20.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 74/33

(1)

Den 4. marts 2008 gennemgik Rådet Grækenlands opdaterede stabilitetsprogram for perioden 2007-2010 (2).

(2)

I de seneste år har Grækenland udvist høje vækstrater på grundlag af et stærkt privatforbrug og dynamisk investeringsaktivitet, mens beskæftigelsesvæksten har accelereret mærkbart. Der er imidlertid stadigvæk et relativt større inflationsspænd over for resten af euroområdet, hvilket til trods for væsentlig produktivitetsvækst fører til tab af konkurrenceevne.

De store og stigende eksterne ubalancer, der delvis kan forklares med en af de højeste investeringskvoter i EU, som kan påvirke de økonomiske resultater, hvis de fortsætter på mellemlang sigt. På denne baggrund kan finanspolitikken spille en afgørende rolle med stabilisering af økonomien, forbedring af effektiviteten og reducering af risiciene for overophedning og stigende eksterne ubalancer. Der er siden 2004 gjort markante fremskridt med at konsolidere de offentlige finanser på en holdbar måde. På det grundlag er det afgørende at styre de løbende primære udgifter, at forhindre en procyklisk finanspolitik og at øge det offentliges udgiftseffektivitet, hvis man vil sikre den finanspolitiske disciplin yderligere og forbedre de offentlige finanser. Da det offentlige gældsniveau stadig ligger højt, afhænger de offentlige finansers bæredygtighed på lang sigt af, om der kan opnås og opretholdes sunde budgetstillinger, om de igangværende reformer af sundhedssystemet og gennemføres omfattende reformer af pensionssystemerne (3).

(3)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes væksten i BNP i faste priser at holde sig på gennemsnitlig ca. 4 % i programperioden. Vurderet på baggrund af de disponible oplysninger (4) forekommer dette scenario at være baseret på gunstige vækstantagelser, navnlig i den sidste del af programperioden. Især gælder det, at væksten i det private forbrug og investeringer ifølge stabilitetsprogrammets fremregninger fortsat ligger gunstigt på baggrund af forholdsvis høj beskæftigelsesvækst og en optimistisk vurdering af konsekvenserne af visse gennemførte foranstaltninger, som anden fase af skattereformen, herunder en yderligere reduktion af personskatterne, der blev vedtaget i 2006, investeringsfremmeloven og hurtigere gennemførelse af projekter med deltagelse af både det offentlige og det private.

Derudover kan udviklingen i lønomkostningerne føre til inflationstryk på trods af løntilbageholdenheden i den offentlige sektor, mens konkurrenceevnen kan falde mere end forudset i programmet. Ifølge de seneste oplysninger kan der komme risikoelementer, der presser inflationsfremskrivningen i opadgående retning.

(4)

I programmet er det offentlige underskud for 2007 anslået til at stige til 2,7 % af BNP i (i forhold til 2,5 % i 2006) sammenlignet med underskudsmålet på 2,2 % af BNP i den forudgående opdatering (5). Denne afvigelse på 0,5 procentpoint af BNP afspejler ud over en lille negativ basiseffekt også en udgiftsoverskridelse på omkring 0,25 procentpoint af BNP og et underskudsforøgende nettoresultat af engangsforanstaltninger på 0,3 procentpoint af BNP (6). Det endelige underskud er i prognosen fra Kommissionens tjenestegrene fra 2007 sat til 2,9 % af BNP, hvilket er 0,25 procentpoint højere end i programmet og er baseret på en forsigtigere vurdering af skatteindtægterne. Den forventede mindskning af det strukturelle offentlige underskud (dvs. det konjunkturkorrigerede underskud minus engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) med ca. 0,5 procentpoint af BNP i 2007, modsvarer delvis opfordringen i Rådets udtalelse af 27. februar 2007 om den foregående opdatering (7), som var at »styrke tilpasningen i retning af den mellemfristede målsætning«. Rådet noterer sig, at gennemførelsen af 2007-budgettet heller ikke i fuld overensstemmelse med eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007.

(5)

Formålet med den budgetstrategi, der er skitseret i programmet, er at øge den finanspolitiske konsolidering i retning af den mellemfristede strategi med en balanceret budgetstilling i strukturelle termer, ved at det strukturelle underskud mindskes med over 0,5 procentpoint af BNP per år i overensstemmelse med Rådets henstilling af 27. februar om den forudgående opdatering af stabilitetsprogrammet, som var at »styrke tilpasningen i retning af den mellemfristede målsætning«. Især gælder det, at den mellemfristede målsætning efter planen skal nås før det år, der er fastsat i den forudgående opdatering (2012), dog uden for programperioden (2010). Ifølge programmet skal budgetstillingen nominelt være i balance senest i 2010, sammenholdt med et underskud på 2,75 % af BNP i 2007. Det primære overskud er beregnet til at stige til 3,75 % af BNP i 2010 fra 1,25 % i 2007. Den planlagte tilpasning er overvejende indtægtsbaseret og skyldes dels gennemførelsen af diskretionære foranstaltninger inden for indirekte beskatning og ejendomsskatter, dels et forbedret skattesystem og en optrappet kamp mod skatteunddragelse og svig. Selv om de generelle udgifter kun falder marginalt som en del af BNP, skifter deres sammensætning efter planen, så sociale udbetalinger kun stiger med 1 procentpoint af BNP, hvilket stort set modsvares af et faldende forbrug i produktionen. Under hensyn til de mekaniske konsekvenser af den seneste BNP-revision, ligger budgetmålet i programmet stort set på linje med målet i den forudgående opdatering for 2008 og bedre for 2009 på baggrund af generelt sammenlignelige makroøkonomiske betingelser. Den offentlige bruttogæld, der anslås at ligge på 93,4 % af BNP i 2007, hvilket ligger klart over traktatens referenceværdi på 60 %, forventes at falde med over 10 procentpoint i programperioden.

(6)

Budgetresultatet kan blive værre end forventet i programmet. Stigningen i skatteindtægter for 2008 er baseret på let gunstige forudsætninger og afspejler en mulig optimistisk vurdering af bestræbelserne på at undgå skatteunddragelse og svig. Effektiv gennemførelse af indtægtsforøgende diskretionære foranstaltninger i 2008 og påtænkte reformer, der skal forbedre de institutionelle rammer omkring og gennemsigtigheden af budgetproceduren på grundlag af resultater/programbudgettering på flerårig basis, forventes at generere positive effekter på budgetresultatet på mellemlang sigt, selv om de nøjagtige budgetmæssige virkninger er svære at måle. For 2009 og 2010 underbygger programmet ikke budgetmålene med tilsvarende foranstaltninger, men forudsætter et gunstigt makroøkonomisk klima. På baggrund af disse risici for budgetmålene, der bliver alvorligere som følge af usikkerheden om betragtelige stock flow-tilpasninger i fremtiden, kan udviklingen i gældskvoten blive mindre gunstig end i programmet, især efter 2008.

(7)

I lyset af denne risikovurdering er budgetstillingen måske ikke tilstrækkelig til at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning opfyldes umiddelbart efter programperioden, således som det er planlagt i programmet. Desuden er der muligvis ikke en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod at overskride underskudstærsklen på 3 % af BNP ved normale makroøkonomiske udsving før 2010. I opdateringen er der planlagt en tilpasning i retning af den mellemfristede målsætning på over 0,5 procentpoint af BNP per år i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, et højere tal end i den forudgående opdatering. I lyset af de risici, der er nævnt ovenfor, bør tilpasningen imidlertid fra 2009 og fremefter underbygges af foranstaltninger. Rådet noterer sig, at da den strukturtilpasning, der er planlagt for 2008, er større end i den forudgående opdatering, er planerne for 2008 i overensstemmelse med eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007. Der bør dog træffes foranstaltninger i forbindelse med de ovennævnte konstaterede risici. Endelig synes gældskvoten i betragtning af disse risici at falde tilstrækkeligt i retning af referenceværdien i programperioden. Den ligger imidlertid langt over referenceværdien på 60 % i hele opdateringsperioden. Derudover går tilpasningen langsommere, og den afhænger af ambitiøse underskudsmål.

(8)

Grækenland lader til at stå over for en høj risiko for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed. De budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring på lang sigt kan ikke vurderes nøjagtigt, eftersom der ikke foreligger fremskrivninger af pensionsudgifterne. De vil dog med stor sandsynlighed ligge klart over EU-gennemsnittet. I henhold til de senest tilgængelige oplysninger fra 2002-opdateringen af stabilitetsprogrammet forventes der på lang sigt en betydelig stigning i pensionsudgifterne opgjort som en andel af BNP. Budgetstillingen i 2007 ifølge skønnet i programmet, som ligger på linje med udgangspositionen i det forrige program, udgør en risiko for holdbarheden af de offentlige finanser, selv før der tages hensyn til de langsigtede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring. Hertil kommer, at den aktuelle bruttogældskvote ligger væsentligt over traktatens referenceværdi. Hvis den skal nedbringes, kræves der store primære overskud i en lang periode. En konsolidering af de offentlige finanser som planlagt, fortsættelse af de igangværende reformer af sundhedssystemet og en reform af pensionssystemet med henblik på at begrænse den betydelige forventede stigning i aldersrelaterede udgifter vil sammen hjælp med at mindske risiciene for de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

(9)

Stabilitetsprogrammet er delvis i overensstemmelse med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram (NRP). Mens stabilitetsprogrammets foranstaltninger inden for de offentlige finanser stemmer overens med foranstaltningerne i NRP, indeholder stabilitetsprogrammet kun en delvis kvalitativ vurdering af NRP's generelle konsekvenser for den mellemfristede finansielle strategi. Ifølge programmet er både de fleste foranstaltninger og initiativer, der er planlagt for 2008, herunder i gennemførelsesrapporten for NRP, og de relevante budgetbestemmelser medtaget i finansloven for 2008. Der gives imidlertid ingen systematiske oplysninger om de direkte budgetomkostninger eller besparelser ved de væsentligste dele af det nationale reformprogram, og bortset fra 2008 tager programmets budgetfremskrivninger ikke direkte hensyn til de følger, som foranstaltningerne i rapporten om gennemførelsen af det nationale reformprogram vil få for de offentlige finanser.

(10)

Programmets budgetstrategi er overvejende i overensstemmelse med de landespecifikke overordnede økonomisk-politiske retningslinjer og de finanspolitiske retningslinjer for medlemsstaterne i euroområdet, der er udstedt inden for rammerne af Lissabon-strategien.

(11)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet visse mangler i de krævede og frivillige data (8). På visse centrale punkter afviger det desuden fra den model, der er angivet i adfærdskodeksen (9).

i)

sikre den planlagte tilpasning i retning af den mellemfristede målsætning, mindske gældskvoten og anvende eventuelle budgetmæssige gevinster til at fremskynde konsolideringsprocessen, så den mellemfristede målsætning kan nås inden for programperioden

ii)

fortsætte de igangværende reformer af skattesystemet og fortsætte forbedringen af budgetproceduren ved at yderligere at forøge gennemsigtigheden, fastlægge den mellemfristede budgetramme og indføre konkrete metoder til at overvåge, kontrollere og forbedre de primære udgifters effektivitet

iii)

i betragtning af gældsniveauet og den forventede stigning i udgifterne forbundet med befolkningens aldring at forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt ved at opfylde den mellemfristede målsætning, fortsætte de igangværende reformer af sundhedssystemet og reformere pensionssystemet. Der bør snarest muligt udarbejdes opdaterede langfristede fremskrivninger af udgifterne forbundet med befolkningens aldring.