6.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1430/2007

af 5. december 2007

om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (1), særlig artikel 11, litra c), nr. ii), og artikel 13, stk. 2, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Tyskland, Luxembourg, Østrig og Italien har indsendt begrundede anmodninger om ændring af bilag II til direktiv 2005/36/EF. Nederlandene har indsendt en begrundet anmodning om ændring af bilag III til direktiv 2005/36/EF.

(2)

Tyskland har anmodet om at få indsat udtrykket sundhed (»Gesundheit«) i titlen pædiatrisk sygeplejerske (»Kinderkrankenschwester/Kinderkrankenpfleger«). Ved lov af 16. juli 2003 om sundheds- og sygepleje (»Krankenpflegegesetz«), som trådte i kraft den 1. januar 2004, blev den pågældende uddannelses indhold ændret, og titlen blev ændret til sundheds- og pædiatrisygeplejerske (»Gesundheits- und Kinderkrankenpfleger(in)«). Uddannelsens struktur og adgangsbetingelserne er uændrede.

(3)

Tyskland har anmodet om at få fjernet erhvervet som psykiatrisk sygeplejerske (»Psychiatrische(r) Krankenschwester/Krankenpfleger«) i bilag II, da den pågældende uddannelse supplerer uddannelsen som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje og derfor er omfattet af definitionen af eksamensbeviset.

(4)

Tyskland har anmodet om at få indsat erhvervet som geriatrisk sygeplejerske (»Altenpfleger(in)«), som opfylder betingelserne i artikel 11, litra c), nr. ii), i direktiv 2005/36/EF, som det fremgår af lov af 17. november 2000 om geriatrisk sundheds- og sygepleje (»Altenpflegegesetz«) og bekendtgørelse af 26. november 2002 om uddannelse og eksaminer til erhvervet som geriatrisk sygeplejerske (»Ausbildungs- und Prüfungsverordnung für den Beruf der Altenpflegerin und des Altenpflegers«).

(5)

Endelig har Tyskland anmodet om at få slået erhvervet som bandagist (»Bandagist«) og ortopædimekaniker (»Orthopädiemechaniker«) sammen under betegnelsen ortopæditekniker (»Orthopädietechniker«), jf. lov om håndværksvirksomhed (»Handwerksordnung« i den udgave, der blev offentliggjort den 24. september 1998 (BGBl I, s. 3074; 2006 I, s. 2095), senest ændret ved artikel 146 i anordningen af 31. oktober 2006 (BGBl I, s. 2407)).

(6)

Luxembourg har anmodet om at få erstattet titlen pædiatrisk sygeplejerske (»infirmier/ière puériculteur/trice«) med pædiatrisk sygeplejerske (»infirmier/ière en pédiatrie«), titlen narkosesygeplejerske (»infirmier/ière anesthésiste«) med narkose- og opvågningssygeplejerske (»infirmier/ière en anesthésie et réanimation«) og titlen eksamineret massør (»masseur/euse diplômé(e)«) med massør (»masseur/euse«), jf. ændret lov af 26. marts 1992 om udøvelse og forbedring af visse erhverv inden for sundhedssektoren (»Loi modifiée sur l'exercice et la revalorisation de certaines professions de santé«). Uddannelsesordningerne er uændrede.

(7)

Østrig har anmodet om at få præciseret beskrivelsen af uddannelsen til erhvervet som psykiatrisk sygeplejerske og pædiatrisk sygeplejerske, jf. lov om sundheds- og sygepleje (»Krankenpflegegesetz«) (BGBl I nr. 108/1997).

(8)

Italien har anmodet om at få fjernet erhvervet som landmåler (»geometra«) og landbrugskonsulent (»perito agrario«) i bilag II, da erhvervene kræver uddannelse, som er omfattet af definitionen af eksamensbeviset i artikel 55 i præsidentielt dekret nr. 328 af 5. juni 2001 og bilag I til lovdekret nr. 227 af 8. juli 2003.

(9)

Tyskland, Luxembourg og Østrig har anmodet om i bilag II at få indsat en række uddannelser, der afsluttes med titlen mester (»Meister/Maître«). De pågældende uddannelser er i alt væsentligt omfattet af følgende lovgivning: I Tyskland: lov om håndværksvirksomhed (»Gesetz zur Ordnung des Handwerks — Handwerksordnung« i den udgave, der blev offentliggjort den 24. september 1998 (BGBl I, s. 3074; 2006 I, s. 2095), senest ændret ved artikel 146 i anordningen af 31. oktober 2006 (BGBl I, s. 2407)); i Luxembourg: lov af 28. december 1988 (statstidende af 28. december 1988 A — nr. 72) og storhertugelig anordning af 4. februar 2005 (Statstidende af 10. marts 2005 A — nr. 29); i Østrig: næringslov (»Gewerbeordnung«) fra 1994 (BGBl nr. 194/1994 i den udgave, der er offentliggjort i BGBl I nr. 15/2006). Uddannelserne opfylder betingelserne i artikel 11, litra c), nr. ii), i direktiv 2005/36/EF.

(10)

Nederlandene har anmodet om at få ændret beskrivelsen af de lovregulerede uddannelser i bilag III for at tage hensyn til ændringerne som følge af lov om almen uddannelse og erhvervsuddannelse (»Wet educatie en beroepsonderwijs«, WEB fra 1996). Uddannelserne opfylder betingelserne i artikel 13, stk. 2, tredje afsnit, i direktiv 2005/36/EF.

(11)

Direktiv 2005/36/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Anerkendelse af Erhvervsmæssige Kvalifikationer —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II og III til direktiv 2005/36/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 2007.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22. Ændret ved Rådets direktiv 2006/100/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 141).


BILAG

I bilag II og III til direktiv 2005/36/EF foretages følgende ændringer:

I.

I bilag II foretages følgende ændringer:

1)

I afsnit 1 foretages følgende ændringer:

a)

Under overskriften »I Tyskland:«:

i)

Første led affattes således:

»—

sundheds- og pædiatrisygeplejerske (»Gesundheits- und Kinderkrankenpfleger(in)«).«

ii)

Fjortende led udgår.

iii)

Følgende led indsættes:

»—

geriatrisk sygeplejerske (»Altenpflegerin und Altenpfleger«)«.

b)

Under overskriften »I Luxembourg:« affattes femte, sjette og syvende led således:

»—

pædiatrisk sygeplejerske (»infirmier/ière en pédiatrie«)

narkose- og opvågningssygeplejerske (»infirmier/ière en anesthésie et en réanimation«)

massør (»masseur/euse«)«.

c)

Under overskriften »I Østrig«:

i)

Efter første led om særlig grundlæggende uddannelse i pædiatrisk sygepleje (»spezielle Grundausbildung in der Kinder- und Jugendlichenpflege«) indsættes følgende tekst:

»der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 13 år, herunder mindst 10 års almen skolegang og 3 års sundhedsfaglig uddannelse på en sygeplejerskeskole, afsluttet med en prøve, der skal bestås for at få kvalifikationsbeviset«.

ii)

Efter andet led om særlig grundlæggende uddannelse i psykiatrisk sundheds- og sygepleje (»spezielle Grundausbildung in der psychiatrischen Gesundheits- und Krankenpflege«) indsættes følgende tekst:

»der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 13 år, herunder mindst 10 års almen skolegang og 3 års sundhedsfaglig uddannelse på en sygeplejerskeskole, afsluttet med en prøve, der skal bestås for at få kvalifikationsbeviset«.

2)

I afsnit 2 under overskriften »I Tyskland:« foretages følgende ændringer:

i)

Tredje led affattes således:

»—

ortopæditekniker (»Orthopädietechniker«)«.

ii)

Femte led udgår.

3)

Efter afsnit 2 indsættes følgende tekst:

»2a

Mesteruddannelser (»Meister/Maître«) (skole- og erhvervsuddannelser, der afsluttes med titlen mester (»Meister/Maître«)) inden for følgende erhverv:

 

I Tyskland:

metalsmed (»Metallbauer«)

konstruktør af kirurgiske instrumenter (»Chirurgiemechaniker«)

karrosserismed og vognbygger (»Karosserie- und Fahrzeugbauer«)

bilmekaniker (»Kraftfahrzeugtechniker«)

motorcykel- og cykelmekaniker (»Zweiradmechaniker«)

køletekniker (»Kälteanlagenbauer«)

it-tekniker (»Informationstechniker«)

landbrugsmaskinmekaniker (»Landmaschinenmechaniker«)

bøssemager (»Büchsenmacher«)

blikkenslager (»Klempner«)

vvs-installatør (»Installateur und Heizungsbauer«)

elektrotekniker (»Elektrotechniker«)

elektromekaniker (»Elektromaschinenbauer«)

både- og skibsbygger (»Boots- und Schiffbauer«)

murer- og betonarbejder (»Maurer und Betonbauer«)

ovnsætter og bygger af luftopvarmningssystemer (»Ofen- und Luftheizungsbauer«)

tømrer (»Zimmerer«)

tagdækker (»Dachdecker«)

vejkonstruktør (»Straßenbauer«)

varme-, kulde- og lydisolatør (»Wärme-, Kälte- und Schallschutzisolierer«)

brøndbygger (»Brunnenbauer«)

stenhugger (»Steinmetz und Steinbildhauer«)

stukkatør (»Stuckateur«)

maler og lakerer (»Maler und Lackierer«)

stilladsbygger (»Gerüstbauer«)

skorstensfejer (»Schornsteinfeger«)

finmekaniker (»Feinwerkmechaniker«)

snedker (»Tischler«)

rebslager (»Seiler«)

bager (»Bäcker«)

konditor (»Konditor«)

slagter (»Fleischer«)

frisør (»Frisör«)

glarmester (»Glaser«)

glasmager og glasværksarbejder (»Glasbläser und Glasapparatebauer«)

vulkanisør og dækmontør (»Vulkaniseur und Reifenmechaniker«).

 

I Luxembourg:

bager/konditor (»boulanger-pâtissier«)

konditor/chokolademager/konfekturearbejder/ismager (»pâtissier-chocolatier-confiseur-glacier«)

slagter (»boucher-charcutier«)

hesteslagter (»boucher-charcutier-chevalin«)

caterer (»traiteur«)

mølleriarbejder (»meunier«)

dameskrædder (»tailleur-couturier«)

modist (»modiste-chapelier«)

buntmager (»fourreur«)

sko- og støvlemager (»bottier-cordonnier«)

urmager (»horloger«)

guldsmed (»bijoutier-orfèvre«)

frisør (»coiffeur«)

kosmetolog (»esthéticien«)

maskinmester (»mécanicien en mécanique générale«)

installatør af elevatorer, lifte, rullende trapper og transportmateriel (»installateur d'ascenseurs, de monte-charges, d'escaliers mécaniques et de matériel de manutention«)

bøssemager (»armurier«)

smed (»forgeron«)

industri- og entreprenørmaskinmekaniker (»mécanicien de machines et de matériels industriels et de la construction«)

auto- og motorcykelelektromekaniker (»mécanicien-électronicien d'autos et de motos«)

karrosserismed (»constructeur réparateur de carosseries«)

autoopretter og -lakerer (»débosseleur-peintre de véhicules automoteurs«)

drejer (»bobineur«)

elektronikmekaniker til audiovisuelle installationer og apparater (»électronicien d'installations et d'appareils audiovisuels«)

konstruktør og reparatør af kabeltv-net (»constructeur réparateur de réseaux de télédistribution«)

elektronikmekaniker i kontor- og it-teknologi (»électronicien en bureautique et en informatique«)

land- og vinbrugsmaskinmekaniker (»mécanicien de machines et de matériel agricoles et viticoles«)

kobbersmed (»chaudronnier«)

galvanisør (»galvaniseur«)

bilsagkyndig (»expert en automobiles«)

bygningsstruktør (»entrepreneur de construction«)

vejkonstruktør og brolægger (»entrepreneur de voirie et de pavage«)

gulvlægger (»confectionneur de chapes«)

varme-, lyd- og fugtisolatør (»entrepreneur d'isolations thermiques, acoustiques et d'étanchéité«)

vvs-installatør (»installateur de chauffage-sanitaire«)

køleinstallatør (»installateur frigoriste«),

elektriker (»électricien«),

installatør af lysskilte (»installateur d'enseignes lumineuses«),

elektronikmekaniker i informations- og kommunikationsteknologi (»électronicien en communication et en informatique«),

installatør af alarm- og sikkerhedssystemer (»installateur de systèmes d'alarmes et de sécurité«),

møbelsnedker (»menuisier-ébéniste«),

parketlægger (»parqueteur«),

montør af præfabrikerede elementer (»poseur d'éléments préfabriqués«),

konstruktør og montør af skodder, persienner, markiser og rullegardiner (»fabricant poseur de volets, de jalousies, de marquises et de store«),

metalsmed (»entrepreneur de constructions métalliques«),

ovnsætter (»constructeur de fours«),

tagdækker/blikkenslager (»couvreur-ferblantier«),

tømrer (»charpentier«),

stenhugger (»marbrier-tailleur de pierres«),

fliselægger (»carreleur«),

pudser (»plafonneur-façadier«),

bygningsmaler (»peintre-décorateur«),

glarmester (»vitrier-miroitier«),

tapetserer (»tapissier-décorateur«),

konstruktør og montør af skorsten og kakkelovne (»constructeur poseur de cheminées et de poêles en faïence«),

trykker (»imprimeur«),

medieoperatør (»opérateur média«),

serigraf (‘sérigraphe’),

bogbinder (»relieur«),

konstruktør af medicinsk og kirurgisk udstyr (»mécanicien de matériel médico-chirurgical«),

kørelærer (»instructeur de conducteurs de véhicules automoteurs«),

konstruktør og montør af metalbeklædning og -tag (»fabricant poseur de bardages et toitures métalliques«),

fotograf (»photographe«),

instrumentmager og -reparatør (»fabricant réparateur d'instruments de musique«),

svømmelærer (»instructeur de natation«);

 

I Østrig:

byggeleder (»Baumeister hinsichtl. der ausführenden Tätigkeiten«),

bager (»Bäcker«),

brøndgraver (»Brunnenmeister«),

tagdækker (»Dachdecker«),

elektrotekniker (»Elektrotechnik«),

slagter (»Fleischer«),

frisør og parykmager (stylist) (»Friseur und Perückenmacher (Stylist)«) ,

gas- og sanitetstekniker (»Gas- und Sanitärtechnik«),

glarmester (»Glaser«),

glarmester og planglassliber (»Glasbeleger und Flachglasschleifer«),

glasmager og glasværksarbejder (»Glasbläser und Glasinstrumentenerzeugung«),

hulglassliber og -forarbejder (»Hohlglasschleifer und Hohlglasveredler (verbundenes Handwerk)«),

ovnsætter (»Hafner«),

varmetekniker (»Heizungstechnik«),

ventilationstekniker (»Lüftungstechnik (verbundenes Handwerk)«),

køletekniker (»Kälte- und Klimatechnik«),

kommunikationselektroniker (»Kommunikationselektronik«),

konditor, herunder fremstilling af honningkager, kandiserede frugter, is og chokoladevarer (»Konditor (Zuckerbäcker) einschl. der Lebzelter und der Kanditen- Gefrorenes- und -Schokoladewarenerzeugung«),

mekaniker (»Kraftfahrzeugtechnik«),

karrosserismed, herunder autoopretter og -lakerer (håndværk i forbindelse hermed) (»Karosseriebauer einschl. Karosseriespengler u. -lackierer (verbundenes Handwerk)«),

plastmager (»Kunststoffverarbeitung«),

bygningsmaler (»Maler und Anstreicher«),

lakerer (»Lackierer«),

forgylder og stafferer ((»Vergolder und Staffierer«),

skiltetekniker (håndværk i forbindelse hermed) (»Schilderherstellung (verbundenes Handwerk)«),

mekatroniker i elektroteknik og automation (»Mechatroniker f. Elektromaschinenbau u. Automatisierung«),

mekatroniker i elektronik (»Mechatroniker f. Elektronik«),

kontor- og it-systemtekniker (»Büro- und EDV-Systemtechnik«),

mekatroniker i maskin- og produktionsteknik (»Mechatroniker f. Maschinen- und Fertigungstechnik«),

mekatroniker i medicinsk udstyr (håndværk i forbindelse hermed) (»Mechatroniker f. Medizingerätetechnik (verbundenes Handwerk)«),

overfladetekniker (»Oberflächentechnik«),

metalformgiver (håndværk i forbindelse hermed) (»Metalldesign (verbundenes Handwerk)«),

klejnsmed (»Schlosser«),

smed (»Schmied«),

landbrugsmaskinmekaniker (»Landmaschinentechnik«),

blikkenslager (»Spengler«),

kobbersmed (håndværk i forbindelse hermed) (»Kupferschmied (verbundenes Handwerk)«),

stenhugger, herunder fremstilling af kunststen og terrazzo (»Steinmetzmeister einschl. Kunststeinerzeugung und Terrazzomacher«),

stukkatør og pudser (»Stukkateur und Trockenausbauer«),

tømrer (»Tischler«),

grafiker (»Modellbauer«),

bødker (»Binder«),

drejer (»Drechsler«),

bådebygger (»Bootsbauer«),

billedhugger (håndværk i forbindelse hermed) (»Bildhauer (verbundenes Handwerk)«),

vulkanisør (»Vulkaniseur«),

bøssemager (herunder våbenhandel) (»Waffengewerbe (Büchsenmacher) einschl. des Waffenhandels«),

varme-, kulde-, lyd- og brandisolatør (»Wärme- Kälte- Schall- und Branddämmer«),

tømrermester (»Zimmermeister hinsichtl. der ausführenden Tätigkeiten«),

der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 13 år, herunder en uddannelse på mindst 3 år, der er gennemgået som led i en struktureret uddannelse, der er foregået dels i en virksomhed, dels på en fagskole, og som afsluttes med en prøve og mindst 1 års teoretisk og praktisk mesteruddannelse. Bestået mesterprøve giver ret til at udøve erhvervet som selvstændig erhvervsdrivende, uddanne lærlinge og benytte titlen mester (»Meister/Maître«).«;

4)

I afsnit 4 »Tekniske erhverv« udgår overskriften» i Italien:« med tilhørende tekst.

II.

I bilag III foretages følgende ændringer:

Teksten under overskriften »I Nederlandene« affattes således:

»De lovregulerede uddannelsesforløb, der svarer til kvalifikationsniveau 3 eller 4 i det nationale centrale register over erhvervsuddannelser, jf. lov om almen uddannelse og erhvervsuddannelse (»Wet educatie en beroepsonderwijs«), eller ældre uddannelser på et tilsvarende kvalifikationsniveau.

For niveau 3 og 4 i kvalifikationsstrukturen gælder følgende definitioner:

Niveau 3: Ansvar for anvendelsen og kombinationen af de standardiserede procedurer. Kombination eller udvikling af procedurer under hensyn til aktiviteterne i forbindelse med arbejdets tilrettelæggelse eller forberedelse. Evne til at begrunde de pågældende aktiviteter over for kollegerne (uden indbyrdes hierarkisk forhold). Hierarkisk ansvar for at kontrollere og understøtte anvendelsen ved hjælp af andre standardiserede eller automatiske rutineprocedurer. Der er primært tale om erhvervsmæssige kompetencer og kundskaber.

Niveau 4: Ansvar for udførelsen af de pålagte arbejdsaktiviteter og for kombinationen eller udviklingen af nye procedurer. Evne til at begrunde de pågældende aktiviteter over for kollegerne (uden indbyrdes hierarkisk forhold). Udtrykkeligt hierarkisk ansvar for planlægningen og/eller forvaltningen og/eller tilrettelæggelsen og/eller udviklingen af den samlede produktionscyklus. Der er tale om kompetencer og kundskaber, som er specialiserede og/eller erhvervsuafhængige.

De to niveauer svarer til lovregulerede uddannelsesforløb af en samlet varighed på mindst 15 år, der forudsætter fuldførelse af 8 års grundskole, fulgt af 4 års forberedende erhvervsuddannelse på mellemniveau (VMBO), hvor der kræves fuldførelse af mindst 3 års uddannelse på niveau 3 eller 4 på en fagskole på mellemniveau (MBO), der afsluttes med en prøve. (Varigheden af erhvervsuddannelsen på mellemniveau kan nedsættes fra 3 til 2 år, hvis den pågældende er indehaver af kvalifikationer, som giver adgang til universitetet (14 års forudgående uddannelse) eller højere erhvervsuddannelse (13 års forudgående uddannelse).)

De nederlandske myndigheder tilstiller Kommissionen og de øvrige medlemsstater en fortegnelse over de uddannelsesforløb, der berøres af dette bilag.«