20.7.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 188/14 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 855/2007
af 19. juli 2007
om fastsættelse af det maksimale restitutionsbeløb ved udførsel af hvidt sukker under den løbende licitation omhandlet i forordning (EF) nr. 38/2007
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 33, stk. 2, andet afsnit, og tredje afsnit, litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 38/2007 af 17. januar 2007 om en løbende licitation for salg til eksport af sukker, som interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Spanien, Irland, Italien, Ungarn, Polen, Slovakiet og Sverige ligger inde med (2) skal der holdes dellicitationer. |
(2) |
I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 38/2007 er det efter en gennemgang af de bud, der blev indgivet til den dellicitation, der udløb den 18. juli 2007, hensigtsmæssigt at fastsætte det maksimale restitutionsbeløb for den pågældende dellicitation. |
(3) |
De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
For den dellicitation, der udløb den 18. juli 2007, fastsættes den maksimale eksportrestitution for det produkt, der omhandles i artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 38/2007, til 45,236 EUR/100 kg.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 20. juli 2007.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2007.
På Kommissionens vegne
Jean-Luc DEMARTY
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 247/2007 (EUT L 69 af 9.3.2007, s. 3).
(2) EUT L 11 af 18.1.2007, s. 4. Ændret ved forordning (EF) nr. 203/2007 (EUT L 61 af 28.2.2006, s. 3).