25.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 193/6

(1)

Efter forordning (EF) nr. 994/98 kan Kommissionen udstede en forordning om, at støtteforanstaltninger, der ligger under et bestemt loft, ikke anses for at opfylde kriterierne i traktatens artikel 87, stk. 1, og derfor ikke er omfattet af anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3.

(2)

På grundlag af den pågældende forordning udstedte Kommissionen forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (3), hvori der fastsættes et loft på 100 000 EUR pr. støttemodtager pr. treårsperiode. Oprindeligt gjaldt denne forordning ikke for landbrugs-, fiskeri- og akvakultur- samt transportsektoren på grund af særreglerne for disse sektorer.

(3)

Med hensyn til landbrugs- og fiskerisektoren blev der ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1860/2004 af 6. oktober 2004 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte i landbrugs- og fiskerisektoren (4) fastsat et specifikt loft på 3 000 EUR pr. støttemodtager pr. treårsperiode for disse sektorer, da Kommissionens erfaringer viste, at meget små støttebeløb, der ydes i landbrugssektoren, ikke opfylder kriterierne i traktatens artikel 87, stk. 1, hvis visse betingelser er opfyldt. Dette er tilfældet, når både den støtte, som individuelle producenter modtager, er lille, og den samlede støtte, der ydes til disse sektorer, ikke overstiger en lille procentdel af produktionsværdien.

(4)

På grund af de ændrede økonomiske forhold og erfaringerne med anvendelsen af de eksisterende de minimis-regler skønnedes det nødvendigt at ændre disse regler. Derfor udstedte Kommissionen forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (5). Den forordning afløste forordning (EF) nr. 69/2001, forhøjede det generelle de minimis-loft fra 100 000 EUR til 200 000 EUR, udvidede forordningens anvendelsesområde til også at omfatte forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter og indførte et nyt de minimis-loft på 100 000 EUR for statsstøtte til vejtransportsektoren.

(5)

Erfaringerne i den seneste tid med anvendelsen af statsstøttereglerne i fiskerisektoren, og især de minimis-loftet i forordning (EF) nr. 1860/2004 og retningslinjerne for behandling af statsstøtte til fiskeri og akvakultur (6), har vist, at risikoen for fordrejning af konkurrencevilkårene på grund af de minimis-støtte er mindre end forudset i 2004.

(6)

Efter Kommissionens erfaringer kan støtte til virksomheder i fiskerisektoren på højst 30 000 EUR pr. støttemodtager pr. treårsperiode anses for ikke at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og/eller fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene, hvis det samlede beløb af sådan støtte til alle virksomheder i en treårsperiode ligger under et loft svarende til ca. 2,5 % af værdien af den årlige fiskeriproduktion. Det bør derfor fremføres, at sådan statsstøtte ikke falder ind under traktatens artikel 87, stk. 1. De år, der skal lægges til grund i den forbindelse, er skatteårene, dvs. de år, som den pågældende medlemsstat anvender i skattemæssig sammenhæng. Den relevante treårsperiode er glidende i den forstand, at det, hver gang der ydes ny de minimis-støtte, bør beregnes, hvor meget de minimis-støtte i alt der er ydet i det pågældende skatteår samt i de foregående to skatteår.

(7)

Når der ydes de minimis-støtte, bør anden statsstøtte ydet af medlemsstaten også tages med i beregningerne.

(8)

Støtte, der overstiger de minimis-loftet, bør ikke kunne opdeles i en række mindre dele for dermed at kunne komme ind under denne forordnings anvendelsesområde.

(9)

Efter de principper, der gælder for statsstøtte omfattet af traktatens artikel 87, stk. 1, bør de minimis-støtte anses for at være ydet på det tidspunkt, hvor støttemodtageren er støtteberettiget efter den gældende nationale ordning.

(10)

EF-Domstolen har fastslået, at medlemsstaterne, når Fællesskabet ved lov har indført en fælles markedsordning i en given landbrugssektor, har pligt til at afstå fra enhver foranstaltning, der kan underminere eller fravige denne ordning (7). Dette princip gælder også i fiskerisektoren. Denne forordning bør derfor ikke anvendes på støtte, hvis størrelse fastsættes på grundlag af prisen for eller mængden af produkter, der bringes på markedet.

(11)

Denne forordning bør ikke anvendes på eksportstøtte eller de minimis-støtte, der begunstiger indenlandske produkter frem for importerede. Den bør heller ikke anvendes på støtte til finansiering af etablering og drift af distributionsnet i andre lande. Støtte til deltagelse i varemesser eller til undersøgelser eller konsulenttjenester, der er nødvendige for lancering af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt marked, betragtes normalt ikke som eksportstøtte.

(12)

Denne forordning bør ikke anvendes på kriseramte virksomheder som omhandlet i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (8) i betragtning af vanskelighederne med at fastlægge bruttosubventionsækvivalenten for støtte til denne type virksomheder.

(13)

I betragtning af den fælles fiskeripolitiks mål bør støtte til udvidelse af fiskerikapaciteten og støtte til bygning eller erhvervelse af fiskerfartøjer ikke falde ind under forordningens anvendelsesområde, bortset fra støtte til modernisering over hoveddækket, jf. artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (9).

(14)

For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og korrekt anvendelse af de minimis-loftet bør medlemsstaterne anvende samme beregningsmetode. For at lette beregningen og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1998/2006 bør støtte, der ikke udbetales som kontante tilskud, omregnes til bruttosubventionsækvivalenten. Subventionsækvivalenten for andre former for gennemsigtig støtte end rateudbetalt støtte beregnes på grundlag af de gældende markedsrenter på støttetidspunktet. Med henblik på ensartet, gennemskuelig og enkel anvendelse af statsstøttereglerne bør markedsrentesatserne i forbindelse med denne forordning anses for at svare til de referencesatser, der med regelmæssige mellemrum fastsættes af Kommissionen på grundlag af objektive kriterier og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende eller på internettet. Det kan dog være nødvendigt at lægge yderligere basispoint til minimumssatsen på grund af den stillede sikkerhed eller den risiko, der er knyttet til støttemodtageren.

(15)

For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og effektiv overvågning bør denne forordning kun anvendes på de minimis-støtte, som er gennemsigtig. Gennemsigtig støtte er støtte, hvor det er muligt nøjagtigt forudberegne støttens bruttosubventionsækvivalent, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering. En sådan præcis beregning kan feks foretages i forbindelse med tilskud, rentetilskud og begrænsede skattefritagelser. Støtte i form af kapitaltilførsler bør kun betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis den samlede offentlige kapitaltilførsel ikke overstiger de minimis-loftet. Støtte i form af foranstaltninger for risikovillig kapital, jf. EF-retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder (10), bør kun betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis den kapital, der leveres gennem risikokapitalordningen, ikke overstiger de minimis-loftet for hver enkelt virksomhed. Støtte i form af lån bør behandles som gennemsigtig de minimis-støtte, når bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet efter de gældende markedsrenter på støttetidspunktet.

(16)

Denne forordning udelukker ikke, at en foranstaltning vedtaget af en medlemsstat eventuelt ikke betragtes som statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 1, af andre grunde end dem, der er nævnt i denne forordning, feks i tilfælde af kapitaltilførsler, hvor foranstaltningen er vedtaget i overensstemmelse med markedsinvestorprincippet.

(17)

Det er nødvendigt at skabe retssikkerhed med hensyn til garantiordninger, som ikke vil kunne påvirke samhandelen eller fordreje konkurrencen, og for hvilke der foreligger tilstrækkelige oplysninger til, at der kan foretages en pålidelig vurdering af de potentielle virkninger. Forordningen bør derfor omsætte det generelle de minimis-loft på 30 000 EUR til et garantispecifikt loft baseret på det garanterede beløb for det individuelle lån, som ligger til grund for garantien. Dette specifikke loft bør beregnes efter en metode til vurdering af det statsstøtte i form af garantiordninger for lån til rentable virksomheder. Den metode og de oplysninger, der anvendes til beregning af det garantispecifikke loft, bør ikke anvendes på kriseramte virksomheder som omhandlet i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder. Dette specifikke loft bør derfor ikke gælde for individuel ad hoc-støtte, som ydes uden for en garantiordnings anvendelsesområde, for støtte til kriseramte virksomheder eller for garantier for underliggende transaktioner, der ikke udgør et lån, såsom garantier for aktietransaktioner. Det specifikke loft bør fastsættes på grundlag af det forhold, at en garanti på 225 000 EUR kan anses for at have en bruttosubventionsækvivalent svarende til de minimis-loftet fastsat ved denne forordning, når der tages hensyn til en maksimumssats (nettomisligholdelsesrate) på 13 %, der repræsenterer det mest pessimistiske scenario for garantiordninger i Fællesskabet. Kun garantier, der dækker op til 80 % af det underliggende lån, bør være omfattet af dette specifikke loft.

(18)

Kommissionen har pligt til at sikre, at statsstøttereglerne overholdes, og især at støtte, der ydes efter de minimis-reglerne, opfylder de fastsatte betingelser. Efter traktatens artikel 10 bør medlemsstaterne lette udførelsen af denne opgave ved at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den samlede støtte, der ydes efter de minimis-reglerne, ikke overstiger loftet på 30 000 EUR pr. støttemodtager eller det samlede loft, der fastsættes af Kommissionen ud fra fiskeriproduktionsværdien pr. medlemsstat pr. tre skatteår. Når medlemsstaterne yder de minimis-støtte, bør de derfor meddele den pågældende virksomhed, hvor stort et støttebeløb det drejer sig om, og at der er tale om de minimis-støtte med henvisning til denne forordning. Inden medlemsstaten yder en sådan støtte, bør den også indhente en erklæring fra virksomheden om anden de minimis-støtte, som virksomheden har modtaget i det indeværende og de to foregående skatteår, og nøje kontrollere, at de minimis-loftet ikke overskrides som følge af den nye de minimis-støtte. Alternativt kan det også sikres, at lofterne overholdes, ved at føre et centralt register.

(19)

Af klarhedsgrunde, og eftersom der er forskelligt loft over de minimis-støtte til fiskerisektoren og landbrugssektoren, bør der udstedes en specifik forordning, der kun gælder for fiskerisektoren, og forordning (EF) nr. 1860/2004 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(20)

Under hensyntagen til Kommissionens erfaringer og især til, hvor hyppigt det generelt er nødvendigt at revidere statsstøttepolitikken, samt til anvendelsesperioden for forordning (EF) nr. 1998/2006 og forordning (EF) nr. 1860/2004, bør nærværende forordnings anvendelsesperiode begrænses til den 31. december 2013. Skulle denne forordning løbe ud uden at blive forlænget, bør medlemsstaterne have en tilpasningsperiode på seks måneder for de minimis-støtte under denne forordning. Af hensyn til retssikkerheden bør det fastslås, hvilken virkning denne forordning får for støtte ydet før forordningens ikrafttræden —

a)

støtte, der fastsættes ud fra prisen for eller mængden af produkter, der bringes på markedet

b)

støtte til eksportrelaterede aktiviteter, dvs. støtte, der er direkte knyttet til de eksporterede mængder, støtte til etablering og drift af et distributionsnet eller støtte til andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomhed

c)

støtte, som er betinget af, at der anvendes indenlandske produkter frem for importerede

d)

støtte til udvidelse af fiskerikapaciteten, udtrykt i tonnage eller maskineffekt, jf. artikel 3, litra n), i forordning (EF) nr. 2371/2002, medmindre det drejer sig om støtte til modernisering over hoveddækket, jf. artikel 11, stk. 5, i samme forordning

e)

støtte til erhvervelse eller bygning af fiskerfartøjer

f)

støtte til kriseramte virksomheder.

a)

»virksomheder i fiskerisektoren«: virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og afsætning af fiskevarer

b)

»fiskevarer«: varer som defineret i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (11)

c)

»forarbejdning og afsætning«: alle aktiviteter, herunder håndtering, behandling, produktion og distribution, mellem landings- eller høsttidspunktet og færdigvarestadiet.

a)

Støtte i form af lån behandles som gennemsigtig de minimis-støtte, når bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på basis af gældende markedsrenter på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet.

b)

Støtte i form af kapitaltilførsler betragtes kun som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis den samlede offentlige kapitaltilførsel ikke overstiger de minimis-loftet.

c)

Støtte i form af foranstaltninger for risikokapital betragtes kun som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis den kapital, der leveres gennem risikokapitalordningen, ikke overstiger de minimis-loftet for hver enkelt virksomhed.

d)

Støtte i form af tilbagebetalingspligtige forskud betragtes ikke som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis de samlede tilbagebetalingspligtige forskud overstiger den tærskel, der gælder i henhold til denne forordning.

e)

Individuel støtte, der i henhold til en garantiordning ydes til virksomheder, som ikke er kriseramte, behandles som gennemsigtig de minimis-støtte, når den garanterede del af det underliggende lån ikke overstiger 225 000 EUR pr. virksomhed. Hvis den garanterede del af det underliggende lån kun tegner sig for en given andel af dette loft, anses garantiens bruttosubventionsækvivalent for at svare til den samme andel af det gældende loft fastsat i stk. 2. Garantien må ikke overstige 80 % af det underliggende lån.

a)

I titlen ændres »landbrugs- og fiskerisektoren« til »landbrugssektoren«.

b)

I artikel 1 ændres »landbrugs- og fiskerisektoren« til »landbrugssektoren«.

c)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

d)

Artikel 3, stk. 2, tredje afsnit, udgår.

e)

I artikel 4, stk. 2, ændres »henholdsvis landbrug og fiskeri« til »landbrug«.

f)

I artikel 4, stk. 3, andet afsnit, ændres »landbrugs- eller fiskerisektoren« til »landbrugssektoren«.

g)

Bilag II udgår.