16.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/1

1)

Rådets resolution af 14. februar 2002 om fremme af den sproglige mangfoldighed og indlæringen af fremmedsprog (1), hvor det understreges, at kendskabet til sprog er en af de nødvendige grundlæggende færdigheder, som enhver borger bør besidde for effektivt at kunne deltage i det europæiske vidensamfund, at det derfor fremmer såvel integrationen i samfundet som den sociale samhørighed

2)

konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002, hvori der blev opfordret til yderligere handling til forbedring af beherskelsen af grundlæggende færdigheder, navnlig ved meget tidligt at undervise børn i to fremmedsprog (2)

3)

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1983/2006/EF af 30. december 2006 om det europæiske år for interkulturel dialog (2008) (3)

4)

Rådets konklusioner af 19. maj 2006 om den europæiske indikator for sprogkundskaber (4), der på ny bekræftede, at kendskab til fremmedsprog foruden at medvirke til at fremme gensidig forståelse mellem mennesker er en forudsætning for en mobil arbejdsstyrke og bidrager til EU-økonomiens konkurrenceevne

5)

Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om arbejdsplanen på kulturområdet 2008-2010 (5), der understreger den kulturelle dimension ved flersprogetheden og navnlig dens rolle i forbindelse med adgang til kulturen og dens bidrag til kreativitet

6)

Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om interkulturelle kompetencer, der anerkender sprogindlæringens og oversættelsens rolle i forbindelse med tilegnelsen af interkulturelle kompetencer

7)

Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om flersprogethed, der bl.a. opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2008 at udarbejde forslag til en samlet politisk ramme for flersprogethed.

—

Kommissionens meddelelse af 18. september 2008: »Flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse« (6).

—

Kommissionens grønbog »Migration og mobilitet: udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU« af 3. juli 2008 (7)

—

sproglig og kulturel mangfoldighed er en integreret del af den europæiske identitet; den udgør på samme tid en fælles arv, en rigdom, en udfordring og et aktiv for Europa

—

flersprogetheden er et vigtigt tværgående spørgsmål, der omfatter det sociale, kulturelle, økonomiske og dermed også det uddannelsesmæssige område

—

fremme af de mindre udbredte europæiske sprog udgør et væsentligt bidrag til flersprogetheden

—

der stadig bør gøres en betydelig indsats for at fremme tilegnelsen af sprog og for at påskønne de kulturelle aspekter af sproglig mangfoldighed på alle uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveauer og ligeledes for at forbedre oplysningerne om de forskellige europæiske sprog og deres udbredelse i verden

—

flersprogetheden desuden har særlig betydning for at fremme kulturel mangfoldighed, bl.a. på områderne medier og onlineindhold, og interkulturel dialog i Europa og med andre regioner i verden; oversættelse bidrager særligt hertil, fordi den bygger bro mellem sprog og kulturer og giver bred adgang til værker og idéer

—

den sproglige mangfoldighed i Europa er et ekstra aktiv for udvikling af økonomiske og kulturelle forbindelser mellem EU og resten af verden

—

flersprogethed bidrager til at udvikle kreativitet, idet der åbnes mulighed for andre måder til at tænke, fortolke verden og udtrykke forestillingsevnen.

a)

at øge bevidstheden om fordelene ved sproglig mangfoldighed og tilegnelse af sprog rettet mod hele offentligheden, især unge under såvel almen som erhvervsmæssig grunduddannelse

b)

at tilbyde indvandrere, navnlig de unge, undervisning i værtslandets sprog som et væsentligt element for vellykket integration og beskæftigelsesegnethed, samtidig med at deres oprindelseslandes sprog respekteres.

a)

at tilstræbe at give unge mennesker helt fra den tidligste alder og videre ud over den almene uddannelse indtil den erhvervsmæssige uddannelse og den videregående uddannelse et varieret tilbud af høj kvalitet om undervisning i sprog og kultur, så de får mulighed for at beherske mindst to fremmedsprog, hvilket er en vigtig faktor for integrering i vidensamfundet

b)

at bestræbe sig på at fremme tilegnelsen og den regelmæssige ajourføring af sproglige kompetencer for alle, i formelle, ikke-formelle og uformelle sammenhænge

c)

at bestræbe sig på at udbygge valgmulighederne med hensyn til de sprog, der undervises i på de forskellige uddannelsesniveauer, herunder anerkendte sprog, der er mindre udbredte, således at eleverne kan vælge på grundlag af hensyn som f.eks. personlige interesser eller geografisk beliggenhed

d)

at tilskynde til tilegnelse og udbredelse af europæiske sprog ved hjælp af innovative redskaber som digitale kommunikationsteknologier og fjernundervisning og tiltag af den type, der er baseret på gensidig forståelse af nært beslægtede sprog

e)

at forbedre evalueringen af de lærende på basis af anerkendte redskaber som f.eks. Europarådets fælles europæiske referencerammer for sprogundervisning og sprogindlæring og Europass-sprogpasset samt eventuelt den europæiske indikator for sprogkundskaber

f)

at fokusere specielt på efter- og videreuddannelse af sproglærere og på at styrke sprogkundskaberne hos undervisere generelt for at fremme undervisning på fremmedsprog i ikke-sproglige fag (CLIL — indholds- og sprogintegreret læring)

g)

at fremme europæisk mobilitet og udveksling mellem sproglærere med det formål, at flest muligt skal have tilbragt en periode i et land, hvor det sprog, som de underviser i, tales

h)

at udnytte programmet for livslang læring og relevante nationale ordninger til at fremme mobiliteten for alle befolkningsgrupper — navnlig unge under uddannelse og undervisere — så de får mulighed for at forbedre deres sprogkundskaber, samt initiativer som f.eks. det europæiske kvalitetsmærke for sprog til udvikling af lærings- og undervisningsmaterialer for sprog.

a)

at støtte formidling og indlæring af en bred vifte af sprog for at give virksomhederne, og navnlig de små og mellemstore virksomheder bedre adgang til markeder — navnlig nye vækstmarkeder — i hele verden

b)

at tilskynde til, at der tages større hensyn til sprogkundskaber i forbindelse med de ansattes karriereudvikling, især i små og mellemstore virksomheder

c)

at trække på de europæiske strukturfonde, hvor det er relevant, for at give jobrelateret sproglig uddannelse i forbindelse med efter- og videreuddannelse og voksenundervisning

d)

at påskønne og udnytte sprogkundskaber hos borgere med indvandrerbaggrund som et middel til at styrke både interkulturel dialog og økonomisk konkurrenceevne.

A.

Som led i eksisterende politikker og programmer:

B.

Indlede en drøftelse om relevansen af og mulighederne for, at der på længere sigt indføres et specifikt støtteprogram til oversættelse, som kan leve op til de relevante kulturelle, teknologiske og faglige krav.

a)

at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem deres kulturinstitutioner eller andre repræsentative organer i tredjelande og fremme sprogpartnerskaber og interkulturel dialog med tredjelande

b)

at gøre bedst mulig brug af de europæiske sprogs potentiale for at udvikle en kulturel og økonomisk dialog med resten af verden og styrke EU's rolle på den internationale scene

c)

at udbygge samarbejdet med både nationale og internationale organisationer, især Europarådet og UNESCO, der er aktive på området sprogindlæring og sproglig og kulturel mangfoldighed.

1)

at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at nå målene i denne resolution ved at anvende det fulde potentiale af europæisk samarbejde på uddannelses- og kulturområdet og andre relevante politikområder

2)

som led i den nye samlede politiske ramme for flersprogethed og inden for rammerne af sin kompetence at vedtage foranstaltninger, hvor der tages behørigt hensyn til borgernes og institutionernes sproglige behov, idet der lægges særlig vægt på

3)

senest medio 2011 i samarbejde med medlemsstaterne at rapportere tilbage om gennemførelsen af denne resolution, idet der lægges særlig vægt på eksempler på god praksis

4)

med mellemrum at gøre status over sprogkundskaberne i Europa, navnlig på grundlag af eksisterende forskning foretaget af medlemsstaterne, den fælles europæiske referenceramme for sprog og, hvor det er relevant, den europæiske indikator for sprogkundskaber.