|
6.7.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 176/1 |
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 791/2007
af 21. maj 2007
om en ordning for godtgørelse af meromkostninger ved afsætning af visse fiskerivarer fra fjernområderne Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer, Fransk Guyana og Réunion
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37 og artikel 299, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Fiskerisektoren i Fællesskabets fjernområder er i vanskeligheder og har især meromkostninger ved afsætning af visse fiskerivarer som følge af disse områders særlige ulemper, der er anerkendt i artikel 299, stk. 2, i traktaten, hovedsagelig på grund af transportomkostningerne til det europæiske fastland. |
|
(2) |
For at opretholde visse fiskerivarers konkurrenceevne over for fiskerivarer fra andre fællesskabsområder har der siden 1992 været iværksat en række foranstaltninger til godtgørelse af sådanne meromkostninger i fiskerisektoren. Foranstaltningerne for perioden 2003-2006 blev fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003 (3). Det er ifølge en rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg nødvendigt fra 2007 fortsat at opretholde foranstaltninger til udligning af meromkostningerne ved afsætning af visse fiskerivarer. |
|
(3) |
På grund af de anderledes afsætningsvilkår i de pågældende fjernområder, udsvingene i fangster og bestande og markedsefterspørgslen bør det overlades til de relevante medlemsstater inden for de samlede tildelinger pr. medlemsstat at fastsætte, hvilke fiskerivarer og hvilke maksimumsmængder heraf der kan ydes godtgørelse for, og hvor stor en godtgørelse der skal ydes. |
|
(4) |
Medlemsstaterne bør bemyndiges til inden for den samlede tildeling pr. medlemsstat at differentiere listen over og mængderne af de pågældende fiskerivarer samt godtgørelsens størrelse. De bør også bemyndiges til at justere deres godtgørelsesplaner, hvis det er berettiget, fordi situationen har ændret sig. |
|
(5) |
Medlemsstaterne bør fastsætte godtgørelsen således, at der sikres en passende udligning af de meromkostninger, der skyldes de særlige ulemper i fjernområderne og især omkostningerne ved transport af varerne til det europæiske fastland. For at undgå overkompensation bør beløbet være proportionalt med de meromkostninger, som støtten udligner, og den bør under ingen omstændigheder overstige 100 % af transportomkostningerne til det europæiske fastland og andre dermed forbundne omkostninger. I den forbindelse bør der i godtgørelsen også tages hensyn til andre former for offentlig intervention, som har indvirkning på meromkostningernes størrelse. |
|
(6) |
For at nå målene i denne forordning som tilsigtet og sikre, at godtgørelsen er forenelig med den fælles fiskeripolitik, bør den begrænses til fiskerivarer, der høstes og forarbejdes efter den fælles fiskeripolitiks regler. |
|
(7) |
For at godtgørelsesordningen kan fungere effektivt og korrekt, bør medlemsstaterne også sikre sig, at støttemodtagerne er økonomisk levedygtige, og at gennemførelsesforanstaltningerne gør det muligt at anvende godtgørelsesordningen som foreskrevet. |
|
(8) |
For at godtgørelsesordningen kan overvåges på passende vis, bør de relevante medlemsstater indsende årlige rapporter om, hvordan ordningen fungerer. |
|
(9) |
For at gøre det muligt at træffe beslutning om, hvorvidt godtgørelsesordningen bør videreføres efter 2013, bør Kommissionen i god tid, inden ordningen udløber, forelægge en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg baseret på en uvildig evaluering. |
|
(10) |
Fællesskabets forventede udgifter til godtgørelsesordningen bør afholdes over Den Europæiske Garantifond for Landbruget ved direkte central forvaltning, jf. artikel 3, stk. 2, litra f), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (4). |
|
(11) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5). |
|
(12) |
Ved gennemførelsen af den direkte centrale finansforvaltning anvendes Kommissionens forordning (EF) nr. 2003/2006 af 21. december 2006 om gennemførelsesforanstaltninger til den finansiering, som Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) foretager af udgifter vedrørende den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (6) — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Formål
Ved denne forordning indføres der for perioden 2007-2013 en ordning for godtgørelse af de meromkostninger, som aktørerne omhandlet i artikel 3 har ved afsætning af visse fiskerivarer fra følgende fjernområder på grund af de særlige ulemper i disse områder (i det følgende benævnt »godtgørelsen«):
|
— |
Azorerne |
|
— |
Madeira |
|
— |
De Kanariske Øer |
|
— |
Fransk Guyana, og |
|
— |
Réunion. |
Artikel 2
Definitioner
Ved anvendelsen af denne forordning anvendes definitionen af »fiskerivarer« i artikel 1 i forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (7).
Artikel 3
Aktører
1. Godtgørelsen ydes til følgende aktører, der har meromkostninger ved afsætning af fiskerivarer:
|
a) |
producenter |
|
b) |
ejere eller brugere af fartøjer, som er registreret i havne i de i artikel 1 nævnte områder, og som udøver deres virksomhed i disse områder, eller sammenslutninger af sådanne aktører, og |
|
c) |
aktører i forarbejdnings- og afsætningssektoren, der har meromkostninger ved afsætning af de pågældende varer, eller sammenslutninger af sådanne aktører. |
2. De berørte medlemsstater træffer de fornødne skridt til at sikre, at de aktører, der modtager godtgørelsen, bliver økonomisk levedygtige.
Artikel 4
Støtteberettigede fiskerivarer
1. Hver berørte medlemsstat opstiller for sine områder som omhandlet i artikel 1 en liste over, hvilke fiskerivarer og hvilken mængde heraf der kan ydes godtgørelse for. Listen over fiskerivarer og mængderne kan differentieres for hvert område tilhørende samme medlemsstat.
2. Ved fastsættelse af varelisten og mængderne, jf. stk. 1, tager medlemsstaterne hensyn til alle relevante faktorer, især nødvendigheden af at sikre, at godtgørelsen ikke giver øget pres på biologisk følsomme bestande, meromkostningernes størrelse og kvalitative og kvantitative aspekter ved produktion og afsætning.
3. Fiskerivarer, for hvilke der ydes godtgørelse, skal være høstet og forarbejdet efter den fælles fiskeripolitiks bestemmelser for:
|
a) |
bevarelse og forvaltning |
|
b) |
sporbarhed |
|
c) |
klassificeringsnormer. |
4. Der ydes ikke godtgørelse for fiskerivarer:
|
a) |
fanget af tredjelandsfartøjer, bortset fra fiskerfartøjer, som fører venezuelansk flag og fisker i EF-farvande |
|
b) |
fanget af EF-fiskerfartøjer, som er registreret i en anden havn end den, der er omhandlet i artikel 1 |
|
c) |
importeret fra tredjelande |
|
d) |
fra ulovligt, urapporteret eller ureguleret fiskeri. |
Litra b) finder ikke anvendelse, hvis de råvarer, der er leveret i henhold til bestemmelserne i denne artikel, ikke er tilstrækkelige til at anvende den eksisterende kapacitet i det pågældende fjernområdes forarbejdningsindustri.
Artikel 5
Godtgørelse
1. Hver medlemsstat fastsætter for sine områder som omhandlet i artikel 1 godtgørelsen for de enkelte fiskerivarer opført på listen i artikel 4, stk. 1. Godtgørelsen kan differentieres både inden for et og samme område og mellem områder tilhørende samme medlemsstat.
2. Ved fastsættelse af godtgørelsen tages der hensyn til følgende:
|
a) |
meromkostningerne som følge af de særlige ulemper i de pågældende områder, især omkostningerne ved transport til det europæiske fastland, pr. fiskerivare, og |
|
b) |
enhver anden form for offentlig intervention, der påvirker meromkostningernes størrelse. |
3. Godtgørelsen med hensyn til meromkostningerne skal være proportionel med de meromkostninger, den skal udligne. Størrelsen af godtgørelsen med hensyn til meromkostningerne skal behørigt begrundes i godtgørelsesplanen. Godtgørelsen må dog under ingen omstændigheder være på over 100 % af transportomkostningerne og andre dermed forbundne omkostninger i forbindelse med fiskerivarer, som er bestemt til det europæiske fastland.
4. Den samlede godtgørelse pr. år må ikke overstige:
|
a) |
: |
for Azorerne og Madeira |
: |
EUR 4 283 992 |
|
b) |
: |
for De Kanariske Øer |
: |
EUR 5 844 076 |
|
c) |
: |
for Fransk Guyana og Réunion |
: |
EUR 4 868 700. |
Artikel 6
Justeringer
De berørte medlemsstater kan justere listen over og mængderne af støtteberettigede fiskerivarer, jf. artikel 4, stk. 1, og godtgørelsens størrelse, jf. artikel 5, stk. 1, hvis forholdene skulle ændre sig, idet de samlede beløb i artikel 5, stk. 4, dog ikke må overskrides.
Artikel 7
Indsendelse af godtgørelsesplaner
1. De berørte medlemsstater meddeler senest 6. november 2007 Kommissionen listen og mængderne, jf. artikel 4, stk. 1, og godtgørelsens størrelse, jf. artikel 5, stk. 1 (i det følgende samlet benævnt »godtgørelsesplanen«).
2. Hvis godtgørelsesplanen ikke opfylder kravene i denne forordning, anmoder Kommissionen inden to måneder medlemsstaten om at foretage de nødvendige justeringer. I så fald indsender medlemsstaten sin justerede godtgørelsesplan til Kommissionen.
3. Hvis Kommissionen ikke har reageret senest to måneder efter modtagelse af godtgørelsesplanen omhandlet i stk. 1 og 2, anses godtgørelsesplanen for godkendt.
4. Hvis en medlemsstat foretager ændringer i henhold til artikel 6, indsender den sin ændrede godtgørelsesplan til Kommissionen, og proceduren i stk. 2 og 3 anvendes tilsvarende. Den ændrede plan anses for godkendt, hvis Kommissionen ikke har reageret senest fire uger efter modtagelse af den ændrede godtgørelsesplan.
Artikel 8
Rapportering
1. De enkelte medlemsstater udarbejder en årlig rapport om gennemførelsen af godtgørelsesordningen og indsender den til Kommissionen senest den 30. juni hvert år.
2. Senest den 31. december 2011 forelægger Kommissionen, på basis af en uvildig evaluering, Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om godtgørelsesordningens gennemførelse sammen med eventuelt nødvendige forslag til retsakter.
Artikel 9
Finansielle bestemmelser
1. Medlemsstaters udgifter i henhold til denne forordning anses for udgifter som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra f), i forordning (EF) nr. 1290/2005.
2. Ved gennemførelsen af stk. 1 anvendes forordning (EF) nr. 2003/2006.
Artikel 10
Kontrol
Medlemsstaterne fastsætter passende bestemmelser til at sikre, at betingelserne i denne forordning overholdes, og at foranstaltningerne gennemføres korrekt.
Artikel 11
Gennemførelsesbestemmelser
Der kan vedtages gennemførelsesbestemmelser til denne forordning efter proceduren i artikel 12, stk. 2.
Artikel 12
Udvalg
1. Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Fiskerivarer.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til én måned.
Artikel 13
Overgangsforanstaltninger
1. Hvis medlemsstaterne har indsendt anmodninger om justeringer til Kommissionen, jf. artikel 8, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 2328/2003, som der ikke er blevet truffet beslutning om senest den 31. december 2006, anvendes artikel 8 i den pågældende forordning fortsat på sådanne anmodninger.
2. Artikel 9 anvendes for udgifter, som medlemsstaterne har afholdt i henhold til forordning (EF) nr. 2328/2003, og som er blevet anmeldt til Kommissionen efter den 15. oktober 2006.
Artikel 14
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes i perioden 1. januar 2007-31. december 2013.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. maj 2007.
På Rådets vegne
M. GLOS
Formand
(1) Udtalelse af 24.4.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) EUT C 93 af 27.4.2007, s. 31.
(3) Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003 af 22. december 2003 om en ordning for godtgørelse af meromkostninger ved afsætning af visse fiskerivarer fra Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer og de franske oversøiske departementer Guyana og Réunion, der er en følge af disse områders beliggenhed i Fællesskabets yderste periferi (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 34).
(4) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 378/2007 (EUT L 95 af 5.4.2007, s. 1).
(5) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).
(6) EUT L 379 af 28.12.2006, s. 49.
(7) EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1759/2006 (EUT L 335 af 1.12.2006, s. 3).