret skal tilsluttes. Medlemsstaterne bør derfor kontrollere, at disse karakteristika offentliggøres, og at grænsefladen til det offentlige net gøres tilgængeligt for brugerne.

(11)

Det er en forudsætning for at kunne afsætte terminaludstyr, at producenterne ved, hvilke tekniske specifikationer deres produkter skal opfylde. Medlemsstaterne skal derfor formalisere og offentliggøre specifikationerne, som de i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (4) er forpligtet til at underrette Kommissionen om, når de foreligger som udkast. Disse specifikationer kan kun udvides til at omfatte produkter importeret fra andre medlemsstater i det omfang, de er nødvendige for at sikre overholdelsen af de væsentlige krav, der er lovlige i henhold til fællesskabsretten, og som er nævnt i artikel 3, i direktiv 1999/5/EF. Under alle omstændigheder skal medlemsstaterne overholde bestemmelserne i traktatens artikel 28 og 30, hvorefter den importerende medlemsstat er forpligtet til at lade terminaludstyr, der lovligt er fremstillet og markedsført i en anden medlemsstat, indføre på sit territorium.

(12)

For at sikre en transparent, objektiv og ikke-diskriminerende anvendelse af de tekniske specifikationer kan kontrollen med deres anvendelse i betragtning af den åbenbare interessekonflikt ikke overdrages en af de virksomheder, der optræder som konkurrent på terminaludstyrsmarkedet. Det bør derfor fastsættes, at medlemsstaterne sørger for, at kontrollen overdrages et organ, der er uafhængigt af den virksomhed, som forvalter nettet, og af alle andre konkurrenter på det pågældende marked.

(13)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne —

1)

»terminaludstyr«:

2)

»satellitjordstationsudstyr«: udstyr, som kan anvendes til kun at sende eller til både at sende og modtage eller til kun at modtage radiokommunikationssignaler, som formidler via satellit eller andre rumbaserede systemer

3)

»virksomheder«: de offentlige eller private organer, som staten indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder med hensyn til import, afsætning, tilslutning, ibrugtagning eller vedligeholdelse af teleterminaludstyr

4)

»særlige rettigheder«: rettigheder, som en medlemsstat indrømmer et begrænset antal virksomheder i kraft af love eller administrative bestemmelser, der inden for et givet geografisk område:

a)

begrænser antallet af virksomheder til to eller flere efter andre kriterier end objektive, proportionale og ikke-diskriminerende kriterier, eller

b)

udpeger flere konkurrerende virksomheder efter andre kriterier end de i litra a) nævnte.

a)

nægte tilslutning af satellitjordstationsudstyr til det offentlige telekommunikationsnet eller ibrugtagning heraf, hvis udstyret ikke opfylder de gældende fælles tekniske forskrifter vedtaget i henhold til direktiv 1999/5/EF, eller, hvis disse ikke foreligger, de væsentlige krav i det pågældende direktivs artikel 3. Hvis der ikke foreligger fælles tekniske forskrifter eller harmoniserede betingelser, skal de nationale forskrifter stå i rimeligt forhold til disse væsentlige krav og skal anmeldes til Kommissionen i henhold til direktiv 98/34/EF i de tilfælde, hvor dette direktiv kræver det

b)

nægte tilslutning af andet terminaludstyr til det offentlige telekommunikationsnet, hvis dette udstyr ikke opfylder de gældende fælles tekniske forskrifter vedtaget i henhold til direktiv 1999/5/EF, eller hvis disse ikke foreligger, de væsentlige krav i det pågældende direktivs artikel 3

c)

af erhvervsdrivende kræve passende tekniske kvalifikationer med hensyn til tilslutning, ibrugtagning og vedligeholdelse af terminaludstyr, idet disse tekniske kvalifikationer fastsættes efter objektive, ikke-diskriminerende og offentligt tilgængelige kriterier.