|
6.6.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 143/1 |
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 618/2007
af 5. juni 2007
om ændring af forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 60, stk. 1, og artikel 301,
under henvisning til Rådets fælles holdning 2007/246/FUSP af 23. april 2007 om ændring af fælles holdning 2007/140/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (1),
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Fælles holdning 2007/140/FUSP (2), som ændret ved fælles holdning 2007/246/FUSP, fastsætter bl.a., at levering af teknisk og finansiel bistand, finansieringsmidler og investeringer i tilknytning til våben og beslægtet materiel af enhver art til personer, enheder eller organer i eller til brug i Iran er forbudt. |
|
(2) |
Disse foranstaltninger falder ind under anvendelsesområdet for traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og for at sikre, at de økonomiske operatører i alle medlemsstaterne anvender dem på samme måde, er det derfor nødvendigt at indføre fællesskabslovgivning til at gennemføre dem, for så vidt angår Fællesskabet. |
|
(3) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 (3) indførtes der visse restriktive foranstaltninger over for Iran i overensstemmelse med den oprindelige fælles holdning 2007/140/FUSP. Under hensyntagen til fælles holdning 2007/246/FUSP er det nødvendigt at indarbejde nye forbud i nævnte forordning. Den bør således ændres tilsvarende. |
|
(4) |
For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 423/2007 foretages følgende ændringer:
|
a) |
I artikel 2 bliver den eksisterende tekst stk. 1, og følgende stykke tilføjes: »2. Bilag I omfatter ikke varer og teknologi, som er opført på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr (*1). |
|
b) |
Artikel 5, stk. 1, affattes således: »1. Det er forbudt:
Forbuddene i dette stykke gælder ikke ikke-kampmæssige køretøjer, der er fremstillet eller udstyret med materialer til ballistisk beskyttelse, og som udelukkende er bestemt til beskyttelsesbrug for EU’s og dets medlemsstaters personale i Iran«. |
|
c) |
Artikel 8, litra a), affattes således:
|
|
d) |
Artikel 11, stk. 2, litra b), affattes således:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Luxembourg, den 5. juni 2007.
På Rådets vegne
P. STEINBRÜCK
Formand
(1) EUT L 106 af 24.4.2007, s. 67.
(2) EUT L 61 af 28.2.2007, s. 49.
(3) EUT L 103 af 20.4.2007, s. 1. Ændret ved afgørelse 2007/242/EF (EUT L 106 af 24.4.2007, s. 51).