12.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 123/26


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 529/2007

af 11. maj 2007

om åbning og forvaltning af et toldkontingent for import af frosset kød af hornkvæg henhørende under KN-kode 0202 og varer henhørende under KN-kode 0206 29 91 (1. juli 2007 til 30. juni 2008)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse,

under henvisning til akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 41, stk. 1,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (1), særlig artikel 32, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge WTO’s CXL-liste skal Fællesskabet åbne et årligt toldkontingent for import af 53 000 tons frosset oksekød henhørende under KN-kode 0202 og varer henhørende under KN-kode 0206 29 91 (løbenummer 09.4003). Der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser for kontingentåret 2007/08, der begynder den 1. juli 2007.

(2)

I henhold til artikel 29, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1254/1999 bør importen i Fællesskabet forvaltes ved hjælp af importlicenser. Det er imidlertid hensigtsmæssigt at administrere dette kontingent ved først at tildele importrettigheder og derpå udstede importlicenser efter artikel 6, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (2). På denne måde burde erhvervsdrivende, der har opnået importrettigheder, være i stand til i løbet af kontingentperioden at beslutte, hvornår de ønsker at ansøge om importlicens på basis af deres aktuelle handelsstrømme. Ifølge nævnte forordning udløber licensernes gyldighedsperiode den sidste dag i importtoldkontingentperioden.

(3)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1445/95 af 26. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for oksekød og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2377/80 (3) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (4) bør gælde for importlicenser, der er udstedt i henhold til nærværende forordning, medmindre undtagelser er berettiget.

(4)

Kontingentet for 2006/07 blev forvaltet efter Kommissionens forordning (EF) nr. 704/2006 af 8. maj 2006 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for frosset kød af hornkvæg henhørende under KN-kode 0202 og for varer henhørende under KN-kode 0206 29 91 (1. juli 2006 til 30. juni 2007) (5). Nævnte forordning indførte en forvaltningsmetode, der er baseret på importmængden for at sikre, at kontingentet tildeles rigtige erhvervsdrivende, der kan importere oksekød uden utilbørlig spekulation.

(5)

Erfaringen fra anvendelsen af denne metode viser, at der er positive resultater, og det er derfor hensigtsmæssigt at opretholde samme forvaltningsmetode for kontingentåret fra 1. juli 2007 til 30. juni 2008. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastlægge en referenceperiode for omfattede indførsler, der er lang nok til at vise en repræsentativ import, men også tilstrækkelig kort til at afspejle den seneste udvikling i handelen.

(6)

For at sikre lige vilkår for alle ansøgere i hele Fællesskabet bør der fastsættes en overgangsforanstaltning for indførsler i Bulgarien og Rumænien inden den 31. december 2006. Den indsendte ansøgning skal indeholde en for medlemsstatens myndigheder tilfredsstillende dokumentation for, at sådanne indførsler, som anvendes som referencemængde med hensyn til dette kontingent, stammede fra virksomheder og tredjelande eller dele af tredjelande som omhandlet i artikel 9 i Rådets beslutning 79/542/EØF (6), artikel 8, stk. 1), i Rådets direktiv 2002/99/EF (7) og artikel 11 og 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 (8).

(7)

Forordning (EF) nr. 1301/2006 fastsætter specielt detaljerede bestemmelser om ansøgninger om importrettigheder, ansøgernes status og udstedelsen af importlicenser. Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1301/2006 bør fra den 1. juli 2007 anvendes for importlicenser udstedt i henhold til nærværende forordning med forbehold af yderligere betingelser, som er fastsat i nærværende forordning.

(8)

For at forebygge spekulation bør der fastsættes en sikkerhed for importrettigheder for hver ansøger i forbindelse med kontingentet.

(9)

For at forpligte de erhvervsdrivende til at ansøge om importlicenser for alle de tildelte importrettigheder bør det fastsættes, at en sådan forpligtelse er et primært krav som omhandlet i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85 af 22. juli 1985 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen for sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter (9).

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der åbnes herved et toldkontingent for import af frosset kød af hornkvæg henhørende under KN-kode 0202 og varer henhørende under KN-kode 0206 29 91 på i alt 53 000 tons, udtrykt som udbenet kød, for perioden fra 1. juli 2007 til 30. juni 2008.

Toldkontingentet har løbenummer 09.4003.

2.   Værditolden i den fælles toldtarif for det i stk. 1 omhandlede kontingent er på 20 %.

Artikel 2

1.   Importtoldkontingentet i artikel 1, stk. 1, administreres ved først at tildele importrettigheder og derpå udstede importlicenser.

2.   Forordning (EF) nr. 1445/95, (EF) nr. 1291/2000 og (EF) nr. 1301/2006 anvendes, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 3

I forbindelse med denne forordning:

a)

svarer 100 kg ikke-udbenet kød til 77 kg udbenet kød

b)

betragtes kød, der er frosset til en indre temperatur på – 12 °C eller derunder, når det føres ind på EF's toldområde, som frosset kød.

Artikel 4

1.   Med hensyn til anvendelsen af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1301/2006 skal ansøgere om importrettigheder fremlægge bevis for, at de mellem den 1. maj 2006 og den 30. april 2007 efter de relevante toldbestemmelser har importeret, eller at der på deres vegne er blevet importeret, en mængde oksekød henhørende under KN-kode 0201, 0202, 0206 10 95 eller 0206 29 91 (i det følgende benævnt »referencemængde«).

2.   Et selskab, der er oprettet ved fusion af selskaber, som hvert især har importeret referencemængder, kan benytte disse referencemængder som grundlag for sin ansøgning.

3.   Hvis referencemængden vedrører indførsler i Bulgarien eller Rumænien inden den 31. december 2006, skal ansøgerne om importrettigheder dokumentere, at disse indførsler stammede fra virksomheder og tredjelande eller dele af tredjelande som omhandlet i artikel 9 i beslutning 79/542/EØF, artikel 8, stk. 1, i direktiv 2002/99/EF og artikel 11 og 12 i forordning (EF) nr. 854/2004.

Medlemsstatens myndigheder afgør, hvad der er acceptabel dokumentation for bevis for overholdelse af betingelserne i første afsnit.

Artikel 5

1.   Ansøgninger om importrettigheder indgives senest kl. 13.00, belgisk tid, den 1. juni 2007.

Den samlede mængde, for hvilken der ansøges om importrettigheder, må ikke overstige ansøgerens referencemængder. Ansøgninger, der ikke opfylder denne betingelse, afvises af de kompetente myndigheder.

2.   Der bør stilles en sikkerhed på 6 EUR pr. 100 kg udbenet vægt samtidig med ansøgningen om importrettigheder.

3.   Senest kl. 13.00 belgisk tid den tredje fredag efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede periode for indgivelse af ansøgninger meddeler medlemsstaterne Kommissionen de samlede mængder, der er ansøgt om.

Artikel 6

1.   Importrettighederne tildeles fra den syvende til den sekstende arbejdsdag efter udløbet af den meddelelsesperiode, der omhandles i artikel 5, stk. 3.

2.   Hvis anvendelsen af den fordelingskoefficient, der omhandles i artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1301/2006, medfører, at der tildeles færre importrettigheder end dem, der er ansøgt om, frigives den sikkerhed, der er stillet efter artikel 5, stk. 2, i nærværende forordning, straks i forhold hertil.

Artikel 7

1.   De mængder, der er tildelt under det kontingent, der omhandles i artikel 1, stk. 1, kan kun overgå til fri omsætning, hvis der fremlægges en importlicens.

2.   Importlicensansøgningerne skal omfatte alle de fordelte mængder. Denne forpligtelse er et primært krav som omhandlet i artikel 20, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2220/85.

Artikel 8

1.   Der kan kun indgives licensansøgninger i den medlemsstat, hvor ansøgeren har opnået importrettigheder under kontingentet i artikel 1, stk. 1.

Ved hver udstedelse af importlicens nedsættes de opnåede importrettigheder med en tilsvarende mængde, og den sikkerhed, der er stillet efter artikel 5, stk. 2, frigives straks i forhold hertil.

2.   Importlicenserne udstedes efter ansøgning fra de importører, der har fået tildelt importrettigheder, og i deres navn.

3.   I licensansøgningerne og licenserne anføres:

a)

i rubrik 16 en af følgende grupper af KN-koder:

0202 10 00, 0202 20

0202 30, 0206 29 91;

b)

i rubrik 20 kontingentets løbenummer (09.4003) og en af angivelserne i bilaget til denne forordning.

Artikel 9

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. maj 2007.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).

(2)  EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13. Ændret ved forordning (EF) nr. 289/2007 (EUT L 78 af 17.3.2007, s. 17).

(3)  EFT L 143 af 27.6.1995, s. 35. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1965/2006 (EUT L 408 af 30.12.2006, s. 26. Berigtiget i EUT L 47 af 16.2.2007, s. 21).

(4)  EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2006 (EUT L 365 af 21.12.2006, s. 52).

(5)  EUT L 122 af 9.5.2006, s. 8. Ændret ved forordning (EF) nr. 1965/2006.

(6)  EFT L 146 af 14.6.1979, s. 15. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(7)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(8)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006.

(9)  EFT L 205 af 3.8.1985, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2006.


BILAG

Angivelser omhandlet i artikel 8, stk. 3, litra b)

:

På bulgarsk

:

Замразено говеждо или телешко месо [Регламент (ЕО) № 529/2007]

:

på spansk

:

Carne de vacuno congelada [Reglamento (CE) no 529/2007]

:

på tjekkisk

:

Zmrazené maso hovězího skotu (nařízení (ES) č. 529/2007)

:

på dansk

:

Frosset oksekød (forordning (EF) nr. 529/2007)

:

på tysk

:

Gefrorenes Rindfleisch (Verordnung (EG) Nr. 529/2007)

:

på estisk

:

Külmutatud veiseliha (määrus (EÜ) nr 529/2007)

:

på græsk

:

Κατεψυγμένο βόειο κρέας [κανονισμός (EK) αριθ. 529/2007]

:

på engelsk

:

Frozen meat of bovine animals (Regulation (EC) No 529/2007)

:

på fransk

:

Viande bovine congelée [Règlement (CE) no 529/2007]

:

på italiensk

:

Carni bovine congelate [Regolamento (CE) n. 529/2007]

:

på lettisk

:

Saldēta liellopu gaļa (Regula (EK) Nr. 529/2007)

:

på litauisk

:

Sušaldyta galvijų mėsa (Reglamentas (EB) Nr. 529/2007)

:

på ungarsk

:

Szarvasmarhafélék húsa fagyasztva (529/2007/EK rendelet)

:

på maltesisk

:

Laħam iffriżat ta’ annimali bovini (Regolament (KE) Nru 529/2007)

:

på nederlandsk

:

Bevroren rundvlees (Verordening (EG) nr. 529/2007)

:

på polsk

:

Mięso wołowe mrożone (Rozporządzenie (WE) nr 529/2007)

:

på portugisisk

:

Carne de bovino congelada [Regulamento (CE) n.o 529/2007]

:

på rumænsk

:

Carne de vită congelată [Regulamentul (CE) nr. 529/2007]

:

på slovakisk

:

Mrazené hovädzie mäso [Nariadenie (ES) č. 529/2007]

:

på slovensk

:

Zamrznjeno goveje meso (Uredba (ES) št. 529/2007)

:

på finsk

:

Jäädytettyä naudanlihaa (asetus (EY) N:o 529/2007)

:

på svensk

:

Fryst kött av nötkreatur (förordning (EG) nr 529/2007)