21.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/52


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1540/2007

af 20. december 2007

om fastsættelse for perioden 2007/08 af koefficienter for korn, der eksporteres i form af Irish whiskey

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1670/2006 af 10. november 2006 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 for så vidt angår fastsættelse og ydelse af tilpassede restitutioner for korn, der eksporteres i form af visse alkoholholdige drikkevarer (2), særlig artikel 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1670/2006 ydes der restitution for de mængder korn, som er anbragt under kontrol og destilleret i en bestemt destillationsperiode, multipliceret med en koefficient, der fastsættes hvert år for hver af de pågældende medlemsstater. Koefficienten udtrykker for de pågældende alkoholholdige drikkevarer forholdet mellem de samlede eksporterede mængder og de samlede markedsførte mængder af den pågældende alkoholholdige drikkevare på grundlag af den konstaterede tendens i udviklingen af disse mængder i det antal år, der svarer til den gennemsnitlige lagringsperiode for den pågældende alkoholholdige drikkevare.

(2)

Ifølge oplysningerne fra Irland vedrørende perioden 1. januar til 31. december 2006 var den gennemsnitlige lagringsperiode i 2006 fem år for Irish whiskey.

(3)

Koefficienterne for perioden 1. oktober til 30. september 2008 bør derfor fastsættes.

(4)

I henhold til artikel 10 i protokol nr. 3 til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde må der ikke ydes restitutioner ved eksport til Liechtenstein, Island og Norge. EF har desuden indgået aftaler med visse tredjelande, som indebærer afskaffelse af eksportrestitutioner. I medfør af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1670/2006 bør der tages hensyn hertil ved beregningen af koefficienterne for perioden 2007/08 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De koefficienter, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1670/2006, og som gælder for korn, der anvendes til fremstilling af Irish whiskey i Irland, fastsættes i bilaget for perioden 1. oktober til 30. september 2008.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. oktober 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2007.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 735/2007 (EUT L 169 af 29.6.2007, s. 6).

(2)  EUT L 312 af 11.11.2006, s. 33. Ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2006 (EUT L 365 af 21.12.2006, s. 52).


BILAG

Koefficienter for Irland

Anvendelsesperiode

Koefficient

for byg til fremstilling af Irish whiskey, kategori B (1)

for korn til fremstilling af Irish whiskey, kategori A

Fra 1. oktober 2007 til 30. september 2008

0,706

1,782


(1)  Herunder byg forarbejdet til malt.