18.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 108/23

(1)

Portugal anmeldte foranstaltningen den 20. juni 2006. Kommissionen anmodede ved brev af 6. juli 2006 Portugal om yderligere oplysninger og foreslog i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i forordning (EF) nr. 659/1999 (2) at forlænge fristen for en beslutning om den anmeldte støtte, indtil Kommissionen traf beslutning om en tilsvarende tidligere portugisisk anmeldelse, som stadig var under behandling (3). Portugal godkendte ved brev af 25. juli 2006 dette forslag.

(2)

Ved brev af 11. maj 2007 genoptog Kommissionen behandlingen af anmeldelsen og gjorde Portugal opmærksom på, at anmeldelsen endnu ikke var fuldstændig. Portugal fremsendte supplerende oplysninger ved brev af 5. og 26. juli 2007.

(3)

Ved brev af 10. august 2007 underrettede Kommissionen Portugal om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende ovennævnte foranstaltning.

(4)

Ved brev af 17. september 2007, der blev registreret den 26. juli 2006, fremlagde de portugisiske myndigheder deres bemærkninger i forbindelse med ovennævnte procedure.

(5)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (4). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra tredjemand i denne forbindelse.

(6)

Støtten skulle ydes til Estaleiros Navais de Viana do Castelo S.A. (»ENVC«), et portugisisk skibsværft, som på nuværende tidspunkt har omkring 1 000 ansatte.

(7)

Portugal havde til hensigt at yde ENVC direkte tilskud på 6 575 558 EUR i tilknytning til syv skibsbygningskontrakter, der blev tildelt mellem den 4. februar og den 31. marts 2005. Oplysningerne vedrørende kontrakterne og den tilsvarende støtte kan opsummeres på følgende måde:

(8)

Ifølge oplysningerne i anmeldelsen blev støtteansøgningen vedrørende samtlige syv kontrakter fremlagt af værfterne i juli 2005, dvs. efter kontraktunderskrivelsen. Portugal godkendte støtten under forudsætning af Kommissionens godkendelse heraf ved fælles beslutning truffet af ministeriet for finanser og offentlig administration og ministeriet for økonomi og innovation af 7. august 2006.

(9)

Skibene blev leveret eller forventes leveret på nedenstående datoer:

(10)

Portugal har til hensigt at tildele støtte i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1177/2002 om en midlertidig defensiv ordning for skibsbygningsindustrien (5) som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 502/2004 (6) (»MDO-forordningen«). MDO-forordningen trådte i kraft den 3. juli 2002 og udløb den 31. marts 2005 og var således ikke længere i kraft, da Portugal godkendte og anmeldte støtten.

(11)

Portugal fremfører, at kontrakterne er omfattet af MDO-forordningen, eftersom de blev underskrevet, mens den var i kraft.

(12)

I sin beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i forbindelse med denne sag fremhævede Kommissionen, at den nærede tvivl om støttens forenelighed med fællesmarkedet i henhold til MDO-forordningen af følgende årsager.

(13)

Kommissionen nærede for det første tvivl om støttens tilskyndelsesvirkning. Kommissionen påpegede, at støtteansøgningen først blev indgivet efter kontraktunderskrivelsen. Portugal godkendte ligeledes kun støtten internt (på betingelse af Kommissionens godkendelse) mere end et år efter indgivelsen af ansøgningen. De portugisiske myndigheder fremlagde ikke dokumentation for, at ENVC ved underskrivelse af kontrakten havde fået garanti for, at skibsværftet ville modtage støtte. Kommissionen nærede derfor tvivl om, hvorvidt ENVC var blevet tilskyndet til at gennemføre de pågældende projekter, fordi der forelå statsstøtte.

(14)

Kommissionen satte for det andet spørgsmålstegn ved retsgrundlaget for godkendelse af støtten. Kommissionen fremhævede, at MDO-forordningens gyldighed ophørte den 31. marts 2005, hvorfor den ikke var i kraft, da Portugal godkendte og anmeldte støtteforanstaltningen. Kommissionen påpegede også, at den i sin beslutning vedrørende sag C 26/2006 (ex N 110/06) (7) udførligt havde forklaret, hvorfor den vurderede, at MDO-forordningen ikke længere udgjorde et gyldigt retsgrundlag for godkendelse af ny driftsstøtte inden for skibsbygning. Portugal havde i det foreliggende tilfælde ikke fremlagt nye oplysninger, der kunne ændre Kommissionens vurdering i denne forbindelse, og kunne derfor ikke i denne fase anse støtten for at være forenelig med fællesmarkedet.

(15)

Hvad angår de pågældende kontrakter, fremhævede Portugal, at skibsværftet generelt konkurrerede med skibsværfter uden for Fællesskabet og navnlig var udsat for illoyal konkurrence fra de koreanske værfter, som netop var omhandlet i MDO-forordningen. Hertil kommer, at kontrakterne ikke påvirkede og heller ikke truede med at påvirke konkurrencen i EU, eftersom alle EU-værfter havde samme adgang til støtte ydet under MDO-forordningen, som var gældende i alle medlemsstater. De anmeldte foranstaltninger kunne derfor ikke anses for at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(16)

Hvad angår støttens tilskyndelsesvirkning, fremførte Portugal, at ENVC ikke havde haft reel mulighed for at fremlægge en behørigt begrundet støtteansøgning forud for undertegnelsen af kontrakterne på grund af særlige forhold i forbindelse med forhandlingerne. Kontakterne med rederne var blevet etableret, inden støtteansøgningen var indgivet af ENVC. Portugal påpegede ligeledes, at selv om ENVC havde underskrevet kontrakterne uden offentlig garanti om, at de ville modtage støtten, forhandlede og underskrev værfterne kontrakterne og byggede skibene i forventning om, at både de portugisiske myndigheder og Kommissionen ville godkende støtten, når de objektive betingelser for at kunne modtage støtte var opfyldt i det foreliggende tilfælde.

(17)

Hvad angår retsgrundlaget for at godkende støtten, henviste de portugisiske myndigheder til deres bemærkninger i forbindelse med sag C 26/2006 (8), som de også mente var gældende i den foreliggende sag. De portugisiske myndigheder understregede, at de pågældende kontrakter blev underskrevet, mens MDO-forordningen var gældende, dvs. før den 31. marts 2005 og inden WTO's instans til bilæggelse af tvister havde godkendt rapporten fra det panel, der fordømte den nævnte forordning. Portugal erklærede ligeledes, at det ikke var muligt at anmelde støtten før udløbet af MDO-forordningen, eftersom kontrakterne først blev underskrevet i februar og marts 2005 (dvs. kort før MDO-forordningens udløb). De portugisiske myndigheder mener derfor ikke, at dette medfører ugyldighed for disse kontrakter, som opfyldte de objektive betingelser, der var fastsat i MDO-forordningen, da undertegnelsen fandt sted.

(18)

I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(19)

Kommissionen vurderer, at den planlagte foranstaltning er statsstøtte i medfør af EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Der er tale om støtte finansieret med statsmidler. Bortset fra, at MDO-forordningen finder anvendelse i alle medlemsstater, og at alle skibsværfter er berettigede til støtte under den nævnte forordning, således som det fremføres af Portugal, er foranstaltningerne selektive, da de i det foreliggende tilfælde er begrænset til ENVC. Denne selektive støtte kan fordreje konkurrencen, i og med at den giver ENVC en fordel i forhold til konkurrenterne, som ikke modtager støtte. I den forbindelse berører det forhold, at ENVC eventuelt konkurrerer med de koreanske skibsværfter ikke, at det ligeledes konkurrerer med andre skibsværfter i fællesmarkedet. Skibsbygningsindustrien er endelig en økonomisk sektor, som er præget af betydelig samhandel mellem medlemsstaterne, hvorfor foranstaltningerne kan påvirke samhandelen mellem disse.

(20)

Kommissionen bekræfter derfor, at den anmeldte støtte er omfattet af EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(21)

Hvad angår det generelle princip, kan statsstøtte kun anses for at være forenelig med fællesmarkedet, hvis den er nødvendig for at tilskynde den støttemodtagende virksomhed til at handle på en måde, der bidrager til at nå de mål, der er opstillet i forbindelse med den pågældende undtagelse (9).

(22)

Kommissionen påpeger i den forbindelse, at målet med MDO-forordningen var, »at sikre, at skibsværfterne i Fællesskabet kan klare sig over for den illoyale konkurrence fra Korea« (sjette betragtning). Der kunne således ydes direkte støtte svarende til højst 6 % af kontraktværdien før støtte, forudsat at kontrakten havde været genstand for konkurrence fra et koreansk skibsværft, som tilbød en lavere pris (artikel 2).

(23)

Portugal anfører i denne sag, at selv om ENVC ikke havde nogen form for garanti for at modtage støtte, da kontrakterne blev underskrevet, nærede det forventninger herom, eftersom kontrakterne opfyldte de objektive betingelser for at kunne være omfattet af støtte under MDO-forordningen.

(24)

Kommissionen mener imidlertid, at der i den foreliggende sag ikke er tilstrækkeligt bevis for, at støtten var afgørende for ENVC's underskrivelse af kontrakterne.

(25)

Således som det allerede er fremhævet i beslutningen om at indlede undersøgelsesproceduren, fremlagde de portugisiske myndigheder en kopi af et brev fra en reder, hvori det hævdes, at rederen for seks af de pågældende kontrakter (skib C 228 til C 233) var blevet tilbudt priser, der lå lavere end de koreanske skibsværfters. Dette brev er imidlertid fra 9. marts 2005, dvs. at det først blev sendt til ENVC efter værftets underskrivelse af kontrakterne om disse pristilbud. Det må derfor formodes, at værftet ved underskrivelsen af de første seks kontrakter ikke kunne have sikkerhed for, at kontrakterne opfyldte alle betingelserne for støtteberettigelse. Hvad angår den syvende kontrakt (skib C 210), forekommer omstændighederne også tvivlsomme, eftersom oplysningerne om, at der var modtaget lavere koreanske tilbud først blev sendt til ENVC den 31. marts 2005, dvs. samme dag som ENVC underskrev kontrakten.

(26)

Portugal fremlagde ikke formel eller uformel dokumentation for, at ENVC inden kontraktunderskrivelsen havde modtaget oplysninger fra de portugisiske myndigheder om, at der kunne ydes støtte i forbindelse med disse kontrakter (10). I stedet for formodes det, at ENVC var parat til at gennemføre disse kontrakter, selv uden at have garanti for at modtage støtte. I det dokument, som de portugisiske myndigheder fremlagde i den indledende undersøgelsesfase, fremførte de f. eks. ligeledes, at ENVC var retligt forpligtet til at bygge skibene — også selv om støtten ikke blev godkendt. Portugal tilføjede, at i den foreliggende sag anmodede ENVC først om støtte efter udløbet af MDO-forordningen, hvilket synes at bekræfte, at skibsværftet var rede til at gennemføre projekterne, selv om det risikerede ikke at modtage støtte.

(27)

Det er Kommissionens generelle regel, at for at støtten kan have en tilskyndelsesvirkning, skal ansøgningen herom indgives, inden projektet indledes (11). Det var ikke tilfældet. Støtteanmodningen blev først indgivet efter kontraktunderskrivelsen (dvs. i juli 2005, mens kontrakterne blev underskrevet i februar og marts 2005). Hertil kommer, at Portugal kun godkendte støtten internt (på betingelse af Kommissionens godkendelse) mere end et år efter indgivelsen af ansøgningen om støtte. Hvad angår de formelle aspekter, er kravet med hensyn til tilskyndelsesvirkningen således heller ikke opfyldt.

(28)

Kommissionen konkluderer derfor, at Portugal ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for støttens tilskyndelsesvirkning.

(29)

Hvad angår retsgrundlaget for at godkende støtten, fremlagde Portugal ikke ny dokumentation, der fjerner den tvivl, som Kommissionen gav udtryk for i sin beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure. Portugals vigtigste argument i denne forbindelse er, at kontrakterne er støtteberettigede, fordi de blev undertegnet, mens MDO-forordningen var gyldig. Portugal fremhæver ligeledes, at det forhold, at støtten først blev anmeldt efter MDO-forordningens udløb, ikke har indvirkning på støtteberettigelsen for de kontrakter, der er omfattet af støtten.

(30)

I en tidligere beslutning (12) havde Kommissionen imidlertid redegjort for, hvorfor den ikke længere anså MDO-forordningen for at udgøre et gyldigt retsgrundlag for at godkende ny driftsstøtte til fordel for skibsbygningsindustrien.

(31)

Kommissionen fremhæver, at den tidsbegrænsende anvendelse af MDO-forordningen er fastsat i dens artikel 5 (13), som fastsætter, at forordningen »udløber den 31. marts 2005«. Det forhold, at artikel 4 i MDO-forordningen fastsætter, at denne forordning anvendes »på endelige kontrakter, der undertegnes i tidsrummet fra forordningens ikrafttræden til dens udløb«, er ifølge Kommissionen en betingelse for forenelighed og ikke en fastsættelse af forordningens anvendelsesperiode.

(32)

Dette bekræftes ligeledes i anden del af artikel 4, som fastsætter, at MDO-forordningen ikke finder anvendelse på »endelige kontrakter, der undertegnes, før Fællesskabet i De Europæiske Fællesskabers Tidende har meddelt, at det har indledt en tvistbilæggelsesprocedure mod Korea (…), og endelige kontrakter, der undertegnes en måned eller mere efter, at Kommissionen i De Europæiske Fællesskabers Tidende har meddelt, at denne tvistbilæggelsesprocedure har ført til en løsning eller indstilles«.

(33)

Det er på baggrund af ovenstående klart, at MDO-forordningen kun kunne finde anvendelse, hvis der forelå en tvist med Korea (14), og under alle omstændigheder aldrig efter den 31. marts 2005

(34)

Denne fortolkning understøttes af det egentlige mål med MDO-forordningen: »Som en ekstraordinær og midlertidig foranstaltning og for at bistå Fællesskabets skibsværfter inden for de segmenter, der har lidt under negative virkninger i form af væsentlig og alvorlig skade på grund af illoyal koreansk konkurrence, bør der gives tilladelse til anvendelse af en midlertidig defensiv ordning inden for afgrænsede markedssegmenter i et kort og begrænset tidsrum« (15) (tredje betragtning).

(35)

I den foreliggende sag skete ENVC's indgivelse af ansøgning om støtte til de portugisiske myndigheder og godkendelsen af disse samt anmeldelsen til Kommissionen efter datoen for udløbet af MDO-forordningen, hvorfor støtteforanstaltningerne helt klart ligger uden for forordningens anvendelsesperiode.

(36)

Som det allerede er fastsat i beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i forbindelse med denne sag, understreger Kommissionen desuden, at der ved fortolkningen af MDO-forordningen bør tages hensyn til Fællesskabets internationale forpligtelser. I henhold til Domstolens faste retspraksis bør fællesskabslovgivningen i videst muligt omfang fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med international lovgivning, herunder med Fællesskabets forpligtelser i forhold til WTO (16).

(37)

Kommissionen noterer sig i den forbindelse, at Korea anfægtede MDO-forordningens forenelighed med WTO-reglerne. Den 22. april 2005 udsendte et WTO-panel en beretning, ifølge hvilken MDO-forordningen og forskellige nationale ordninger, der var vedtaget under dette instrument, og som allerede var i kraft, da Korea klagede til WTO, var i strid med artikel 23, stk. 1, i WTO-forståelsen vedrørende regler og procedurer for bilæggelse af tvister (17). WTO's tvistbilæggelsesorgan vedtog den 20. juni 2005 dette panels beretning med en henstilling om, at Fællesskabet foretager en tilpasning af MDO-forordningen og de nationale ordninger, der er vedtaget herunder, i overensstemmelse med de forpligtelser, som påhviler Fællesskabet i henhold til WTO-aftalerne (18). Fællesskabet meddelte den 20. juli 2005 WTO's tvistbilæggelsesorgan, at det allerede havde efterlevet organets beslutning og henstillinger, eftersom MDO-forordningens gyldighed var ophørt den 31. marts 2005, og medlemsstaterne ikke fortsat kunne yde driftsstøtte under denne forordning.

(38)

I WTO-panelets beretning og WTO-tvistbilæggelsesorganets beslutning om at godkende denne beretning fordømmes MDO-forordningen i sig selv, fordi den strider imod WTO-reglerne, og Fællesskabet pålægges at indstille anvendelsen af den. Fællesskabets forpligtelse til at efterleve WTO-tvistbilæggelsesorganets beslutning omfatter ligeledes fremtidige beslutninger om ydelse af ny støtte inden for rammerne af MDO-forordningen (19). Da Fællesskabet meddelte WTO's tvistbilæggelsesorgan, at det allerede havde tilpasset sine foranstaltninger til dette organs beslutning og henstillinger, eftersom MDO-forordningens gyldighed var ophørt den 31. marts 2005, og medlemsstaterne ikke længere kunne yde driftsstøtte under denne forordning, forpligtede det sig til at ophøre med at anvende denne forordning til godkendelse af ny støtte. Godkendelse af den omhandlede støtte ville derfor være i strid med Fællesskabets internationale forpligtelser.

(39)

Det forhold, at Rådet ikke har forlænget gyldighedsperioden for MDO-forordningen efter dens udløb, er et klart udtryk for, at det ikke havde til hensigt fortsat at bemyndige Kommissionen til at godkende støtte under den nævnte forordning. Det er i overensstemmelse med, at Fællesskabet havde informeret WTO's tvistbilæggelsesorgan om, at medlemsstaterne ikke kunne fortsætte med at yde driftsstøtte i henhold til denne forordning.

(40)

Portugal fremlagde ikke nye argumenter, der anfægtede Kommissionens vurdering, som der var redegjort for i beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, og som er gengivet i de foregående punkter.

(41)

Kommissionen konkluderer derfor, at den anmeldte støtte ikke kan godkendes inden for rammerne af MDO-forordningen. Eftersom der ikke kan indrømmes andre undtagelser i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 2 eller 3, er støtten uforenelig med fællesmarkedet —