31.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 199/30

(1)

Den 26. oktober 2004 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (2) (herefter benævnt »agenturet«).

(2)

En medlemsstat, som står i en situation, der kræver øget teknisk og operativ bistand ved dens ydre grænser, kan, uden at det berører traktatens artikel 64, stk. 2 og i overensstemmelse med artikel 7 og 8 i forordning (EF) nr. 2007/2004, bede agenturet om bistand i form af samordning, når flere medlemsstater er berørt.

(3)

Effektiv forvaltning af de ydre grænser ved hjælp af kontrol og overvågning bidrager til at bekæmpe ulovlig indvandring og menneskehandel og forebygge enhver trussel mod medlemsstaternes indre sikkerhed, offentlige orden, offentlige sundhed og internationale forbindelser. Grænsekontrol er ikke kun i den medlemsstats interesse, ved hvis ydre grænse kontrollen foretages, men i alle de medlemsstaters interesse, der har ophævet grænsekontrollen ved deres indre grænser.

(4)

Ansvaret for kontrol af de ydre grænser ligger hos medlemsstaterne. Under hensyntagen til de kritiske situationer, som medlemsstaterne sommetider skal håndtere ved deres ydre grænser, specielt når der visse steder ved de ydre grænser ankommer et stort antal tredjelandsstatsborgere, som forsøger at indrejse ulovligt på medlemsstaternes område, kan det blive nødvendigt at bistå medlemsstater ved at stille passende og tilstrækkelige ressourcer til rådighed, navnlig personale.

(5)

De nuværende muligheder for at yde effektiv praktisk bistand vedrørende personkontrol ved de ydre grænser og overvågning af de ydre grænser på EU-plan anses ikke for at være tilstrækkelige, navnlig i situationer, hvor der til medlemsstaterne ankommer et stort antal tredjelandsstatsborgere, som forsøger at indrejse ulovligt på medlemsstaternes område.

(6)

En medlemsstat bør således have mulighed for at anmode om, at der inden for rammerne af agenturet på dens område indsættes hurtige grænseindsatshold bestående af specialuddannede eksperter fra andre medlemsstater, som midlertidigt skal bistå dens nationale grænsevagter. Indsættelse af hurtige grænseindsatshold vil bidrage til øget solidaritet og gensidig bistand mellem medlemsstaterne.

(7)

Indsættelse af hurtige grænseindsatshold til støtte i en begrænset periode bør ske i ekstraordinære og akutte situationer. Sådanne situationer opstår, når en medlemsstat er stillet over for en massetilstrømning af tredjelandsstatsborgere, der forsøger at indrejse ulovligt på dens område, hvilket kræver en øjeblikkelig indsats, og hvor indsættelsen af et hurtigt grænseindsatshold bidrager til at sikre en effektiv indsats. Det er ikke hensigten, at hurtige grænseindsatshold skal yde bistand i længere tid.

(8)

De hurtige grænseindsatshold afhænger af de planlagte opgaver, mulighederne for indsættelse samt af, hvor hyppigt der er behov herfor. For at sikre, at de hurtige grænseindsatshold kan operere effektivt, bør medlemsstaterne stille et passende antal grænsevagter til rådighed (»den hurtige pulje«), under hensyn til navnlig specialiseringen og størrelsen af deres egne grænsevagtkorps. Medlemsstaterne bør derfor oprette nationale puljer af eksperter for dermed at bidrage til, at denne forordning kan gennemføres effektivt. Agenturet bør tage hensyn til forskellene i medlemsstaternes størrelse og den tekniske specialisering af deres grænsevagtkorps.

(9)

Bedste praksis fra mange medlemsstater viser, at kendskab inden indsættelsen til profilerne (færdigheder og kvalifikationer) for de grænsevagter, der stilles til rådighed, bidrager markant til effektiv planlægning og gennemførelse af operationerne. Agenturet bør således fastsætte profilerne for og det samlede antal af de grænsevagter, som skal stilles til rådighed for de hurtige grænseindsatshold.

(10)

Der bør indføres en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold, så både agenturet og medlemsstaterne får tilstrækkelig fleksibilitet, og der sikres et højt niveau af effektivitet ved udførelsen af opgaverne.

(11)

Agenturet bør blandt andet koordinere sammensætningen, uddannelsen og indsættelsen af de hurtige grænseindsatshold. Det er derfor nødvendigt at indføre nye bestemmelser i forordning (EF) nr. 2007/2004 vedrørende agenturets rolle i forhold til disse hold.

(12)

Når en medlemsstat står i en situation med massetilstrømning af tredjelandsstatsborgere, der forsøger at indrejse ulovligt på dens område, eller i en anden usædvanlig situation, der i væsentlig grad berører udførelsen af nationale opgaver, kan den afstå fra at stille nationale grænsevagter til rådighed for indsættelse.

(13)

For at kunne samarbejde effektivt med de nationale grænsevagter bør medlemmerne af holdene kunne udføre opgaver vedrørende personkontrol ved og overvågning af de ydre grænser, mens de er indsat i den medlemsstat, som har anmodet om deres bistand.

(14)

Tilsvarende bør de fælles operationer, som samordnes af agenturet, gøres endnu mere effektive ved at give gæstemedarbejdere fra andre medlemsstater mulighed for midlertidigt at udføre opgaver vedrørende personkontrol ved og overvågning af de ydre grænser.

(15)

Det er derfor nødvendigt at indføre nye bestemmelser i forordning (EF) nr. 2007/2004 vedrørende de opgaver, som skal udføres af gæstemedarbejdere, som indsættes i en medlemsstat på dennes anmodning inden for rammerne af agenturet, og vedrørende disse gæstemedarbejderes beføjelser.

(16)

Denne forordning bidrager til den korrekte anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (3). Dette indebærer, at medlemmerne af holdene og gæstearbejderne ikke bør udøve forskelsbehandling, der er baseret på køn, racemæssig eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, når de varetager grænsekontrol og -overvågning. Foranstaltninger, der træffes i forbindelse med udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser, bør stå i et rimeligt forhold til målet med foranstaltningerne.

(17)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Den bør bringes i anvendelse under overholdelse af medlemsstaternes forpligtelser vedrørende international beskyttelse og non-refoulement.

(18)

Ved anvendelsen af denne forordning bør de forpligtelser, der følger af den internationale havret overholdes i fuld udstrækning, navnlig for så vidt angår eftersøgnings- og redningsoperationer.

(19)

Ved anvendelsen af denne forordning finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (4) anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger.

(20)

For Islands og Norges vedkommende er denne forordning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (5), der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (6) om visse gennemførelsesbestemmelser til den nævnte aftale.

(21)

For Schweiz' vedkommende er denne forordning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/849/EF (7) og artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/860/EF (8).

(22)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da denne forordning udbygger Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, bør Danmark inden seks måneder efter datoen for denne forordnings vedtagelse træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.

(23)

Denne forordning er et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (9). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(24)

Denne forordning er et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (10). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(25)

I denne forordning udgør bestemmelserne i artikel 6, stk. 8 og 9, i det omfang de henviser til adgang til Schengen-informationssystemet, bestemmelser, der bygger på Schengen-reglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, som omhandlet i artikel 3, stk. 2 i tiltrædelsesakten fra 2003 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten fra 2005 —

1)

»agenturet«: Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser

2)

»medlemmer af holdene«: grænsevagter fra andre medlemsstater end værtsmedlemsstaten, som gør tjeneste i de hurtige grænseindsatshold

3)

»anmodende medlemsstat«: en medlemsstat, hvis kompetente myndigheder anmoder agenturet om at indsætte hurtige grænseindsatshold på dens område

4)

»værtsmedlemsstat«: en medlemsstat, på hvis område en indsættelse af et hurtigt grænseindsatshold finder sted

5)

»oprindelsesmedlemsstat«: den medlemsstat, i hvilken et medlem af holdet tilhører grænsevagterne.

a)

navn og nationalitet

b)

rang og

c)

et nyere digitaliseret foto.

1)

Artikel 1, stk. 4, udgår.

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 1a

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

3)

I artikel 2, stk. 1, indsættes følgende nye litra:

4)

Artikel 8, stk. 3, affattes således:

»3.   Agenturet kan indkøbe teknisk udstyr til kontrol og overvågning af de ydre grænser til brug for dets eksperter og inden for rammerne af de hurtige grænseindsatshold, mens disse er indsat.«

5)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 8a

Hurtige grænseindsatshold

Efter anmodning fra en medlemsstat, der står i en situation med et akut og ekstraordinært pres, specielt når der til steder ved de ydre grænser ankommer et stort antal tredjelandsstatsborgere, som forsøger at indrejse ulovligt på medlemsstatens område, kan agenturet i en begrænset periode indsætte et eller flere hurtige grænseindsatshold (i det følgende benævnt »hold«) i den anmodende medlemsstat i en passende periode, i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 863/2007.

Artikel 8b

Sammensætningen af hurtige grænseindsatshold

1.   I situationer, som beskrevet i artikel 8a i denne forordning, meddeler medlemsstaterne på anmodning af agenturet straks antal, navne og profiler for de grænsevagter fra deres nationale pool, som de kan stille til rådighed inden for fem dage til oprettelse af et hold. Medlemsstaterne stiller grænsevagter til rådighed efter anmodning fra agenturet, medmindre de står i en usædvanlig situation, der væsentligt berører udførelsen af nationale opgaver.

2.   Når den administrerende direktør fastlægger sammensætningen af et hold med henblik på indsættelse, tager den pågældende især hensyn til den specifikke situation, som den anmodende medlemsstat står i. Holdet sammensættes i overensstemmelse med den operative plan, som er omhandlet i artikel 8e.

Artikel 8c

Uddannelse og øvelser

Agenturet giver de grænsevagter, som er en del af den hurtige pulje, jf. artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 863/2007, den videreuddannelse, som er relevant for deres opgaver og beføjelser og afholder regelmæssige øvelser med de pågældende grænsevagter i overensstemmelse med den plan for videreuddannelse og øvelser, som er fastlagt i agenturets årlige arbejdsprogram.

Artikel 8d

Procedure for beslutningstagning om indsættelse af de hurtige grænseindsatshold

1.   En anmodning om indsættelse af holdene i overensstemmelse med artikel 8a skal indeholde en beskrivelse af situationen, eventuelle mål og forventede behov i forbindelse med indsættelsen. Om nødvendigt kan den administrerende direktør udsende eksperter fra agenturet for at vurdere situationen ved den anmodende medlemsstats ydre grænser.

2.   Den administrerende direktør underretter straks bestyrelsen om en medlemsstats anmodning om indsættelse af holdene.

3.   Når den administrerende direktør træffer beslutning om en anmodning fra en medlemsstat, tager han hensyn til resultaterne af agenturets risikoanalyser og alle andre relevante oplysninger fra den anmodende medlemsstat eller en anden medlemsstat.

4.   Den administrerende direktør træffer beslutning om anmodningen om indsættelse af holdene hurtigst muligt og senest fem arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af anmodningen. Den administrerende direktør underretter samtidig skriftligt den anmodende medlemsstat og bestyrelsen om beslutningen. Beslutningen skal indeholde oplysninger om de vigtigste grunde, som den er baseret på.

5.   Hvis den administrerende direktør beslutter at indsætte ét eller flere hold, udarbejder agenturet og den anmodende medlemsstat straks en operativ plan i overensstemmelse med artikel 8e.

6.   Så snart den operative plan er fastlagt, underretter den administrerende direktør medlemsstaterne om det ønskede antal af og profilerne for de grænsevagter, der skal sættes ind i holdene. Disse oplysninger sendes skriftligt til de nationale kontaktpunkter, som er udpeget efter artikel 8f, og skal angive den dato, hvor indsættelsen skal finde sted. Der fremsendes også en kopi af den operative plan.

7.   I tilfælde af den administrerende direktørs forfald træffes afgørelserne om indsættelse af holdene af vicedirektøren.

8.   Medlemsstaterne stiller grænsevagter til rådighed efter anmodning fra agenturet, medmindre de står i en usædvanlig situation, der væsentligt berører udførelsen af nationale opgaver.

9.   Indsættelsen af holdene finder sted senest fem arbejdsdage efter den dato, hvor den operative plan fastlægges af den administrerende direktør og den anmodende medlemsstat.

Artikel 8e

Operativ plan

1.   Den administrerende direktør og den anmodende medlemsstat fastlægger en operativ plan, som fastsætter de præcise betingelser for indsættelsen af holdene. Den operative plan skal indeholde følgende:

2.   Alle ændringer eller tilpasninger af den operative plan skal godkendes af både den administrerende direktør og den anmodende medlemsstat. Agenturet sender straks en kopi af den ændrede eller tilpassede operative plan til de deltagende medlemsstater.

Artikel 8f

Nationale kontaktpunkter

Medlemsstaterne udpeger et nationalt kontaktpunkt med henblik på kommunikation med agenturet om alle spørgsmål vedrørende holdene. Det nationale kontaktpunkt skal kunne kontaktes til enhver tid.

Artikel 8g

Koordinationsansvarlig

1.   Den administrerende direktør udpeger en eller flere eksperter fra agenturets personale, der skal indsættes som agenturets koordinationsansvarlige. Den administrerende direktør underretter værtsmedlemsstaten om udpegelsen.

2.   Den koordinationsansvarlige handler på agenturets vegne med hensyn til alle aspekter af indsættelsen af holdene. Den koordinationsansvarlige skal navnlig:

3.   I overensstemmelse med artikel 25, stk. 3, litra f), kan den administrerende direktør bemyndige den koordinationsansvarlige til at bistå med at løse eventuel uenighed om gennemførelsen af den operative plan og indsættelsen af holdene.

4.   Den koordinationsansvarlige tager ved varetagelsen af sine opgaver kun imod instruktioner fra agenturet.

Artikel 8h

Omkostninger

1.   Agenturet dækker følgende omkostninger, som afholdes af medlemsstaterne, når de stiller grænsevagter til rådighed til de formål, som er nævnt i artikel 8a og 8c:

2.   Bestyrelsen fastsætter nærmere regler for betaling af dagpenge til medlemmerne af holdene.«

6)

Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

Opgaver og beføjelser for gæstemedarbejderne

1.   Gæstemedarbejderne kan udføre alle opgaver og udøve alle beføjelser i forbindelse med grænsekontrol eller grænseovervågning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (12), og som er nødvendige for at opfylde nævnte forordnings målsætning.

2.   Under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser overholder gæstemedarbejderne fællesskabslovgivningen og værtsmedlemsstatens nationale lovgivning.

3.   Gæstemedarbejderne kan kun udføre opgaver og udøve beføjelser i henhold til instrukserne fra og generelt under tilstedeværelse af en grænsevagt fra værtsmedlemsstaten.

4.   Gæstemedarbejderne bærer deres egen uniform, mens de udfører deres opgaver og udøver deres beføjelser. De bærer et blåt armbind med Den Europæiske Unions og agenturets insignier på deres uniform, som viser, at de deltager i en fælles operation eller et pilotprojekt. Med henblik på identifikation over for værtsmedlemsstatens nationale myndigheder og dens borgere medbringer gæstemedarbejderne til enhver tid et akkrediteringsdokument, jf. artikel 10a, som de fremviser på anmodning.

5.   Uanset stk. 2 kan gæstemedarbejdere bære tjenestevåben, ammunition og udstyr, som er tilladt efter oprindelsesmedlemsstatens nationale lovgivning, når de udfører deres opgaver og udøver deres beføjelser. Værtsmedlemsstaten kan imidlertid forbyde dem at bære bestemte former for tjenestevåben, ammunition eller udstyr, forudsat at der i værtsmedlemsstatens nationale lovgivning gælder samme forbud for dens egne grænsevagter. Inden indsættelsen af gæstemedarbejderne meddeler værtsmedlemsstaten agenturet, hvilke former for tjenestevåben, ammunition og udstyr der er tilladt, og hvilke betingelser der gælder for deres anvendelse. Agenturet stiller disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne.

6.   Uanset stk. 2 har gæstemedarbejdere tilladelse til at anvende magt, herunder tjenestevåben, ammunition og udstyr, under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser med oprindelsesmedlemsstatens og værtsmedlemsstatens samtykke, under tilstedeværelse af grænsevagter fra værtsmedlemsstaten og i overensstemmelse med værtsmedlemsstatens nationale lovgivning.

7.   Uanset stk. 6 kan tjenestevåben, ammunition og udstyr anvendes i lovligt nødværge og til lovligt forsvar af gæstemedarbejdere eller af andre personer i overensstemmelse med værtsmedlemsstatens nationale lovgivning.

8.   Med henblik på denne forordning kan værtsmedlemsstaten give tilladelse til, at gæstemedarbejdere foretager sådanne søgninger i værtsmedlemsstatens nationale databaser og europæiske databaser, der er nødvendige for grænsekontrol og -overvågning. Gæstemedarbejderne må kun søge i de data, der er nødvendige, for at de kan udføre deres opgaver og udøve deres beføjelser. Inden gæstemedarbejderne indsættes, meddeler værtsmedlemsstaten agenturet, hvilke nationale og europæiske databaser der kan søges i. Agenturet stiller disse oplysninger til rådighed for alle de medlemsstater, der deltager i indsættelsen.

9.   Søgning som nævnt i stk. 8 skal ske i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og værtsmedlemsstatens nationale lovgivning om databeskyttelse.

10.   Afgørelser om nægtelse af indrejse efter artikel 13 i forordning (EF) nr. 562/2006 træffes kun af værtsmedlemsstatens grænsevagter.

Artikel 10a

Akkrediteringsdokument

1.   Agenturet udsteder i samarbejde med værtsmedlemsstaten et dokument til gæstemedarbejderne på værtsmedlemsstatens officielle sprog og et andet af Den Europæiske Unions institutioners officielle sprog med henblik på at identificere dem og som bevis for indehaverens ret til at udføre de opgaver og udøve de beføjelser, som er omhandlet i artikel 10, stk. 1. Dokumentet skal indeholde følgende oplysninger om gæstemedarbejderen:

2.   Dokumentet afleveres til agenturet ved afslutningen af den fælles operation eller pilotprojektet.

Artikel 10b

Civilretligt ansvar

1.   Når gæstemedarbejdere udfører opgaver i en værtsmedlemsstat, er denne medlemsstat ansvarlig for den skade, de måtte forvolde under udførelsen af deres opgaver, i overensstemmelse med dens nationale lovgivning.

2.   Hvis skaden er forvoldt ved grov uagtsomhed eller forsætligt, kan værtsmedlemsstaten henvende sig til oprindelsesmedlemsstaten for at få beløb, den har udbetalt til skadelidte eller disses retssucessorer, godtgjort af oprindelsesmedlemsstaten.

3.   Med forbehold af eventuelle rettigheder over for tredjemand frafalder hver medlemsstat alle sine krav mod værtsmedlemsstaten eller en anden medlemsstat for skade, den har lidt, undtagen i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsætlighed.

4.   Tvister mellem medlemsstater om anvendelsen af stk. 2 og 3, som ikke kan løses ved forhandlinger mellem dem, indbringes af dem for De Europæiske Fællesskabers Domstol, jf. traktatens artikel 239.

5.   Med forbehold af eventuelle rettigheder over for tredjemand afholder agenturet udgifter i forbindelse med skader på agenturets udstyr under indsættelsen, undtagen i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsætlighed.

Artikel 10c

Strafferetligt ansvar

Under udførelsen af en fælles operation eller et pilotprojekt sidestilles gæstemedarbejdere med embedsmænd fra værtsmedlemsstaten for så vidt angår eventuelle strafbare handlinger, der begås mod eller af dem.