3.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/30


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE EUPT/1/2008

af 6. juni 2008

om ændring af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse EUPT/2/2007 om udnævnelse af chefen for EU’s planlægningsgruppe (EUPT Kosovo)

(2008/545/FUSP)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 25, stk. 3,

under henvisning til Rådets fælles aktion 2006/304/FUSP af 10. april 2006 om oprettelse af en EU-planlægningsgruppe (EUPT Kosovo) med henblik på en eventuel EU-krisestyringsoperation på retsstatsområdet og eventuelt også andre områder i Kosovo (1), særlig artikel 6,

under henvisning til Rådets fælles aktion 2008/124/FUSP af 4. februar 2008 om oprettelse af Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo, EULEX Kosovo, særlig artikel 4, stk. 3, og artikel 5, stk. 2 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) besluttede den 18. december ved PSC’s afgørelse EUPT/2/2007 (3) at udnævne Roy REEVE til chef for EU’s planlægningsgruppe (EUPT Kosovo) med henblik på en eventuel EU-krisestyringsoperation på retsstatsområdet og eventuelt også andre områder i Kosovo med virkning fra den 1. januar 2008.

(2)

I artikel 6 i fælles aktion 2006/304/FUSP bemyndiger Rådet PSC til at træffe relevante afgørelser i overensstemmelse med traktatens artikel 25 og giver den bl.a. beføjelse til at udnævne en chef for EU’s planlægningsgruppe (EUPT Kosovo) efter indstilling fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Artikel 2, stk. 2, i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse EUPT/2/2007 udgår.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juni 2008.

På vegne af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité

M. IPAVIC

Formand


(1)  EUT L 112 af 26.4.2006, s. 19. Senest ændret ved fælles aktion 2008/228/FUSP (EUT L 75 af 18.3.2008, s. 78).

(2)  EUT L 42 af 16.2.2008, s. 92.

(3)  EUT L 346 af 29.12.2007, s. 29.