KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1334/2007

af 14. november 2007

om ændring af forordning (EF) nr. 1749/96 vedrørende oprindelige foranstaltninger for Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 om harmoniserede forbrugerprisindekser

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 af 23. oktober 1995 om harmoniserede forbrugerprisindekser (1), særlig artikel 4, stk. 3, og artikel 5, stk. 3,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (2) i henhold til artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2494/95, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP — Harmonised Indices of Consumer Prices) er harmoniserede inflationstal, som Kommissionen og Den Europæiske Centralbank har brug for ved udførelsen af deres opgaver i henhold til EF-traktatens artikel 121. HICP'er har til formål at gøre det lettere at foretage internationale sammenligninger af forbrugerprisinflationen. De er en vigtig pengepolitisk indikator.

(2)

HICP er en ret omfattende begrebsramme. Der er gjort betydelige fremskridt i harmoniseringen af metoderne, siden de første gennemførelsesforanstaltninger blev vedtaget, men der er stadig mangler ved sammenligneligheden af metoderne til stikprøveudtagning, substitution, kvalitetsjustering og aggregering.

(3)

Den eksisterende HICP-ramme definerer HICP som et indeks af Laspeyres-typen, der måler pengenes svingende købekraft til at erhverve varer og tjenesteydelser med henblik på direkte opfyldelse af forbrugernes behov. Denne definition afspejler den gældende opfattelse af forbrugerprisinflation i Den Europæiske Union og især i euroområdet.

(4)

HICP vedrører priser på alle produkter, der indkøbes af forbrugerne, når de forsøger at bevare et bestemt forbrugsmønster, dvs. produkter, der er defineret ud fra basisudgiftskategorier (vægte). Disse kategorier består af eksplicit fastlagte forbrugssegmenter, der kan defineres ud fra forbrugsformål. Samtlige produkttilbud i det statistiske univers kan opdeles detaljeret i forbrugssegmenter. Forbrugssegmenter er relativt stabile over tid, mens produkttilbuddene i et forbrugssegment ændres efter markedets udvikling.

(5)	Begrebet forbrugssegment efter formål er derfor afgørende for stikprøveudtagningen og for betydningen af kvalitetsændringer og kvalitetsjusteringer. Det er dog ikke klart, på hvilket aggregeringsniveau dette begreb skal defineres og anvendes.

(6)

Udvalget af produkttilbud ændres over tid, eftersom detailhandlerne og fabrikanterne ændrer eller erstatter produkterne. HICP skal omfatte priserne på alle aktuelt tilgængelige produkttilbud i de forbrugssegmenter efter formål, som er udvalgt i referenceperioden, for at det er muligt at måle deres virkning på inflationen. Dette gælder især for nye modeller eller varianter af tidligere produkter.

(7)	Kvalitetsændringer har således at gøre med, i hvor høj grad tilgængelige produkter kan opfylde formålet i det forbrugssegment, de tilhører. Kvalitetsændringer bør vurderes ud fra karakteristika vedrørende konkrete produkter i et forbrugssegment.

(8)

Flere af disse spørgsmål gør det nødvendigt at foretage en række præciseringer og ændringer i Kommissionens forordning (EF) nr. 1749/96 af 9. september 1996 vedrørende oprindelige foranstaltninger for Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 om harmoniserede forbrugerprisindekser (3) for at sikre HICP'ernes sammenlignelighed og bevare deres pålidelighed og relevans i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 2494/95.

(9)

Det er derfor nødvendigt yderligere at præcisere formålene med og definitionen af HICP, at klarlægge hvor disse er afgørende for de anvendte metoder til stikprøveudtagning, substitution og kvalitetsjustering, at sikre, at HICP fremstilles i den krævede form og at fastlægge yderligere minimumsnormer for metoder til stikprøveudtagning, substitution, kvalitetsjustering og aggregering.

(10)

Især er det nødvendigt at fastsætte et klart statistisk mål for stikprøveudtagning, substitution og kvalitetsjustering og sikre, at HICP giver resultater, der ligger tæt op ad målet, således at usikkerhed eller fejl er ringe med hensyn til bias og varians. Der bør overvejes en passende afvejning mellem manglende bias og præcision.

(11)

Med henblik på yderligere at præcisere måluniverset for HICP og løse problemet omkring HICP-kurvens »fasthed« tilvejebringer begrebet »forbrugssegmenter efter formål« en anvendelig løsning, eftersom det bibringer indekset af Laspeyres-typen den nødvendige fasthed, og det er et relevant begreb i en verden, hvor markederne er i konstant udvikling.

(12)

Det er nødvendigt at sikre, at de udvalgte forbrugssegmenter for referenceperioden repræsenterer den samlede opdeling af universet af transaktioner, og at substitutioner bevarer repræsentativiteten af de produkttilbud i forbrugssegmenterne, der allerede indgår i HICP. Husholdningernes pengeudgifter efter forbrugsformål bør indgå i indeksene på en sådan måde, at de afspejler dynamikken i markederne, der er i konstant udvikling.

(13)

Det må sikres, at medlemsstaternes vurdering af, hvorvidt der foreligger kvalitetsændringer, bygger på beviser for forskelle i prisbestemmende faktorer, som er relevante for de pågældende forbrugsformål. Med henblik herpå bør Kommissionen (Eurostat) udarbejde kvalitetsjusteringsnormer, der udformes fra sag til sag.

(14)	Endvidere er det nødvendigt at udvide definitionen af basisaggregaterne og yderligere harmonisere aggregerings- og substitutionsmetoderne inden for basisaggregaterne.

(15)	I overensstemmelse med artikel 13 i forordning (EF) nr. 2494/95 er der taget hensyn til princippet om omkostningseffektivitet.

(16)	Forordning (EF) nr. 1749/96 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(17)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom (4) —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1749/96 foretages følgende ændringer:

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Definitioner

I denne forordning anvendes følgende definitioner:

»Husholdningernes pengeudgifter til konsum«, som er nærmere beskrevet i bilag Ib, er den del af udgifterne til konsum, som afholdes af husholdningerne uanset nationalitet eller hjemsted, i monetære transaktioner, på medlemsstatens økonomiske område, til varer og tjenesteydelser, som anvendes til direkte opfyldelse af individuelle behov og i en af eller begge de perioder, der sammenlignes.

»Produkttilbud« er en nærmere angivet vare eller tjenesteydelse, som udbydes til salg til en nærmere angivet pris, fra et nærmere angivet salgssted eller af en nærmere angivet udbyder på nærmere angivne leveringsbetingelser og dermed er definitionen på en entydigt identificeret enhed på et givet tidspunkt.

3)	HICP's »dækningsområde«, dvs. det statistiske »målunivers«, som repræsenteres af HICP, er samtlige transaktioner, der indgår i husholdningernes pengeudgifter til konsum.

Et »forbrugssegment efter formål« eller »forbrugssegment« er transaktioner med produkttilbud, som på grund af samme egenskaber anses for at opfylde samme formål, eftersom de

—	markedsføres med henblik på primær anvendelse i tilsvarende situationer

—	i stort omfang kan beskrives ud fra samme kriterier

—	af forbrugerne kan betragtes som identiske.

»Varer og tjenesteydelser, som har fået økonomisk betydning« er de varer og tjenesteydelser, for hvilke prisændringerne ikke eksplicit er inkluderet i en medlemsstats HICP, og hvis andel af de estimerede forbrugsudgifter mindst udgør en tusindedel af de udgifter, som er omfattet af det pågældende HICP.

6)	»Stikprøveudtagning« er enhver fremgangsmåde ved udarbejdelsen af HICP, hvor en delmængde af universet af produkttilbud udvælges til beregning af prisændringen for forbrugssegmenter, der er omfattet af HICP.

7)	»Målstikprøve« er de produkttilbud i forbrugssegmenter, for hvilke medlemsstaterne har til hensigt at observere priser for at sikre en pålidelig og sammenlignelig afspejling af HICP-måluniverset.

8)	»Vægte«, der anvendes i HICP-aggregater, er passende estimater af relative udgifter til enhver underopdeling af måluniverset i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2454/97 (*1).

9)	»Observeret pris« er den pris, som bekræftes af medlemsstaterne.

10)	»Substitutionsprodukttilbud« er et produkttilbud med en observeret pris, som erstatter et produkttilbud i målstikprøven.

11)	»Substitutionspris« er den observerede pris på et substitutionsprodukttilbud.

12)	»Estimeret pris« er den pris, som benyttes i stedet for en observeret pris, og som er baseret på en passende estimationsmetode. Tidligere observerede priser bør ikke betragtes som estimerede priser, medmindre det kan godtgøres, at der er tale om passende skøn.

13)	En »basisproduktgruppe« er en mængde produkttilbud, der indgår i en stikprøve, hvor de repræsenterer et eller flere forbrugssegmenter i HICP.

14)	Et »basisaggregat« er en basisproduktgruppe, der er stratificeret f.eks. efter regioner, byer eller salgssteder, og som refererer til det niveau, hvor de observerede priser inkluderes i HICP. Er basisproduktgrupper ikke stratificeret, har »basisproduktgruppe« og »basisaggregat« samme betydning.

15)	Et »indeks for basisaggregater« er et prisindeks for et basisaggregat.

16)	En »kvalitetsændring« forekommer, når en medlemsstat finder, at en substitution har medført en markant ændring i den måde, hvorpå substitutionsprodukttilbuddet opfylder formålet i det forbrugssegment, det tilhører.

17)	»Kvalitetsjustering« er den fremgangsmåde, hvorved der tages højde for en observeret kvalitetsændring ved at hæve eller sænke den observerede løbende pris eller referencepris med en faktor eller et beløb, som svarer til værdien af den pågældende kvalitetsændring.

(*1) EFT L 340 af 11.12.1997, s. 24.« "

Som artikel 2a indsættes:

»Artikel 2a

Principper

1. HICP er en stikprøvebaseret statistik, der viser de gennemsnitlige prisændringer i måluniverset mellem kalendermåneden for det løbende indeks og den periode, der sammenlignes med.

2. Alle transaktioner i det statistiske univers kan underopdeles detaljeret i delmængder efter de produkttilbud, som transaktionerne vedrører. De klassificeres efter de firecifrede kategorier og underkategorier i bilag Ia, som er afledt af den internationale COICOP-klassifikation, og som betegnes COICOP/HICP (klassifikation af individuelt forbrug efter formål tilpasset HICP).

3. HICP beregnes ved hjælp af en formel af Laspeyres-typen.

4. Forbrugssegmenterne er de faste bestanddele i indekskurven, som observeres via HICP.

5. De priser, der anvendes i HICP, er de køberpriser, som husholdningerne betaler for individuelle varer og tjenesteydelser i monetære transaktioner.

6. Hvis forbrugerne får stillet varer og tjenesteydelser gratis til rådighed, og de senere rent faktisk afkræves betaling herfor, skal der i HICP tages højde for ændringen fra en gratisydelse til den faktiske pris og omvendt.

7. Det skal være muligt ved hjælp af HICP at måle rene prisændringer, uden at der er tale om kvalitetsændringer. HICP skal

a)	afspejle prisændringen ud fra de ændrede udgifter ved at bibeholde husholdningernes forbrugsmønster og sammensætningen af forbrugerpopulationen i basisperioden eller referenceperioden, og

b)	konstrueres på en sådan måde, at der foretages passende justeringer for observerede kvalitetsændringer. Kvalitetsjusteringer foretages af hensyn til HICP's pålidelighed og især repræsentativitet som mål for rene prisændringer.

8. For at fastslå, om der er tale om en kvalitetsændring, skal der foreligge et klart bevis for, at der er forskel mellem substitutionsprodukttilbuddets egenskaber og det produkttilbud, det erstatter i stikprøven; dvs. en forskel i produkttilbuddets væsentlige prisbestemmende karakteristika som varemærke, materiale eller fabrikat, som er relevante for det pågældende forbrugerformål.

Der foreligger ikke en kvalitetsændring, når der foretages en omfattende årlig eller mindre hyppig revision af HICP-stikprøven. Integreringen heraf skal ske ved en passende sammenkædning. Revisioner af HICP-stikprøven fjerner ikke behovet for at inkludere substitutionsprodukttilbud hurtigst muligt mellem to revisioner.

9. Repræsentationen af en basisproduktgruppe eller et basisaggregat defineres ud fra den udgiftsvægt, der er knyttet hertil. Der kan anvendes andre vægtninger inden for basisaggregaterne, når blot det ikke går ud over indeksets repræsentativitet.

10. »Pålidelighed« vurderes på grundlag af »præcision«, som er et udtryk for omfanget af stikprøvefejl, og »repræsentativitet«, som vurderes ud fra forekomsten af bias.«

3)	I artikel 4, stk. 2, ændres »artikel 2, litra b) « til »artikel 2, stk. 5«.

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Minimumsnormer for substitutioner og kvalitetsjusteringer

1. Metoder til korrektion for kvalitetsændringer vurderes på følgende måde:

a)	A-metoder: metoder, som anses for at levere de mest pålidelige resultater i forhold til præcision og bias

b)	B-metoder: metoder, som kan levere mindre præcise eller mindre repræsentative resultater end A-metoder, men som dog også anses for at være acceptable. B-metoder skal anvendes, hvis A-metoder ikke anvendes, og

c)	C-metoder: alle andre metoder, som således ikke må anvendes.

2. Efter høring af Udvalget for Det Statistiske Program udarbejder Kommissionen (Eurostat) normer for vurdering af kvalitetsjusteringsmetoderne; normerne vil blive udformet fra sag til sag under behørig hensyntagen til omkostningseffektiviteten og den sammenhæng, hvori de anvendes.

Vurderingen af kvalitetsjusteringsmetoderne udelukker ikke, at der vedtages gennemførelsesforanstaltninger i henhold til artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2494/95.

3. A- og B-metoderne anses for at være passende kvalitetsjusteringsmetoder. HICP'er anses for at være sammenlignelige, når der er foretaget passende kvalitetsjusteringer. Alt andet lige vil A-metoderne blive foretrukket frem for B-metoderne.

4. Hvis der ikke foreligger passende nationale skøn, anvender medlemsstaterne i givet fald relevante skøn, som er baseret på oplysninger fra Kommissionen (Eurostat).

5. Kvalitetsændringen må under ingen omstændigheder beregnes som svarende til hele prisforskellen mellem de to produkttilbud, medmindre det kan godtgøres, at dette er et passende skøn.

6. Hvis der ikke foreligger passende skøn, beregnes prisændringerne som forskellen mellem substitutionsprisen og prisen på det produkttilbud, der erstattes.

7. Substitutionsprodukttilbud:

er »i alt væsentligt identiske«, hvis der ikke er observeret nogen kvalitetsændring mellem substitutionsprodukttilbuddet og det produkttilbud, det erstatter i stikprøven, eller »identiske efter kvalitetsjustering«, hvis en kvalitetsjustering er nødvendig for en observeret kvalitetsændring mellem substitutionsprodukttilbuddet og det produkttilbud, det erstatter i stikprøven

b)	skal udvælges fra samme forbrugssegmenter som de erstattede produkttilbud for at sikre forbrugssegmenternes repræsentativitet

c)	må ikke udvælges efter sammenlignelighed med hensyn til pris. Dette gælder især, når der er foretaget substitutioner, efter at varerne eller tjenesterne har været udbudt til nedsat pris.«

Artikel 2

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. november 2007.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 257 af 27.10.1995, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(2) Udtalelse afgivet den 5.10.2007 (EUT C 248 af 23.10.2007, s. 1).

(3) EFT L 229 af 10.9.1996, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1708/2005 (EUT L 274 af 20.10.2005, s. 9).

(4) EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.