|
15.11.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 296/22 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1334/2007
af 14. november 2007
om ændring af forordning (EF) nr. 1749/96 vedrørende oprindelige foranstaltninger for Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 om harmoniserede forbrugerprisindekser
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 af 23. oktober 1995 om harmoniserede forbrugerprisindekser (1), særlig artikel 4, stk. 3, og artikel 5, stk. 3,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (2) i henhold til artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2494/95, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP — Harmonised Indices of Consumer Prices) er harmoniserede inflationstal, som Kommissionen og Den Europæiske Centralbank har brug for ved udførelsen af deres opgaver i henhold til EF-traktatens artikel 121. HICP'er har til formål at gøre det lettere at foretage internationale sammenligninger af forbrugerprisinflationen. De er en vigtig pengepolitisk indikator. |
|
(2) |
HICP er en ret omfattende begrebsramme. Der er gjort betydelige fremskridt i harmoniseringen af metoderne, siden de første gennemførelsesforanstaltninger blev vedtaget, men der er stadig mangler ved sammenligneligheden af metoderne til stikprøveudtagning, substitution, kvalitetsjustering og aggregering. |
|
(3) |
Den eksisterende HICP-ramme definerer HICP som et indeks af Laspeyres-typen, der måler pengenes svingende købekraft til at erhverve varer og tjenesteydelser med henblik på direkte opfyldelse af forbrugernes behov. Denne definition afspejler den gældende opfattelse af forbrugerprisinflation i Den Europæiske Union og især i euroområdet. |
|
(4) |
HICP vedrører priser på alle produkter, der indkøbes af forbrugerne, når de forsøger at bevare et bestemt forbrugsmønster, dvs. produkter, der er defineret ud fra basisudgiftskategorier (vægte). Disse kategorier består af eksplicit fastlagte forbrugssegmenter, der kan defineres ud fra forbrugsformål. Samtlige produkttilbud i det statistiske univers kan opdeles detaljeret i forbrugssegmenter. Forbrugssegmenter er relativt stabile over tid, mens produkttilbuddene i et forbrugssegment ændres efter markedets udvikling. |
|
(5) |
Begrebet forbrugssegment efter formål er derfor afgørende for stikprøveudtagningen og for betydningen af kvalitetsændringer og kvalitetsjusteringer. Det er dog ikke klart, på hvilket aggregeringsniveau dette begreb skal defineres og anvendes. |
|
(6) |
Udvalget af produkttilbud ændres over tid, eftersom detailhandlerne og fabrikanterne ændrer eller erstatter produkterne. HICP skal omfatte priserne på alle aktuelt tilgængelige produkttilbud i de forbrugssegmenter efter formål, som er udvalgt i referenceperioden, for at det er muligt at måle deres virkning på inflationen. Dette gælder især for nye modeller eller varianter af tidligere produkter. |
|
(7) |
Kvalitetsændringer har således at gøre med, i hvor høj grad tilgængelige produkter kan opfylde formålet i det forbrugssegment, de tilhører. Kvalitetsændringer bør vurderes ud fra karakteristika vedrørende konkrete produkter i et forbrugssegment. |
|
(8) |
Flere af disse spørgsmål gør det nødvendigt at foretage en række præciseringer og ændringer i Kommissionens forordning (EF) nr. 1749/96 af 9. september 1996 vedrørende oprindelige foranstaltninger for Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 om harmoniserede forbrugerprisindekser (3) for at sikre HICP'ernes sammenlignelighed og bevare deres pålidelighed og relevans i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 2494/95. |
|
(9) |
Det er derfor nødvendigt yderligere at præcisere formålene med og definitionen af HICP, at klarlægge hvor disse er afgørende for de anvendte metoder til stikprøveudtagning, substitution og kvalitetsjustering, at sikre, at HICP fremstilles i den krævede form og at fastlægge yderligere minimumsnormer for metoder til stikprøveudtagning, substitution, kvalitetsjustering og aggregering. |
|
(10) |
Især er det nødvendigt at fastsætte et klart statistisk mål for stikprøveudtagning, substitution og kvalitetsjustering og sikre, at HICP giver resultater, der ligger tæt op ad målet, således at usikkerhed eller fejl er ringe med hensyn til bias og varians. Der bør overvejes en passende afvejning mellem manglende bias og præcision. |
|
(11) |
Med henblik på yderligere at præcisere måluniverset for HICP og løse problemet omkring HICP-kurvens »fasthed« tilvejebringer begrebet »forbrugssegmenter efter formål« en anvendelig løsning, eftersom det bibringer indekset af Laspeyres-typen den nødvendige fasthed, og det er et relevant begreb i en verden, hvor markederne er i konstant udvikling. |
|
(12) |
Det er nødvendigt at sikre, at de udvalgte forbrugssegmenter for referenceperioden repræsenterer den samlede opdeling af universet af transaktioner, og at substitutioner bevarer repræsentativiteten af de produkttilbud i forbrugssegmenterne, der allerede indgår i HICP. Husholdningernes pengeudgifter efter forbrugsformål bør indgå i indeksene på en sådan måde, at de afspejler dynamikken i markederne, der er i konstant udvikling. |
|
(13) |
Det må sikres, at medlemsstaternes vurdering af, hvorvidt der foreligger kvalitetsændringer, bygger på beviser for forskelle i prisbestemmende faktorer, som er relevante for de pågældende forbrugsformål. Med henblik herpå bør Kommissionen (Eurostat) udarbejde kvalitetsjusteringsnormer, der udformes fra sag til sag. |
|
(14) |
Endvidere er det nødvendigt at udvide definitionen af basisaggregaterne og yderligere harmonisere aggregerings- og substitutionsmetoderne inden for basisaggregaterne. |
|
(15) |
I overensstemmelse med artikel 13 i forordning (EF) nr. 2494/95 er der taget hensyn til princippet om omkostningseffektivitet. |
|
(16) |
Forordning (EF) nr. 1749/96 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(17) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom (4) — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1749/96 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 2 affattes således: »Artikel 2 Definitioner I denne forordning anvendes følgende definitioner:
|
|
2) |
Som artikel 2a indsættes: »Artikel 2a Principper 1. HICP er en stikprøvebaseret statistik, der viser de gennemsnitlige prisændringer i måluniverset mellem kalendermåneden for det løbende indeks og den periode, der sammenlignes med. 2. Alle transaktioner i det statistiske univers kan underopdeles detaljeret i delmængder efter de produkttilbud, som transaktionerne vedrører. De klassificeres efter de firecifrede kategorier og underkategorier i bilag Ia, som er afledt af den internationale COICOP-klassifikation, og som betegnes COICOP/HICP (klassifikation af individuelt forbrug efter formål tilpasset HICP). 3. HICP beregnes ved hjælp af en formel af Laspeyres-typen. 4. Forbrugssegmenterne er de faste bestanddele i indekskurven, som observeres via HICP. 5. De priser, der anvendes i HICP, er de køberpriser, som husholdningerne betaler for individuelle varer og tjenesteydelser i monetære transaktioner. 6. Hvis forbrugerne får stillet varer og tjenesteydelser gratis til rådighed, og de senere rent faktisk afkræves betaling herfor, skal der i HICP tages højde for ændringen fra en gratisydelse til den faktiske pris og omvendt. 7. Det skal være muligt ved hjælp af HICP at måle rene prisændringer, uden at der er tale om kvalitetsændringer. HICP skal
8. For at fastslå, om der er tale om en kvalitetsændring, skal der foreligge et klart bevis for, at der er forskel mellem substitutionsprodukttilbuddets egenskaber og det produkttilbud, det erstatter i stikprøven; dvs. en forskel i produkttilbuddets væsentlige prisbestemmende karakteristika som varemærke, materiale eller fabrikat, som er relevante for det pågældende forbrugerformål. Der foreligger ikke en kvalitetsændring, når der foretages en omfattende årlig eller mindre hyppig revision af HICP-stikprøven. Integreringen heraf skal ske ved en passende sammenkædning. Revisioner af HICP-stikprøven fjerner ikke behovet for at inkludere substitutionsprodukttilbud hurtigst muligt mellem to revisioner. 9. Repræsentationen af en basisproduktgruppe eller et basisaggregat defineres ud fra den udgiftsvægt, der er knyttet hertil. Der kan anvendes andre vægtninger inden for basisaggregaterne, når blot det ikke går ud over indeksets repræsentativitet. 10. »Pålidelighed« vurderes på grundlag af »præcision«, som er et udtryk for omfanget af stikprøvefejl, og »repræsentativitet«, som vurderes ud fra forekomsten af bias.« |
|
3) |
I artikel 4, stk. 2, ændres »artikel 2, litra b) « til »artikel 2, stk. 5«. |
|
4) |
Artikel 5 affattes således: »Artikel 5 Minimumsnormer for substitutioner og kvalitetsjusteringer 1. Metoder til korrektion for kvalitetsændringer vurderes på følgende måde:
2. Efter høring af Udvalget for Det Statistiske Program udarbejder Kommissionen (Eurostat) normer for vurdering af kvalitetsjusteringsmetoderne; normerne vil blive udformet fra sag til sag under behørig hensyntagen til omkostningseffektiviteten og den sammenhæng, hvori de anvendes. Vurderingen af kvalitetsjusteringsmetoderne udelukker ikke, at der vedtages gennemførelsesforanstaltninger i henhold til artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2494/95. 3. A- og B-metoderne anses for at være passende kvalitetsjusteringsmetoder. HICP'er anses for at være sammenlignelige, når der er foretaget passende kvalitetsjusteringer. Alt andet lige vil A-metoderne blive foretrukket frem for B-metoderne. 4. Hvis der ikke foreligger passende nationale skøn, anvender medlemsstaterne i givet fald relevante skøn, som er baseret på oplysninger fra Kommissionen (Eurostat). 5. Kvalitetsændringen må under ingen omstændigheder beregnes som svarende til hele prisforskellen mellem de to produkttilbud, medmindre det kan godtgøres, at dette er et passende skøn. 6. Hvis der ikke foreligger passende skøn, beregnes prisændringerne som forskellen mellem substitutionsprisen og prisen på det produkttilbud, der erstattes. 7. Substitutionsprodukttilbud:
|
Artikel 2
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. november 2007.
På Kommissionens vegne
Joaquín ALMUNIA
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 257 af 27.10.1995, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(2) Udtalelse afgivet den 5.10.2007 (EUT C 248 af 23.10.2007, s. 1).
(3) EFT L 229 af 10.9.1996, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1708/2005 (EUT L 274 af 20.10.2005, s. 9).