17.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 157/98

(1)

Ved brev af 21. november 2007 modtaget af Kommissionen den 23. november 2007 underrettede Kongeriget Danmarks faste repræsentation ved Den Europæiske Union i henhold til artikel 95, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab Kommissionen om sine nationale bestemmelser om tilsætning af nitrit til visse kødprodukter. Kongeriget Danmark finder det nødvendigt at opretholde disse bestemmelser på trods af vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/52/EF af 5. juli 2006 om ændring af direktiv 95/2/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer og direktiv 94/35/EF om sødestoffer til brug i levnedsmidler (1), og det agter ikke at gennemføre direktiv 2006/52/EF i dansk lovgivning for så vidt angår tilsætning af nitrit til kødprodukter.

(2)

Det hedder i EF-traktatens artikel 95, stk. 4, at »Hvis en medlemsstat, efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at opretholde nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, giver den Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og om grundene til deres opretholdelse.«

(3)

Ifølge EF-traktatens artikel 95, stk. 6, bekræfter eller forkaster Kommissionen inden seks måneder efter meddelelsen de pågældende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.

(4)

I henhold til de generelle principper i Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler (2), forudsætter godkendelse af et fødevaretilsætningsstof, at der er et tilstrækkelig stort teknisk begrundet behov, at det er sundhedsmæssigt acceptabelt, og at dets anvendelse ikke vildleder forbrugeren.

(5)

I mange årtier er nitrit blevet anvendt i kød og kødprodukter, bl.a. til — sammen med andre faktorer — at sikre konservering af og mikrobiologisk sikkerhed ved kødprodukter, navnlig saltede kødprodukter, ved bl.a. at hæmme formering af Clostridium botulinum, som er den bakterie, der forårsager livstruende botulisme (pølseforgiftning). Samtidig erkendes det, at forekomst af nitrit i kødprodukter kan forårsage dannelse af nitrosaminer, som vides at være kræftfremkaldende. Lovgivningen på dette område bør derfor finde den rigtige balance mellem på den ene side risikoen for dannelse af nitrosaminer som følge af nitritforekomst i kødprodukter og på den anden side nitrits beskyttende virkninger over for bakterievækst, navnlig de bakterier, der forårsager botulisme.

(6)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (3) var der i den oprindeligt vedtagne version fastsat maksimumsværdier for restmængder af nitrit og nitrat i diverse kødprodukter samt »vejledende tilsat mængde«. Ved nr. 3), litra c), i bilag I til direktiv 2006/52/EF ændredes del C i bilag III til direktiv 95/2/EF for så vidt angår E 249 (kaliumnitrit) og E 250 (natriumnitrit).

(7)

Som en generel regel er der derimod ved direktiv 2006/52/EF fastsat maksimumsmængder af E 249 kaliumnitrit og E 250 natriumnitrit, der må tilsættes under fremstillingsprocessen. Den maksimale tilsatte mængde udgør 150 mg/kg for kødprodukter generelt og 100 mg/kg for steriliserede kødprodukter. For nogle få nærmere angivne saltede kødprodukter, der er traditionelt fremstillet i bestemte medlemsstater, udgør maksimumsmængden 180 mg/kg.

(8)

Dette stemmer overens med udtalelser fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler fra 1990 (4) og 1995 (5) og fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »EFSA«) af 26. november 2003 (6), ifølge hvilke det snarere er den tilsatte mængde nitrit end restmængden, der bidrager til de væksthæmmende virkninger over for C. botulinum, og det anbefaledes at erstatte »vejledende tilsat mængde« med »maksimal tilsat mængde«. Udtalelsen tager også hensyn til Domstolens dom i sag C-3/00 (7), Danmark mod Kommissionen, vedrørende en tidligere anmodning fra Danmark i henhold til artikel 95, stk. 4, i EF-traktaten, hvor Domstolen fastslog, at Kommissionen, da den afviste Danmarks anmodning vedrørende anvendelse af nitrit i kødprodukter, ikke havde taget tilstrækkelig hensyn til udtalelserne fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler fra 1990 og 1995, som rejste tvivl om rimeligheden af de nitritmængder, der var tilladt i henhold til direktiv 92/2/EF.

(9)

Som en undtagelse fra den generelle regel er der i direktiv 2006/52/EF fastsat maksimumsværdier for restmængder i visse nærmere angivne traditionelt saltede kødprodukter, der produceres ved traditionelle fremstillingsmetoder. Der er fastsat maksimumsværdier for restmængder på 50 mg/kg, 100 mg/kg og 175 mg/kg for forskellige grupper af kødprodukter, f.eks. 175 mg/kg for Wiltshire bacon, dry cured bacon og lignende produkter og 100 mg/kg for Wiltshire ham og lignende produkter. For de pågældende produkter er der fastsat maksimumsværdier for restmængder, fordi det ikke er muligt at kontrollere den mængde tilsat salt, der absorberes af kødet under saltningen, som følge af karakteren af den fremstillingsproces, der anvendes for de pågældende produkter. Fremstillingsprocessen for de pågældende produkter er beskrevet i direktivet, så »lignende produkter« kan identificeres, og så det er klart, hvilke produkter der er omfattet af de forskellige maksimumsværdier. Nedenstående skema viser de maksimumsværdier, der er fastsat ved direktiv 2006/52/EF (8):

(10)

Som anbefalet i de relevante udtalelser fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler og EFSA er direktiv 2006/52/EF baseret på fastsættelse af maksimale tilsatte mængder, og det afspejler de intervaller, der henvises til i de pågældende videnskabelige udtalelser, idet det er fastsat, at der tillades op til 100 mg nitrit pr. kg i steriliserede kødprodukter og 150 mg nitrit pr. kg i andre kødprodukter. På grund af de mange forskellige (saltede) kødprodukter og fremstillingsmetoder i Fællesskabet fandt fællesskabslovgiveren, at det på daværende tidspunkt ikke var muligt at fastsætte passende nitritgrænser for hvert enkelt produkt.

(11)

Undtagelserne fra reglen om, at der skal gælde maksimale tilsatte mængder, er begrænsede. De gælder for bestemte produkter, der er traditionelt fremstillet i visse medlemsstater, og for hvilke det ikke er muligt at kontrollere den mængde tilsat salt, der absorberes af kødet under saltningen, som følge af karakteren af den fremstillingsproces, der anvendes for de pågældende produkter. Det er nærmere angivet, hvilke traditionelle produkter de gælder for, navnlig ved en beskrivelse af fremstillingsmetoden.

(12)

Direktiv 2006/52/EF skulle være gennemført af medlemsstaterne senest den 15. februar 2008 for at tillade handel med og anvendelse af produkter, der opfylder kravene i direktivet, senest den 15. februar 2008 og forbyde handel med og anvendelse af produkter, der ikke opfylder kravene i direktivet, senest den 15. august 2008.

(13)

De nationale bestemmelser, som Danmark har givet meddelelse om, er bekendtgørelse nr. 22 af 11. januar 2005 om tilsætningsstoffer til fødevarer og den danske liste over tilladte tilsætningsstoffer til fødevarer (positivlisten).

(14)

Ifølge bekendtgørelse nr. 22 må kun de tilsætningsstoffer, der er nævnt i positivlisten, anvendes til fødevarer på nærmere angivne vilkår og med nærmere angivne formål og begrænsninger (9). Det er endvidere fastsat, at medmindre andet er anført, henviser maksimumsværdierne i positivlisten til den højeste mængde af tilsætningsstoffet, som må være til stede i en fødevare i den form, den sælges (10). Derfor må kun fødevarer, der opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 22 og positivlisten, sælges på det danske marked. I positivlisten, der er udarbejdet af Fødevarestyrelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 22, er det fastsat, hvilke tilsætningsstoffer der kan anvendes til de enkelte fødevarer og i hvilke mængder. Den udgave, der er blevet meddelt, gjaldt fra den 29. januar 2005.

(15)

Hvad angår anvendelsen af nitritter E 249 og E 250 i kød og kødprodukter er der i den danske positivliste udelukkende fastsat tilsatte mængder, og den indeholder følgende maksimumsværdier:

(16)

Det viser sig således, at grænsen for mange typer kødprodukters vedkommende er 60 mg/kg (11), mens de tilsvarende maksimumsgrænser i direktiv 2006/52/EF er 100 eller 150 mg/kg. For visse pølser er den accepterede grænse i Danmark 100 mg/kg. For bestemte halv- og helkonserverede kødprodukter, herunder »bacon af Wiltshiretypen og udskæringer heraf« er grænsen 150 mg/kg.

(17)

Den 17. august 2007 modtog Kommissionen en første meddelelse fra Kongeriget Danmark dateret den 14. august 2007, hvor Danmark kritiserede diverse aspekter i direktiv 2006/52/EF og underrettede Kommissionen om, at det ikke agtede at gennemføre direktiv 2006/52/EF for så vidt angår nitrit i kødprodukter. Danmark gav dog ikke meddelelse om, hvilke nationale bestemmelser landet ønskede at opretholde. Ved brev af 13. november 2007 påpegede Kommissionen dette over for den danske regering. Ved brev af 21. november 2007 modtaget af Kommissionen den 23. november 2007 underrettede Kongeriget Danmarks faste repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen om de relevante nationale bestemmelser. Danmark begrundede sin anmodning i et supplerende brev af 22. november 2007, som Kommissionen modtog den 27. november 2007, og som indeholdt en redegørelse fra Fødevareinstituttet af 30. oktober 2007.

(18)

Ved brev af 21. december 2007 bekræftede Kommissionen, at den havde modtaget meddelelsen, og at den periode på seks måneder, som Kommissionen har til at undersøge den i henhold til artikel 95, stk. 6, begyndte den 24. november 2007, dvs. dagen efter modtagelsen af meddelelsen.

(19)

Ved brev af 31. marts 2008 fremsendte Danmark data om forbruget af kødprodukter i Danmark.

(20)

Ved brev af 31. januar 2008 underrettede Kommissionen de øvrige medlemsstater og EFTA-landene om meddelelsen og gav dem 30 dage til at fremsætte deres bemærkninger. Kommissionen offentliggjorde også en bekendtgørelse om meddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende  (12) for at underrette de øvrige interesserede parter om Danmarks nationale bestemmelser samt begrundelserne herfor. Kommissionen har modtaget kommentarer fra Estland, Frankrig, Ungarn og Norge (13).

(21)

Ved brev af 10. marts 2008 anmodede Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse EFSA om en videnskabelig udtalelse om, hvorvidt de tidligere udtalelser fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i 1990 og 1995 og fra EFSA i 2003 fortsat er gyldige set i forhold til oplysningerne fra Danmark. I sit svar af 28. marts 2008 konkluderede EFSA, at de tidligere udtalelser fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler og EFSA fortsat er gyldige set i forhold til oplysningerne fra Danmark.

(22)

Med hensyn til nitrits/nitrats virkninger for kødprodukters mikrobiologiske sikkerhed henviser EFSA til udtalelse af 26. november 2003 fra EFSAs Ekspertpanel for Biologiske Farer. I den udtalelse hed det, at en række faktorer bidrager til sikkerheden ved kødprodukter (tilberedningsproces, saltkoncentration, vandaktivitet osv.), og at den tilsatte mængde nitrit er vigtig for den mikrobiologiske sikkerhed, hvilket er grunden til, at det er de tilsatte mængder, der skal kontrolleres (frem for restmængden). EFSA henviser endvidere til, at Ekspertpanelet for Biologiske Farer var enig med Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i, at 50-100 mg tilsat nitrit pr. kg kødprodukt kan være tilstrækkeligt for mange produkter, mens det for andre produkters vedkommende, især produkter med lavt saltindhold og længere holdbarhedsperiode, er nødvendigt at tilsætte 50-150 mg nitrit pr. kg for at hæmme vækst af C. botulinum.

(23)

I henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 4 og 6, kan en medlemsstat, efter at der er vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, opretholde nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, hvis den giver Kommissionen meddelelse om disse nationale bestemmelser, og hvis Kommissionen godkender anmodningen.

(24)

Den danske meddelelse vedrører nationale bestemmelser, der fraviger bestemmelserne i nr. 3), litra c), i bilag I til direktiv 2006/52/EF om ændring af del C i bilag III til direktiv 95/2/EF for så vidt angår E 249 og E 250. De eksisterende danske bestemmelser fandtes allerede, da direktiv 2006/52/EF blev vedtaget.

(25)

Bekendtgørelse nr. 22 og den danske positivliste indeholder strengere bestemmelser med hensyn til anvendelsen af nitrit i kød og kødprodukter end direktiv 2006/52/EF, idet maksimale tilsatte mængder er lavere end i direktiv 2006/52/EF for en række produkttyper (i mange tilfælde 60 mg/kg), og idet de i modsætning til direktiv 2006/52/EF ikke tillader omsætning af visse traditionelle kødprodukter baseret på maksimumsværdier for restmængder.

(26)

I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 95, stk. 4, var meddelelsen ledsaget af en beskrivelse af begrundelserne i relation til et eller flere af de vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller i relation til miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet; i dette tilfælde beskyttelse af menneskers liv og sundhed. Den danske holdning er nærmere beskrevet i en redegørelse af 30. oktober 2007 fra Fødevareinstituttet, som blev forelagt den 27. november 2007, og i de øvrige dokumenter, der er henvist til i betragtning 17 og 19.

(27)

På baggrund af ovenstående mener Kommissionen, at den anmodning, som Danmark har indgivet med henblik på at få tilladelse til at opretholde sine nationale bestemmelser om anvendelse af nitrit i kød og kødprodukter, kan antages til behandling efter EF-traktatens artikel 95, stk. 4.

(28)

I henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 4, og stk. 6, første afsnit, skal Kommissionen forvisse sig om, at alle betingelser for, at en medlemsstat kan opretholde sine nationale bestemmelser, som fraviger en EF-harmoniseringsforanstaltning, der er omhandlet i nævnte artikel, er til stede.

(29)

Navnlig skal Kommissionen vurdere, om de nationale bestemmelser er begrundet i de vigtige behov, hvortil der henvises i EF-traktatens artikel 30, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, og om de holder sig inden for rammerne af, hvad der er nødvendigt for at nå de forfulgte legitime mål. I henhold til traktatens artikel 95, stk. 6, skal Kommissionen desuden, hvis den mener, at de nationale bestemmelser opfylder ovennævnte betingelser, kontrollere, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de er en hindring for det indre markeds funktion.

(30)

Det skal bemærkes, at Kommissionen, når den undersøger, om de nationale bestemmelser, der er meddelt i henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 4, er berettigede, skal tage udgangspunkt i »de grunde«, som den pågældende medlemsstat anfører; dertil kommer, at Kommissionens afgørelse skal foreligge inden for den tidsfrist, der er fastsat i EF-traktatens artikel 95, stk. 6. Det betyder, at det i henhold til traktatens bestemmelser påhviler den medlemsstat, der fremsætter anmodningen om opretholdelse af de nationale foranstaltninger, at godtgøre, at disse er berettigede. I betragtning af fremgangsmåden i EF-traktatens artikel 95, stk. 4 og 6, navnlig den stramme frist til at træffe afgørelse, må Kommissionen i reglen nøjes med at undersøge, om de af medlemsstaten forelagte oplysninger er relevante, uden selv at forsøge at finde eventuelle begrundelser.

(31)

Når Kommissionen er i besiddelse af oplysninger, der giver anledning til at revidere de af Fællesskabets harmoniseringsforanstaltninger, som de meddelte nationale bestemmelser afviger fra, kan den dog tage hensyn til disse oplysninger i sin vurdering af de meddelte nationale bestemmelser.

(32)

Ifølge Danmark sikrer den danske lovgivning et højere niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, idet der er fastsat lavere maksimale tilsatte mængder af E 249 (kaliumnitrit) og E250 (natriumnitrit) end grænserne i direktiv 2006/52/EF, og idet der ikke tillades omsætning af traditionelle kødprodukter, for hvilke der ikke kan fastsættes tilsatte mængder. Efter Danmarks opfattelse er de danske bestemmelser helt i overensstemmelse med anbefalingerne fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler fra 1990 og 1995 og udtalelsen af 26. november 2003 fra EFSA, idet de ikke omhandler nogen undtagelser fra princippet om fastsættelse af maksimalt tilsatte mængder (i modsætning til maksimumsværdier for restmængder), og der opstilles mere differentierede maksimumsværdier for bestemte grupper af kødprodukter.

(33)

Danmark erkender, at direktiv 2006/52/EF i visse henseender er i overensstemmelse med de videnskabelige anbefalinger fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler og EFSA, idet det i modsætning til den oprindelige version af direktiv 95/2/EF foreskriver »maksimale tilsatte mængder« til forskel fra restmængder og vejledende tilsatte mængder. Danmark kritiserer imidlertid, at der er undtagelser fra dette princip, hvilket betyder, at diverse traditionelt fremstillede kødprodukter stadig reguleres på basis af restmængder, og Danmark mener, at dette kan udgøre en fare for menneskers sundhed. Danmark understreger, at koncentrationen af restnitrit er en meget usikker markør for tilsat nitrit, og henviser til undersøgelser, som har vist, at restværdier kan hidrøre fra endog ekstremt store tilsatte mængder nitrit, der medfører dannelse af N-nitrosoforbindelser i et uforudsigeligt stort omfang.

(34)

Danmark fremhæver endvidere, at nitrosaminer, der kan dannes, hvis der forekommer nitrit i kødprodukter, er genotoksiske og kræftfremkaldende, og at anvendelse af nitrit derfor kun bør tillades i de mængder, der er absolut nødvendige. Efter Danmarks opfattelse er de maksimale tilsatte mængder, der er fastsat i direktiv 2006/52/EF, for høje set fra et sundhedssynspunkt, og der foreligger ikke dokumentation for det teknologiske behov for de fastsatte værdier. Danmark anfører, at hæmning af vækst af Clostridium botulinum i henhold til rådgivningen fra Fællesskabets videnskabelige organer kunne opnås ved at holde grænserne inden for intervallet 50-150 mg nitrit pr. kg og ved at fastsætte specifikke grænser for kategorier af kødprodukter afhængigt af de videnskabeligt begrundede behov.

(35)

Da ca. 90 % af indtagelsen af saltede kødprodukter i Danmark består af produkter, for hvilke der i Danmark for øjeblikket gælder en maksimumsmængde på 60 mg tilsat nitrit pr. kg, påpeger Danmark, at gennemførelsen af direktivet og indførelsen af en generel grænse på 150 mg/kg for alle saltede kødprodukter kunne medføre en stigning af nitritindtaget i Danmark med faktor 2,3-2,4, hvilket kan indikere en tilsvarende stigning i indtaget af præformerede nitrosaminer.

(36)

Danmark understreger, at de danske bestemmelser om lavere grænser for tilsat nitrit har været gældende i mange år, og at de ikke desto mindre har vist sig at være tilstrækkelige til at hindre botulisme. Den danske regering fremhæver, at de pågældende bestemmelser aldrig har givet anledning til problemer med konserveringen af de pågældende produkter, og at Danmark i forhold til andre medlemsstater har en meget lav frekvens af fødevareforgiftningstilfælde forårsaget af pølser. Den fremfører, at der er færre botulismetilfælde end i de fleste andre medlemsstater. Ifølge European Communicable Disease Bulletin, Eurosurveillance, fra januar 1999, som er et særnummer om botulisme i EU, er botulisme meget sjælden i Danmark. Den danske sundhedsovervågningsinstans, Statens Serum Institut, oplyser på sin hjemmeside, at der siden 1980 kun har været fem tilfælde af botulisme blandt den danske befolkning, og at ingen af tilfældene skyldtes indtagelse af kødprodukter.

(37)

Danmark fastholder endvidere, at de danske bestemmelser om nitrit ikke fungerer som en handelshindring, idet der henvises til tal, der viser, at der er blevet importeret kødprodukter fra andre medlemsstater og i de senere år endda i stigende omfang.

(38)

Alt i alt mener Danmark, at det er legitimt at reducere risikoen for menneskers sundhed som følge af eksponering fra nitrosaminer ved fortsat anvendelse af de danske bestemmelser, der er strengere end kravene i direktiv 2006/52/EF.

(39)

Formålet med den danske lovgivning er at opnå et højere niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed for så vidt angår eksponering for nitrit og potentiel dannelse af nitrosaminer i kødprodukter, ved at der fastsættes lavere maksimale tilsatte mængder af nitrit for mange kødprodukter, og ved at produkter, for hvilke der kun kan fastsættes maksimumsværdier for restmængder, ikke må bringes i omsætning.

(40)

Ved en vurdering af, om den danske lovgivning reelt er passende og nødvendig, for at dette mål kan nås, skal en række faktorer tages i betragtning. Det er især nødvendigt at afveje to sundhedsrisici over for hinanden, nemlig på den ene side risikoen for forekomst af nitrosaminer i kødprodukter og på den anden side den mikrobiologiske sikkerhed ved kødprodukter. Sidstnævnte aspekt drejer sig ikke blot om et teknologisk behov, men udgør i sig selv et særdeles relevant sundhedsspørgsmål. Det er ganske vist nødvendigt at begrænse nitritindholdet i kødprodukter, men lavere nitritindhold i kød medfører ikke automatisk bedre beskyttelse af menneskers sundhed. Hvilket nitritniveau der er mest hensigtsmæssigt, afhænger af en række faktorer, jf. de relevante udtalelser fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler og EFSA, f.eks. tilsætning af salt, vandindhold, pH-værdi, produktets holdbarhed, hygiejne, temperaturstyring osv.

(41)

På baggrund af ovenstående overvejelser og betragtning 9 og 10 udgør direktiv 2006/52/EF efter Kommissionens opfattelse i princippet en passende løsning på problemet med at afveje to modstridende sundhedsrisici, når det tages i betragtning, hvor mange forskellige kødprodukter der findes i hele Fællesskabet.

(42)

På den anden side skal Kommissionen foretage en vurdering af de konkrete valg, den danske lovgiver har truffet, og erfaringerne med de danske bestemmelser, der har været gældende i ganske lang tid. De tal, som Danmark har forelagt om forekomst af fødevareforgiftning, herunder botulisme, har dokumenteret, at den danske lovgivning hidtil har givet tilfredsstillende resultater. Tallene viser, at de maksimumsgrænser, der er fastsat i den danske lovgivning, synes at være tilstrækkelige til at sikre den mikrobiologiske sikkerhed ved de kødprodukter, der for øjeblikket produceres i Danmark, og ved de fremstillingsmetoder, der for øjeblikket anvendes i Danmark.

(43)

Kommissionen konstaterer, at den danske lovgivning er i overensstemmelse med de relevante videnskabelige udtalelser fra Fællesskabets videnskabelige organer. De danske bestemmelser er baseret på en regulering af maksimale tilsatte mængder og stemmer overens med de intervaller for tilsatte mængder af nitrit, der er omhandlet i udtalelserne, dvs. 50-150 mg/kg. Samtidig har Danmark set i forhold til direktivet fastsat mere specifikke maksimale tilsatte mængder for bestemte grupper af kødprodukter på baggrund af de typer kødprodukter og fremstillingsmetoder, der er fremherskende i Danmark.

(44)

Dertil kommer, at det ifølge oplysningerne fra Danmark skal tages i betragtning, at hovedparten af de kødprodukter, der indtages af den danske befolkning, nemlig ca. 90 %, er kødprodukter, som der for øjeblikket gælder en grænse på 60 mg/kg for, og som i stedet skulle være omfattet af en grænse på 100 eller 150 mg/kg. Da de danske producenter i lighed med producenterne i andre medlemsstater ikke ville være nødt til at forhøje de mængder nitrit, der for øjeblikket tilsættes deres produkter, til de maksimumsgrænser, der er fastsat i direktiv 2006/52/EF, er det usandsynligt, at den danske befolknings faktiske eksponering for nitrit i kødprodukter ville stige så meget, som det hævdes i den danske meddelelse, dvs. med en faktor 2,3-2,4. Det kan dog ikke udelukkes, at den danske befolknings faktiske eksponering for nitrit ville stige.

(45)

På baggrund af de for øjeblikket foreliggende oplysninger finder Kommissionen, at anmodningen om tilladelse til at opretholde foranstaltninger, der er strengere end foranstaltningerne i direktiv 2006/52/EF, midlertidigt kan godkendes begrundet ud fra hensynet til beskyttelsen af folkesundheden i Danmark.

(46)

I henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 6, skal Kommissionen kontrollere, at de påtænkte bestemmelser ikke er et middel til vilkårlig forskelsbehandling. Ifølge Domstolens retspraksis er betingelsen for, at der ikke er tale om forskelsbehandling, at ensartede situationer ikke behandles forskelligt, og forskellige situationer ikke behandles ens.

(47)

De danske nationale bestemmelser gælder for såvel indenlandske produkter som produkter fremstillet i andre medlemsstater. Da der ikke findes noget bevis på det modsatte, kan det konkluderes, at de nationale bestemmelser ikke er et middel til vilkårlig forskelsbehandling.

(48)

Nationale bestemmelser, der i højere grad end et fællesskabsdirektiv begrænser anvendelsen af et produkt, bliver almindeligvis betragtet som en hindring for samhandelen, fordi produkter, der på lovlig vis bringes i omsætning og anvendes i resten af Fællesskabet, som følge af anvendelsesforbuddet ikke må bringes i omsætning i den pågældende medlemsstat. Hensigten med EF-traktatens artikel 95, stk. 6, er at forhindre, at begrænsninger baseret på kriterierne i stk. 4 og 5 anvendes af uretmæssige grunde og i virkeligheden er økonomiske foranstaltninger, der skal forhindre indførsel af produkter fra andre medlemsstater som et middel til indirekte at beskytte den nationale produktion.

(49)

Eftersom de danske bestemmelser også indebærer strengere normer for tilsætning af nitrit til kødprodukter for erhvervsdrivende i andre medlemsstater på et område, der ellers er harmoniseret, kunne de udgøre en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne eller en hindring for det indre markeds funktion. Det erkendes dog, at EF-traktatens artikel 95, stk. 6, skal forstås på den måde, at det kun er nationale bestemmelser, der udgør en urimelig handelshindring, som ikke kan godkendes. I den forbindelse har Danmark fremlagt tal, der viser, at importen af kødprodukter fra andre medlemsstater har fundet sted på trods af de danske bestemmelser, og at den endda har været stigende i de senere år.

(50)

Da der ikke foreligger noget bevis for, at de nationale bestemmelser i virkeligheden er foranstaltninger, der har til formål at beskytte den nationale produktion, kan det konkluderes, at de ikke er en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

(51)

Denne betingelse kan ikke fortolkes således, at den udelukker godkendelsen af enhver national bestemmelse, der med sandsynlighed vil påvirke gennemførelsen af det indre marked. Det er faktisk således, at enhver national bestemmelse, der fraviger en harmoniseringsforanstaltning, som skal bidrage til at gennemføre og opnå et velfungerende indre marked, i sagens natur udgør en bestemmelse, som med sandsynlighed vil påvirke det indre marked. For at proceduren for undtagelser i EF-traktatens artikel 95 fortsat skal have værdi, skal begrebet »en hindring for det indre markeds funktion« i EF-traktatens artikel 95, stk. 6, forstås som en uforholdsmæssig påvirkning i forhold til det forfulgte mål.

(52)

I betragtning af de positive sundhedsmæssige virkninger, som den danske regering henviser til i forbindelse med reduktionen af eksponeringen for nitrit i kødprodukter, og da samhandelen ud fra de for øjeblikket foreliggende tal ikke synes at være påvirket overhovedet eller kun i meget begrænset omfang, finder Kommissionen, at de bestemmelser, Danmark har givet meddelelse om, midlertidigt kan opretholdes under henvisning til beskyttelsen af menneskers liv og sundhed, idet de ikke er urimelige, og de derfor ikke udgør en hindring for det indre markeds funktion som omhandlet i EF-traktatens artikel 95, stk. 6.

(53)

På baggrund af denne analyse er Kommissionen af den opfattelse, at kravet om, at der ikke må foreligge en hindring for det indre markeds funktion, er opfyldt.

(54)

Ovenstående konklusioner er baseret på de for øjeblikket foreliggende oplysninger, navnlig tal, der viser, at Danmark har været i stand til at bekæmpe botulisme på trods af lavere maksimumværdier for nitrit tilsat bestemte typer kødprodukter, samtidig med at samhandelen ikke skades på en urimelig måde.

(55)

En anden vigtig faktor er forbruget af kødprodukter i Danmark, som ved anvendelse af direktiv 2006/52/EF kunne medføre en stigning i den danske befolknings eksponering for nitrit og dermed for nitrosaminer.

(56)

Da det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan forudses, at disse faktorer ikke ændres markant i tidens løb, finder Kommissionen, at situationen bør genbehandles om højst to år på grundlag af opdaterede oplysninger.

(57)

Denne periode på to år vil give den danske regering mulighed for at indgive en ny ansøgning i tide og for at fremlægge yderligere relevante oplysninger om det forhold, at anvendelse af de grænser, der er fastsat i direktiv 2006/52/EF, ikke fører til det krævede beskyttelsesniveau og ville medføre en uacceptabel risiko for menneskers sundhed.

(58)

For at kunne fremlægge sådanne data er Danmark nødt til at overvåge situationen, navnlig med hensyn til bekæmpelse af botulisme, andelen af kødprodukter, der er omfattet af grænsen på 60 mg/kg, i forhold til det samlede forbrug af kødprodukter i Danmark, herunder eventuelle andre relevante risikofaktorer i forbindelse med typiske kostvaner, samt import af kødprodukter fra andre medlemsstater.

(59)

I den nye ansøgning skal Danmark desuden give en komplet begrundelse for den fortsatte opretholdelse af de danske bestemmelser.

(60)

Samtidig giver perioden på to år Kommissionen mulighed for at kontrollere og analysere gennemførelsen af direktiv 2006/52/EF i medlemsstaterne og for at revurdere direktiv 2006/52/EF i henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 7, bl.a. med yderligere høringer af medlemsstaterne og EFSA.

(61)

Kommissionen er på dette grundlag af den opfattelse, at de nationale bestemmelser i et nærmere bestemt tidsrum kan godkendes inden for de ovenfor specificerede rammer. Godkendelsen bør gælde, så der er tid til at indsamle og nøje evaluere de nødvendige oplysninger. Efter Kommissionens opfattelse er det i det øjemed nødvendigt med to år at regne fra denne beslutnings vedtagelsesdato. Denne beslutning udløber på det pågældende tidspunkt.

(62)

Danmark er fortsat forpligtet til at gennemføre de øvrige bestemmelser i direktiv 2006/52/EF i dansk ret.