26.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 51/19


RÅDETS AFGØRELSE

af 18. februar 2008

om forlængelse af gyldighedsperioden for anvendelse af foranstaltningerne i afgørelse 2002/148/EF om afslutning af konsultationerne med Zimbabwe i henhold til artikel 96 i AVS-EF-partnerskabsaftalen

(2008/158/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 300, stk. 2, andet afsnit,

under henvisning til AVS-EF-partnerskabsaftalen undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (1) og revideret i Luxembourg den 25. juni 2005 (2),

under henvisning til den interne aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om de foranstaltninger, der skal træffes, og de procedurer, der skal følges, ved gennemførelse af AVS-EF-partnerskabsaftalen (3), særlig artikel 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets afgørelse 2002/148/EF (4) blev konsultationerne med Republikken Zimbabwe i henhold til artikel 96, stk. 2, litra c), i AVS-EF-partnerskabsaftalen afsluttet, og der blev truffet relevante foranstaltninger som angivet i bilaget til afgørelsen.

(2)

Ved afgørelse 2007/127/EF blev anvendelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2 i afgørelse 2002/148/EF, som var blevet forlænget til den 20. februar 2004 ved artikel 1 i afgørelse 2003/112/EF (5), til den 20. februar 2005 ved artikel 1 i afgørelse 2004/157/EF (6), til den 20. februar 2006 ved artikel 1 i afgørelse 2005/139/EF (7) og til den 20. februar 2007 ved artikel 1 i afgørelse 2006/114/EF (8), forlænget for endnu en periode på 12 måneder indtil den 20. februar 2008.

(3)

De væsentlige elementer, der er omhandlet i artikel 9 i AVS-EF-partnerskabsaftalen, krænkes fortsat af Zimbabwes regering, og de nuværende forhold i Zimbabwe sikrer ikke en overholdelse af menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstatsprincippet.

(4)

Derfor bør gyldighedsperioden for anvendelse af disse foranstaltninger forlænges —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Gyldighedsperioden for anvendelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2 i afgørelse 2002/148/EF, forlænges til den 20. februar 2009. Foranstaltningerne tages jævnligt op til fornyet overvejelse.

Skrivelsen i bilaget til denne afgørelse stiles til Zimbabwes præsident.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. februar 2008.

På Rådets vegne

D. RUPEL

Formand


(1)   EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. Senest ændret ved afgørelse nr. 4/2007 (EUT L 25 af 30.1.2008, s. 11).

(2)   EUT L 209 af 11.8.2005, s. 26.

(3)   EFT L 317 af 15.12.2000, s. 376. Senest ændret ved intern aftale af 10.4.2006 (EUT L 247 af 9.9.2006, s. 48).

(4)   EFT L 50 af 21.2.2002, s. 64. Senest ændret ved afgørelse 2007/127/EF (EUT L 53 af 22.2.2007, s. 23).

(5)   EUT L 46 af 20.2.2003, s. 25.

(6)   EUT L 50 af 20.2.2004, s. 60.

(7)   EUT L 48 af 19.2.2005, s. 28.

(8)   EUT L 48 af 18.2.2006, s. 26.


BILAG

Bruxelles, den …

Den Europæiske Union tillægger bestemmelserne i artikel 9 i AVS-EF-partnerskabsaftalen den allerstørste betydning. Som væsentlige elementer i partnerskabsaftalen danner respekten for menneskerettighederne, de demokratiske institutioner og retsstaten grundlaget for vore indbyrdes forbindelser.

Ved brev af 19. februar 2002 underrettede Den Europæiske Union Dem om sin beslutning om at afslutte konsultationerne i henhold til artikel 96 i AVS-EF-partnerskabsaftalen og træffe »visse relevante foranstaltninger« som omhandlet i artikel 96, stk. 2, litra c), i nævnte aftale.

Ved breve af 19. februar 2003, 19. februar 2004, 18. februar 2005, 15. februar 2006 og 21. februar 2007 underrettede Den Europæiske Union Dem om sine beslutninger om ikke at ophæve de »relevante foranstaltninger« og at forlænge perioden for deres anvendelse indtil henholdsvis 20. februar 2004, 20. februar 2005, 20. februar 2006, 20. februar 2007 og 20. februar 2008.

Den Europæiske Union finder nu efter yderligere tolv måneder, at der ikke er gjort mærkbare fremskridt på de fem områder, der er anført i Rådets afgørelse af 18. februar 2002.

På baggrund af ovenstående finder Den Europæiske Union ikke, at de relevante foranstaltninger kan ophæves, og den har besluttet at forlænge perioden for deres anvendelse indtil den 20. februar 2009. Den Europæiske Unions holdning vil løbende blive ajourført, bl.a. på basis af en indgående vurdering af situationen efter afslutningen af SADC-initiativet for Zimbabwe og de forestående valg.

Den Europæiske Union vil gerne endnu en gang at understrege, at den ikke ønsker at straffe Zimbabwes befolkning, og at den vil opretholde sit bidrag til operationer af humanitær art og projekter, der består i direkte støtte til befolkningen, særlig til de sociale sektorer, demokratisering, respekt for menneskerettighederne og retsstaten, som ikke berøres af disse foranstaltninger.

Den Europæiske Union ønsker at erindre om, at anvendelsen af relevante foranstaltninger som omhandlet i artikel 96 i AVS-EF-partnerskabsaftalen ikke er til hinder for en politisk dialog som omhandlet i artikel 8 i nævnte aftale.

I den forbindelse ønsker Den Europæiske Union endnu en gang at understrege den betydning, den tillægger det fremtidige samarbejde mellem EF og Zimbabwe, og at bekræfte, at den er rede til fortsat at benytte den igangværende 10. EUF-programmeringsrunde til at fortsætte dialogen og i nær fremtid gøre fremskridt mod forhold, hvor det vil være muligt at genoptage samarbejdet på alle områder.

Med venlig hilsen

På Kommissionens vegne

På Rådets vegne