|
20.10.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 277/5 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1225/2007
af 19. oktober 2007
om udstedelse af importlicenser for hvidløg for delperioden 1. december 2007 til 29. februar 2008
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (2), særlig artikel 7, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I Kommissionens forordning (EF) nr. 341/2007 (3) er der fastsat bestemmelser om åbning og forvaltning af toldkontingenter og om en ordning med importlicenser og oprindelsescertifikater for hvidløg og andre landbrugsprodukter, der importeres fra tredjelande. |
|
(2) |
De mængder, for hvilke traditionelle importører og nye importører indgav ansøgninger om A-licenser i de første fem arbejdsdage af oktober 2007 i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 341/2007, overstiger de disponible mængder for produkter med oprindelse i Kina, Argentina og alle tredjelande undtagen Kina og Argentina. |
|
(3) |
I henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1301/2006 bør det derfor bestemmes, i hvilket omfang de ansøgninger om A-licenser, som Kommissionen har modtaget pr. 15. oktober 2007, jf. artikel 12 i forordning (EF) nr. 341/2007 kan imødekommes — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De ansøgninger om A-licenser, der blev indgivet i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 341/2007 i de første fem arbejdsdage af oktober 2007 og sendt til Kommissionen senest den 15. oktober 2007, imødekommes med de i bilaget anførte procentdele af de ansøgte mængder.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. oktober 2007.
På Kommissionens vegne
Jean-Luc DEMARTY
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).
(2) EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13. Ændret ved forordning (EF) nr. 289/2007 (EUT L 78 af 17.3.2007, s. 17).
BILAG
|
Oprindelse |
Løbenummer |
Tildelingskoefficient |
||
|
Argentina |
||||
|
09.4104 |
50,233470 % |
||
|
09.4099 |
1,360814 % |
||
|
Kina |
||||
|
09.4105 |
20,353575 % |
||
|
09.4100 |
0,658651 % |
||
|
Andre tredjelande |
||||
|
09.4106 |
100 % |
||
|
09.4102 |
14,405889 % |