|
17.12.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 331/1 |
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1446/2007
af 22. november 2007
om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mozambique
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, og artikel 300, stk. 3, første afsnit,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Fællesskabet og Republikken Mozambique har forhandlet om og paraferet en fiskeripartnerskabsaftale, som giver EF-fiskere fiskerimuligheder i Mozambiques fiskerizone. |
|
(2) |
Det er i Fællesskabets interesse at godkende nævnte aftale. |
|
(3) |
Det bør fastlægges, hvordan fiskerimulighederne skal fordeles mellem medlemsstaterne — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mozambique (i det følgende benævnt »aftalen«) godkendes herved på Fællesskabets vegne (1).
Artikel 2
De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen til aftalen, fordeles mellem medlemsstaterne således:
|
Fiskerikategori |
Fartøjstype |
Medlemsstat |
Licenser |
|
Tunfiskeri |
Notfartøjer |
Spanien |
23 |
|
Frankrig |
20 |
||
|
Italien |
1 |
||
|
Tunfiskeri |
Langlinefartøjer |
Spanien |
23 |
|
Frankrig |
11 |
||
|
Portugal |
9 |
||
|
Det Forenede Kongerige |
2 |
Hvis de fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen, ikke udnyttes fuldstændigt gennem licensansøgningerne fra disse medlemsstater, kan Kommissionen eventuelt tage licensansøgninger fra andre medlemsstater i betragtning.
Artikel 3
De medlemsstater, hvis fartøjer fisker i henhold til aftalen, giver Kommissionen meddelelse om, hvor store mængder af hver bestand de fanger i Mozambiques fiskerizone, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 500/2001 af 14. marts 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 vedrørende kontrollen af EF-fiskerfartøjernes fangster i tredjelandes farvande og på åbent hav (2).
Artikel 4
Formanden for Rådet bemyndiges hermed til at udpege den/de person(er), der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Fællesskabet.
Artikel 5
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 2007.
På Rådets vegne
M. PINHO
Formand
(1) Se side 35 i denne EUT.