20.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 159/36


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 688/2007

af 19. juni 2007

om ændring af forordning (EF) nr. 2771/1999 for så vidt angår indlagring af interventionssmør, der udbydes til salg

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 10, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 21 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2771/1999 af 16. december 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår interventionsforanstaltninger på markedet for smør og fløde (2) bestemmes det, at interventionssmør, der udbydes til salg, skal være indlagret inden den 1. september 2006.

(2)

Som følge af situationen på smørmarkedet og den store mængde smør, der er på interventionslager, bør smør, der blev indlagret inden den 1. juni 2007, udbydes til salg.

(3)

Forordning (EF) nr. 2771/1999 bør derfor ændres.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 21 i forordning (EF) nr. 2771/1999 ændres »1. september 2006« til »1. juni 2007«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juni 2007.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)   EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).

(2)   EFT L 333 af 24.12.1999, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1919/2006 (EUT L 380 af 28.12.2006, s. 1).