22.9.2007

Den Europæiske Unions Tidende

L 248/17

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1100/2007

af 18. september 2007

om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 19. juli 2004 vedtog Rådet sine konklusioner vedrørende Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 1. oktober 2003 om udvikling af en EU-handlingsplan for forvaltning af ål, der indeholdt en anmodning til Kommissionen om at fremsætte forslag om langsigtet forvaltning af ål i Europa.

(2)	Den 15. november 2005 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, hvori Kommissionen opfordres til øjeblikkeligt at forelægge et forslag til forordning om genopretning af bestanden af europæisk ål.

(3)

I den seneste videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om europæisk ål fastslås det, at bestanden er uden for sikre biologiske grænser, og at det nuværende fiskeri ikke er bæredygtigt. ICES anbefaler, at der hurtigst muligt udarbejdes en genopretningsplan for hele bestanden af europæisk ål, og at udnyttelse af bestanden og andre menneskelige aktiviteter, der påvirker fiskeriet eller bestanden, reduceres så meget som muligt.

(4)

Der er forskellige forhold og behov i Fællesskabet, som kræver forskellige specifikke løsninger. Der bør tages hensyn til denne diversitet ved planlægningen og gennemførelsen af foranstaltninger til beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af populationen af europæisk ål. Beslutninger bør træffes så tæt som muligt på de steder, hvor ålen udnyttes. Der bør gives forrang til de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer gennem opstilling af åleforvaltningsplaner afstemt efter de regionale og lokale forhold.

(5)

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (2) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (3) har bl.a. til formål at beskytte, bevare og forbedre vandmiljøet dér, hvor ålen tilbringer en del af sin livscyklus, og det er nødvendigt at sikre, at foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, koordineres med og hænger sammen med foranstaltninger, der træffes i henhold til nævnte direktiver. Åleforvaltningsplaner bør navnlig omfatte vandløbsoplande som defineret i direktiv 2000/60/EF.

(6)

For at foranstaltningerne til genopretning af bestanden af europæisk ål kan få den ønskede virkning, kræves der nært samarbejde og samordnet handling på EF-plan og regionalt plan, på medlemsstatsplan og på lokalt plan, ligesom det er en forudsætning, at de relevante offentlige sektorer informeres, konsulteres og inddrages. Med henblik herpå kan støtte fra Den Europæiske Fiskerifond bidrage til den effektive gennemførelse af åleforvaltningsplaner.

(7)	Hvis vandløbsoplande på en medlemsstats nationale territorium ikke kan identificeres og fastlægges som naturlige levesteder for den europæiske ål, bør det være muligt for denne medlemsstat at blive fritaget for forpligtelsen til at opstille en åleforvaltningsplan.

(8)	For at sikre, at foranstaltningerne til genopretning af ålebestanden bliver effektive og velafbalancerede, skal medlemsstaterne informere bredt om, hvilke foranstaltninger de agter at træffe, og hvilke områder de skal omfatte, ligesom foranstaltningernes effektivitet skal evalueres.

(9)	Åleforvaltningsplaner bør godkendes af Kommissionen på grundlag af en teknisk og videnskabelig vurdering foretaget af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri.

(10)

I et vandløbsopland, hvor fiskeri og anden menneskelig aktivitet, der påvirker ål, kan have grænseoverskridende virkninger, bør alle programmer og foranstaltninger koordineres for hele det pågældende vandløbsopland. Koordinationen må dog ikke ske på bekostning af en hurtig indførelse af de nationale dele af åleforvaltningsplanerne. For vandløbsoplande, der strækker sig ud over EF’s grænser, bør EF tilstræbe at sikre den nødvendige koordination med de berørte tredjelande.

(11)

I forbindelse med den grænseoverskridende koordination såvel i som uden for Fællesskabet bør opmærksomheden især rettes mod Østersøen og europæiske kystvande, som ligger uden for anvendelsesområdet for direktiv 2000/60/EF. Behovet for en sådan koordination bør dog ikke være til hinder for, at medlemsstaterne kan træffe hasteforanstaltninger.

(12)	Der bør som del af en åleforvaltningsplan gennemføres særlige foranstaltninger til at øge antallet af ål, der er under 12 cm lange, og som udsættes i europæiske farvande, samt for overførsel af ål, der er under 20 cm lange, til udsætning.

(13)

Inden 31 juli 2013 bør 60 % af den årlige fangst af ål, der er under 12 cm lange, forbeholdes til udsætning. Udviklingen af markedspriser for ål, der er under 12 cm lange, bør overvåges hvert år. I tilfælde af et markant fald i de gennemsnitlige markedspriser for ål, der er under 12 cm lange, og som anvendes til udsætning i ålevandløbsoplande, som defineret af medlemsstaterne, sammenlignet med prisen for ål, der er under 12 cm lange, og som anvendes til andre formål, bør Kommissionen kunne træffe passende foranstaltninger, der kan omfatte en midlertidig nedsættelse af den procentdel af ål, der er under 12 cm lange, og som skal forbeholdes til udsætning.

(14)

Fangster af ål i Fællesskabets farvande, der befinder sig på havsiden af grænsen for de ålevandløbsoplande, som medlemsstaterne har defineret som naturlige levesteder for ål, bør reduceres gradvist ved at reducere fiskeriindsatsen eller fangsterne med mindst 50 % i forhold til den gennemsnitlige fiskeriindsats eller de gennemsnitlige fangster i årene 2004-2006.

(15)	På grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne bør Kommissionen udarbejde en rapport om resultatet af gennemførelsen af åleforvaltningsplanerne og om nødvendigt foreslå eventuelle relevante foranstaltninger til med stor sandsynlighed at sikre, at bestanden af europæiske ål genoprettes.

(16)

Medlemsstaterne bør indføre et kontrol- og overvågningssystem, der er tilpasset omstændighederne og de retlige rammer, der allerede gælder for indvandsfiskeri, der skal være i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (4). I den forbindelse bør medlemsstaterne fremlægge visse oplysninger og skøn vedrørende erhvervsmæssigt fiskeri og fritidsfiskeri for om nødvendigt at støtte rapporter om og evaluering af åleforvaltningsplaner samt kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger. Medlemsstater bør endvidere træffe foranstaltninger til at sikre kontrol og håndhævelse vedrørende import og eksport af ål —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

1. Ved denne forordning fastsættes der rammebestemmelser for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af bestanden af europæisk ål af arten Anguilla anguilla i EF-farvande, i kystlaguner og strandsøer, i vandløbsmundinger og i vandløb og dermed forbundne indre vandveje i medlemsstaterne, der løber ud i havet i ICES-underområde III, IV, VI, VII, VIII og IX eller ud i Middelhavet.

2. Hvad angår Sortehavet og de dermed forbundne flodsystemer træffer Kommissionen senest den 31. december 2007 afgørelse efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik, efter høring af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (5), om hvorvidt disse farvande udgør naturlige levesteder for den europæiske ål i overensstemmelse med denne forordnings artikel 3.

3. Foranstaltninger i henhold til denne forordning skal vedtages og gennemføres, uden at de relevante bestemmelser i direktiv 92/43/EØF og direktiv 2000/60/EF tilsidesættes.

Artikel 2

Opstilling af åleforvaltningsplaner

1. Medlemsstaterne identificerer og fastlægger de individuelle vandløbsoplande på deres nationale territorium, som udgør naturlige levesteder for den europæiske ål (»ålevandløbsoplande«), der kan omfatte marine farvande. Hvis der gives en fyldestgørende begrundelse, kan en medlemsstat fastlægge hele sit nationale område eller en eksisterende regional administrativ enhed som ét ålevandløbsopland.

2. Ved fastlæggelse af ålevandløbsoplande tager medlemsstaterne størst muligt hensyn til de administrative ordninger, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 2000/60/EF.

3. Medlemsstaterne opstiller en åleforvaltningsplan for hvert ålevandløbsopland, som er fastlagt efter stk. 1.

4. Formålet med den enkelte åleforvaltningsplan er at reducere menneskeskabt dødelighed for at skabe stor sandsynlighed for, at det lykkes for mindst 40 % af biomassen af blankål at undslippe tilbage til havet set i forhold til det bedste skøn over den undslipning, der ville have været, hvis bestanden ikke var blevet udsat for menneskeskabt indflydelse. Åleforvaltningsplanen udarbejdes med det formål at opfylde dette mål på lang sigt.

5. Målniveauet for undslipningen bestemmes under hensyntagen til de tilgængelige data for hvert ålevandløbsopland på en eller flere af følgende tre måder:

a)	anvendelse af data, der er indsamlet i den mest hensigtsmæssige periode før 1980, hvis disse er til rådighed i tilstrækkelig mængde og kvalitet

b)	levestedsbaseret vurdering af den potentielle åleproduktion, hvis der ikke er menneskeskabte dødelighedsfaktorer

c)	med henvisning til tilsvarende flodsystemers økologi og hydrografi.

6. Den enkelte åleforvaltningsplan skal indeholde en beskrivelse og en analyse af den aktuelle situation for ålepopulationen i ålevandløbsoplandet og sætte den i relation til målniveauet for undslipning i stk. 4.

7. Den enkelte åleforvaltningsplan skal indeholde foranstaltninger til at nå, overvåge og kontrollere målet i stk. 4. Medlemsstaterne kan fastlægge dette afhængigt af lokale og regionale forhold.

8. En åleforvaltningsplan kan indeholde, men er ikke begrænset til, følgende foranstaltninger:

—	reduktion af det erhvervsmæssige fiskeri

—	begrænsning af fritidsfiskeriet

—	udsætningsforanstaltninger

—	strukturelle foranstaltninger med henblik på at gøre floder passable og forbedre levestederne i floderne samt andre miljøforanstaltninger

—	transport af blankål fra indvande til vande, hvorfra de frit kan undslippe til Sargassohavet

—	bekæmpelse af prædatorer

—	midlertidig slukning af vandkraftturbiner

—	foranstaltninger vedrørende akvakultur.

9. Hver åleforvaltningsplan skal indeholde en tidsplan for, hvornår målniveauet for undslipning i stk. 4 skal være nået, ved at gå gradvist frem og afhængigt af et forventet rekrutteringsniveau. Den skal indeholde foranstaltninger, der vil blive anvendt fra åleforvaltningsplanens første anvendelsesår.

10. Den enkelte medlemsstat skal i åleforvaltningsplanen så hurtigt som muligt gennemføre passende foranstaltninger til reduktion af åledødeligheden forårsaget af faktorer uden for fiskeriet, herunder vandkraftturbiner, pumper eller prædatorer, med mindre dette ikke er nødvendigt for at opfylde planens formål.

11. Hver åleforvaltningsplan skal omfatte en beskrivelse af de kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger, der finder anvendelse i andre vande end EF-farvande i overensstemmelse med artikel 10.

12. En åleforvaltningsplan udgør en forvaltningsplan, der er vedtaget på nationalt plan inden for rammerne af Fællesskabets bevarelsesforanstaltninger, jf. artikel 24, stk. 1, nr. v), i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (6).

Artikel 3

Fritagelse for forpligtelsen til at opstille en åleforvaltningsplan

1. En medlemsstat kan blive fritaget for forpligtelsen til at opstille en åleforvaltningsplan, hvis der gives en fyldestgørende begrundelse for, at vandløbsoplande eller maritime farvande på dens territorium ikke udgør naturlige levesteder for den europæiske ål.

2. Medlemsstaterne sender senest den 1. januar 2008 Kommissionen en anmodning om fritagelse udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1.

3. På basis af en teknisk og videnskabelig vurdering foretaget af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri eller andre relevante videnskabelige organer godkendes fritagelsen af Kommissionen efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002.

4. Når Kommissionen godkender en anmodning om fritagelse, finder artikel 4 ikke anvendelse på den pågældende medlemsstat.

Artikel 4

Meddelelse af åleforvaltningsplaner

1. Medlemsstaterne meddeler senest den 31. december 2008 Kommissionen de åleforvaltningsplaner, som er opstillet efter artikel 2.

2. En medlemsstat, der ikke senest den 31. december 2008 har forelagt Kommissionen en åleforvaltningsplan, skal enten reducere fiskeriindsatsen med mindst 50 % i forhold til den gennemsnitlige indsats i årene 2004-2006 eller reducere fiskeriindsatsen for at sikre en reduktion af ålefangsten med mindst 50 % i forhold til den gennemsnitlige fangst i årene 2004-2006 enten ved at afkorte ålefiskerisæsonen eller ved hjælp af andre tiltag. Denne reduktion iværksættes fra den 1. januar 2009.

3. Fangstreduktionen i stk. 2 kan helt eller delvis erstattes af øjeblikkelige foranstaltninger vedrørende andre menneskeskabte dødelighedsfaktorer, der vil give en mængde vandrende blankål, der svarer til den mængde, fangstreduktionen ville indebære, mulighed for at undslippe til havet for at gyde.

Artikel 5

Godkendelse og iværksættelse af åleforvaltningsplaner

1. På basis af en teknisk og videnskabelig vurdering foretaget af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri eller andre relevante videnskabelige organer godkendes åleforvaltningplanerne af Kommissionen efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002.

2. Medlemsstaterne iværksætter åleforvaltningsplanerne, som Kommissionen har godkendt i overensstemmelse med stk. 1, fra den 1. juli 2009 eller fra det tidligst mulige tidspunkt før denne dato.

3. Fiskeri efter ål af arten Anguilla anguilla er fra den 1. juli 2009 eller fra den tidligere dato, hvor åleforvaltningsplanen iværksættes, tilladt hele året rundt, hvis fiskeriet overholder specifikationer og restriktioner i en åleforvaltningsplan, som Kommissionen har godkendt i overensstemmelse med stk. 1.

4. En medlemsstat, der senest den 31. december 2008 har forelagt Kommissionen en åleforvaltningsplan, som Kommissionen ikke kan godkende i overensstemmelse med stk. 1, skal enten reducere fiskeriindsatsen med mindst 50 % i forhold til den gennemsnitlige indsats i årene 2004-2006 eller reducere fiskeriindsatsen for at sikre en reduktion af ålefangsten med mindst 50 % i forhold til den gennemsnitlige fangst i årene 2004-2006 enten ved at afkorte ålefiskerisæsonen eller ved hjælp af andre tiltag. Denne reduktion iværksættes inden tre måneder efter beslutningen om ikke at godkende planen.

5. Fangstreduktionen i stk. 4 kan helt eller delvis erstattes af øjeblikkelige foranstaltninger vedrørende andre menneskeskabte dødelighedsfaktorer, der vil give en mængde vandrende blankål, der svarer til den mængde, fangstreduktionen ville indebære, mulighed for at undslippe til havet for at gyde.

6. Hvis Kommissionen ikke kan godkende en åleforvaltningsplan, kan medlemsstaten forelægge en revideret plan senest tre måneder efter beslutningen om ikke at godkende planen.

Den reviderede åleforvaltningsplan skal godkendes i overensstemmelse med proceduren i stk. 1. Gennemførelsen af fangstreduktionen omhandlet i stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis Kommissionen godkender en revideret plan.

Artikel 6

Grænseoverskridende åleforvaltningsplaner

1. For vandløbsoplande, der strækker sig over mere end én medlemsstats territorium, opstiller de berørte medlemsstater i fællesskab en åleforvaltningsplan.

Hvis koordinationen kan medføre en forsinkelse, som gør det umuligt at forelægge åleforvaltningsplanen rettidigt, kan medlemsstaterne forelægge åleforvaltningsplaner for deres nationale del af vandløbsoplandet.

2. For ålevandløbsoplande, der strækker sig ud over Fællesskabets territorium, bestræber de pågældende medlemsstater sig på at opstille en åleforvaltningsplan i koordination med de berørte tredjelande, og enhver relevant fiskeriorganisations kompetence respekteres. Hvis de berørte tredjelande ikke deltager i den fælles opstilling af en åleforvaltningsplan, kan de pågældende medlemsstater forelægge åleforvaltningsplaner for den del af ålevandløbsoplandet, der ligger i deres territorium med henblik på at nå målniveauet for undslipning fastsat i artikel 2, stk. 4.

3. Artikel 2, 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på de grænseoverskridende planer, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

Artikel 7

Udsætningsforanstaltninger

1. Hvis en medlemsstat tillader fiskeri efter ål, der er under 12 cm lange, enten som del af en åleforvaltningsplan opstillet i overensstemmelse med artikel 2, eller som del af en reduktion af fangstindsatsen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, eller artikel 5, stk. 4, skal den forbeholde mindst 60 % af de ål, der er under 12 cm lange, som hvert år fanges i den pågældende medlemsstat, til markedsføring med henblik på anvendelse til udsætning i ålevandløbsoplande som fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, for at opnå et højere undslipningsniveau for blankål.

2. De 60 % til bestandsgenopbygning skal fastsættes i en åleforvaltningsplan, der opstilles i henhold til artikel 2. Der startes med mindst 35 % i en åleforvaltningsplans første anvendelsesår, og derefter sker der en trinvis forhøjelse med mindst 5 % pr. år. Niveauet på 60 % skal være nået inden den 31. juli 2013.

3. For at sikre, at de respektive procentdele i stk. 2 af de fangne ål, der er under 12 cm lange, anvendes som led i et udsætningsprogram, skal medlemsstaterne indføre et passende rapporteringssystem.

4. Overførslen af ål til udsætning skal indgå i en åleforvaltningsplan som defineret i artikel 2. Åleforvaltningsplanerne fastlægger den mængde ål under 20 cm lange, som er nødvendig til udsætning for at opnå højere undslipningsniveauer for blankål.

5. Kommissionen aflægger årligt rapport til Rådet om udviklingen i markedspriserne for ål, der er under 12 cm lange. Med henblik herpå opretter de berørte medlemsstater en egnet ordning til overvågning af priserne og aflægger årligt rapport til Kommissionen om disse priser.

6. I tilfælde af et markant fald i de gennemsnitlige markedspriser for ål til udsætning sammenlignet med priserne for ål, der anvendes til andre formål, underretter de berørte medlemsstater Kommissionen. Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002 passende foranstaltninger til at imødegå denne situation, herunder eventuelt en midlertidig nedsættelse af procentdelene i stk. 2.

7. Kommissionen aflægger senest den 1. juli 2011 rapport til Rådet og evaluerer foranstaltningerne vedrørende udsætning, herunder udviklingen i markedspriserne. På grundlag af denne evaluering træffer Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen afgørelse om passende foranstaltninger, der skal afbalancere foranstaltningerne vedrørende udsætning, samtidig med, at de procentdele, der er omhandlet i stk. 2, nås.

8. Udsætning betragtes som en bevaringsforanstaltning som defineret i artikel 38, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1198/2006, såfremt

—	den er en del af en åleforvaltningsplan opstillet i overensstemmelse med artikel 2

—	den vedrører ål, der er under 20 cm lange, og

—	den bidrager til at nå målniveauet for undslipning på 40 % omhandlet i artikel 2, stk. 4.

Artikel 8

Foranstaltninger vedrørende Fællesskabets farvande

1. Hvis en medlemsstat udøver fiskeri efter ål i Fællesskabets farvande, skal medlemsstaten enten reducere sin fiskeriindsats med mindst 50 % i forhold til den gennemsnitlige fiskeriindsats i årene 2004-2006 eller reducere fiskeriindsatsen for at sikre en reduktion af ålefangsten med mindst 50 % i forhold til den gennemsnitlige fangst i årene 2004-2006. Denne reduktion gennemføres gradvis, i begyndelsen med 15 % om året i de første to år over en 5-års-periode fra den 1. juli 2009.

2. I stk. 1 forstås ved Fællesskabets farvande de farvande, der befinder sig på havsiden af grænsen for de ålevandløbsoplande, der udgør naturlige levesteder for ål som defineret af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1.

Artikel 9

Rapporter og evaluering

1. Hver medlemsstat aflægger rapport til Kommissionen, i første omgang hvert tredje år, idet den første rapport skal aflægges senest den 30. juni 2012. Antallet af rapporter nedsættes til én hvert sjette år, efter at de første tre treårige rapporter er forelagt. Rapporterne skal redegøre for overvågningen, effektiviteten og resultaterne og skal navnlig give de bedste skøn over

a)	den andel af biomassen af blankål, der for hver medlemsstat undslipper tilbage til havet for at gyde, eller den andel af biomassen af blankål, der forlader den pågældende medlemsstats territorium som led i en vandring mod havet for at gyde set i relation til undslipningsniveauet i artikel 2, stk. 4

b)	omfanget af fiskeriindsatsen efter ål for hvert år, og den reduktion, der er foretaget i henhold til artikel 4, stk. 2, og artikel 5, stk. 4

c)	omfanget af dødelighedsfaktorer uden for fiskeriet, og den reduktion, der er foretaget i henhold til artikel 2, stk. 10

d)	mængden af fangede ål, der er under 12 cm lange, og de andele heraf, som anvendes til forskellige formål.

2. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2013 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en statistisk og videnskabelig evaluering af resultatet af åleforvaltningsplanernes gennemførelse og en udtalelse fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri.

3. Kommissionen foreslår på baggrund af den i stk. 2 omhandlede rapport eventuelle relevante foranstaltninger til med stor sandsynlighed at sikre, at bestanden af europæisk ål bliver genoprettet, og Rådet træffer med kvalificeret flertal afgørelse om alternative foranstaltninger til at nå målniveauet for undslipning omhandlet i artikel 2, stk. 4, eller en reduktion af fangstindsatsen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, og artikel 5, stk. 4.

Artikel 10

Kontrol og håndhævelse i andre vande end Fællesskabets farvande

1. Medlemsstaterne opretter et kontrol- og fangstovervågningssystem, der er tilpasset de omstændigheder og retlige rammer, der allerede gælder for indvandsfiskeriet i de pågældende medlemsstater, og som skal være i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EØF) nr. 2847/93.

2. Kontrol- og fangstovervågningssystemet skal indeholde en grundig beskrivelse af alle systemer for tildeling af fiskerirettigheder i ålevandløbsoplande, der udgør naturlige levesteder for ål som defineret af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, herunder privatejede vande.

Artikel 11

Oplysninger om fiskeriaktiviteter

1. Inden den 1. januar 2009 fremlægger hver medlemsstat følgende oplysninger om erhvervsmæssigt fiskeri:

—	en liste over alle fiskerfartøjer, der fører dens flag, og som har tilladelse til at fiske efter ål i Fællesskabets farvande i overensstemmelse med artikel 8, uanset fartøjets længde overalt

—	en liste over alle fiskerfartøjer, kommercielle enheder eller fiskere, der har tilladelse til at fiske efter ål i ålevandløbsoplande, der udgør naturlige levesteder for ål som defineret af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1.

—	en liste over alle auktionscentre eller andre organer eller personer, der har fået tilladelse af medlemsstaterne til at foretage den første markedsføring af ål.

2. Medlemsstaterne udarbejder regelmæssigt et skøn over antallet af fritidsfiskere og deres fangster af ål.

3. På anmodning af Kommissionen giver medlemsstaterne de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

Artikel 12

Kontrol og håndhævelse vedrørende import og eksport af ål

Senest den 1. juli 2009 skal medlemsstaterne:

—	træffe de nødvendige foranstaltninger til at identificere oprindelsen og sikre sporbarheden af alle levende ål, der importeres til eller eksporteres fra deres territorium

—	afgøre, om ål, der er fanget i Fællesskabet og eksporteret fra deres område, er fanget på en måde, der stemmer overens med Fællesskabets bevarelsesforanstaltninger

—	træffe foranstaltninger til at afgøre, om ål fanget i en relevant fiskeriorganisations farvande og importeret til deres territorium, er fanget på en måde, der stemmer overens med de regler, der er aftalt med den pågældende regionale fiskeriorganisation.

Artikel 13

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. september 2007.

På Rådets vegne

R. PEREIRA

Formand

(1) Udtalelse af 16.5.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. Senest ændret ved direktiv 2006/105/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 368).

(3) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2455/2001/EF (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1).

(4) EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1967/2006 (EUT L 409 af 30.12.2006, s. 11. Berigtiget i EUT L 36 af 8.2.2007, s. 6).

(5) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(6) EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1.