30.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 288/4


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING Nr. 1065/2008/EF

af 22. oktober 2008

om ophævelse af Rådets beslutning 85/368/EØF om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i medlemsstaterne opnåede kvalifikationer

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 150, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Fællesskabets politik for bedre lovgivning lægges der stor vægt på en forenkling af den nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen som et vigtigt redskab til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og til at opfylde målsætningerne i Lissabondagsordenen.

(2)

Gennemførelsen af Rådets beslutning 85/368/EØF (3) har ikke været effektiv med hensyn til at nå målet om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse opnåede kvalifikationer til fordel for arbejdstagere, som søger beskæftigelse i en anden medlemsstat.

(3)

Metoderne og den anvendte model til beskrivelse og sammenligning af kvalifikationer, som er fastlagt i beslutning 85/368/EØF, afviger fra de metoder og den model, som nu anvendes i uddannelsessystemerne.

(4)

Beslutning 85/368/EØF er blevet overflødig efter vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (4).

(5)

Beslutning 85/368/EØF bør derfor ophæves —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Beslutning 85/368/EØF ophæves.

Artikel 2

Denne beslutning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strassbourg, den 22. oktober 2008.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

J.-P. JOUYET

Formand


(1)  EUT C 162 af 25.6.2008, s. 90.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 20.5.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 25.9.2008.

(3)  EFT L 199 af 31.7.1985, s. 56.

(4)  EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1.