5.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 60/30


RÅDETS AFGØRELSE

af 18. februar 2008

om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Malaysias regering om visse aspekter af lufttrafik

(2008/196/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet bemyndigede den 5. juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skal træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(2)

Kommissionen forhandlede sig på Fællesskabets vegne frem til en aftale med Malaysias regering om visse aspekter af lufttrafik (i det følgende benævnt »aftalen«) i overensstemmelse med de mekanismer og direktiver, der blev fastsat i bilaget til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skal træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(3)

Aftalen blev i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2007/210/EF (1) undertegnet på Det Europæiske Fællesskabs vegne med forbehold af senere indgåelse.

(4)

Aftalen bør godkendes —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Malaysias regering om visse aspekter af lufttrafik godkendes herved på Fællesskabets vegne.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den person, der er beføjet til at foranstalte den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 8, stk. 1.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. februar 2008.

På Rådets vegne

D. RUPEL

Formand


(1)  EUT L 94 af 4.4.2007, s. 26.