2.9.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 235/12

(1)

De italienske myndigheder anmeldte ved brev af 23. februar 2006 en redningsstøtte til New Interline SpA (i det følgende benævnt »New Interline«). Foranstaltningen, der er registreret under sagsnummeret NN 15/06, blev iværksat den 13. februar 2006, dvs. forud for anmeldelsen. Kommissionen anmodede om supplerende oplysninger ved brev af 4. april 2006. Italien svarede herpå ved brev af 29. maj 2006. Kommissionen anmodede om yderligere oplysninger ved brev af 28. juli 2006, som Italien sendte med brev af 5. oktober 2006 og brev af 6. november 2006.

(2)

De italienske myndigheder anmeldte en omstruktureringsplan for New Interline ved en meddelelse af 10. november 2006, der blev registreret under sagsnummeret N 734/06. Kommissionen udbad sig yderligere oplysninger ved brev af 22. december 2006; Italien svarede herpå ved brev af 6. marts 2007.

(3)

Kommissionen meddelte Italien ved brev af 25. april 2007, at den 24. april 2007 havde vedtaget, at den redningsstøtte, som Italien havde indrømmet New Interline, ville have været forenelig med Fællesskabets bestemmelser, hvis den kun var blevet ydet i seks måneder. Kommissionen besluttede at indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til redningsstøttens forlængelse ud over fristen på seks måneder, og med hensyn til omstruktureringsstøtten.

(4)

Kommissionens beslutning blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Der er ikke indløbet bemærkninger fra berørte interesserede.

(5)

De italienske myndigheder underrettede ved brev af 30. maj 2007 Kommissionen om, at New Interline var trådt i frivillig likvidation, og at de agtede at tilbagetrække anmeldelsen af omstruktureringsstøtten. De italienske myndigheder bekræftede anmeldelsens tilbagetrækning ved brev af 9. oktober 2007.

(6)

Kommissionen bad ved brev af 16. november 2007 Italien om yderligere oplysninger om procedurebestemmelserne for frivillig likvidation, herunder oplysninger om konsekvenserne for New Interline’s kreditorer. Italien fremsendte svar ved brev af 28. januar 2008.

(7)

Redningsstøtten består i en garanti, som Italiens ministerium for økonomisk udvikling har stillet for et banklån på 2,75 mio. EUR. Garantiens oprindelige løbetid var på seks måneder, dvs. fra den 6. marts 2006 til den 6. september 2006. Kommissionen er imidlertid blev informeret om, at garantien ikke blev trukket tilbage ved udløbet af denne frist.

(8)

Det følger af punkt 25, litra c), i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (2) (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne«), at en medlemsstat i tilfælde af, at den ikke anmelder en støtte, senest seks måneder efter foranstaltningens iværksættelse skal forelægge Kommissionen en omstruktureringsplan eller en likvidationsplan eller dokumentation for, at lånet er blevet fuldstændig tilbagebetalt, og/eller at garantien er ophævet.

(9)

Kommissionen fastslog i beslutningen af 24. april 2007, at redningsstøtten ikke var blevet trukket tilbage efter den indledende seksmåneders periode, og at Italien ikke havde forelagt nogen omstruktureringsplan inden for fristen. Kommissionen erklærede i sin beslutning, at støtten i sin egenskab af redningsstøtte ville have været forenelig med fællesmarkedet, forudsat at dens varighed kun havde været på seks måneder, da den overholdt alle bestemmelser, undtagen punkt 25, litra c), i rammebestemmelserne. Kommissionen betvivlede imidlertid, at redningsstøtten var forenelig med fællesmarkedet, eftersom den var blevet forlænget ud over de indledende seks måneder, og den besluttede derfor at indlede proceduren i punkt 27 i rammebestemmelserne (3).

(10)

Kommissionen anførte videre i nævnte beslutning, at den ville foretage en vurdering af, om den ulovligt forlængede redningsstøtte kunne betragtes som forenelig med fællesmarkedet på andet grundlag, jf. punkt 20 i rammebestemmelserne. Dette åbnede mulighed for, at redningsstøtten kunne betragtes som omstruktureringsstøtte.

(11)

Det skal imidlertid bemærkes, at Italien efterfølgende trak anmeldelsen af omstruktureringsstøtten tilbage. Kommissionen kan derfor ikke tage udgangspunkt i tiltag — såsom en omstruktureringsplan — med garanti for retablering af rentabiliteten eller modydelser til afhjælpning af støttens negative virkninger, dvs. tiltag, der ville have gjort det muligt at betragte den ulovligt forlængede redningsstøtte som en med fællesmarkedet forenelig omstruktureringsstøtte.

(12)

Kommissionen må derfor konkludere, at den garanti på 2,75 mio. EUR, som de italienske myndigheder ydede New Interline, er uforenelig med fællesmarkedet ifølge rammebestemmelserne, da den blev forlænget ud over den 6. september 2006.

(13)

Italien må derfor kræve redningsstøtten på 2,75 mio. EUR tilbagebetalt af den støttemodtagende virksomhed, New Interline.

(14)

I denne forbindelse meddelte Italien Kommissionen ved skrivelse af 28. januar 2008, at de italienske myndigheder den 4. maj 2007 på New Interlines vegne havde tilbagebetalt det samlede støttebeløb inklusive renter til Banca Antonveneta, der havde ydet det statsgaranterede lån. Som led i proceduren for frivillig likvidation anmodede de italienske myndigheder den 7. juni 2007 distriktsadvokaturen i Bari om at træffe foranstaltninger til at kræve statslånet tilbagebetalt af virksomheden.

(15)

New Interline besluttede den 18. november 2007 at henvende sig til Bari-domstolen med henblik på iværksættelse af proceduren for tvangsakkord uden for konkurs, der åbner mulighed for, at kreditorerne betales under domstolens kontrol. Denne procedure kan føre til, at virksomheden kan genoptage sin produktionsvirksomhed.

(16)

I denne fase er det ikke muligt at forudse, hvad udfaldet af en tvangsakkord uden for konkurs vil blive. Under alle omstændigheder må Italien øjeblikkeligt anmelde sit krav under konkursproceduren, uanset udfaldet af denne.

(17)

Hvis proceduren ender med, at New Interline kan genoptage sin produktionsvirksomhed, skal Kommissionen under henvisning til punkt 67 i meddelelsen »Mod en effektiv gennemførelse af Kommissionens beslutninger, som pålægger en medlemsstat at tilbagesøge ulovlig og uforenelig statsstøtte« (4) (i det følgende benævnt »tilbagesøgningsmeddelelsen«), gøre opmærksom på, at de myndigheder, der bærer ansvaret for gennemførelsen af beslutningen, kun må støtte en plan om genoptagelse af aktiviteterne, hvis denne garanterer, at støtten vil blive fuldt ud tilbagebetalt inden for den frist, der er fastsat i Kommissionens tilbagesøgningsbeslutning. Medlemsstaten må således hverken give delvis afkald på tilbagesøgningen eller tillade andre løsninger, der ikke indebærer en øjeblikkelig standsning af støttemodtagerens aktiviteter i tilfælde af, at den ulovlige støtte ikke øjeblikkeligt tilbagebetales fuldt ud. Dette indebærer, at de italienske myndigheder i tilfælde af, at den ulovlige støtte ikke tilbagebetales fuldt ud, har pligt til inden for den frist, der er fastlagt for gennemførelsen af denne beslutning, med alle til rådighed værende midler at hindre, at New Interline genoptager sine aktiviteter.

(18)

Der gøres endvidere opmærksom på, at det følger af punkt 68 i tilbagesøgningsmeddelelsen, at medlemsstaten i tilfælde af afvikling, og så længe støtten ikke er tilbagebetalt fuldt ud, skal modsætte sig enhver overførsel af aktiver, der ikke foretages på markedsvilkår og/eller er tilrettelagt, så tilbagesøgningsbeslutningen omgås. For at nå frem til en »behørig overførsel af aktiver« skal medlemsstaten sikre, at den uretmæssige fordel, som støtten har medført, ikke overføres til aktivernes køber. Dette kan være tilfældet, hvis den oprindelige støttemodtagers aktiver overføres til tredjemand til en pris, der er lavere end markedsværdien, eller til en efterfølger stiftet netop for at omgå tilbagesøgningspåbuddet. I så fald må tilbagebetalingspåbuddet udvides til også at omfatte denne tredjemand.

(19)

Kommissionen henviser til artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (5), hvori det er fastsat, at en medlemsstat kan trække en anmeldelse tilbage i god tid, inden Kommissionen har vedtaget en beslutning om støtten. Har Kommissionen indledt den formelle undersøgelsesprocedure, afslutter Kommissionen den.

(20)

Italien trak meddelelsen om omstruktureringsstøtten på 4,75 mio. EUR tilbage ved brev af 9. oktober 2007. Ifølge de foreliggende oplysninger er omstruktureringsstøtten ikke blevet ydet.

(21)

Den formelle undersøgelsesprocedure, der blev indledt ved ovennævnte beslutning af 24. april 2007, bør derfor afsluttes, da den som følge af tilbagetrækningen af anmeldelsen ikke længere er relevant i forbindelse med Italiens omstruktureringsstøtte til New Interline —

a)

det samlede beløb (hovedstol og renter), som støttemodtageren skal tilbagebetale

b)

en detaljeret beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der allerede er truffet eller er planlagt for at efterkomme beslutningen

c)

dokumentation for, at støttemodtageren har fået påbud om at tilbagebetale støtten.