10.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/41


RÅDETS BESLUTNING

af 3. juni 2008

om ophævelse af beslutning 2005/730/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Portugal

(2008/561/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104, stk. 12,

under henvisning til henstilling fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets beslutning 2005/730/EF (1) og på grundlag af en henstilling fra Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 104, stk. 6, blev det besluttet, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Portugal. Rådet konstaterede, at det planlagte offentlige underskud for året 2005 lå på 6,2 % af BNP, hvilket er over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, mens den offentlige bruttogæld forventedes at ligge på 66,5 % af BNP, hvilket er over traktatens referenceværdi på 60 % af BNP.

(2)

I overensstemmelse med traktatens artikel 104, stk. 7, og artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (2), og efter henstilling fra Kommissionen rettede Rådet den 20. september 2005 en henstilling til Portugal med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2008. Henstillingen blev offentliggjort.

(3)

I henhold til traktatens artikel 104, stk. 12, skal en rådsbeslutning om et uforholdsmæssigt stort underskud ophæves, når det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende medlemsstat efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret.

(4)

I henhold til protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten, er det Kommissionens ansvar at fremlægge data til gennemførelse af proceduren. Som led i anvendelsen af protokollen skal medlemsstaterne indberette oplysninger om det offentlige underskud og den offentlige gæld og andre relaterede variabler to gange årligt, nemlig før den 1. april og før den 1. oktober, jf. artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 af 22. november 1993 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (3).

(5)

På grundlag af data fremlagt af Kommissionen (Eurostat) i overensstemmelse med artikel 8g, stk. 1, i forordning (EF) nr. 3605/93 efter indberetning fra Portugal før den 1. april 2008 og på grundlag af Kommissionens prognose fra foråret 2008 kan der drages følgende konklusioner:

det offentlige underskud blev reduceret fra 6,1 % af BNP i 2005 til 3,9 % af BNP i 2006 og til 2,6 % af BNP i 2007, hvilket bringer det ned under referenceværdien for underskuddet på 3 % af BNP ét år før den frist, som Rådet har fastsat. Sidstnævnte skal sammenholdes med et mål på 3 % af BNP, som blev fastsat i opdateringen af Portugals stabilitetsprogram i december 2007

både en faldende offentlig udgiftskvote og en stigende indtægtskvote bidrog til forbedringen af den offentlige saldo. Udgiftskvoten faldt med 1

Formula
procentpoint af BNP i 2006 og næsten
Formula
procentpoint af BNP i 2007. Parallelt hermed steg den offentlige indtægtskvote med ca.
Formula
procentpoint af BNP i både 2006 og 2007. Den budgetmæssige konsolidering beroede hovedsagelig på strukturelle foranstaltninger med et marginalt bidrag fra en engangsforanstaltning til en værdi af 0,1 % af BNP i 2007. Forbedringen i den strukturelle saldo (dvs. den konjunkturkorrigerede saldo ekskl. engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) anslås til to procentpoint af BNP i 2006 og ét procentpoint af BNP i 2007, hvilket er i overensstemmelse med Rådets henstilling efter artikel 104, stk. 7, om en reduktion af den strukturelle saldo med 1,5 % af BNP i 2006 og mindst
Formula
 % af BNP i 2007

for 2008 forventer Kommissionens prognoser fra foråret 2008, at underskuddet reduceres yderligere, nemlig til 2,2 % af BNP, hvilket hovedsagelig skyldes en række yderligere indtægter, idet budgetgennemførelsen drager fordel af en underskudsformindskende engangstransaktion på 0,2 % af BNP. Dette er stort set i overensstemmelse med det officielle underskudsmål på 2,4 % af BNP, som blev fastsat i opdateringen af Portugals stabilitetsprogram i december 2007, og det reviderede mål på 2,2 % af BNP, som de portugisiske myndigheder bebudede i slutningen af marts 2008. Ifølge forårsprognoserne vil det offentlige underskud i et scenario uden politikændringer ligge på 2,6 % af BNP i 2009. Dette viser, at underskuddet er blevet bragt ned under referenceværdien på 3 % af BNP på en troværdig og holdbar måde

den strukturelle saldo forventes dog at blive forbedret i 2008 med

Formula
procentpoint af BNP og — under forudsætning af en uændret politik — at blive forværret med
Formula
procentpoint af BNP i 2009. Dette skal ses på baggrund af behovet for at gøre fremskridt i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, som for Portugal er et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP

den offentlige gæld faldt fra 64,7 % af BNP i 2006 til 63,6 % af BNP i 2007. Den lave BNP-vækst og de stadig forholdsvis høje offentlige underskud, der fremskrives i Kommissionens økonomiske prognoser fra foråret 2008, forventes at resultere i en offentlig gæld på ca. 64

Formula
% af BNP i 2009.

(6)

Efter Rådets opfattelse er det uforholdsmæssigt store underskud i Portugal blevet korrigeret, og beslutning 2005/730/EF bør derfor ophæves —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Ud fra en samlet vurdering kan det konkluderes, at situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Portugal er blevet korrigeret.

Artikel 2

Beslutning 2005/730/EF ophæves.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Den Portugisiske Republik.

Udfærdiget i Luxembourg, den 3. juni 2008.

På Rådets vegne

C. LAGARDE

Formand


(1)   EUT L 274 af 20.10.2005, s. 91.

(2)   EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6. Ændret ved forordning (EF) nr. 1056/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 5).

(3)   EFT L 332 af 31.12.1993, s. 7. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2103/2005 (EUT L 337 af 22.12.2005, s. 1).