|
22.6.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 161/31 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 704/2007
af 21. juni 2007
om ændring af forordning (EF) nr. 2707/2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår EF-støtte til uddeling af mælk og visse mejeriprodukter til skoleelever
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 15 og artikel 47, andet led, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1255/1999 fastsættes beløbene for støtten til uddeling af mejeriprodukter til skoleelever for perioden fra 1. juli 2006 til 30. juni 2007. |
|
(2) |
For at gøre det lettere for de nationale administrationer og de organer, der gennemfører ordningen, at udbetale støtten, blev der ved udgangen af skoleåret 2005/06 indsat en overgangsbestemmelse i Kommissionens forordning (EF) nr. 2707/2000 (2) for det tilfælde, at støttebeløbene skulle blive ændret. |
|
(3) |
De medlemsstater, hvor skoleåret 2006/07 slutter i juli, vil fortsat have vanskeligheder i forbindelse med støttens udbetaling på grund af det ændrede støttebeløb. Det er derfor hensigtsmæssigt også at anvende samme bestemmelse i skoleåret 2006/07. |
|
(4) |
Forordning (EF) nr. 2707/2000 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 2707/2000 affattes således:
»For skoleåret 2006/07 kan det støttebeløb, der gælder den første dag i juni, også anvendes i juli, hvis et skoleår i medlemsstaten slutter i juli.«
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2007.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).
(2) EFT L 311 af 12.12.2000, s. 37. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 943/2006 (EUT L 173 af 27.6.2006, s. 9).