|
26.11.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 316/12 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 21. november 2008
om ændring af beslutning 2003/63/EF om bemyndigelse af medlemsstaterne til midlertidigt at fastsætte undtagelser fra Rådets direktiv 2000/29/EF for så vidt angår andre kartofler end kartofler til udplantning med oprindelse i visse provinser i Cuba
(meddelt under nummer K(2008) 6950)
(2008/882/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 15, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til direktiv 2000/29/EF må andre kartofler end kartofler til udplantning med oprindelse i Cuba ikke føres ind i Fællesskabet. Nævnte direktiv tillader dog undtagelser fra denne regel, forudsat at der ikke er risiko for spredning af skadegørere. |
|
(2) |
Ved Kommissionens beslutning 2003/63/EF (2) fastsættes en undtagelse vedrørende import af andre kartofler end kartofler til udplantning med oprindelse i visse provinser i Cuba på bestemte betingelser. |
|
(3) |
Det Forenede Kongerige har anmodet om en forlængelse af undtagelsen. |
|
(4) |
De forhold, der begrunder undtagelsen, er uændrede, og undtagelsen bør derfor fortsat gælde. |
|
(5) |
Beslutning 2003/63/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Artikel 3 i beslutning 2003/63/EF affattes således:
»Artikel 3
Artikel 1 gælder for andre kartofler end kartofler til udplantning, der føres ind i EF i perioderne:
|
i) |
1. januar-31. maj 2009 |
|
ii) |
1. januar-31. maj 2010 |
|
iii) |
1. januar-31. maj 2011.« |
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. november 2008.
På Kommissionens vegne
Androulla VASSILIOU
Medlem af Kommissionen