22.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/20


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 21. maj 2008

om ændring af afgørelse 2005/622/EF om godtagelse af tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål med oprindelse i USA og Rusland

(2008/384/EF)

KOMMISSIONEN FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 8 og 9,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   TIDLIGERE PROCEDURE

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1371/2005 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål (i det følgende benævnt »GOES«) med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (i det følgende benævnt »USA«) og Rusland.

(2)

Ved afgørelse 2005/622/EF (3) godtog Kommissionen pristilsagn fra to samarbejdende eksporterende producenter (AK Steel Corporation, USA, og Novolipetsk Iron & Steel Corporation (i det følgende benævnt »NLMK«), Rusland), hvis eksport til Fællesskabet af GOES er pålagt en virksomhedsspecifik told.

B.   OPHÆVELSE AF AFGØRELSE 2005/622/EF

(3)

Den 23. februar 2007 indledte Kommissionen en delvis interimsundersøgelse (4), som var begrænset til en undersøgelse af dumpingniveauet for to russiske eksporterende producenter, NLMK og Viz Stal.

(4)

Resultatet af undersøgelsen, som er beskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 435/2008 (5), var, at de gældende foranstaltninger over for importen af GOES fra Rusland burde ophæves, og at proceduren vedrørende denne import burde afsluttes.

(5)

På baggrund af ovenstående bør Kommissionens afgørelse 2005/622/EF, hvorved Kommissionen godtog et tilsagn fra NLMK, ændres, og det tilsagn fra NLMK, som er blevet godtaget, bør ophæves —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det tilsagn fra Novolipetsk Iron & Steel Corporation (NLMK), som blev godtaget ved Kommissionens afgørelse 2005/622/EF, ophæves.

Artikel 2

Artikel 1 i Kommissionens afgørelse 2005/622/EF affattes således:

»Artikel 1

Det tilsagn, der er afgivet af nedenstående producent i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål med oprindelse i USA, godtages.

Land

Virksomhed

Taric-tillægskode

USA

Fremstillet af AK Steel Corporation 703, Curtis Street, Middletown, Ohio,

eller

fremstillet af AK Steel Corporation, 703, Curtis Street, Middletown, Ohio, og solgt af AK Steel BV, Oosterhout, Nederlandene, til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, der handler som importør.

A673 «

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. maj 2008.

På Kommissionens vegne

Peter MANDELSON

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).

(2)   EUT L 223 af 27.8.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 41/2008 (EUT L 16 af 19.1.2008, s. 1).

(3)   EUT L 223 af 27.8.2005, s. 42.

(4)   EUT C 39 af 23.2.2007, s. 26.

(5)   EUT L 132 af 22.5.2008, s. 1.