|
1.5.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 117/27 |
KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/53/EF
af 30. april 2008
om ændring af bilag IV til Rådets direktiv 2006/88/EF for så vidt angår forårsviræmi hos karper (SVC)
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (1), særlig artikel 61, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved direktiv 2006/88/EF er der fastsat bestemmelser om visse dyresundhedsregler, der gælder for akvakulturdyr og produkter deraf. I disse regler er der taget hensyn til angivelsen af sygdomme som eksotiske og ikke-eksotiske på listerne i del II i direktivets bilag IV og de modtagelige arter. |
|
(2) |
Forårsviræmi hos karper (SVC) er medtaget på listen over ikke-eksotiske sygdomme i del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF. |
|
(3) |
Som led i Rådets drøftelser forud for vedtagelsen af direktiv 2006/88/EF udstedte Kommissionen en erklæring om flere karpeproducerende medlemsstaters betænkeligheder vedrørende følgerne af at gøre SVC til genstand for harmoniserede EF-bestemmelser. Kommissionen erklærede derfor, at den efter ikrafttrædelsen af, men før anvendelsesdatoen for direktiv 2006/88/EF, og efter anmodning og på grundlag af de forelagte argumenter ville foretage en ny vurdering af, om SVC fortsat burde være opført på listen i del II i bilag IV til det pågældende direktiv. Kommissionen har fra flere medlemsstaters side modtaget anmodninger om at foretage en ny vurdering. |
|
(4) |
I del I i bilag IV til direktiv 2006/88/EF fastsættes kriterierne for at opføre sygdomme som eksotiske og ikke-eksotiske på listerne. Ifølge kriterierne for at opføre ikke-eksotiske sygdomme på listerne bør der tages hensyn til, om sygdommen kan få betydelige økonomiske konsekvenser, hvis den indslæbes i en medlemsstat, der er fri for sygdommen, i form af produktionstab og årlige udgifter forbundet med sygdommen og bekæmpelse heraf, som overstiger 5 % af produktionsværdien af de modtagelige arter af akvakulturdyr, der produceres i regionen. |
|
(5) |
Ifølge oplysninger indgivet af den største karpeproducerende medlemsstat er SVC allerede en endemisk sygdom. I de sidste 20-25 år har SVC imidlertid ikke påført sektoren væsentlige tab. |
|
(6) |
Det bør derudover overvejes, om SVC kan bekæmpes på medlemsstatsniveau, og om en sådan bekæmpelse er omkostningseffektiv. På grund af de hydrografiske forhold og karpeakvakulturens struktur i de største karpeproducerende lande ville udgifterne til foranstaltninger til udryddelse af sygdommen stå i misforhold til de økonomiske tab, sygdommen giver anledning til. De oplysninger, der er indkommet i den senere tid, tyder på, at SVC ikke opfylder alle kriterierne for at være opført på listen over ikke-eksotiske sygdomme i del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF. |
|
(7) |
Derfor bør SVC udgå af listen over ikke-eksotiske sygdomme i del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF. |
|
(8) |
Det er i artikel 43 i direktiv 2006/88/EF fastsat, at medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger til at forebygge indslæbning af eller til at bekæmpe sygdomme, der ikke er opført i del II i direktivets bilag IV, hvis de pågældende sygdomme udgør en betydelig risiko for sundhedssituationen for akvakulturdyr eller vildtlevende vanddyr i de pågældende medlemsstater. Disse foranstaltninger må ikke række ud over, hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt for at forebygge indslæbning af eller for at bekæmpe sygdommene. |
|
(9) |
Ifølge artikel 63 i direktiv 2006/88/EF gælder Kommissionens beslutning 2004/453/EF af 29. april 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv 91/67/EØF for så vidt angår foranstaltninger mod visse sygdomme hos akvakulturdyr (2) fortsat med henblik på direktiv 2006/88/EF indtil vedtagelsen af de nødvendige bestemmelser i henhold til artikel 43 i direktiv 2006/88/EF, der vedtages senest tre år efter direktivets ikrafttræden. |
|
(10) |
I henhold til Kommissionens beslutning 2004/453/EF er hele eller dele af Danmarks, Irlands, Finlands, Sveriges og Det Forenede Kongeriges område tildelt status som SVC-frit eller genstand for bekæmpelses- og udryddelsesprogrammer. Disse medlemsstater kan derfor kræve supplerende garantier i forbindelse med indførsel af arter, der er modtagelige for SVC, til deres område. |
|
(11) |
Det bør tillades, at medlemsstater, der måtte kræve, at der foreligger supplerende garantier i henhold til beslutning 2004/453/EF, fortsat kan træffe foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 43 i direktiv 2006/88/EF, herunder begrænsninger for afsætning og import, for at bekæmpe SVC og bevare deres status som sygdomsfrit område. |
|
(12) |
Bilag IV til direktiv 2006/88/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(13) |
Det fastsættes i direktiv 2006/88/EF, at medlemsstaterne skal vedtage nationale foranstaltninger for at efterkomme direktivet senest den 1. maj 2008, og at de skal anvende de nationale bestemmelser senest fra den 1. august 2008. For at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid bør de nationale foranstaltninger, der træffes for at efterkomme direktiv 2006/88/EF som ændret ved nærværende direktiv, vedtages senest den 1. august 2008, og de nationale bestemmelser anvendes fra den 1. august 2008. |
|
(14) |
Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Bilag IV til direktiv 2006/88/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.
Artikel 2
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. august 2008 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
De anvender disse bestemmelser fra den 1. august 2008.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2008.
På Kommissionens vegne
Androulla VASSILIOU
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14.
(2) EUT L 156 af 30.4.2004, s. 5. Berigtiget i EUT L 202 af 7.6.2004, s. 4. Senest ændret ved beslutning 2006/272/EF (EUT L 99 af 7.4.2006, s. 31).
BILAG
Del II i bilag IV affattes således:
»DEL II
Sygdomme opført på lister
|
EKSOTISKE SYGDOMME |
||
|
|
SYGDOM |
MODTAGELIGE ARTER |
|
FISK |
Epizootisk hæmatopoietisk nekrose |
Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) og almindelig aborre (Perca fluviatilis) |
|
Epizootisk ulcerativt syndrom |
Slægterne: Catla, Channa, Labeo, Mastacembelus, Mugil, Puntius og Trichogaster |
|
|
BLØDDYR |
Infektion med Bonamia exitiosa |
Australsk mudderøsters (Ostrea angasi) og chilensk østers (O. chilensis) |
|
Infektion med Perkinsus marinus |
Stillehavsøsters (Crassostrea gigas) og amerikansk østers (C. virginica) |
|
|
Infektion med Microcytos mackini |
Stillehavsøsters (Crassostrea gigas), amerikansk østers (C. virginica), stillehavsøsters (Ostrea conchaphila) og europæisk østers (O. edulis) |
|
|
KREBSDYR |
Taura-syndrom |
Nordlig hvid reje (Penaeus setiferus), blå reje (P. stylirostris) og mellemamerikansk reje (P. vannamei) |
|
Yellowhead |
Aztekerreje (Penaeus aztecus), nordlig rosenreje (P. duorarum), kurumareje (P. japonicus), sort tigerreje (P. monodon), nordlig hvid reje (P. setiferus), blå reje (P. stylirostris) og mellemamerikansk reje (P. vannamei) |
|
|
IKKE-EKSOTISKE SYGDOMME |
||
|
|
SYGDOM |
MODTAGELIGE ARTER |
|
FISK |
Egtvedsyge (VHS) |
Sild (Clupea spp.), heltfamilien (Coregonus sp.), gedde (Esox lucius), kuller (Gadus aeglefinus), stillehavstorsk (G. macrocephalus), atlantisk torsk (G. morhua), stillehavslaksearter (Oncorhynchus spp.), regnbueørred (O. mykiss), femtrådet havkvabbe (Onos mustelus), havørred (Salmo trutta), pighvar (Scophthalmus maximus), brisling (Sprattus sprattus) og stalling (Thymallus thymallus) |
|
Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) |
Ketalaks (Oncorhunchus keta), sølvlaks (O. kisutch), kirsebærlaks (O. masou), regnbueørred (O. mykiss), sockeyelaks (O. nerka), pukkellaks (O. rhodurus), kongelaks (O. tshawytscha) og atlantisk laks (Salmo salar) |
|
|
Koi herpesvirus-sygdom (KHV) |
Almindelig karpe og koikarpe (Cyprinus carpio) |
|
|
Infektiøs lakseanæmi (ISA) |
Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss), atlantisk laks (Salmo salar) og havørred (S. trutta) |
|
|
BLØDDYR |
Infektion med Marteilia refringens |
Australsk mudderøsters (Ostrea angasi), chilensk østers (O. chilensis), europæisk østers (O. edulis), argentinsk østers (O. puelchana), blåmusling (Mytilus edulis) og middelhavsblåmusling (M. galloprovincialis) |
|
Infektion med Bonamia ostreae |
Australsk mudderøsters (Ostrea angasi), chilensk østers (O. chilensis), stillehavsøsters (O. conchaphila), asiatisk østers (O. denselammellosa), europæisk østers (O. edulis) og argentinsk østers (O. puelchana) |
|
|
KREBSDYR |
Fiskedræber |
Alle krebsdyr af Decapoda-ordenen« |